Ribe, d. 27 Juli. En saakaldet Musikdirecteur Køhler gav den 24de dennes paa Raadhuset i Ribe efter foregaaende Indbydelse en Concert for Valdhorn og Violin, som formedelst sin yderst slette Beskaffenhed fortjener offentlig at berøres. Anmelderen vil forbigaae Personens yderst slette Ajustiment i Paaklædning, der, skjøndt stridende imod Velanstændigheden, ikke vedrører det egentlige talent, men kun indskrænke sig til at omtale dette, som saa maadeligt at en slig Person ingensteds burde tillades at opføre Concert og reent ud bedrage Tilhørerne for Entree-Pengene, ei at tale om den Tortur for ethvert musikalsk Øre maatte lide under Opførelsen. - Paa Valdhornet, der udgaves for hovedinstrumentet, udførte han en af Fraentzels Qvartetter meget slet omsat og forandret og hvori ingen af de accompagnerende Instrumenter havde mindre obligate Partier end Solospilleren. En Violin-Concert blev udført saa maadelig baade i Henseende til Færdighed, Reengribning og Smag, at Spilleren neppe qvalificerede sig til at spille paa en Dandsebod. - Hans idelige Spytten efter en Tobaksskraae, den han beholdt i Munden endog under en saakaldet Bravour Aries Afsyngen, forøgede det Væmmelige i hele Foredraget. - Et ret vakkert Accompagnement, hvorved forskjellige af Byens Liebhavere og Musici assisterede ham, lod Tilhørerne taale dette usle Solospil noget længere end man ellers ville have kunnet udholde; men Øret trættedes omsider og Taalmodigheden forgik næsten alle Tilhørerne, saa at den sidste Deel af Concerten saa at sige opførtes for tomme Vægge. - Det var at ønske at slige Personer hellere bleve hjemme end foretoge dem Reiser, der mere ligne Tiggerie end Frembydelse af den skjønneste sandselige Nydelse. - En behageligere Moeroe nød et talrigere Publikum Dagen efter ved at høre den unge Mademoiselle Ferrari ved en Concert traktere Harpen med Færdighed og Smag, hvorved saavel som ved hendes Beskedenhed hun udgjorde en aldeles Contrast imod hiin Eventyre. (Ribe Av.)
(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 31. juli 1819)