Rygter. (Efterskrift til Politivennen)

(Forlangt indrykket.)

Kære danske venner!

Efter hvad I har hørt og set om mig i bladene siden krigens begyndelse, må I antage mig for at være blevet et slet menneske og dertil jeres fjende, men jeg kan forsikre jer, at det ikke er således; mit hjerte er endnu henvendt til jer med samme velvilje og kærlighed som det altid har været, for jeg ved at I, mine pårørende og venner i Jylland, til hvem disse mine ord især er rettede, er lige så lidt skyld i krigen som jeg er, og jeg har endnu ikke gjort noget, hvorved jeg kunde fortjene jeres dadel. Dels af undseelse for at skrive i bladene og dels i den tro at sagen skulle falde bort af sig selv, når jeg ellers forholdt mig rolig, har jeg ikke før besvaret de løgnagtige fortællinger, hvormed jeg er bleven forfulgt; men nu er det mig ikke muligt længere at tie. 

Således er det rygte løgn, som eksisterede i efteråret, at jeg var skyld i at en patrulje blev her udsendt fra amtmand Bruhn for at pågribe og arrestere møller Kloppenborg og skolelærer Freudendal. Jeg kan med ed bekræfte, at jeg hverken mundtlig eller skriftlig har haft nogen korrespondence med Bruhn de sidste 3 uger for det passerede. Uden den mindste  anelse derom, blev jeg d. 4. oktober om natten kl. 1 opkaldt af min seng af en amtstjener, Chresten Dragon kaldet, der medbragte 14 badenske jægere og overgivet et brev fra amtmand Bruhn, hvori det pålagdes mig som konstitueret sognefoged (hvilket sognefogderi jeg havde været så uforsigtig at påtage mig) at skaffe disse personer kvarter og befordring, på nærmere forlangende, da de var kommet for at arrestere Kloppenborg og Freudendal. Jeg gjorde nu indvendinger imod at være med ved arresteringen, da enhver kan tænke det måtte være mig ubehagelig, men tvunget af trusler og overmagten måtte jeg nødsages til at give efter og følge med. 

Ligeledes er det logi, som var skrevet i "Dannevirke" fra Københoe d. 1. febr. d. å. at jeg havde siddet som spion på Granden denne aften til over kl. 12, for at erfare hvad mine sognemænd foretog sig. Jeg var rigtig nok til sildig på aftenen til stede hos dem, men ikke andet end i venskabelig omgang såvidt jeg ved, jeg gjorde desuden flere handler, såvel om landeri som om korn og kreaturer, og var kl. 12 hjemme i min seng. Morgenen efter var jeg hos herredsfoged Andersen for at betale resten af mine skatter, men om dagens eller aftenens tildragelser før, blev der ikke talt et ord; altså også dette er løgn. 

Ligeledes er det løgn som en bonde (uden navn) fortæller i dette blads nr. 22, at jeg ligesom andre slesvig-holstenere skulle have grint og glædet mig over, at folk kom til at betale deres skatter. Jeg betalte vel med de første, men til samme tid betalte mange flere her i sognet, og jeg tror ikke at mine sognemænd skal kunne sige, at jeg har ladet dem føle min glæde over at de kom til at betale; jeg har altid efter bedste evne søgt at holde en god forståelse med dem, og jeg tror heller ikke nogen af disse til at være forfatter af disse artikler, som er indrykket imod mig i "Dannevirke" og dette blad. Skulle min formodning ikke være rigtig, da opfordrer jeg enhver som har noget imod mig at træde frem af sit skjul og være sit navn bekendt, og ikke som en ondskabsfuld skumler, der sidder i mørke, kaster skarn på den som er uskyldig.
Langetved den 28. Febr. 1849.
Niels Jac. Horsbøl.

(Ribe Stifts-Tidende, 2. marts 1849)