Søren Pedersen Hvam (1792-1856?) - "Kylling-Søren" - var berømt og berygtet i Nørrejylland i første halvdel af 1800-tallet. Måske fik han sit navn fordi han havde været hønsetyv, i hvert fald fik han tilnavnet allerede i nogle af de første forhør. Som 7-årig kom han ud at tjene, og ernærede sig som sådan flere forskellige steder til han blev 24 år. Så blev han daglejer og solgte forskellige småting. Den 12. november 1814 stjal han noget mad, tøj og andre småting hos en husmand. Det blev opdaget og den 6. april 1815 fik han herfor 1½ års tugthus i Viborg. Her blev han 7 dage efter far til sin søn Niels der også blev en kendt tyv.
Efter løsladelsen fortsatte han tyverierne, og blev 27. august 1819 idømt kagstrygning og livsvarigt fængsel i Københavns fæstning. Straffen betød at han nu var "uærlig". Den 14. december 1819 blev han uærlig slave nr. 66 i Stokhuset. Efter to flugtforsøg lykkedes et tredje i august 1825. Det lykkedes ham at komme til Jylland hvor han levede dels af at sælge småting, dels af indbrudstyverier. Han kunne benytte sig af Thomas Jensens og Johanne Jensdatters fæstegård i Ask der fungerede som en slags hælercentral.
Efter kongelig befaling af 6. oktober 1829 foranstaltede kommissær herredsfoged Wesenberg en undersøgelse til opklaring af tyverier begået af Søren Pedersen Hvam m.fl. Søren & Co. blev arresteret og oktober 1829 overført til Randers Arrest, senere indsat under Århus gamle rådhus, sammen med bl.a. Jens Nielsen Knubb. Den 14. juli 1830 brød de to ud. De blev fanget 28. juli. Han blev herefter iført skindluffer så han ikke kunne bruge hænderne, men brød dog alligevel ud 4. januar 1831. Efter 3 dage atter fanget. Herefter gik turen til Stokhuset i København.
Kylling Søren, bekjendt af sine mange Udbrud fra Arresterne, har atter i Tirsdags Nat været nær ved at befrie sig fra Aarhuus Arrest, uagtet han var belagt med saa meget Jern, at man skulde ansee det for en aldeles Umulighed. Hvis man havde opdaget det en Time sildigere, havde han været borte.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 16. august 1831).
Aaarhuus. Kylling-Søren blev Natten imellem Tirsdag og Onsdag, i Selskab med sine værdige Staldbrødre Peder Dick og Rasmus Lollænder, og under Bevogtning af 1 Korporal med 4 Dragoner, herfra Arresten bragt ombrod, for tilsøes at transporteres til Kjøbenhavns Slaverie, hvor der venter ham Kagstrygning og Brændemærke. En stor Mængde Mennesker havde forsamlet sig, for at see hans Henfart. Han skal have holdt en meget pyntelig Tale til Folket. To Aftener iforveien havde han været nærved igjen at bryde ud.
(Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst privilegeret Skanderborg Amtsavis og Avertissements-Tidende 4. oktober 1831).
Den berygtede Kylling-Søren blev i Torsdags offentligen kagstrøgen, og derpaa for Livstid hensat i et af Citadellets Krudttaarne, hvor ogsaa den vidtbekjendte Morten Frederiksen sidder (Aarh. Av.)
(Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst privilegeret Skanderborg Amtsavis og Avertissements-Tidende 20. marts 1832).
Krudttårnene i Kastellet fungerede som slaveri indtil omkring 1847. Herefter blev de resterende fanger overført til Stokhuset.
Randers, den 23de Octbr. En i sin Tid i Jylland meget bekjendt Person: "Kylling-Søren", har i afvigte Uge været indlogeret i Arresten her i Byen, indtil han derfra kunde afgaae til sin Hjemstavn i Frysenborg-Egnen. I en Række af 23 Aar har han været i Slaveriet, men er nu Kongens Fødselsdag, bleven benaadet. En Kammerat fra Viborg-Egnen, der endog i 28 Aar havde opholdt sig i Slaveriet, og nu ligeledes var blevet benaadet, ledsagede ham. (Rand. Av.)
(Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 26. oktober 1854).
For 50 Aar siden.
- - -
Medens saaledes Raadhusets overjordiske Deel frembød Exempler paa Glædens høieste Flugt, maatte det kun saameget desto tungere føles, hvor dybt den Stakkel var sunken, som sad "puttet i Hullet" i Kjælder-Etagen. Her fandtes nemlig Byens Arrestlocale, og de iblandt de Nulevende, der ved Raadbusets Nedrivning saae de sørgelige, kolde, fugtige og mørke, umennestelige Rum, som her i Aarhundredrer stadig havde været befolkede, om end kun, som det heed, af Menneskehedens Udskud, maatte visselig undres over, at endnu langt ind i Halvtredserne ingen Forbedring var iværksat. Det var gamle, deels steensatte, deels murede Kjelderrum, tildeels hvælvede, der uden Tvivl havde hørt til en ældre Bygning fra den catholskeTid; et eller et Par af de værste Huller vare endnu een Etage længere nede *).
Blandt disse Fangehullers Mysterier skulle vi mindes "Kylling-Søren"s som Udbruds- mere end som Indbrudstyv berømte Bedrifter. "Kylling-Søren", som grasserede i Slutningen af Tyverne og Begyndelsen af Trediverne, og var en Skræk for hele Egnen, saaledes at Hans Navn brugtes til at skræmme Børnene med, i Rang med "Skorstensfeieren", "Peer Høøn" o. desl., var fra en af Landsbyerne vest paa (Galthen?). Hans Forbrydelser vare ikke af nogen særdeles ondartet Characteer; men han gjentog Indbrud paa Indbrud, og Datidens Straffelovgivning lagde, som bekjendt, svære Straffe paa Gentagelsestilfælde. Han havde aabenbart baade noget Godmodigt og noget Lunefuldt i sin Natur. Der fortælles saaledes, at et af hans Indbrudstyverier skete for at hjælpe en nødlidende Familie der paa Egnen. I at sætte sig selv i Frihed, naar det behagede ham, savnede han sin Lige; efter at han engang paany var bragt under Anholdelse, sagde Byfogden til ham: "Ja, Søren, nu har vi Dig igjen, og nu skal jeg sørge for, at Du ikke saa let løber fra mig." "Det kan jo velvære," svarede Søren; "i alt Fald skal a la Justitsraaden vide, naar a taer afsted." - Nogen Tid efter ringede det en Nat paa Byfogdens Port (nuv. Dr. Glæsels Gaard), og da Karlen kom og lukkede op, stod der en Mand, som sagde: "Vil Du hilse Justitsraaden, at nu gaaer a." **) - Den bestyrtede Karl bragte Byfogden Besked, og blev skjældt dygtig ud, fordi han ikke havde været resolut nok til at gribe Flygtningen; nu havde "Kylling-Søren", trods Halsbøile og Lænker, hvormed han havde varet belagt, igjen taget sig en lille Udgangsferie.
*) Efter Sagnet skal der gaae en underjordisk Sang herfra til den ligeledes fra en ældre Tid hidrørende hvælvede Kjælder under Kjøbm. Roses Gaard paa Torvet. Hvorledes dette hænger sammen er imidlertid alrig blev oplyst, og kun saameget vides, at i sidstnævnte findes der en Indgang til en saadan Gang; men den er aldrig ret undersøgt.
**) Det turde være muligt, at den noget lignende Slutningsscene i Hostrups "Eventyr paa Fodreisen" skylder Historien om "Kylling-Søren" sin Oprindelse, idet Digteren i sine Studenteraar oftere laa i Feriebesøg der paa Egnen, og navnlig i Viby Præstegaard.
(Aarhuus Stifts-Tidende 20. april 1874. Uddrag).
358. Kylling-Sören og Jens Knob var to mestertyve, der var i kompagni. De var her fra Ry sogn og havde deres bolig nede i Ry Nörreskov. Den var i lighed med de gamle røverkuler, sådan at den var bedækket med löv og mos og med en grön törv til dække over indgangen. Stedet er kjendeligt endnu. For at få hulen dannet bar de jorden i poser ned i søen. Man ledte efter dem i lange tider og kunde ikke finde dem. Endelig fangede de Kylling-Sören. Han rendte fra dem, og de fangede ham igjen. Så viste han dem kulen med de ord: "Da er I da nogle ringe mennesker, kan I ikke finde den", og dermed sparkede han til lövet, så lemmen kom til syne. Der var en ordentlig god nedgang til kulen. Da han var løben fra dem, var de ude med bøsser efter ham. Så rendte han ud i vandet, der hvor åen udvider sig og bliver til en sø, og så stod han lige med munden over vandet og med en grön törv over hovedet. Endelig opdagede de, at det var ham, og skød efter ham. Den, der skød, var fra Hejens (Hejnæs) eller Emborg. Sören lovede, at kom han på fri fod igjen, skulde han nok gjengjælde ham det. Så blev han taget og døde i Viborg tugthus.
Han levede sammen en gang med en kone fra Ask, og hende dandsede han undertiden med. Så sang han til dandsen en bestemt pærrevals (der nu kaldes polka) og den spilles endnu under navnet Kylling-Sörens dands. Ry.
359. Kyvling-Sören og Jens Knåv og hans komplot havde deres hælested i en stor gård i Ask. Sönnen i gården var en rigtig stadsmusikanter, og han spilte for dem, så dandsede de og morede dem der om aftenen, men naboerne kom aldrig med til den dands, det var blot det kjæltringkram indbyrdes. Provst Ramsings datter i Harlev vilde så gjærne have haft sönnen i den gård, men det blev ikke af, da det kom op, hvad han var. P. Hjulm., Tåstrup.
360. Kyvling-Sören blev först arresteret i Århus, men de kunde ikke komme af sted med ham. Så sendte de ham til Randers, for der havde de den skarpe herredsfoged, der hed Wesenberg. Han fik ham til at bekjende. Så blev alle de folk fra den egn tilsagt at møde i Randers, og de stjålne sager blev kjørt derud, for så skulde de kjendes ved dem. Fra Peder Kristian i Hvalløse havde han taget en stor del ud af hans overstue; men han turde ikke kjendes ved nogle fine tekopper. Kyvling-Sören sagde jo, det var hans. Så skulde han have dem hjem. "Pas nu på, du får dem hele hjem, a har fået dem hele fra dig af og til Ask". Da han kom hjem med dem, var de i stykker. Kyvling-Sören fik rottingslag i Randers, inden han kom i slaveriet, sammen med to andre, hvoraf den ene hed Jörgen Bjerregrav. De skulde op på en knot, og så skulde de stikke hænderne op i et par kramper, og når så bøddelknægten skød knotten væk under dem, hængte de der i hænderne og fik nu slagene. De to klagede sig stærkt, men Jörgen Bjerregrav, der var den sidste, gav ikke et kny fra sig. Han sagde: "Væk med den bøddelknægt", og så sprang han selv op, stak hænderne op i kramperne, sparkede til knotten og hængte nu der. Da han havde fået slagene, sagde herredsfogden til ham: "Det var nok en hård tur, Jörgen". "Ja, den var Fanden æde mig ikke så meget blød", og han föjede til, at når herredsfogden skulde nu have sin ret, så skulde han have den samme tur, og så skulde han med derover, hvor de andre skulde over. Det var jo i slaveriet på livstid. Han mente jo, de nu havde gjort ham alt det, de kunde gjøre ham, og så kunde det være det samme, hvad han sagde. Så blev de kjørt fra Randers til Århus, og nu var hele selskabet blevet til 70 personer i alt, så mange havde den herredsfoged fået til at bekjende, og nu skulde de til Århus at have deres dom. Der var vogne ordrede til at kjøre med dem, og det var en lang række, for der sad ikke uden et par eller en enkelt på hver vogn. En gårdmandskone, som Kyvling-Sören meget havde haft hans tilhold ved, og som havde hælet med ham, sad ved siden af ham på én vogn. Der var mange langs vejen, der så på det tog, for de vidste jo, hvad dag de vilde komme. Nogle spurgte om, hvem det var, der sad ved siden af Kyvling-Sören. Han råbte da: "Det er min moder!" Han var i slaveriet i 22 år og kom da ud på kongens nåde. Mogens Larsen Mogensen, Lerbjærg.
361. Jens Knob og Kyvling-Sören ... De holdt vagt ved huset, men han kom lige godt hver aften til konen og levede sådan et halvt år, uden at de vidste, hvor han var. De blev til sidst grebne oppe i en stor örnerede i Længe krat ned imod Hegnæs. De havde også en kule ned i jorden. Jens Jakobsen, N.-Vissing.
(Evald Tang Kristensen: Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv. 5. afdeling. 1892)
1615. Kylling-Sören blev sidste gang greben i Hulbæk. En pige i en gård, det var Kristen Mikkelsens, var en aften ude at malke, og en lille stumphalet hund, de havde, var fulgt med hende ud. Så holdt den det henne ved ovnen og blev ved. Hun gik så ind og sagde, at hun kunde da ikke vide hvad det var. Kristen Mikkelsen greb bøssen fra bjælken, sprang ud og pegte: "Er der et menneske eller et fyr her inde, for nu skyder a danden rier et." Så kom Kylling-Sören kravlende ud. Han blev nu ført til Århus og blev lagt i lænker. Dernæst blev der gjort undersøgelse i Ask. Brønden var fuld af kjedler, og der var kalleovne i dammen, og i huset var der en masse af ting. Vuggedynerne var fulde af silkeklæder o. s. v. Alt blev nu ført til Århus, og så blev der sendt bud omkring, at enhver, der havde mistet noget, skulde mælde sig. Kylling-Sören gik lænket ude på rådstuen. Så var der en og anden, der sagde: "Det ligner mit" - "Hvor er du fra, lille mand (eller kone)?" Så sagde den det, og han så i sin lommebog. "Jo, det er rigtigt, lille mand, tag du det." Fra en mand i Malling var der blevet taget tolv höns og en kok. "Ja, det er rigtigt, lille mand, hvor er du fra?" - "A er fra Malling." - "Jo, det passer godt nok. De to er levende endnu i gården, en brun toppet, og den anden har en perlekrave om halsen." En tredje havde mistet en kjedel, og en fjerde en hel del æbler, og sådan blev de ved me at komme. Uagtet mange fik deres igjen, blev der dog holdt auktion en 8 dages tid over tyvekosterne.
Sml. jysk almueliv V. 357-61. Kirstine Jespersdatter. Hvilsted.
(Evald Tang Kristensen: Danske sogn. Afd. personsagn. 1898)
I Aarhus Stifts-Tidende 23. august 1909 mindedes han med følgende. "Der var en Gang Jordbund for Originaler, og Aarhus synes at have ejet en Rigdom: Kylling-Søren, Spjatfilie og hvad de nu hedder allesammen.
Jyllandsposten 7. januar 1912, Viborg Stifts Folkeblad 8. januar 1912 og Horsens Folkeblad 9. januar 1912: "I Rye Nørreskov, ikke langt fra en Kilde, der kaldes Præstens Kilde, har der i gamle Dage været en virkelig Røverkule, hvor Kylling Søren og Jens Knop og nogle andre Røvere boede. Om de to Røvere, Jens Knop og Kylling-Søren, gaar der i Folkemunde en Mænge Sagn.
Musikalsk gik Kylling-Søren over i historien, med "Kyllinge-Sørens Dands". På hjemmesiden hvorfra melodien også kan høres, præsenteres den som: "Gavtyven Kylling-Søren skulle have sunget den mens han fik pisk." Kilde: Fra Peder Pøhls nodebog på Dansk Folkemindesamling (www.dafos.dk)
"Kylling-Sørens" Navn er blevet bevaret derigennem, at det er blevet knyttet til flere forskellige gamle Folkemusikstykker og Folkedanse. Den Tilknytning, som overleveres gennem Folketraditionen og i Evald Tang Kristensens "Jydsk Almueliv", er uhistorisk. "Kylling-Søren" er aldrig blevet anholdt ved noget Dansegilde eller Bryllup. Det Bryllup, der sigtes til, hvor der skulde have danset "Tyve Par Tyve", er Søren Thomsens Bryllup i Ask med hans 1. Kone, Johanne Sørensdatter, straks før Paaske 1829 nemlig den 20. Marts; men netop i disse Dage var "Kylling-Søren" paa Togt i helt andre Egne. Natten mellem 21. og 22. Marts 1829 lavede han Indbrud hos Kirkesanger Anders Jessen i Haldum og hos Jens Sørensen paa Haldum Mark og Natten til Paaskedag hos Laurs Thomsen i Haldum. Det næste Gilde i Gaarden i Ask var Barnedaab over Søren Thomsens Søn, Thomas Sørensen, født 31. Juli og døbt 30. August 1829; men "Kylling-Søren" var blevet anholdt Natten mellem 7. og 8. Juli 1829 og blev først fri igen 1854 omkring 23. Oktober. Barnets Farmor, Johanne Jensdatter, sad ved Daaben i Aarhus Arrest, hvor hun var indsat 3. August 1829. Søren Thomsen blev arresteret 22. Oktober; Thomas Hansen og hans 2 Børn, Maren og Niels, blev arresteret den 28. Oktober og Rasmus den 5. November 1829. - Det historiske synes at være det, at "Kylling-Søren", der var en sagtmodig Fyr, gerne fløjtede og fortrinsvis gamle Folkedansemelodier fra hans Barndom og Ungdom i Skød; siden sad han enten i Fængsel eller førte en bortrømt Slaves Tilværelse som Vagabond.
De Melodier, som Folk kunde huske, at "Kylling-Søren" plejede at fløjte fik saa Navnene: "Kylling-Sørens Stykke" og "Kylling-Sørens Dans"; de ældste Optegnelser er fra ca. 20 Aar før "Kylling-Sørens" Død og kun nogle faa Aar efter hans Arrestation. Da han kom til Skød igen i 1854 efter sin Anholdelse 7.-8. Juli 1829, fandt han sit Navn knyttet til gamle Folkemusikstykker og gamle Folkedanse i forskellige Egne. Det maa have været ganske ejendommeligt for det gamle Fattiglem i Skød at se sig saa "berømt" ved sin Løsladelse.
Det var tilfældigt, hvilke af "Kylling-Sørens" Ynglingsmelodier, man huskede og opnoterede i de forskellige Egne, og hvilke Folkedanse der fik Navnet "Kylling-Sørens Dans" efter de tilsvarende Melodier, som vel bruges til forskellige Danse. For det meste var det vist gamle PolskDans Melodier fra Aarhus-Egnen. En Rækkedans fra Sydjylland under Navnet "Kylling-Søren" falder noget uden for Rammerne.
- - -
Dansen "Kylling-Sørens Stykke" er derefter mindst fra 1836. "Kylling-Søren" som Folkedans vil bevare Søren Pedersen (Hvam) fra Forglemmelse, og det havde han næppe tænkt sig.
(A. O. Larsen: Kylling-Sørens Danse "Østjysk Hjemstavn" 1941. Uddrag)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar