Slavernes frigivelse 3. juli 1848 har siden været fejret på de forhenværende dansk vestindiske øer. Arbejdere fik nu blot ansættelse på de selv samme plantager uden at deres levevilkår forbedredes væsentligt, hverken hvad angik bolig, sundhed, uddannelse eller økonomi. Tværtimod bortfaldt plantageejernes forpligtelse til at forsørge ældre og uarbejdsdygtige slaver, eller betale for slavernes lægebesøg. Arbejdslønnen var for lav til at forsørge sig selv, endsige familien.
Det var derfor ikke uden grund at de danske myndigheder frygtede uroligheder i forbindelse med første gang fejringen skete i 1849:
(Dept. Tid.) Årsdagen for emancipationen i Dansk Vestindien, den 3. juli, er gået over uden forstyrrelse af den offentlige sikkerhed og orden, som snarere er blevet befæstet ved denne lejlighed. Da det var blevet forudset, at negrene muligvis kunne fatte det ønske at få en fridag i anledning af den tilbagevendende årsdag for erhvervelsen af deres frihed, lod guvernementet planterne underrette om, at der kunde gives arbejderne en fridag, dersom begæring herom blev gjort, men at enhver arbejder, der uden tilladelse udeblev, skulle mulkteres som for udeblivelse fra en sædvanlig arbejdsdag.
På enkelte plantager ytrede negrene ønske om at få en dag fri, men pluraliteten antog at dette var overstadigt, og lod det komme an på at prøve hvad de kunne gøre. Allederede den 2. juli om morgenen nægtede negrene på de fleste plantager i C??derdistriktet, i hvilken jurisdiktion 77 plantager er beliggende at gå til arbejde, men forholdt sig for øvrigt rolige. Så snart herom indløb, blev ordre givet til politimestrene i alle tre distrikter at forhindre dm kombination, der syntes at være imellem negrene, ved at bringe dem til arbejde. Dette udførtes med særdeles duelighed og aktivitet af politiøvrighederne, uden anden militær assistance end af gendarmeriet ved stationen på Kingshill.
Inden tre timer var alle møller i gang over hele øen, og arbejdet fortsattes med uforstyrret rolighed den påfølgende 4. juli. Negrene havde, som udfaldet viste, aldeles intet ondt i sinde; de er ikke utilfredse med deres stilling og har ingen grund dertil. Den 2. juli var etatsråd Hansen, efter at have besøgt politistationen på Kingshill, i Frederiksted, hvor alt var fuldkommen roligt. Orlogsbriggen St. Thomas var forinden stationeret på reden ved Frederiksted og alle fornødne forholdsregler taget imod muligt udbrud af uroligheder. Generalguvernementet ytrer sin tilfredshed over ved denne lejlighed at have fået et vidnesbyrd om, at politiet på øen er effektivt og velorganiseret.
Salget af en plantage på Vestenden, the Whiim, der ved offentlig auktion i slutningen af juni måned blev udbragt til en sum af mellem 10 og 11,000 Dollars, mod betaling af den hele købesum inden et års forløb, har tildraget sig almindelig opmærksomhed, da det er den første plantage, der er blevet solgt siden emancipationen, og lignende ejendomme hidtil kun har haft en nominel værdi, eftersom kreditten var tabt og den offentlige tillid ikke betryggende befæstet. Generalguvernementet tror at kunne betragte det ovennævnte salg som afgivende en, når de forandrede forhold tages i betragtning, ikke ufordelagtig målestok for den nærværende værdi af landejendommene på øen.
- Ved provisoriske anordninger af 18. maj samt 13. og 20. juni har generalguvernementet udvidet de for St. Croix tidligere tagne bestemmelser om arbejdsforholdene på plantagerne og om politisagers behandling til øerne St. Thomas og St. Jan med enkelte på de lokale forhold grundede forandringer. Den prøve disse bestemmelser har stået på St. Croix, giver håb om at deres indførelse heller ikke på de andre øer vil være frugtesløs. Dog vil på grund af de særegne forhold på St. Thomas, markarbejdets regulering ved lov på denne ø være forbundet med vanskelighed.
På grund af den efter emancipationen indtrådte forøgede og almindeligere vanskelighed ved at tilvejebringe de fornødne midler til plantagernes drift, har generalguvernementet ved en provisorisk anordning af 21. juni udvidet plakaten af 14. maj 1823 angående den fortrinsret som kan gives for de forstrækninger, der gøres til plantagernes fornødne drift på St. Croix, til at gælde for samtlige dansk-vestindiske øer, og derhos til i almindelighed at omfatte forstrækninger til plantagernes drift, hvad enten disse sker med varer eller med penge, hvilket sidste måske nu vil være den almindeligere. Fortrinsretlen kan dog kun tilstås for sådanne udgifter og fornødenheder, som er uundgåelig nødvendige til plantagens forsvarlige drift. Når en planter attrår at få forstrækning mod fortrinsret i høsten, har han derom at henvende sig til vedkommende regering over øen, som da i forbindelse med to plantere har at undersøge og bestemme hvor meget med den ovennævnte fortrinsret må optages. Det hele anslås til en bestemt værdi i penge. Af det pengebeløb som anslås at ville medgå til arbejdernes betaling i årets løb, kan med fortrinsret kun forstrækkes 1/12 månedlig
(Kjøbenhavnsposten, 21. august 1849)
I 1878 gjorde arbejderne oprør, den såkaldte Fireburn opstand som de danske myndigheder slog hårdt ned imod. Opstanden medførte dog at arbejderne fik en anelse mere end løn, men kampen for bedre arbejdsforhold varede helt indtil øerne i 1917 blev overdraget til USA.
Det var derfor ikke uden grund at de danske myndigheder frygtede uroligheder i forbindelse med første gang fejringen skete i 1849:
(Dept. Tid.) Årsdagen for emancipationen i Dansk Vestindien, den 3. juli, er gået over uden forstyrrelse af den offentlige sikkerhed og orden, som snarere er blevet befæstet ved denne lejlighed. Da det var blevet forudset, at negrene muligvis kunne fatte det ønske at få en fridag i anledning af den tilbagevendende årsdag for erhvervelsen af deres frihed, lod guvernementet planterne underrette om, at der kunde gives arbejderne en fridag, dersom begæring herom blev gjort, men at enhver arbejder, der uden tilladelse udeblev, skulle mulkteres som for udeblivelse fra en sædvanlig arbejdsdag.
På enkelte plantager ytrede negrene ønske om at få en dag fri, men pluraliteten antog at dette var overstadigt, og lod det komme an på at prøve hvad de kunne gøre. Allederede den 2. juli om morgenen nægtede negrene på de fleste plantager i C??derdistriktet, i hvilken jurisdiktion 77 plantager er beliggende at gå til arbejde, men forholdt sig for øvrigt rolige. Så snart herom indløb, blev ordre givet til politimestrene i alle tre distrikter at forhindre dm kombination, der syntes at være imellem negrene, ved at bringe dem til arbejde. Dette udførtes med særdeles duelighed og aktivitet af politiøvrighederne, uden anden militær assistance end af gendarmeriet ved stationen på Kingshill.
Inden tre timer var alle møller i gang over hele øen, og arbejdet fortsattes med uforstyrret rolighed den påfølgende 4. juli. Negrene havde, som udfaldet viste, aldeles intet ondt i sinde; de er ikke utilfredse med deres stilling og har ingen grund dertil. Den 2. juli var etatsråd Hansen, efter at have besøgt politistationen på Kingshill, i Frederiksted, hvor alt var fuldkommen roligt. Orlogsbriggen St. Thomas var forinden stationeret på reden ved Frederiksted og alle fornødne forholdsregler taget imod muligt udbrud af uroligheder. Generalguvernementet ytrer sin tilfredshed over ved denne lejlighed at have fået et vidnesbyrd om, at politiet på øen er effektivt og velorganiseret.
Salget af en plantage på Vestenden, the Whiim, der ved offentlig auktion i slutningen af juni måned blev udbragt til en sum af mellem 10 og 11,000 Dollars, mod betaling af den hele købesum inden et års forløb, har tildraget sig almindelig opmærksomhed, da det er den første plantage, der er blevet solgt siden emancipationen, og lignende ejendomme hidtil kun har haft en nominel værdi, eftersom kreditten var tabt og den offentlige tillid ikke betryggende befæstet. Generalguvernementet tror at kunne betragte det ovennævnte salg som afgivende en, når de forandrede forhold tages i betragtning, ikke ufordelagtig målestok for den nærværende værdi af landejendommene på øen.
- Ved provisoriske anordninger af 18. maj samt 13. og 20. juni har generalguvernementet udvidet de for St. Croix tidligere tagne bestemmelser om arbejdsforholdene på plantagerne og om politisagers behandling til øerne St. Thomas og St. Jan med enkelte på de lokale forhold grundede forandringer. Den prøve disse bestemmelser har stået på St. Croix, giver håb om at deres indførelse heller ikke på de andre øer vil være frugtesløs. Dog vil på grund af de særegne forhold på St. Thomas, markarbejdets regulering ved lov på denne ø være forbundet med vanskelighed.
På grund af den efter emancipationen indtrådte forøgede og almindeligere vanskelighed ved at tilvejebringe de fornødne midler til plantagernes drift, har generalguvernementet ved en provisorisk anordning af 21. juni udvidet plakaten af 14. maj 1823 angående den fortrinsret som kan gives for de forstrækninger, der gøres til plantagernes fornødne drift på St. Croix, til at gælde for samtlige dansk-vestindiske øer, og derhos til i almindelighed at omfatte forstrækninger til plantagernes drift, hvad enten disse sker med varer eller med penge, hvilket sidste måske nu vil være den almindeligere. Fortrinsretlen kan dog kun tilstås for sådanne udgifter og fornødenheder, som er uundgåelig nødvendige til plantagens forsvarlige drift. Når en planter attrår at få forstrækning mod fortrinsret i høsten, har han derom at henvende sig til vedkommende regering over øen, som da i forbindelse med to plantere har at undersøge og bestemme hvor meget med den ovennævnte fortrinsret må optages. Det hele anslås til en bestemt værdi i penge. Af det pengebeløb som anslås at ville medgå til arbejdernes betaling i årets løb, kan med fortrinsret kun forstrækkes 1/12 månedlig
(Kjøbenhavnsposten, 21. august 1849)
Forestillinger om forholdene på de vestindiske øer må have været særdeles begrænset. Her har satiretegneren H. P. Klæstrup fantaseret sig til hvordan det gik til da grundloven blev forkyndt på St. Thomas 1849. En officer (guvernøren?) får den stukket i hånden af en barfodet sort med høj hat og pisk i hånden.
I 1878 gjorde arbejderne oprør, den såkaldte Fireburn opstand som de danske myndigheder slog hårdt ned imod. Opstanden medførte dog at arbejderne fik en anelse mere end løn, men kampen for bedre arbejdsforhold varede helt indtil øerne i 1917 blev overdraget til USA.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar