Den 27. august 1848 udsendte Frederik 7. en proklamation til slesvigerne:
Kongen har udstedt følgende proklamation til slesvigerne:
"Slesvigere! Det er endelig lykkes Os at standse krigens onder, som især har tynget på Vore tro indbyggere i hertugdømmet Slesvig og måtte føles dobbelt smerteligt, da det var sønner af de under Vort scepter forenede lande, som stod fjendtlige lige overfor hverandre. Det er Vort tillidsfulde håb, at den nu indtrådte våbenstilstand vil være forbudet for fredens tilbagevendende velsignelser, og Vort Hjerte føler trang til i dette øjeblik at rette et ord til Vore slesvigske undersåtter.
De iblandt jer, som under de vanskeligste forhold har bevaret fast troskab til Os - og med landsfaderlig glæde kunne Vi dertil henregne den overvejende del af folket i Slesvig - I vil finde den bedste løn i egen bevidsthed og i det eksempel, som I efterlod jeres børn. Men modtag også jeres konges tak; for jeres urokkelige hengivenhed har under de mange og dybe krænkelser, som Vort hjerte har måttet erfaret, været Os den bedste erstatning.
De iblandt jer, som, forglemmende den retfærdighed og mildhed, den fred og rige velsignelse, som jeres fædre og I har nydt under Vore kongelige forfædres scepter, er gerådet på afveje. Jer vil nu sørgelige erfaringer have lært, at I i fremtiden har at søge hjælp og beskyttelse hos jeres retmæssige landsherre, og I vil, når I med oprigtigt sind vender tilbage til Os, finde OS beredt til at glemme det forbigangne.
Af jer alle, indbyggere i hertugdømmet Slesvig, håber og venter Vi, at I, så længe den nu indsatte landsbestyrelse består, ved en med lov og ret stemmende adfærd vil bidrage til at fremme det begyndte fredens værk til landets bedste, og at I også i fremtiden efter evne ville understotte Os i Vore bestræbelser for, ved landsfaderlig regering og ved nye institutioner, som Vi ville give jer, påny at begrunde og at befæste alle Vore Undersåtters velfærd. Christiansborg Slot, den 27. august 1849''.
(Kjøbenhavnsposten, 1. september 1849)
Hvis proklamationens formål havde været at bidrage til en løsning på spørgsmålet, nåede den ikke sin hensigt. Nedenstående erklæring fra Tønder har nok udtrykt mange sydslesvigeres synspunkt:
I staden Tønder har man udstedt følgende erklæring: "I henhold til kongen af Danmarks proklamation til slesvigerne, som er kommet til vores kundskab, føler vi undertegnede borgere og indbyggere af staden Tønder os foranlediget til at erklære følgende: "Vi må dybt beklage at der endnu gives folk blandt os der af mangel på patriotiske eller endog så fjendtlige mod vores rejsning, at de fortjener den tak der bliver dem til del i denne proklamation. 2) Vi bekender og tilstår med frejdighed og glæde at vi med fuld overbevisning har sluttet os til Slesvig-Holstens rejsning for sin gode, af alle tidligere hertiger anerkendte og beseglede ret, og vi vil aldrig nogensinde indrømme at vi ved vor opstand er kommet på afveje og er blevet oprørere og rebeller. 3) Vi elsker rigtig nok freden og har følt krigens tryk, men må alligevel kundgøre åbent og højtideligt at vi er rede til at yde endnu større ofre for at undgå en fred hvorved vores rettigheder krænkes og helle bånd sønderrives." (Erklæringen har 257 underskrifter). (Hp. A.)
(Kjøbenhavnsposten, 14. september 1849).
Tønder. Kaj Wamberg. Det kongelige Bibliotek.
Fra august 1849 nedsattes en tremandskommission i Slesvig bestående af det danske medlem Frederik Tillisch, den preussiske repræsentant grev Eulenberg og den engelske repræsentant oberst Hodges. Den skulle bestyre Slesvig, men mødtes fra starten af aktiv og passiv modstand fra slesvig-holstenerne. Den havde ikke militær myndighed over Nordslesvig, der var besat af svenske og norske tropper.
Kongen har udstedt følgende proklamation til slesvigerne:
"Slesvigere! Det er endelig lykkes Os at standse krigens onder, som især har tynget på Vore tro indbyggere i hertugdømmet Slesvig og måtte føles dobbelt smerteligt, da det var sønner af de under Vort scepter forenede lande, som stod fjendtlige lige overfor hverandre. Det er Vort tillidsfulde håb, at den nu indtrådte våbenstilstand vil være forbudet for fredens tilbagevendende velsignelser, og Vort Hjerte føler trang til i dette øjeblik at rette et ord til Vore slesvigske undersåtter.
De iblandt jer, som under de vanskeligste forhold har bevaret fast troskab til Os - og med landsfaderlig glæde kunne Vi dertil henregne den overvejende del af folket i Slesvig - I vil finde den bedste løn i egen bevidsthed og i det eksempel, som I efterlod jeres børn. Men modtag også jeres konges tak; for jeres urokkelige hengivenhed har under de mange og dybe krænkelser, som Vort hjerte har måttet erfaret, været Os den bedste erstatning.
De iblandt jer, som, forglemmende den retfærdighed og mildhed, den fred og rige velsignelse, som jeres fædre og I har nydt under Vore kongelige forfædres scepter, er gerådet på afveje. Jer vil nu sørgelige erfaringer have lært, at I i fremtiden har at søge hjælp og beskyttelse hos jeres retmæssige landsherre, og I vil, når I med oprigtigt sind vender tilbage til Os, finde OS beredt til at glemme det forbigangne.
Af jer alle, indbyggere i hertugdømmet Slesvig, håber og venter Vi, at I, så længe den nu indsatte landsbestyrelse består, ved en med lov og ret stemmende adfærd vil bidrage til at fremme det begyndte fredens værk til landets bedste, og at I også i fremtiden efter evne ville understotte Os i Vore bestræbelser for, ved landsfaderlig regering og ved nye institutioner, som Vi ville give jer, påny at begrunde og at befæste alle Vore Undersåtters velfærd. Christiansborg Slot, den 27. august 1849''.
(Kjøbenhavnsposten, 1. september 1849)
Hvis proklamationens formål havde været at bidrage til en løsning på spørgsmålet, nåede den ikke sin hensigt. Nedenstående erklæring fra Tønder har nok udtrykt mange sydslesvigeres synspunkt:
I staden Tønder har man udstedt følgende erklæring: "I henhold til kongen af Danmarks proklamation til slesvigerne, som er kommet til vores kundskab, føler vi undertegnede borgere og indbyggere af staden Tønder os foranlediget til at erklære følgende: "Vi må dybt beklage at der endnu gives folk blandt os der af mangel på patriotiske eller endog så fjendtlige mod vores rejsning, at de fortjener den tak der bliver dem til del i denne proklamation. 2) Vi bekender og tilstår med frejdighed og glæde at vi med fuld overbevisning har sluttet os til Slesvig-Holstens rejsning for sin gode, af alle tidligere hertiger anerkendte og beseglede ret, og vi vil aldrig nogensinde indrømme at vi ved vor opstand er kommet på afveje og er blevet oprørere og rebeller. 3) Vi elsker rigtig nok freden og har følt krigens tryk, men må alligevel kundgøre åbent og højtideligt at vi er rede til at yde endnu større ofre for at undgå en fred hvorved vores rettigheder krænkes og helle bånd sønderrives." (Erklæringen har 257 underskrifter). (Hp. A.)
(Kjøbenhavnsposten, 14. september 1849).
Fra august 1849 nedsattes en tremandskommission i Slesvig bestående af det danske medlem Frederik Tillisch, den preussiske repræsentant grev Eulenberg og den engelske repræsentant oberst Hodges. Den skulle bestyre Slesvig, men mødtes fra starten af aktiv og passiv modstand fra slesvig-holstenerne. Den havde ikke militær myndighed over Nordslesvig, der var besat af svenske og norske tropper.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar