Kammerraad Krogh fordrevet. (Efterskrift til Politivennen)

I "Dvk." skrives fra Vidaa af 14. novbr.: "I et af de tilgrænsende distrikter stod i flere år kammerråd Krogh (ikke beslægtet med den bekendte kammerjunker Krogh) som lensfoged og var, skønt ikke-friser dog på grund af sit folkelige væsen meget afholdt af friserne. Sidste vinter blev han forsat til Aabenraa som amtsforvalter. Ved oprørets udbrud forlod han denne by med kassen, og da han fornylig indfandt sig der for at hente sit indbo erfarede han, at dette af borgm. Schou var beslaglagt til fordel for den slesvig-holstenske statskasse. 

Fra Aabenraa begav Krogh sig til den frisiske by Niebøl for at indkassere ikke ubetydelige fordringer fra sit tidligere ophold. De frisiske bønder var glade ved gensynet  af deres forrige lensfoged, og hans skyldnere bestræbte sig for at skaffe de skyldige penge til veje. Men nu kom hans ophold i byen for advokat Sarauws, Jansens og fleres ører, og som han i søndag eftermiddag, omtrent færdig med sine forretninger, vandrede ad Digen (gaden), havde disse herrer fået en del drenge efter ham med Raabet: "Der er landsforræderen Krogh, Fanden føre ham herfra!" o. s. v. Under disse Omstændigheder skyndte han sig til sit logis i kroen i Lindholms en god halv mil vej derfra. 

Men om natten Kl. 12 blev han vækket af kromanden, som erklærede, at degnen Janssen og mølleren Feddersen fra Niebøl var ankommet udenfor kroen med c. 50 mand, holdt huset omringet og fordrede, at den danske landsforræder øjeblikkelig skulle forlade det frisiske gebet. En stor sten som kom ind gennem vinduet, bekræftede dette udsagn. Siden trængte Janssen selv ind og moraliserede omtrent som så: "De har rigtig nok førhen været vor lensfoged og som sådan opført Dem som en brav mand. Men siden de som "Landesverräther" er løbet bort til Danmark, så kan De selv indse, at De umulig bør tåles på frisisk grund, og De har øjeblikkelig at forlade samme." Der var til nød, at han fik frist til at pakke sin kuffert og spænde for sin vogn. Men snart forlod han under frisernes hujen og støjen Lindholm for at nå den nærliggende Geest (højland) , der bebos af os, den dansk-slesvigske stamme. 

(Ribe Stifts-Avis og Avertissements-Tidende, 28. november 1848)