Slesvig Juni 1851. (Efterskrift til Politivennen)

Under overskriften "Slesvigske tilstande" indeholder "Kjøbenhavnsposten" en meddelelse fra Flensborg hvori det hedder: "Hadet mellem tysk og dansk som næppe noget sted udbrød vildere end i Flensborg, har såmænd ingenlunde tabt synderlig i styrke endnu. Hele forandringen i dekorationen består i at de tyske har måttet stikke piben ind og at de danske så gerne de ville sige: "nu er turen kommet til os" ikke finder det medhold hos regeringen og embedsmændene som måtte være dem nødvendigt. De tør ikke prøve på det. Med bevidstheden om at regeringen nok ville holde dem i ave, ville de tillige blive udleet af tyskerne. Det var jo meget værre. Er det ikke sørgeligt at en befolkning er blevet så politisk demoraliseret, for hvad jeg anfører her om Flensborg , gælder hele hertugdømmet. 

Vi indvandrede danske kommer godt ud af det med begge partier, dog bedst med det tyske. Det danske er misfornøjet med vores mådehold, de kan slet ikke forstå at i os som ikke personligt er blevet insulterede af vores politiske modstandere, rører lidenskaberne sig ikke på den måde de ønsker. Derfor anser de os for lunkne. Privatmanden går endda fri for deres kritik, men embedsmanden, han må holde for og desto værre ham tør de ikke røre ved. Hos den tysksindede møder man altid forekommenhed, enten en fornærmet forekommenhed som er så velopdragen, for ikke rent ud at sige: Lad mig nu være fri for dig så snart som muligt; eller også en virkelig forekommenhed enten forbundet ed udtryk af resignation eller skamfuldhed. Ak, der er så mange der gerne ville vende om og blive danske når det bare ikke var så "flaut". Taler man med en sådan tysksindet flensborgsk hr. Sørensen om politik c: dansk og tysk, da er han meget rimelig, og spørger man ham: er vi danske ikke nogle meget skikkelige mennesker, så svarer han: Jo det ved Gud, men den danske flensborger - - - Ja denne tankestreg kunne forlænges til det uendelige dersom jeg dermed kunne udtrykke de frygtelige tanker som i dette øjeblik bemægtiger sig ham forbundet med sammenpressede læber og rullende øjne og knyttede næver.

Ribe Stifts-Tidende, 13. juni 1851. 

"Const. Zeit" har efterretninger fra New York der skildrer de der ankomne slesvig-holstenske officerers udsigt som højst sørgelige. De fleste af dem er sendt vestpå til Wisconsin for at arbejde hos de derværende jordbrugere. Men da de næsten ganske er blottet for penge, er deres fremtid just ikke synderlig lys. En del er endnu ikke blevet anbragt noget sted. Og det tyske selskab i New York har derfor frabedt sig at blive tilsendt flere ladninger slesvig-holstenere.

Ribe Stifts-Tidende, 17. juni 1851.

Den sidste bemærkning var nok præget af "dansk" ønsketænkning. Olshausen og andre tyskere som valgte at emigrere til USA, blev en del af en vigtigt og indflydelsesrig politisk gruppe, populært kaldet the "forty eithers" (48'erne). De var imod slaveri og andre former for undertrykkelse. Olshausen m.fl. afsejlede den 17. juli 1851 til England, senere videre til New York, USA hvortil han ankom 4. september 1851. Olshausen overtog avisen "Der Demokrat" i Davenport, Iowa. Claussen blev advokat. Olshausens bror ankom senere efter at være blevet fyret fra Kiel Universitet og frataget sin titel af ridder af dannebrog. 

I februar 1853 blev Glückstadt Liedertafel anklaget for at have afsunget en patriotisk sang og et leve for Olshausen og Claussen. Anledningen var at 2. jægerkorps ankom til byen, og blev modtaget aldeles passivt, uden velkomst eller mishagsytringer. De blev bespist i et lokale prydet med portrætter af kendte slesvig-holstenere. 

Maj 1865 vendte Olshausen tilbage til Tyskland og broderen Justus Olshausen. Justus Olshausen blev senere geheimeråd og ansat ved kulturministeriet i Berlin.

I midten af juni 1851 blev det klart at også Holsten ville komme under dansk overherredømme, fx at hæren ville blive en del af den danske hær. Og altså ikke længere være en del af det tyske forbund.

Constantin Hansens satire over Helstaten (1852): Danmark slæber i tøjret hestevognen med det storrygende Holsten på kuskesædet, Slesvig på bagsmækken, og Lauenborg på slæb. (Det kongelige Bibliotek).