Ribe Musikdirecteur. (Efterskrift til Politivennen)

Ribe, d. 27 Juli. En saakaldet Musikdirecteur Køhler gav den 24de dennes paa Raadhuset i Ribe efter foregaaende Indbydelse en Concert for Valdhorn og Violin, som formedelst sin yderst slette Beskaffenhed fortjener offentlig at berøres. Anmelderen vil forbigaae Personens yderst slette Ajustiment i Paaklædning, der, skjøndt stridende imod Velanstændigheden, ikke vedrører det egentlige talent, men kun indskrænke sig til at omtale dette, som saa maadeligt at en slig Person ingensteds burde tillades at opføre Concert og reent ud bedrage Tilhørerne for Entree-Pengene, ei at tale om den Tortur for ethvert musikalsk Øre maatte lide under Opførelsen. - Paa Valdhornet, der udgaves for hovedinstrumentet, udførte han en af Fraentzels Qvartetter meget slet omsat og forandret og hvori ingen af de accompagnerende Instrumenter havde mindre obligate Partier end Solospilleren. En Violin-Concert blev udført saa maadelig baade i Henseende til Færdighed, Reengribning og Smag, at Spilleren neppe qvalificerede sig til at spille paa en Dandsebod. - Hans idelige Spytten efter en Tobaksskraae, den han beholdt i Munden endog under en saakaldet Bravour Aries Afsyngen, forøgede det Væmmelige i hele Foredraget. - Et ret vakkert Accompagnement, hvorved forskjellige af Byens Liebhavere og Musici assisterede ham, lod Tilhørerne taale dette usle Solospil noget længere end man ellers ville have kunnet udholde; men Øret trættedes omsider og Taalmodigheden forgik næsten alle Tilhørerne, saa at den sidste Deel af Concerten saa at sige opførtes for tomme Vægge. - Det var at ønske at slige Personer hellere bleve hjemme end foretoge dem Reiser, der mere ligne Tiggerie end Frembydelse af den skjønneste sandselige Nydelse. - En behageligere Moeroe nød et talrigere Publikum Dagen efter ved at høre den unge Mademoiselle Ferrari ved en Concert traktere Harpen med Færdighed og Smag, hvorved saavel som ved hendes Beskedenhed hun udgjorde en aldeles Contrast imod hiin Eventyre. (Ribe Av.)

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 31. juli 1819)

Markedet i Odense i 1819. (Efterskrift til Politivennen)

Odense, den 15 Juli. Vort store Knuds Marked, som holdes i Dag, favoriseres af det skjønneste Veir, hviket og har lokket usædvanlig mange Besøgere hertil. Sælgernes Antal, ligefra de glimrende Galanterieboder ned til Snurrepiberie- og Skjænke-Bordene er overordentligt, men Omsætningen staaer ikke i Forhold til Tilskuernes  Mængde, og Man mærker overalt at det rene Væsen fattes. - Gyngemaskinen var først i Aftes opeist paa salig Graabrødrekirkes Tomte; men fik strax saa mange ubudne Gjæster, at Politiet og Militærvagt maatte tage den under Beskyttelse. Den optoges da igjen i Dag og henflyttedes fra offentlig Plads til Ridebanen i Provstegaarden, hvor den i Aften er i fuld Gang, og FOlk kappes om at give Penge for at faae en Svingom. Fattigkassen vilde vist være godt tjent med, om der blev hævet et Par Skilling af hver Person trax ved Intrædelsen. Hele Kunsten, om Man bør kalde det saa, ligner livagtig Spillet i en Hestemølle, naar Man forestiller sig anbragt 4 Træheste og 4 Kasser i Form af Kaner langs med Jorden, som pakkes fulde med Tilskuere, der betale for visse Omdreininger. - Her kan Man i Sandhed sige: at Lysten driver Værket. (Hempels Av.)

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, den 20. juli 1819)

St, Knuds Marked var dennegang meget brillant, baade af kostbare Varer og Mængden af Beskuende. Det bedste Marked gjorde det Narrerie med Carousel-Spillet, thi det var aldrig tomt for Lystdhavende. Den første Aften var imidlertid dog mindst heldig for Eieren, thi da han havde opstillet sit Spilleværk paa Graaebrødre Kirkegaard, erkjendte Gadedrengene snart, at det var passende Legetøi for dem, og i Hast gjorde de sig til Herrer af hele Mechinen, hele 6 paa hver Hest, vel 16 i hver Kane, og Resten dreide selv Machinen gratis, saa Eieren var aldeles tilovers, indtil Politie- og Militair-Vagt satte ham igjen i rolig Besiddelse, og for at nyde denne Roelighed fremdeles, flyttede han da sin Herlighed til et mere indelukt Sted, Ridebanen i Provstegaarden.

- I forrige Tider kom ogsaa Boghandlere fra Kjøbenhavn med store Ladninger Bøger til St. Knuds Marked i ODense, hvor de falholdt samme i St. Knuds Kirke- Gangen ved Siden af Choret, og lode uddele trykte Cataloger over de medhavende Bøger med Priserne ved; nu derimod komme Galanteriehandlere fra Kjøbenhavn med alskens Nips og Luxusvarer hvis Navne man den Tid neppe kjendte. Men da savnedes ikke Penge blandt Folk til at kjøbe det Nyttige og Fornødne for, som nu mangen een maae savne - saaledes kan Tiderne forandre sig i et halvt Seculum! Da var der Læselyst og grundige Videnskaber blandt Folk, nu har man Oplysningens Overfladelighed og Forfængelighed. (Iversens Av.)

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 24 Juli)

Henrettelse paa Lolland. (Efterskrift til Politivennen)

Mariboe, den 30te Marts. Blodscenen ved Pederstrup er fuldbragt. - Fredagen den 26de dennes blev Mordbrænderen, den ulykkelige og ubesindige Knud Ohre et Offer for Retfærdighedens hævnende Arm. Han er ikke mere, men Mindet om hans Skiændselsdaad vil evig staae antegnet i Lollands - Falsters Aarbøger. - Paa Veien fra Arresten i Nakskov til Retterstilladset sagde han, da han kiørte forbi sit Vaaningshuus, med en veemodig Stemme: der ligger mit Huus, og der er min Jord. Da han besteeg Retterstilladset rakte Hr. Pastor Vicarius Boisen ham Haanden med den ham ejendommelige Blidhed og Godmodighed, holdt en kort, høist rørende og hjertelig Bøn, og da Hr. Pastoren havde lyst Velsignelsen over den Ulykkelige, lagde han knælende sit Hoved i Blokken med de Ord: Gud være min arme Siæl naadig! hvortil Nikodemus (Skarpretteren) svarede: det skulde Du have betænkt før!. - Det var ellers at ønske, at slig en Personage vilde afholde sig fra sligt Sprog, der, paa saadan en Tid og under saadanne Omstændigheder, er høist upassende og langt fra ikke opbyggeligt; men med Anstand og Værdighed, at udføre sit tunge Kalds Pligter. I det øvrige gik den Ulykkelige sin Skiæbne imøde med Fred og Roe i Hiertet, og en stille Hengivenhed i den Algodes Villie. Efter Halshuggelsen sprudlede Blodet i 5 ½ Minut af Kroppen, og i ligesa lang Tid yttredes convulsiviske Muskelbevægelser i Hovedet. (Mariboe Av.)

(Den Vest-Siællandske Avis eller Slagelse Ugeblad for den uden- og indenlandske Historie og for Dagens vigtigste Nyeheder, 13. april 1819)