Det vil være bekjendt, at der for nogle Maaneder siden udgik fra nogle hæderlige Mand paa Bornholm en Opfordring om at danne et Fricorps, der skulde vaabenøves for at støde til Armeen, naar Krigen udbrød. Denne Opfordring fandt ingenlunde nogen lunken Modtagelse. Der meldte sig i kort Tid henved 200 Frivillige, og der var Sandsynlighed for, at dette Tal vilde blive fuldt. Man henvendte sig til Lieuteuant v. Slockfleth, en af de Officerer, der bleve overrumplede ved Udbrudet af det holsteenske Oprør, og som fortiden levede paa Bornholm ude af activ Tjeneste, med Anmodning om, at han vilde besørge dette Mandskab tilbørlig indøvet. Dertil fandtes han ogsaa villig og foretog nu blot en Reise til Kjøbenhavn, for hos Krigsministeren at udvirke Opfyldelsen af nogle Betingelser, som Mandskabet havde stillet, nemlig, saavidt vides, at erholde Vaaben og Uniformer fra Kjøbenhavn. Herpaa stal Krigsministeren ogsaa strax været gaaet ind; men netop som Lieutenanten vilde vende tilbage, indkom der et Andragende fra den bornholmske Militses Officerer, hvori disse udbede sig, at Sagen maatte blive stillet i Bero, da Øen nærede megen Betænkelighed ved al bortsende saa meget Mandskab, af Frygt, at Landet da skulde være altfor blottet for Mandskab, hvisTydskerne skulde faae isinde med deres Flaade (!) at angribe Øen. Hvad skulde nu Krigsministeren gjøre? Han maatte naturligviis bevillige Andragendet og saaledes stille Sagen i Bero. Altsaa er der dog nu eet Sted i det egentlige Danmark, hvor man virkelig frygter "den tydske Flaade". Det havde vi ikke ventet af de gode Bornholmere, hvis Mod og militaire Basen under Værnepligtssagens Behandling havde saa ivrige Forsvarere og Lovpisere i Rigsforsamlingen. (Folket.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 20. marts 1849).
Bornholm var fritaget for værnepligt i starten af 1849. Det frivillige jægerkorps på øen manglede omkring 50 mand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar