I en og samme avis afspejles den partiskhed som begivenheder blev omtalt med. Som eksempel er dette godt til at vurdere aviskilder fra den periode. Såvel Kjøbenhavnsposten som Ribe Stifts-Tidende er endda blandt de mindst farvede fra denne periode.
Ribe. I Haderslev er de fredelige nordmænd endelig blevet trætte af slesvig-holstenernes både offentlige og private drillerier. I torsdag og fredags i forrige uge har nemlig der været alvorlige slagsmål mellem tyske svende og norske soldater, hvorved førstnævnte er blevet dygtigt gennempryglede. Da dette pak nu ikke tør åbenbart fornærme nordmændene, søger de i smug at hævne sig. Således blev lørdag kastet sten på forbipasserende soldater. Lykkes det imidlertid disse at komme over gerningsmændene til dette og andet lignende, da vil det bekomme dem meget ilde. For nordmanden har i så henseende meget til fælles med jyden: han kan tåle alt til en tid, men da ænser han ingen fare og bruger ethvert våben, som falder ham i hænderne. - Man antager, at politimester Kjær snart vil blive afsat.
I Flensborg har derimod de dansksindede fået på hovedet af svenskerne, om fortjent eller ufortjent skal vi ikke afgøre. Sagen er os meddelt således: Nytårsaften kl. halvti begav nogle unge handlende sig (ca. 15) i munter stemning hen for at høre på tappenstreg. Straks efter at musikken var forbi, ville de begive sig hjem, syngende "den tapre landsoldat", og således gik det mod "Norden". De syngendes antal blev i et øjeblik forøget til par hundrede, og pludseligt vendte man om til "syden". Ved hovedvagten gjordes holdt og sangen ophørte: en svensk patrulje kom til og forbød hoben at synge og drage omkring, hvorefter det fra mængden lød, "at man ikke lod sig skrække af svenske". Toget gik videre, og man slog nu vinduer ind hos 5 eller 6 tysksindede; en ridende patrulje kom snart jagende til og huggede ind på hoben, adspredte den og sårede nogle. Mængden gik nu hver til sit, dog som det synes først efter at flere store slesvig-holstenere havde fået kattemusik.
Ribe Stifts-Tidende, 4. januar 1850.
Nord. fr. Pr. meddeler følgende efterretning om det svenske eksekutionsmandskabs fordrivelse fra Angeln: De to adelige godser Landsgaarde og Freienwillen som begge ligger i Grundhoste Sogn nordlig for demarkationslinien, fik d. 5. jan. svensk eksekution, det første 9 og det andet 4 mand. Som en løbeild var dette blevet bekendt i omegnen, og straks aftalte beboerne i den del af sognet, der ligger sydlig for demarkationslinien, at fjerne de svenske fra begge godserne. Til den hensigt forsamlede sig om aftenen d. 6. ved kirken i Grundhoff omtrent 12 til 1300 mand, dog alle ubevæbnede, og drog i procession til Landsgaarde. En deputation af 12 mand gik først ind i huset og forestillede sergenten om han ville foretrække øjeblikkelig med det gode at forlade gården, eller om han ville lade det komme an på hvad der ellers ville ske; det var den forsamlede mængdes ubetingede vilje at rydde huset og man gjorde ham ansvarlig for hvad hans vægring ville medføre.
Under denne forhandling der blev ført på en meget venskabelig måde, spillede musikanterne ledsagede af to trommer, "Schleswig-Holstein meerumschlungen", som mængden istemte. Sergenten, en yderst honnet mand, spurgte om de når de gav efter for den udtalte vilje, sikkert kunne komme til Flensborg, hvorpå der straks blev givet disse ni mand svenskere en æresvagt af 10 mand, som fulgte dem en mil på vejen. Derefter drog mængden til det andet Gods Freienwillen, hvor samme fremgangsmåde blev anvendt med samme resultat.
Ikke en eneste af beboerne fra den del af Sognet, der ligger nordlig for demarkationslinjen, deltog i sagen, for at der ikke skulle ske dem noget af den grund. - Om der senere er foretaget noget i denne sag, berettes ikke; kun fortælles i Nordsl. Tid., at to kompagnier af de norske jægere i Haderslev har fået ordre at marchere sydpå, hvortil modstanden i Angel formodes at være årsagen.
Kjøbenhavnsposten, 11. januar 1850.
Ved valget i Rendsborg fik den demokratiske kandidat Otto Fock den enorme majoritet af 2.163 st. mod 105 st. som faldt på general Krohn, 74 på general Baudissin, 8 på den forrige deputerede, auditør Brackel og et par andre adsplittede stemmer. Da dette udfald viser at den langt overvejende del såvel af militæret som af befolkningen er demokratisksindede, så hylder de servile blade ganske forfærdeligt i den anledning.
Kjøbenhavnsposten, 12. januar 1850.
Ribe. I Haderslev er de fredelige nordmænd endelig blevet trætte af slesvig-holstenernes både offentlige og private drillerier. I torsdag og fredags i forrige uge har nemlig der været alvorlige slagsmål mellem tyske svende og norske soldater, hvorved førstnævnte er blevet dygtigt gennempryglede. Da dette pak nu ikke tør åbenbart fornærme nordmændene, søger de i smug at hævne sig. Således blev lørdag kastet sten på forbipasserende soldater. Lykkes det imidlertid disse at komme over gerningsmændene til dette og andet lignende, da vil det bekomme dem meget ilde. For nordmanden har i så henseende meget til fælles med jyden: han kan tåle alt til en tid, men da ænser han ingen fare og bruger ethvert våben, som falder ham i hænderne. - Man antager, at politimester Kjær snart vil blive afsat.
I Flensborg har derimod de dansksindede fået på hovedet af svenskerne, om fortjent eller ufortjent skal vi ikke afgøre. Sagen er os meddelt således: Nytårsaften kl. halvti begav nogle unge handlende sig (ca. 15) i munter stemning hen for at høre på tappenstreg. Straks efter at musikken var forbi, ville de begive sig hjem, syngende "den tapre landsoldat", og således gik det mod "Norden". De syngendes antal blev i et øjeblik forøget til par hundrede, og pludseligt vendte man om til "syden". Ved hovedvagten gjordes holdt og sangen ophørte: en svensk patrulje kom til og forbød hoben at synge og drage omkring, hvorefter det fra mængden lød, "at man ikke lod sig skrække af svenske". Toget gik videre, og man slog nu vinduer ind hos 5 eller 6 tysksindede; en ridende patrulje kom snart jagende til og huggede ind på hoben, adspredte den og sårede nogle. Mængden gik nu hver til sit, dog som det synes først efter at flere store slesvig-holstenere havde fået kattemusik.
Ribe Stifts-Tidende, 4. januar 1850.
Nord. fr. Pr. meddeler følgende efterretning om det svenske eksekutionsmandskabs fordrivelse fra Angeln: De to adelige godser Landsgaarde og Freienwillen som begge ligger i Grundhoste Sogn nordlig for demarkationslinien, fik d. 5. jan. svensk eksekution, det første 9 og det andet 4 mand. Som en løbeild var dette blevet bekendt i omegnen, og straks aftalte beboerne i den del af sognet, der ligger sydlig for demarkationslinien, at fjerne de svenske fra begge godserne. Til den hensigt forsamlede sig om aftenen d. 6. ved kirken i Grundhoff omtrent 12 til 1300 mand, dog alle ubevæbnede, og drog i procession til Landsgaarde. En deputation af 12 mand gik først ind i huset og forestillede sergenten om han ville foretrække øjeblikkelig med det gode at forlade gården, eller om han ville lade det komme an på hvad der ellers ville ske; det var den forsamlede mængdes ubetingede vilje at rydde huset og man gjorde ham ansvarlig for hvad hans vægring ville medføre.
Under denne forhandling der blev ført på en meget venskabelig måde, spillede musikanterne ledsagede af to trommer, "Schleswig-Holstein meerumschlungen", som mængden istemte. Sergenten, en yderst honnet mand, spurgte om de når de gav efter for den udtalte vilje, sikkert kunne komme til Flensborg, hvorpå der straks blev givet disse ni mand svenskere en æresvagt af 10 mand, som fulgte dem en mil på vejen. Derefter drog mængden til det andet Gods Freienwillen, hvor samme fremgangsmåde blev anvendt med samme resultat.
Ikke en eneste af beboerne fra den del af Sognet, der ligger nordlig for demarkationslinjen, deltog i sagen, for at der ikke skulle ske dem noget af den grund. - Om der senere er foretaget noget i denne sag, berettes ikke; kun fortælles i Nordsl. Tid., at to kompagnier af de norske jægere i Haderslev har fået ordre at marchere sydpå, hvortil modstanden i Angel formodes at være årsagen.
Kjøbenhavnsposten, 11. januar 1850.
Ved valget i Rendsborg fik den demokratiske kandidat Otto Fock den enorme majoritet af 2.163 st. mod 105 st. som faldt på general Krohn, 74 på general Baudissin, 8 på den forrige deputerede, auditør Brackel og et par andre adsplittede stemmer. Da dette udfald viser at den langt overvejende del såvel af militæret som af befolkningen er demokratisksindede, så hylder de servile blade ganske forfærdeligt i den anledning.
Kjøbenhavnsposten, 12. januar 1850.
Otto Fock var en af dem som den 24. marts 1848 havde proklameret den provisoriske regering i døren til Kiels rådhus., sammen med bl.a. Diederichsen, Dr. Weber, Karl Friedrich Lucian Samwer, Wilhelm Ahlmann, Hedde, Prof. Weber, Witte, Karl Lorentzen, Chr. Kruse, Wichmann, Prof. Lorentz Stein, Johann Gustav Droysen, Martin Thorsen Schmidt, Friedrich Prinz zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, Wilhelm Hartwig Beseler (mit der Proklamation in der Hand), Friedrich Graf von Reventlou, Jürgen Bremer,Theodor Olshausen, Hans Reimer Clausen, Wilhelm Hirschfeld, Karl Philipp Francke, Rudolf Schleiden. Hans erindringer findes på Google Books.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar