Fra Elben den 13. december. (H. C.) Den af Times offentliggjort beretning fra kammerherre von Tillisch af 24. forrige måned til Indenrigsministeren i København er et interessant og vigtigt dokument i mere end én forstand, og Tyskland må være Times taknemmelig for at have udgivet det. Rapporten er tilsyneladende henvendt til den danske minister, men hans hemmelige hensigt er åbenbart at påvirke de udenlandske kabinetter i danske interesser og mod Preussen; Dette er den eneste måde at forklare hvordan rapporten fandt vej til London, hvor den sikkert blev offentliggjort uden inddragelse af den danske regering. Enhver der læser beretningen med opmærksomhed, vil snart blive overbevist om at forfatteren har stillet sig en tredobbelt opgave: 1) at fremstille det preussiske militær i Slesvig, især dets kommandant, general Hahn, som partisk, og dermed indirekte at mistænke Preussen; 2) at lægge skylden for den nuværende situation i Slesvig over på det preussiske militær og den slesvigske landsret, og 3) at få den slesvig-holstenske hærs opløst eller gjort uskadelig overfor Danmark. Enhver der kan læse mellem linjerne og som kender danske intentioner og intriger, vil hurtigt finde ud af rapportens egentlige betydning og dens hensigt. Beretningen siger med andre ord nogenlunde sådan her: Under de nuværende omstændigheder og stemningen hos befolkningen i Slesvig, både syd og nord for skel, er det ikke muligt for landsforvaltningen at styre hertugdømmet i dansk ånd og efter danske interesser, da det for at kunne gøre dette, er nødvendigt at afsætte Slesvigs overret og alle embedsmænd og etablere deres loyale satellitter af landsforvaltningen i stedet, men det kan kun ske med våbenmagt , og da landsforvaltningen ikke går med til sådanne procedurer der overtræder vilkårene for våbenhvilen, og ikke kan betjene sig af de preussiske tropper, skal de fjernes fra Slesvig og den del som de besætter, og besættes af tropper fra en anden magt. Endelig, for ikke at forstyrre udførelsen af de danske planer i Slesvig, må den slesvig-holstenske hær opløses eller nærmest afvæbnes ved en erklæring fra stormagterne. - Beretningen indeholder en vigtig tilståelse som vi gerne vil gøre opmærksom på fordi den viser holdningen hos befolkningen i det nordlige Slesvig. Rapporten fortæller at landsforvaltningen ikke kun støder på vanskeligheder i det sydlige Slesvig, men at der også er problemer i nord. Her formodes overretten at være syndebuk, som embedsmændene dér gør modstand, og som går længere i deres ulydighed mod overretten, end selv landsforvaltningen kan undskylde. Hvis vi ikke tager fejl er der kun to tilfælde hvor embedsmændene ikke ønskede at adlyde overretten; nemlig med hensyn til undersøgelsen af ødelæggelsen af Dybbøl-skanserne ville Sønderborgs borgmester ikke efterkomme den højere rets rekvisitioner, og en lignende sag forekom med den nyudnævnte magistrat i Aabenraa. (Også for nylig i Haderslev [se ovenfor]). I begge tilfælde er det dansksindede embedsmænd beskikket af statsforvaltningen og som er beskyttet af denne, der har begået ulydigheden, derfor har sidstnævnte ingen grund til at klage til overretten. Vanskeligheden i den nordlige del af demarkationslinjen er i bund og grund at folk der heller ikke ønsker at blive styret på dansk, og at de kun ser på landsforvaltningens handlinger og aktiviteter med den største mistillid og modvilje og tydeligvis har ringe sympati for Danmark afslører. Hele rapporten er et komplet vidnesbyrd paupertatis, hvor forvaltningskommissionen afslører sig selv.
Von der Elbe, 13. December. (H. C.) Der von den Times veröffentlichte Bericht des Kammerherrn v. Tillisch vom 24. v. M. an den Minister des Innern in Kopenhagen ist in mehr als einer Beziehung ein interessantes und wichtiges Document, und Deutschland muss den Times für die Veröffentlichung desselben dankbar sein. Der Bericht istd anscheinend an den dänischen Minister gerichtet, die geheime Absicht desselben istd aber offenbar, auf die fremden Cabinette in dänischen Interesse und gegen Preussen zu wirken; nur auf diese Weise lässt sich erklären, wie der Bericht seinen Weg nach London finden konnte, woselbst er gewiss ohne Zuthun der dänischen Regierung veröffentlicht wurde. Wer mit Aufmerksamkeit den Bericht liest, wird sich bald überzeugen, dass der Verfasser desselben sich eine dreifache Aufgabe gestellt hat: 1) das preussische Militär in Schleswig, insbesondere den Commandeur desselben, den General Hahn, als parteiisch dazustellen, folglich Preussen indirect zu verdächtigen; 2) die Schuld des gegenwärtigen Zustandes in Schleswig auf das preussische Militär und das schleswigsche Obergericht zu wälzen, und 3) die Auflösung der schleswig-holsteinischen Armee oder deren Unschädlichkeit für Dänemark zu erwirken. Wer zwischen den Zeilen zu lesen versteht und wer die dänischen Intentionen und Intriguen kennt, wird bald den eigentlichen Sinn des Berichts und die Absicht desselben herausfinden. Mit anderen Worten besagt der Bericht ungefähr Folgendes: Es isdt unter den gegenwärtigen Umständen und bei der Stimmung des Volkes in Schleswig, sowol südlich wie nördich der Demarcationslinie, der Landesverwaltung nicht möglich, das Herzogthum im dänischen Sinne und nach dänischen Interessen zu regieren, da, um dieses zu können, erforderlich ist, das schleswigshe Obergericht und sämmtliche Beamte abzusetzen und statt deren treue Satelliten des Landesverwaltung zu instituiren, dieses kann aber nur mit Waffengewalt geschehen, u. da die Landesverwaltung einem solchen gegen die Waffenstillstandesbedingungen streitenden Verfahren sich nicht der preuss. Truppen bedienen kann u. darf, so müssen diese aus Schleswig entfernt und muss der von denselben besetzte Theil von Truppen einer neuen Macht besetzt werden. Endlich muss, um die Ausführung der dänischen Pläne in Schleswig nicht zu stören, die schleswig-holsteinische Armee aufgelöst oder durch eine Erklärung der Grossmächte glechsam entwaffnet werden. - Ein wichtiges Geständniss enthält der Bericht, auf den wir noch aufmerksam machen wollen, weil er die Gesinnung des Volks om Norden Schleswigs characterisirt. Der Bericht sagt nämlich, dass die Landes-Verwaltung nicht allein im südlichen Schleswig auf Schwierigkeiten stosse, sondern dass auch im Norden diese nicht fehlen. Hier soll nun das Obergericht der Sündenbock sein, dem die dortigen Beamte Widerstand leisten und die in ihrem Ungehorsam gegen das Obergericht weiter gehen, als selbst die Landes-verwaltung entschuldigen kann. Wenn wir nicht irren, sind es nur zwei Fälle, in welchen Beamten dem Obergerichte nicht dahin haben gehorchen wollen; nämlich in Betreff der Untersuchung wegen verstörung der Düppeler Schanzen har der Bürgermeister von Sonderburg den Requisitionen des Obergerichts nicht Folge leisten wollen, und ein ähnlicher Fall hat sich mit dem neuen octroyirten Magistrate von Apenrade zugetragen. (Auch neuerdings in Hadersleben [s. oben]). In beiden Fällen sind es dänisch gesinnte und von der Landes-Verwaltung eingesetzte Beamte, die von ihr geschützt werden, die den Ungehorsam begangen haben, folglich hat diese keinen Grund, sich über das Obergericht zu beklagen. Die Schwierigkeit om Norden der Demarcationslinie ist im Grunde aber die, dass auch dort das Volk nicht auf dänisch regier sein will, und dass es nur mit dem grössten Misstrauen und Widerwillen das Thun und Treiben der Landes-Verwaltung betrachtet und deutlich seine geringen Sympathien für Dänemark an den Tag legt. Der ganze Bericht isdt ein vollständiges testimonium paupertatis, welches die Verwaltungs-Commission sich selber gibt.
(Leipziger Zeitung : Amtsblatt des Königlichen Landgerichts und des Königlichen Amtsgerichts Leipzig ... 23. december 1849).
Dokumentets ægthed er gennemgået af Holger Hjelholt i "On the authenticity of F. F. Tillisch' Report of November 24th, 1849, concerning conditions in Slesvig under the Administrative Commission", (Historisk-filosofiske Meddelelser, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, bd. 39, 1961). Han konkluderer at omend enkelte ord er forvansket, og (mis)brugt fra tysk side, så er det ægte. Tillisch fortalte Hodges at offentliggørelsen var sket uden hans viden, og at han havde foretrukket at det ikke var sket.
Frederik Ferdinand Tillisch (1801-1889) havde været amtmand over Færøerne 1830-37, Ringkjøbing Amt 1837- 43 og stiftsamtmand i Aalborg Stift 1843-44. Herefter var han kabinetssekretær hos Christian VIII. Han var konservativ og i modsætning til det nationalliberale Ejder-parti. Han beholdt stillingen under Frederik VII. Juli 1849 blev han dansk medlem af det midlertidige tremandsstyre for hertugdømmet Slesvig.
Efter freden i Berlin juli 1850 blev han overordentlig regeringskommisær med enevældig myndighed. Frederik 7. skrev direkte til Tillisch, at fra nu af "kan du skalte og valte som du vil, indtil jeg selv kommer". Det gjorde han ved at fjerne alle oprørske eller upålidelige personer og indsatte dansksindede embedsmænd i stedet, såvel i den egentlige forvaltning som i kirke og skole; desuden gennemførte han dansk som modersmål i undervisningen og som kirkesprog i hele Mellemslesvig, ved de så kaldte "Sprogreskripter". Marts til juli 1851 var han minister for Slesvig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar