I 1847 omkom 9 ud af 14 sømænd, da det engelske skib Vertumnus forliste ved Ferring Strand, Harboøre. Det lykkedes at redde 4 besætningsmedlemmer. Dette og andre forlis gav anledning til et redningsvæsen.
Ifølge Beretning fra Thisted er det en engelsk Tremaster ved Navn "Vertumnus", der er strandet ved Harboøer, med en kostbar Ladning af Stykgods til St. Petersborg, bestaaende af Apothekervarer, Indigo, Caffe, Porter osv. Skibet er Vrag, men af Ladningen skal dog en Deel i meer og mindre havareret Tilstand være kommen iland.
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 21. april 1847).
Thisted.
... Af det paa Harboøer Strand forulykkede engelske Barkskib "Vertumnus" Capt. Thomsen, er en stor Deel af Ladningen i havareret Tilstand bjerget [see Avertissementet], Den druknede Capitains og nogle af Mandskabets Liig ere inddrevne og begravede. Del er beklageligt, at den ved Harbeøer eller Canalen liggende Redningsbaad ikke kunde anvendes til det ulykkelige Mandskabs Redning, hvoraf som bekjendt 9 druknede; det Sted hvor Skibet indstrandede er kun henimod et Par Mile fra Canalen. Begge Redningsbaade skulle efter Sigende være en Gave af Private, naturligviis i den ædleste Hensigt, hvilken dog ikke ved denne Leilighed er bleven opfyldt; thi deels paastaaer man at der skal feile adskillige Redskaber eller Apparater for at kunne afbenytte Baadene, og deels ere vore Kystbeboere saa ukyndige i Brugen af en saadan Redningsbaad, at Ingen har været at formaae til at gaae ud med den. Da Baaden jo hidtil ikke skal have kostet det Offentlige noget, saa var det at ønske, at dette ville bestride Udrustningen af samme, og at et Par Mand maatte opsendes, der kunne undervise Kystbeboerne i Brugen af Redningsbaaden. Flere Mand, der ere fortrolige med vore Kyster, paastaae, at de saakaldle Bombekanoner, hvorved Tonge kunne udskydes eller kastes ombord paa et paa de ydre Revler indstrandet Slib, ville der være meget hensigtsmæssige, da derved mangen kjæk Sømands Liv ville blive reddet.
(Thisted Kongelig allernaadigst privilegerede Amtsavis og Avertissementstidende, eller Den nordcimbriske Tilskuer 24. april 1847).
Fra det paa Harboøer Strand forulykkede engelske Barkskib "Bertumnus" er den druknede Capitains og nogle af Mandskabets Liig inddrevne og begravede. (Th. Av.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 27. april 1847).
We the survivors of the late Barque "Vertumnus" do take this public opportunity of offering up to Mr, C. B. Claudi our heartfelt thanks and prayers for his welfare, for his brave et humane efforts at the great risk of his own Life in succeeding saving us from a watery grave and the kind and affectionate mariner in which we were treated afterwards.
And it is our sure and firm belief that if that daring and humane gentleman had had a proper constructed lifeboat and other apparatus at his disposal, be would have succeeded in saving all the crew of this illfated vessel 20 hours sooner.
(Signed) Charles Thompson,
chief Mate.
his
James + Varkin, Seaman,
Mark.
Alexander Gray do.
John Milner, Apprentice.
Dated this 18. day of April 1847 at the village of Harboøer near Lemvig, Coast of Jutland.
Idet vi have optaget ovenstaaende Taksigelse troe vi, at man ikke uden Interesse vil læse følgende og velvillig meddeelte Beretning om de nærmere Omstændigheder ved Skibet "Vertumnus's" sørgelige Undergang:
"Barkskibet "Vertumnus" af London, ført af Capt. Thomas Thompson, bestemt til St. Petersborg med en Ladning Stykgods, indstrandede for Harboøre Strand Natten imellem den 12te og 13de April under en Storm af NV. og usædvanlig høi Sø. Skibet blev staaeude paa den yderste Kant af den indre Revle noget over 300 Alen fra Landet, hvor Søen brød allervoldsomst. Dækket var saa overskyllet af de heftige Brændinger, at Mandskabet ikke kunde opholde sig derpaa, og Alt, indbefattet Baadene, var bortskyllet derfra. Mandskabet opholdt sig i Fokkemærset, og alle deres Forsøg paa at faae en Tougende iland ved dertil at binde letflydende Ting strandede derpaa, at den rivende Strøm strax rev Alt bort i Retning mod den sværeste Brænding, hvor ingen Baad kunde komme. Uagtet vi foretoge mange med Livsfare forbundne Forsøg paa at redde det hele Mandskab, var det ikke muligt at naae til Skibet med Baaden formedelst Strøm og Brænding, og for en stor Deel fordi Vraget og Takkelagen af den kappede Stormast laae indenfor Skibet og hindrede Baaden i at komme det saa nær, at vi kunde tilkaste det en Ende. Først næste Dags Morgen ved Daggry lykkedes det med Livsfare at bjerge 4 Mand fra Vraget. Der var strax den første Morgen sendt Staffet til Agger, kanal efter den der stationerede Redningsbaad, men man erklærede derfra, at det ikke var muligt for Brænding og Strøm at naae hen til Strandingsstedet (circa 2 Mil)."
(Artiklen refererede desuden artiklen i Thisted Avis af 24. april)
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. maj 1847).
En dag omkring 1. maj 1847 får Morten Gram besøg af tjenestekarl Anders Jensen Smed fra Møborg, der vil købe tran. "Morten ved Kirken" har ingen tran den dag - han må jo nok normalt have handlet med varen; ellers kom man vel ikke for at købe - men i sine gemmer har han noget andet, som han godt vil have Anders Jensen Smed til at sælge videre. Det er 6 bøffelskind fra den strandede engelske bark "Vertumnus". Da barken natten mellem 13. og 14. april blev slået i stykker af brådsøerne mellem Langerhuse og Knopper, drev spændende ting i land, især betydelige mængder af farvestoffet indigo, men også andre varer, der var bestemt til Rusland og nu i vid udstrækning blev stjålet og forsøgt videresolgt gennem mellemhandlere til købmænd og farvere, især i Lemvig og Holstebro. Skindene havde været anvendt til indpakning af stoffet Sarsaparille ( = kinarod), og for 4 mark købte Morten Gram de 6 skind af Christen Domp fra Lemvig, der igen havde købt dem af to kvinder fra Langerhuse. - Det, han nu viste frem, var der et hug eller hul i.
Anders Jensen Smed skulle ingen skind have. Han var taget til Harboøre for at købe tran, til kromanden i Tim, og har naturligvis været klar over skindenes oprindelse og risikoen ved at handle med stjålne varer. For øvrigt havde han selv i forvejen fået anskaffet sig et par pund indigo.
Mandag den 3. maj er han i Holstebro med kalveskind til købmand Wium og træffer her i butikken skomager Hygum. Anders Jensen Smed er tydeligvis handelsmand, der vil udnytte en mulig chance, og spørger skomageren, hvad han vil give for et skind, om det også havde et hul og var vådt! Skomageren svarede, at han ikke købte våde kalveskind!
Som dagene går, får Morten Gram selv kolde fødder. Han ved, han kan risikere husundersøgelse, og en nat lister han over på kirkegården - der var jo ikke mange skridt - og begraver sine seks bøffelskind der. Da rettens betjente dukker op den 15. maj, måtte de notere, at hos Morten Gram var „ingen spor eller noget, der kunne give anledning til mistanke“.
Men tyverisagen er nu under optrævling, og også Morten Gram bliver angivet. Den 20. maj må han møde til forhør i Lemvig og skjuler åbenbart intet. Skindene må jo stadig findes, hvor han gravede dem ned, siger han, og han forpligter sig til straks at levere dem til sognefogden.
Endvidere fortæller han, at han nogle dage efter strandingen selv på stranden har opsamlet noget, som han mente var tørrede pommerantser. Han afleverer det fundne, og retten konstaterer, at det i virkeligheden er et par lod kokusskaller, der bliver vurderet til 4 skilling.
Der kunne nævnes adskilligt mere om handelsvirksomhed ud fra denne særdeles omfattende strand tyverisags akter. Morten Gram og de to andre omtalte var ikke de eneste, der blev tiltalt for hæleri i den forbindelse.
Ved underretsdommen 4/11 1847 vurderes Morten Grams forseelse til 2 gange 5 dages fængsel på vand og brød. Landsretten 7/5 1849 var mildere og fastsatte straffen til 2 dages fængsel, og højesteret er af samme mening, da dommen her afsiges 16/1 1852.19
(A. V. Langer: Købmandens hus i Harboøre, Hardsyssel Årbog 1976).
Det forulykkede Skib "Vertumnus". Herom hedder det i "Viborg Av.": Da der er opstaaet Mistanke om ulovlig Omgang med endeel af det Opdrevne af Ladningen af det for Harboøer den 13de April strandede Skib "Vertumnus", navnligen hvad Indigo og Cochenille augaaer, saa udloves fra Herredfoged-Contoiret i Lemvig, under Fortielse af Angiverens Navn, en Belønning af 10 til 50 Rbd., alt efter Opdagelsens Vigtighed, til Den eller Dem, som beviisligen kan angive de deri Skyldige. Tillige advares Enhver imod at kjøbe saadanne Varer af Personer, som ikke ere handelsberettigede. - Til Auktionen i Tirsdags og Onsdags i Lemvig over det Bjergede fra fornævnte Stranding, havde indfundet sig flere Hundrede Lysthavende. For de fleste Sager betaltes enorme Priser, og Kjøbelysten var hos Enkelte saa stærk, at Mønten hos disse syntes at spille en underordnet Rolle. Varerne vare meget havarerede, nogle nok aldeles ubrugelige, men selv for disse kunde der opnaaes Penge. Det store Parti Indigo, der var annonceret tilsalgs (18,000 Pd. Br.), kunde rimeligst anslaaes til det Halve Nettovægt, og heraf kjøbte en Proprietair fra Lemvig-Egnen for ikke mindre end 12.000 Rbd. Dagen efter fortaltes, at Proprietairen igjen havde afhændet Partiet med et Tab af omtrent 3000 Rbd.; er dette sandt, anbefale vi Manden ikke en anden Gang at slaae ind paa Kjøbmandssager. Ordsproget siger: "Skomager bliv ved din Læst!" De annoncerede Skind, der endog fra Hamborg havde hidført Liebhabere, bleve opraabte til Salg paa nærmere Approbation. Imod denne ved en Strandingsauction vistnok urimelige Bestemmelse, blev der fra en af Liebhavernes Side nedlagt Protest; Fogdens derefter paafulgte Kjendelse gik ud paa Auctionens Fremme efter Conditionerne, med Reservation af Protestantens lovligt Ret efter nedlagt Protest. Skindene bleve nu forauctionerede, og høie Priser obtineredes for samme; men Dagen efter betydedes Kjøberne, at de gjorte Bud ikke vare blevne approberede. Man maa altsaa nærmest antage, at Lloyd's Agent, der var tilstede ved Auctionen, ikke har villet sælge Skindene. Men paa den anden Side var det en temmelig drøi Spas at drive med de Folk, der langveis fra efter Annoncen i Bladene vare lokkede hertil, i Særdeleshed da gode Priser udbødes. - Det Beløb, Auctiouen udbragtes til, kan vel anslaaes til henimod 50,000 Rbd. - I Onsdags Eftermiddag indtraf Justitsraad Petersen fra Holstebro til Lemvig, for i Cancelliraad Gundelachs Sygdomsforfald at fortsætte de paabegyndte Undersøgelser med Hensyn til Misligheder, der formenes begaaede ved Bjergningen af det fra ovennævnte Skib ilanddrevne Gods. - Sluttelig tilføies, at det fra Beboernes Skyld paa Harboøer vilde være os kjært offentligt at see udtalt, om der fra disses Side ved oftnævnte Skibs Stranding er lagt en saadan Activitet for Dagen for at redde de Forulykkede, at derom Intet kan være at sige.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. maj 1847).
- I Vraget af det ved Harboøer strandede Engelske Barkskib "Vertumnus" ligger endnu for 27,000 Rbd. Tin og et halvthundrede Flasker Kviksølv. (Aarh. Av.)
(Morgenposten 22. maj 1847).
- En Indsender i Aalb. Av. beretter, at den ved sin Retsindighed, Nidkjærhed og Skarpsindighed hæderlig bekjendte Politimester, Justitsraad Ridder Petersen i Holstebro, i denne Tid er beskæftiget med at optage Forhør i Anledning af mislig Omgang med det fra Skibet "Vertumnus" indstrandede Gods. Efterat han har inqvireret adskillige Steder, isærdeleshed paa Harboøere, er det lykkedes at komme paa Spor efter en stor Deel af de Tyverier og Salg som i saa Henseende ere forøvede, og flere Personer, deriblandt endogsaa Gaardmænd, ere blevne belagte med Arrest, som stærkt mistænkte. - Det er at vente og haabe af den Mand, som tidligere med Held har udført det Hverv: i betydelige Tyvesager at opdage de Skyldige til velfortjent Straf, at han ogsaa ved denne Lejlighed maa være saa heldig at fremdrage den vistnok store Mængde, som mere eller mindre paa ulovlig Maade har tilvendt sig fremmed Eiendom ; thi det er paa den høie Tid, at der sættes Grændse for et Uvæsen, som Enhver, der ikke kan være ligegyldig ved, at Folk i et oplyst Land af fremmede Nationer skal stemples med Navne "Tyrk" eller "Barbar", tilvisse maa betragtes med den dybeste Afskye; maaskee turde man da vente sig, at gamle indgroede Forestillinger med Hensyn paa Tilvendelsen af strandet Gods efterhaanden kunde udryddes, saa at de Ord: bjerge (d. e. at tage og bortføre hvad Havet opkaster) og stjæle dog engang maatte blive betragtet som eensbetydende, med samme Ansvar. Thi det er desværre en hos mange Kystboere herskende Mening, at det ikke er nogen Synd at bjerge (paa ulovlig Maade), og med den Tanke eller Yttring: "Ligesaa godt kan Ravnen tage det, som Kragen", haster de til Stranden, saasnart det rygtes, at et Skib er strandet, endogsaa Fruentimmer og Børn, for efter gammel Skik og Brug at forsyne Kurve og Lommer; og de agter maaskee mindre paa deres Klagerøst , der fra det forulykkede Skib raaber om Frelse og Redning.
(Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende 1. juni 1847 og Bornholms Avis. Kongelig ene privilegeret Avertissements-Tidende 11. juni 1847).
- Konsul Kalls Dykkerfartøi, som hjemkom til Frederikshavn den 25de F. M. fra Agger, hvor Undersøgelse af Bundstedet af det forliste Skib "Vertumnus" var foretaget, uden at man har opfisket Andet end et Par Ankere med noget mere Skibsinventarium, eftersom det Hele var overskyllet af Sandet, har efter sin Hjemkomst og efter Overenskomst med Generaltoldkammeret udtaget Masterne af en 1/4 Mil udenfor Havnen i Aaret 1840 sunket Brig "Najaden" af Kiel. Fartøiet er for Øieblikket ved Skagen, for at undersøge og muligt giøre Forsøg paa at optage et dersteds sunket Skin. (Aalb. Av.)
(Morgenposten 9. juli 1847).
Med til den mislykkede redningsaktion var strandingskommissær Christopher Berent Claudi fra Lemvig. Han var med ombord i en fiskerbåd som forgæves forsøgte at redde besætningen i land. Efterfølgende skrev han til amtmanden:
… da det var umuligt at komme ud til skroget […], så faldt det i vores sørgelige lod at blive vidne til den smerteligste og mest hjertegribende scene som kan tænkes. Den nemlig at se de ulykkelige efterhånden falde i vandet af udmattelse, uden at vi havde midlerne i vor magt til at frelse dem.
To af sømændene fra Vertumnis kendte man fra en anklage om tyveri af spiritus:
JOHN MILNER, WILLIAM SYKES, THOMAS EDWARDS, ZACHARIAH FURMAN, WILLIAM JOHNSON.
Theft: simple larceny.
5th April 1847
935. JOHN MILNER, WILLIAM SYKES, THOMAS EDWARDS, ZACHARIAH FURMAN , and WILLIAM JOHNSON , were indicted for stealing 13 pints of brandy, value 1l. 12s. 6d., the goods of the London Dock Company; to which
SYKES pleaded GUILTY. Aged 17.
FURMAN pleaded GUILTY. Aged 18.
JOHNSON pleaded GUILTY. Aged 18. Confined Three Days.
JAMES ROEERT WHITE. I am an inspector of the Thames-police. On the 23rd of March I was passing round the east quay of the London Docks—I saw a cask of brandy leaking—I examined it, and found two holes plugged up—I went on board the brig Favourite, and found Milner, Sykes, and Edwards—I commenced searching, and under a bed-place where Milner and Sykes were lying, I found a bottle, containing one quart of brandy, put into a stocking—I asked them who it belonged to—they each replied they did not know—I then asked who the stocking belonged to, and Milner replied, "It is mine"—I also found a fellow-stocking in his bed-place—on searching the coal-hole, I found two bottles containing brandy—the Favouritewas in the docks, and persons on boars would have an opportunity of getting to the quay—I asked who put the bottles into the coal-hole—Sykes said, "I did"—I asked him how he came by the brandy—he said he got it from the quay, that he bored a hole with a gimlet, got the brandy out, and brought it on board in a bucket—Ithen examined the ded-place, and found a bottle containing brandy—I asked Edwards how it came there—he said Sykes brought some on board in a bucket, and said, "You shall have some," and that he took a bottle and put some into it—I then went with Dix on board the Verdumnu's, where we found six other bottle of brandy—Johnson and Furman were on board the Vertumnus.
GEORGE DIX. I found part of this brandy on board the Vertumnus—I asked Furman and Johnson where they got it—they said from on board the Favourite, and that Sykes drew it in a bucket.
HENRY ASHCROFT. I gauged the cask on the quay—I found three gallons of brandy were gone.
MILNER— NOT GUILTY.
EDWARDS— NOT GUILTY.
I Fredags paakjendte Høiesteret den forhen omtalte Justitssag mod Strandfogderne Chr. Sørensen Røn og Thomas Kjøbmand samt 115 Andre, der tiltaltes deels for ulovlig Omgang med løst af Havet inddrevet Gods, deels for Tyveri og Hæleri, samtlige Forbrydelser udøvede med Hensyn til det 1847 paa Harboøer Strand ved Jyllands Vestkyst indstrandede engelske Skib "Vertumnus", og sammes af Cochenille, Caneel, Indigo etc. bestaaende Ladning. De fleste af Forbrydelserne vare imidlertid, som ogsaa de de Tiltalte idømte Straffe udvise, meget ubetydelige, og flere af dem vistnok udøvede uden at de Paagjældende havde gjort sig noget Begreb om det Indgreb i Andres Eiendomsret, som de derved havde gjort sig skyldige i. Af de meest Skyldige er Een bleven dømt til 1 Aars Forbedringshuusstraf. Fire til 6 G. 5 D. Fængsel paa Vand og Brød, en Farver samme Straf i 4 G. 5 Dage, Atten til 3 G. 5 D. Fængsel paa Vand og Brod, 17 til 2 G. 5 D. dito, 17 Andre til 5 Dages dito, et Par Andre til 2 Dages dito, Strandfoged Chr. S. Røn til 20 Dages Fængsel, Strandfoged Th. Kjøbmand til 8 Dages dito, nogle Andre, hvoriblandt en Kjøbmand, til samme Straf, Resten til Mulcter fra 1 til 50 Rbd. Blandt de Høiestmulcterede (50 Rbd.) er en Vicekonsul. Sagen fortes for Høiesteret af fie Advocater (FL. Bl.)
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 23 januar 1852).
Claudis beretning om forliset og redningsforsøget stod at læse i Illustreret Tidende.
Claudi besluttede, at det ville han gøre noget ved. Han rejste bl.a. til England for at studere, hvordan de havde indrettet redningsvæsenet der. Og bagefter tog han fat på at overbevise politikere og embedsmænd om, at man skulle bygge redningsbåde og anskaffe redningsraketter og redningsstole. I 1847 lykkedes det ham at få etableret de første redningsstationer på den jyske vestkyst, bl.a. Flyvholm Redningsstation.
Redningsvæsenet fik hovedkontor i redningsbestyrer Claudis villa i Lemvig. (Den lå med en stor have ud til Østergade, omtrent der hvor parkeringspladsen mellem Musikskolen og rådhuset er i dag). I 1869 blev Claudi efterfulgt af Anthon Andersen, der bestyrede Det Nørrejyske Redningsvæsen fra sit hus i Vasen i Lemvig indtil 1909, hvor hovedkontoret først flyttede til Skagen og siden til København.
Vraget er ikke blevet fundet (2017), så der kan stadig ligge tin og kviksølv på ulykkesstedet.
Se også A. V. Langer: Da barken "Vertumnus" strandede ved vestkysten den 13. april 1847, Tidsskrift for Redningsvæsen årg. 41, 1974, nr. 8 s. 87-90 og nr. 9 s. 1002-105.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar