- Noget som arbejderklassen i alle lande med god grund kan beklage sig over, er at de personer eller embedsmænd der ansættes til at bestemme og vurdere dens arbejder og anstrengelser, mangler de dertil fornødne kundskaber. Det er nemlig ikke juridiske eller teologiske kundskaber der udfordres, og heller ikke den statsøkonomiske lære om den frit konrurrences gavnlighed, hvorefter man kun har at tage hensyn til forbrugerers interesse, men det er derimod personligt kendskab til hvad det betyder at arbejde dag ud og dag ind med sine hænder for at frembringe et eller andet produkt, hvad der ved et sådant arbejde behøves til livets ophold, til kræfternes vedligeholdelse, hvor megen tid ved siden deraf til hvile, til forfriskning, til overhovedet at vedblive at være menneske. Den frie konkurrences teoretikere tager naturligvis ikke ringeste hensyn hertil: for dem er arbejderens forhold til produktet kun en simpel talberegning der ene bestemmes af den øjeblikkelige mangel på arbejdere eller overflødighed af produkter. Der kan ikke tænkes noget hjerteløsere end denne statsøkonomiske regnekunst, som står i den mest skærende modstrid til den fuldstændig sikrede organisation af de forskellige embedsklasser, hvorfra hine bedømmere, bestemmere og vurderingsmænd for arbejdsklassen udgår. Derfor fordrer arbejderne selv at høres, selv at deltage i denne bedømmelse, bestemmelse og vurdering af deres forhold. Og de behøvede ikke videre bevis for retfærdigheden af denne fordring end henvisningen til de betingelser, der nu som oftest gøres til de offentlige arbejders udførelse, og hvorved man mere synes at tilsigte arbejdernes undergang og indbyrdes selvfortærelse end deres ophold og erhverv.
Det er netop et praktisk eksempel herpå som i disse dage er forebragt os, der har ledet til disse betragtninger. Der skal forfærdiges en del uniformsstykker til landkadetterne og man har tilbudt dem til private mestre for en bestemt arbejdspris, der er ansat således: for en frakke 8 Mk., et par benklæder 2 mark 8 sk., en trøje 4 mk, og en vest 2 Mk., alt af klæde , som dertil leveres med en del andet tilbehør, hvorpå der muligvis, efter gammel skik, kan profiteres lidet for mestrene. Men når det nu er uimodsigeligt vist at selv en god arbejder behøver over 2 dage for med al anstrengllse at forfærdige en sådan frakke, og til de øvrige stykker omtrent 1 til 2 og 1 dag, så kan der vel spørges, hvilke forestillinger de, der ansatte slige arbejdspriser, har om en arbejders fornødenheder? Man kalder det i daglig tale at skambyde, men den frie konkurrences økonomer svarer: det er en fri sag at påtage sig sådant arbejde, og vil den ikke den ene, så vil nok den anden; den der slet intet arbejde har, vil være glad ved at kunne fortjene så meget osv.
Det er således efter den yderste nød man beregner og vurderer arbejdsprisen! Men hvorfor kan man ikke bruge den samme vurderingsmåde ved de offentlige embeder, spørger arbejderen, hvorfor kan man ikke indføre den frie konkurrence, licitationer osv. ved udførelsen af alle forretninger i det offentliges tjeneste? - Fordi statens tjenere danner en organiseret kaste. Fordi der er en kløft i samfundet, som hver dag bliver bredere mellem "de begunstigede og de Ikke-begunstigede". De praktiske beviser godtgør dette bedre end alle teorier kunne modsige.
(Kjøbenhavnsposten 25. november 1848).
Det er netop et praktisk eksempel herpå som i disse dage er forebragt os, der har ledet til disse betragtninger. Der skal forfærdiges en del uniformsstykker til landkadetterne og man har tilbudt dem til private mestre for en bestemt arbejdspris, der er ansat således: for en frakke 8 Mk., et par benklæder 2 mark 8 sk., en trøje 4 mk, og en vest 2 Mk., alt af klæde , som dertil leveres med en del andet tilbehør, hvorpå der muligvis, efter gammel skik, kan profiteres lidet for mestrene. Men når det nu er uimodsigeligt vist at selv en god arbejder behøver over 2 dage for med al anstrengllse at forfærdige en sådan frakke, og til de øvrige stykker omtrent 1 til 2 og 1 dag, så kan der vel spørges, hvilke forestillinger de, der ansatte slige arbejdspriser, har om en arbejders fornødenheder? Man kalder det i daglig tale at skambyde, men den frie konkurrences økonomer svarer: det er en fri sag at påtage sig sådant arbejde, og vil den ikke den ene, så vil nok den anden; den der slet intet arbejde har, vil være glad ved at kunne fortjene så meget osv.
Det er således efter den yderste nød man beregner og vurderer arbejdsprisen! Men hvorfor kan man ikke bruge den samme vurderingsmåde ved de offentlige embeder, spørger arbejderen, hvorfor kan man ikke indføre den frie konkurrence, licitationer osv. ved udførelsen af alle forretninger i det offentliges tjeneste? - Fordi statens tjenere danner en organiseret kaste. Fordi der er en kløft i samfundet, som hver dag bliver bredere mellem "de begunstigede og de Ikke-begunstigede". De praktiske beviser godtgør dette bedre end alle teorier kunne modsige.
(Kjøbenhavnsposten 25. november 1848).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar