Spektakler i Flensborg. (Efterskrift til Politivennen)

Den 26. og 27. august var det spektakler i Flensborg hvor danske søfolk voldeligt overfaldt borgere i byen:

Angående spektaklerne i Flensborg d. 26. og 27. aug. vil vi endnu meddele følgende uddrag af et brev derfra :

Spektaklet begyndte d. 26. med at et dannebrogsflag var bleven hejst på et flensburger skib; dette ville gendarmer og soldater fra lazaretterne tage ned, hvilket søfolkene ville forhindre og gav til den ende ild på soldaterne af hvilke flere blev sårede. Nu kom en preussisk patrulje til og søfolkene gik hjem. D. 27. rykkede preusserne bort og nu gik søfolk, sjovere etc løs på ankersmed Volkmars, drejerne Andreas's og Sachses huse, der blev slemt spolerede og alt kastet ud af vinduerne. Derpå begav man sig til toldskiltet. Politimester Krohn kom til med alle slags militære fra lazareterne. Disse var bevæbnede med geværer; først brugte de bajonetterne, dernæst blev fyret med skarpt, hvorpå hoben skiltes ad. En slagter blev dræbt, en kontrollor Andersen (tysksindet) hårdt såret og flere let sårede. 

Om eftermiddagen kl. 1 kom svenskerne, og soldaterne fra lazaretterne indfandt sig atter foran Volkmars hus, men blev straks fordrevet af folkehoben under sang af "den tapre Landsoldat" og andre danske sange. Soldaterne gik til hovedvagten og undervejs arresterede de købmand A. Christiansen. Folkehoben befriede ham og drev soldaterne fra hverandre. Da man om aftenen atter indfandt sig hos Krohn, var både han og gendarmerne borte. Nu gik man til cigarmager Hildegaard, hos hvem vinduerne blev  ituslåede og hans varer kastet ud eller borttagne. Derefter gik man til Soltau, som blev fri for videre molest, da han gav vin, hvorfor et "Leve" blev udbragt for ham. En anden slesvig-holst. senator Hennings måtte også give vin, drikke hoben til og udbringe et hurra for kongen. Nu gik man til pastor Valentiner og råbte blandt andet: "Kom herut, du lange Lena, kok uns Kaffe, denn nu wollen wir nich langer Spöl drinken und Herings mit Solt eden!" (hvilket refererede sig til præstens Længde og tidligere ytringer om at småfolk levede for godt). 

Derefter gik det også her løs på vinduer etc. Endvidere besøgtes i syden: Købmændene Birck, Beck, borgmester Callisen m. fl., som dog kom lettere derfra. Svenskerne måtte endelig lægge sig imellem og bragte snart roligheden til veje. Svenskerne havde tidligere fået fat på to gensdarmer, som fik bank, og to andre der om matten, forklædte som borgere med skjulte våben (dolke og pistoler), ville snige sig  ind til den dansksindede billedhugger Klewing, blev grebne af de vagthavende borgere. Disse Gendarmer angav at have fået forklædning og våben af pottemager Klahre. Fra den tid har alt været roligt. Man finder i Flensborg svenskerne og nordmændene såre elskværdige og en umådelig forskel mellem disses høflige og venlige væsen og gendarmernes og de andre slesvig-holst. soldaters brutalitet. De svenske soldater er meget religiøse; de synger salmer og holder bøn hver morgen på åben gade i Flensborg.

(Ribe Stifts-Tidende, 4. september 1849)