Krigen 1848-1851: Mandagen 27. Marts. (Efterskrift til Politivennen)

København, den 27. marts 1848.

- I Holsten har der dannet sig en provisorisk regering, bestående af prinsen af Augustenborg, grev Reventlow-Preetz, købmand M. T. Scmidt i Kiel, advokaterne Beseler og Bremer. Den har, under foregivende af at der i København var påtvunget kongen et hertugdømmerne fjendtligt ministerium, opfordret tropperne til at forene sig med den, og det synes kun alt for vel at være lykkedes i de fleste garnisoner, uagtet de danske og dansksindede officerers modstand. Rendsborg er således kommet i oprørernes hænder. Prinsen holdt d. 24. sit indtog i Rendsborg i spidsen for væbnede studenter og det i Kiel garnisonerende borgerkorps - hvis chef oberst Hoegh, havde måtte nedlægge kommandoen.

Rendsborg kommandant, Oberst Seyffarth, sluttede sig til opstanden. Fire officerer af garnisonen flygtede og er ankommet hertil, de andre skal man holde fangen. Dog er de danske med hensyn til liv og ejendom i Holsten erklærede for at stå under den tyske nationalæres beskyttelse.

- Det i staden Slesvig garnisonerende dragonregiment er på en eskadron nær gået over til oprørerne. Den ene eskadron er derimod i forening med det ligeledes i Slesvig hidtil stående 4. jægerkorps forblevet tro og begge have trukket sig tilbage til Flensborg. Dette skal især skyldes oberst Renouards og kapt. Løvenfeldts forhold og ypperlige konduite. - Hvad der især stempler denne opstand er, at dens anførere, - ligesom i sin tid de franske emigranter i Koblenz - erklærer kongen for ufri fordi han har omgivet sig med liberale mænd, og at de støtter deres forhåbninger på kongen af Preussen efter at de har erfaret, hvorledes han har ladet sine undersåtter nedskyde i hundredvis af soldaterne på Berlins gader. Skulle dette ikke være nok til at åbne øjnene på folket i hertugdømmerne. 

Det skal nu vise sig om tyskerne har den rette bevidsthed om friheden eller om de ikke i en national forblindelse forbryder sig imod den ved at give den til pris for fyrsternes herskesyge. Hvad virkning kongens svar til den slesvig-holstenske deputation vil fremkalde, ved man endnu ikke. Holsten kan for sig selv ikke forlange mere end hvad deri er tilstået; det kan heller ikke forlange mere for Slesvig end tilståelsen af den samme frihed; det er kun den konstitutionelle forbindelse, som det strider for og som det i dette øjeblik sætter over friheden selv augustenborgerne, som præsumtive tronarvinger, må vist nok i deres egen interesse ønske at se denne forbindelse sikret. Ridderskabet hvis korporative magt afhænger af hertugdømmernes forbindelse, har ligeledes sin interesse ved at erklære sig mod Danmark. Men for sådanne interesser og personer kan et folk i vor tid ikke ville kæmpe. Skulle det virkelig være så forblindet, at det ikke straks indser, på hvilken side friheden og på hvilken tyranniet er, så vil det dog snart komme til besindelse og takke dem som ved magtens anvendelse mod et herskesygt parties rænker, forhjælper det til den sande frihed. Har folket i Slesvig og Holsten ikke selv været i stand til at befri sig fra augustenborgernes dynastiske anmasselser og ridderskabets aristokratiske forrettigheder, så er det Danmarks pligt at hjælpe det dertil. 

- I morgen tidlig vil formodentlig flere troppekorps afgå herfra til den arme, der sammendrages ved sydgrænsen af Nørrejylland, og som er bestemt til at rykke ned imod Ejderen.

- Corvetten "Najaden" afsejlede i går og Briggen St. Thomas i dag, bestemte til Kiel. Arbejderne på Holmen drives nu med iver.

- Om tyske friskarers ankomst til Holsten haves endnu ingen efterretning; derimod opfordrer dr. Francois Wille i Hamborg til oprettelsen af sådanne skarer; han tilbyder sig selv og 50 Mk.

- Alt. Merc. siger blandt andet: "På handelen udøver den nuværende spænding allerede en trykkende indflydelse. De fleste danske skibe iler med at forlade Kiel, hvorfor havnen allerede er meget tom. - I Neumünster blev den 23. også organiseret en borgergarde, som syntes nødvendig af hensyn til den talrige fabrikbefolkning. Stemningen var der også i en anden henseende meget trykket, da de derværende klædefabrikker som bekendt består ved afsætningen til Danmark". 

- Altona, dels overpræsident og øvrigheder har anerkendt den provisoriske regering i Rendsborg, hvorhen også det i Altona liggende militær har begivet sig. Man har i dets sted oprettet en borgervæbning.

- I Ribe Avis af 24. opfordres nordslesvigerne til, alle som en mand, at møde den fare, som truer sydfra, ved at danne frivillige korps af alle kraftige mænd og karle i hvert sogn inden 3 solemærker, opgive deres styrke for en af sognets midte udkåret mand og møde med selvvalgte våben, når den samlede styrke måtte påfordres til værn for den af fædrene modtagne arv.

(Kjøbenhavnsposten 27. marts 1848).

- Dampskibet Skirner er i formiddags vendt tilbage, dog uden at medbringe postsækken. Den slesvig-holst. deputation var efter ankomsten til Kiel gået op på torvet og havde der afgivet beretning om sin sendelses udfald, der ikke skal have tilfredsstillet den forblindede mængde. Byen stod under borgergardens beskyttelse og den tyske fane var opstillet på tårne og tage.

(Kjøbenhavnsposten, 27. marts 1848)

Fra den tyske side så det (29. marts), således ud i "Königlich Privilegirte Berlinische Zeitung von Staats- und gelehrten Sachen", oversættelsen først:

Man vil vide ud fra beretninger fra Fredericia (Jylland), at der har været konflikt mellem tysk og dansk militær, og at eksesser har fundet sted. - I Flensborg siges det danske syn at være nedkæmpet; man hører, at der også var et oprør der, og at den kendte købmand Christiansen blev arresteret, fordi han bevæbnede besætningen på sine skibe.

Krigen mellem Danmark og Hertugdømmerne er sikker. Denne morgem kom postdamperen Skirner, ledsaget af en krigsdamper, herind for at bringe stænderdeputerede og med dem de tyske embedsmænd, der havde fratrådt deres embeder samt deres familier. Da de landede, formanede Olshausen til at behandle danskerne venligt, ligesom de var blevet behandlet venligt i København. Vogne stod klar til at føre deputationen til markedet, hvorhen borgergarden og hele folkemassen drog videre. Den officielle rapport der blev udarbejdet undervejs, blev læst op fra vognen. Med et reskript af den 24., dateret i går og medunderskrevet af grev A. Moltke som præsident for Conseil, meddelte kongen den slesvig-holstenske deputation, at han var forpligtet til at give hertugdømmet Holsten som  en særlig, i realiteten fri tysk forbundsstat, udvidet til at give en forfatning baseret på stemmeret, med pressefrihed, foreningsret og folkets bevæbning, og at give den sin egen regering, samt separate finanser og en militær forfatning, så snart tvisten er afgjort sideløbende med de øvrige betingelser for en forening med Danmark og Slesvig; Han støttede også åbent bestræbelserne på at oprette et tysk parlament og repræsentere folks rettigheder dér. Hvad Hertugdømmet Slesvig angår, har han hverken ret eller magt eller vilje til at indrømme dets optagelse i det tyske Forbund (sammenlign vort blad fra i forgårs); Tværtimod bør dets uadskillelige forbindelse med Danmark bevares gennem provinsielt selvstyre gennem sin egen landdag.

Altona, den 26. März. Man will hier Berichte aus Fredericia (Jütland) haben, wonach es zwischen deutschem und dänischem Militair zum Conflicte gekommen wäre, und exseses die Oberhand behalten hätte. - In Flensburg soll die dänsiche Ansicht besiegt sein; man hört, dass daselbst ebenfalls eine Erhebung stattgefunden habe und der bekannte Kaufmann Christiansen, weil er die Mannschaft seiner Schiffe bewaffnet, verhaftet worden sei.

Kiel, den 26sten März (Abends). Der Krieg zwischen Dänemark und den Herzogthümern ist gewiss. Heute Morgen lief das K. Postdampschiff Skirner, begleitet von einer Kriegsdampfschiff, hier ein, um die Ständedeputirten und mit ihnen die deutschen Beamten, die ihre Aemter niedergelegt, nebst ihren Familien herüber zu bringen. Als sie gelandet waren, ermahnte Olshausen zur freundlichen Behandlung der Dänen, wie auch sie in Kopenhagen freundlich behandelt seien. Wagen standen bereit, die Deputation auf den Markt zubringen, wohin sich nun die Bürgergarde und die ganze Volksmasse begab. Der schon unterwegs aufgesetzte offizielle Bericht ward vom wagen herab verlesen. Durch ein von gestern datirtes und von dem Grafen A. Moltke als Conseilspräsidenten contrasignirtes Reskript vom 24sten u. zeigt der König der schleswig-holsteinischen Deputation an, dass er gefonnen sei, dem Herzogthum Holstein als deutschem Bundesstaat eine besondere, in Wahrheit freie, auf aufgedehntes Wahlrecht begründete Verfassung zu ertheilen, mit Pressfreiheit, Associationsrecht und Volksbewaffnung, und soll dasselbe eine eigene Regierung, so wie abgesonderte Finanzen und Militairverfassung erhalten, sobald die Auseinandersetzung nebeen den anderen Bedingungen einer Union mit Dänemark u. Schleswig festgesetzt sein würde; auch schlisse er sich den Bestrebungen für einrichtung eines deutschen Parlaments und Vertretung der Volksrechte bei demselben offen an. Anlangend das Herzogthum Schleswig, so habe er weder das Recht, noch die Macht, noch die Willen, dessen Aufnahme in dn deutschen Bund zuzugestehen (Vergl. unser vorgestriges Blatt); vielmehr solle dessen unzertrennliche Verbindung mit Dänemark durch eine provinzielle Selbsstständigkeit durch einen eigenen Landtag bewahrt werden. 

(Königlich Privilegirte Berlinische Zeitung von Staats- und gelehrten Sachen 29. marts 1848)

Dette nummer indeholder også meddelelser om opslutningen fra både by- og landdistrikter i hele Slesvig. Selv om nyhederne fra Schleswig-Holstein falder langt inde i bladet, kan det anbefales at læse disse, da de har et noget andet blik end københavnerpressen.

 En gennemgang set fra tysk side om hertugdømmernes historie kan ses i artiklen: Die dänische Gesammtverfassung I. Allgemeine Zeitung 1. marts 1848.