Ribe Stifts-Tidende berettede om mange sammenstød mellem Fællesregeringens militær og lokalbefolkningen. Avisen var kongetro, og beretningerne og kommentarerne skal ses i det perspektiv. Det ville have set ud anderledes hvis de var beskrevet ud fra den slesvig-holstenske side.
Fra Apenrade skrives under 26. jan.: Vor Frederiksklub, der nu tæller 120 medlemmer, og næringsdrivende her i byen, har nu valgt sig en bestyrelse, som består af dr. Grauer, farver Bahnsen, købmand Nielsen, kapt. Fische. og boghandler Sørensen. I går den 25. fik et medlem af bestyrelsen fra en velsindet borger underretning om at de jægere, som for nogle dage siden var ankommet hertil, havde besluttet at storme vort lokale, ødelægge huset og alt, hvad der var deri. Selskabet blev sat i kundskab herom, men da det var sig bevidst til enhver tid strengt at have holdt sig indenfor lovlighedens grænser, besluttedes også at holde de sædvanlige møder, og således heller ikke at opsætte mødet.
I aftes kl. 7 var som sædvanlig en talrig mængde af selskabets medlemmer forsamlede hos vor vært P. S. Møller, hvor de sad i fortrolig samtale, da døren på engang blev revet op og en skare af 30 til 40 jægere, bevæbnede med deres sabler, trådte ind. De fordrede på en rå og bydende måde, at hr. Møller skulle skænke for dem, men han svarede dem koldblodig, at da lokalet var lejet bort til et sluttet selskab, kunne han ikke opfylde deres begæring, ligesom han måtte gøre dem opmærksom på, at de krænkede al god orden ved således at trænge sig ind i et privat lokale.
Nu trak jægerne deres sabler og huggede gentagne gange i bordet, så splinter fløj efter, og de fordrede påny drikkevarer, men atter nægtedes ikke alene af hr. Møller men af hele selskabet. Boghandler Sørensen og kapt. Fischer gik nu, idet de bad selskabet om, i alle måder at forholde sig roligt, for at hente øvrigheden, og var så heldige at træffe både kommandanten og politimesteren, en søn af universitetskurator Jensen i Kiel, hvilke straks begge fulgte med. Da de trådte ind i lokalet stod jægerne endnu med blanke sabler og i fuldt kævleri med borgerne. Kommandanten befalede at de straks skulle forføje sig bort, hvilket de også gjorde under mangehånde trusler, men næppe var de kommet udenfor, før de med deres sabler huggede samtlige vinduer itu, både sprosser og ruder. I stedet for at blive og bringe orden til veje, løb såvel kommandanten som politimesteren hjem og lod soldaterne husere, som de ville. Derpå steg soldaterne tilligemed nogle af vore egne "Schlesvig- Holsteinere" ind gennem vinduerne, slog samtlige spejle, billeder, glas og flasker itu i vort lokale, rev gardinerne ned, huggede dem i tusinde stykker, ødelagde bordene, kylede lysestagerne ud på gaden, tog vor konges billede fra væggen og øvede derpå den skammeligste kådhed. En røverbande kunde ikke husere værre.
Ulykkeligvis ville en af selskabets medlemmer gå hjem, men så snart vore "Schleswig-Holsteinere" blev ham var, skreg de: grib ham, grib ham, der er en af landsforræderne. Straks for jægerne som vilde dyr ind på den værgeløse med dragne sabler, og huggede ham til jorden. På hans angstskrig ilede en mængde dansksindede borgere og befriede ham, men et morderisk sabelhug tværs over hovedet havde gjort ham bevidstløs, og blodet strømmede ud af såret. Han blev derpå bragt hjem og lægen erklærede at hans liv var i fare. Selskabet forblev i lokalet til kl. 12, og begav sig rolig hjem. I morges gik bestyrelsen til politimesteren og forlangte syn over den skade, der var blevet anrettet, hvilket han også fuldbyrdede. I eftermiddag skal her være forhør i denne anledning, men vi lover os ikke meget deraf, da alt kun går ud på at krænke og plage de dansksindede indtil det yderste. Bestyrelsen har besluttet endnu idag at indgive en beretning om og klage over dette morderiske overfald til general Bonin, uden det vil vel heller ikke føre til nogen oprejsning. (Fyens Av.)
(Ribe Stifts-Tidende, 6. februar 1849)
Fra Apenrade skrives under 26. jan.: Vor Frederiksklub, der nu tæller 120 medlemmer, og næringsdrivende her i byen, har nu valgt sig en bestyrelse, som består af dr. Grauer, farver Bahnsen, købmand Nielsen, kapt. Fische. og boghandler Sørensen. I går den 25. fik et medlem af bestyrelsen fra en velsindet borger underretning om at de jægere, som for nogle dage siden var ankommet hertil, havde besluttet at storme vort lokale, ødelægge huset og alt, hvad der var deri. Selskabet blev sat i kundskab herom, men da det var sig bevidst til enhver tid strengt at have holdt sig indenfor lovlighedens grænser, besluttedes også at holde de sædvanlige møder, og således heller ikke at opsætte mødet.
I aftes kl. 7 var som sædvanlig en talrig mængde af selskabets medlemmer forsamlede hos vor vært P. S. Møller, hvor de sad i fortrolig samtale, da døren på engang blev revet op og en skare af 30 til 40 jægere, bevæbnede med deres sabler, trådte ind. De fordrede på en rå og bydende måde, at hr. Møller skulle skænke for dem, men han svarede dem koldblodig, at da lokalet var lejet bort til et sluttet selskab, kunne han ikke opfylde deres begæring, ligesom han måtte gøre dem opmærksom på, at de krænkede al god orden ved således at trænge sig ind i et privat lokale.
Nu trak jægerne deres sabler og huggede gentagne gange i bordet, så splinter fløj efter, og de fordrede påny drikkevarer, men atter nægtedes ikke alene af hr. Møller men af hele selskabet. Boghandler Sørensen og kapt. Fischer gik nu, idet de bad selskabet om, i alle måder at forholde sig roligt, for at hente øvrigheden, og var så heldige at træffe både kommandanten og politimesteren, en søn af universitetskurator Jensen i Kiel, hvilke straks begge fulgte med. Da de trådte ind i lokalet stod jægerne endnu med blanke sabler og i fuldt kævleri med borgerne. Kommandanten befalede at de straks skulle forføje sig bort, hvilket de også gjorde under mangehånde trusler, men næppe var de kommet udenfor, før de med deres sabler huggede samtlige vinduer itu, både sprosser og ruder. I stedet for at blive og bringe orden til veje, løb såvel kommandanten som politimesteren hjem og lod soldaterne husere, som de ville. Derpå steg soldaterne tilligemed nogle af vore egne "Schlesvig- Holsteinere" ind gennem vinduerne, slog samtlige spejle, billeder, glas og flasker itu i vort lokale, rev gardinerne ned, huggede dem i tusinde stykker, ødelagde bordene, kylede lysestagerne ud på gaden, tog vor konges billede fra væggen og øvede derpå den skammeligste kådhed. En røverbande kunde ikke husere værre.
Ulykkeligvis ville en af selskabets medlemmer gå hjem, men så snart vore "Schleswig-Holsteinere" blev ham var, skreg de: grib ham, grib ham, der er en af landsforræderne. Straks for jægerne som vilde dyr ind på den værgeløse med dragne sabler, og huggede ham til jorden. På hans angstskrig ilede en mængde dansksindede borgere og befriede ham, men et morderisk sabelhug tværs over hovedet havde gjort ham bevidstløs, og blodet strømmede ud af såret. Han blev derpå bragt hjem og lægen erklærede at hans liv var i fare. Selskabet forblev i lokalet til kl. 12, og begav sig rolig hjem. I morges gik bestyrelsen til politimesteren og forlangte syn over den skade, der var blevet anrettet, hvilket han også fuldbyrdede. I eftermiddag skal her være forhør i denne anledning, men vi lover os ikke meget deraf, da alt kun går ud på at krænke og plage de dansksindede indtil det yderste. Bestyrelsen har besluttet endnu idag at indgive en beretning om og klage over dette morderiske overfald til general Bonin, uden det vil vel heller ikke føre til nogen oprejsning. (Fyens Av.)
(Ribe Stifts-Tidende, 6. februar 1849)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar