Sigtet for Barnefødsel i Dølgsmaal og for at have ombragt sit nyfødte Barn, eller i alt Fald for ved uforsvarlig Behandling af have bevirket dettes Død, afgav Arrestantinden Margrethe Elise Jensdatter under en af Criminal- og Politiretten den 17de dennes paakjendt Justitssag følgende Forklaring. Da hun - der i Mai Maaned f. A. mærkede, at hun var frugtsommelig, hvorom hun vil have underrettet den af hende opgivne Barnefader, der forøvrigt har benegtet saavel dette som at have havt legemlig Omgang med hende - den 22de Decbr. f. A. om Aftenen gik tilsengs, befandt hun sig fuldkommen vel, men om Morgenen Kl. omtr. 4 følte hun heftige Smerter. Hun antog strax, at de indtraadte Smerter vare Fødselssmerter og forsøgte at klæde sig paa for at kalde paa Bødkermester Sørensens Hustru - i hvis Tjeneste hun var og som laae i et Værelse ved Siden af Arrestantindens og flere Gange havde paalagt denne at kalde saasnart hun fik ondt, for at hun strax kunde blive kjørt ude paa Fødselsstiftelsen - men efter at hun havde faaet en Kjole paa og var kommen op paa Gulvet, tiltoge Smerterne saa stærkt, at hun saae sig nødsaget til igjen at lægge sig i Sengen, hvor hun kortester fornam, at Barnet kom frem, hvorved Smerterne tildeels standsede. Arrestantinden har fremdeles udsagt, at hun strax følte Bevægelse hos Barnet , men at den snart ophørte, og at Barnet begyndte at blive koldt, hvisaarsag hun tildækkede det saa godt hun kunde, og da Barnet desuagtet blev koldere, søgte hun for det Tilfælde, at det endnu skulde have Liv, at holde det saa varmt som muligt og løftede dets Hoved op over sine Been. Hun følte sig imidlertid meget svag og formaaede ikke at staae op for at tilkalde Hjælp, og da hun eiheller saae sig istand til at kalde saa høit, at hun kunde høres, forblev hun liggende indtil Sørensens Hustru kom ind til hende omtrent Kl. 6. Der hentedes da en Gjordemoder, hvis Forklaring gaaer ud paa, at hun ved sin Ankomst omtrent Kl. 7 fandt Arrestantinden liggende paaklædt paa Sengen, og at Barnet, som endnu ikke var skilt fra Moderen, var dødt og aldeles koldt. Ved Obductionsforretningen er det fundet, at Barnet har været fuldbaaret og at det har begyndt et selvstændigt Liv, men at Aandedrættet kun er kommet høist ufuldstændigt i Gang og maa have været overmaade kort. Angaaende Aarsagen til at Aandedrættet ikke er kommet fuldstændigen i Gang og saa snart er ophørt, have Obducenterne bemærket, at der i Liget ikke forefandtes Tegn til nogen tilstedeværende Sygdom, som det kunde tilskrives, og at Mangel paa Svulst af Barnets Hoved og de ubetydelige Sugillationer under Hovedhuden røber en saa let Fødsel, at man ikke i denne kan søge Aarsagen til Barnets Død, men at der fandtes nogle Symptomet, som pleie at ledsage Suffocation. Idet Obducenterne derhos paa den ene Side have bemærket, at der ikke fandtes nogetsomhelst Spor af anvendt Vold og paa den anden, at Qvælning, som Erfaring viser, kan finde Sted ved udvortes Vold uden at efterlade sig Spor paa Liget, have de erklæret, at de ikke tør yttre nogen afgjørende Formening om Aarsagen til Barnets Død i nærværende Tilfælde, og det kongl. Sundhedscollegium har erklæret sig enigt med Obducenterne i de af dem uddragne Conclusioner. Forsaavidt nu først betræffer den Deel af Actionen, som gik ud paa, at Arrestantinden har født i Dølgsmaal og ombragt sit nyfødte Barn, da var der ikke mod hendes Benegtelse tilveiebragt Beviis mod hende, i hvilken Henseende hvad specielt den hende paasigtede Barnefødsel i Dølgsmaal bemærkes, deels at Sørensens Hustru har afgivet en Forklaring, hvorefter det forholder sig rigtigt, at Arrestantinden ikke for hende har lagt Skjul paa at hun var frugtsommelig, i hvilken Anledning Førstnævnte gav hende det ovenfor omtalte Paalæg, deels at der ikke var tilstrækkelig Føie til at forkaste hendes Anbringende om at hun ved de tiltagende Smerter hindredes i at søge Hjælp, og med Hensyn til Sigtelsen for at have ombragt sit Barn, releveres, at der ifølge Obducenternes, af det kongl. Sundhedscollegium tiltraadte Erklæring, ikke haves nogen Vished om Aarsagen til Barnets Død. Eiheller skjønnedes det, naar hensees til den af Arrestantinden afgivne Forklaring om den Tilstand, hvori hun befandt sig efter at Fødselen var foregaaet, at kunne ansees ophøiet over al Tvivl, at hun har gjort sig skyldigt i noget saadant tilregneligt Forhold, der kunde paadrage hende Strafansvar fra det Synspunct der laa til Grund for den Deel af Actionen, hvorunder hun sigtedes for ved uforsvarlig Behandling at have bevirket Barnets Død. Som Følge af det Ovenanførte blev Arrestantinden, der er 24 Aar gammel, frifunden, dog paa Grund af de Omstændigheder, der med Hensyn til det sidst omhandlede Punct talede imod hende, ikkun for Actors videre Tiltale, hvorhos hun tilpligtedes at udrede alle af Sagen flydende Omkostninger, og deriblandt Salair til Actor, Prokurator Waag, 5 Rbd. og til Defensor, nu afdøde Prokurator, Justitsraad Weidemanns Bo, et Iige Beløb.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. juni 1851, 2. udgave)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar