St. Croix 1849. (Efterskrift til Politivennen)

Der klagedes fra mange Sider over at Landnegerne i den senere Tid var mere forsømmelige og uvillige til Arbeide end sædvanligt, hvortil Hovedgrunden mentes at være, at Høsttiden nærmede sig, og at Arbeiderne følte, at de var uundværlige for Plantørerne. Meget beroer ogsaa paa Behandlingen, og blandt Plantageforvalterne var der mange, der ikke forstaaer at sætte sig ind i de ny Forhold, som Overgangen fra Slaveri til Frihed fører med sig. Imidlertid gik det i mange henseender bedre, end man skulde vente. De emanciperede Negere viser ingen Tilbøielighed til at forlade Øen, og vender successive tilbage til de Plantager, hvor de tidligere har havt Tilhold. De synes derimod at have Modbydelighed for at indgaae Kontraktsforhold, og særdeles Lyst til at drive om med Handelsvare og at tage Tieneste i Byerne og hos Haandværkerne, under Forgivende af at ville lære et Haandværk. Alt sligt haabes imidlertid at ville lade sig rette ved Regulationer, et bedre Politi og hensigtsæssige Skoleundervisning.

(Morgenposten, 1. februar 1849)

(Artiklen refererer til etatsråd Hansens udsendelse til de Dansk-Vestindiske Øer som regeringsskommissør og ad interim fungerende Generalguvernør)

Paa Grund af sit Herskabs Bortreise söger en Negerinde, af sat Alder, Condition som Stuepige eller Enepige, hvor Konen selv gaaer med i Huusholdningen. Den Sögende har været hos et Herskab heri Byen i flere Aar og har de bedste Anbefalinger. Anvises af Portneren ved den botaniske Hauge.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. april 1849)