M. L. Nathanson: Politivennens sidste Redaktør. (Efterskrift til Politivennen)

Nedenstående er 10. del af materiale om Politivennens sidste redaktør 1845-1846, "Gale"-Nathansen. Det øvrige materiale kan enten findes under tagget Nathanson (redaktør Politivennen), eller ved at kigge i indholdsfortegnelsen nederst på introduktionen. 

Mellemperiode 1848-1856

Nathanson ankom med sin kone til Altona midt under treårskrigen, hvad ikke forhindrede ham i at rejse til København med et "vigtigt brev". Han blev dog arresteret i Frederiksborg - og på politiets regning fik en enkeltbillet tilbage til Altona. I 1851 vendte han tilbage til Randers til sin nevø og datter. Dog ikke uden bryderier med sin svigersøn. Her boede han resten af sit liv. 

Bibliotek for Læger. 1848, bind 3, s. 270-393: "En psycho-pathologisk Skizze Af Redaktøren" 

(Den 123 sider lange artikel er tilsyneladende skrevet af Harald Selmer som var en af de store kanoner inden for dansk anstalt-psykiatri. Artiklen beretter om sagsforløbet og hvorfor det var nødvendigt at indlægge Nathanson).

Hestehandleren Nathanson, sørgelig Ihukommelse, har i denne Tid udgivet en Brochure i Hamborg, betitlet: "Chicote eller Slavepidsken, Advarsel for de Slesvig-Holstenere, som ere tilsinds at lade sig hverve til brasiliansk krigstjeneste."
(Flyveposten, 28. januar 1851.) 

Hr. Redacteur!
Idet min Svigersøn, Slagtermester Isaac Nathansen i Randers, har lagt Hindringer i Veien, at saavel hans Skrivelse til mig som og Svar derpaa blev aftrykt i Randers Avis, saa beder jeg D. Bbhd at optage disse i Deres Blad, thi Offenttligheden er det bedste Værn for den forurettede.
Ærbødigst
M. L. Nathansen
fra Randers.
* * *
"Da jeg ifjor erholdt flere Klager fra mine Svigerforældre i Altona, fandt jeg det for min helligste Pligt at tage dem hos mig og ernære dem, i Haab om at de øvrige af hans Familie maatte bedrage til denne Gjerning, men da jeg nu har havt mine Svigerforlædre hos mig siden 7de juli 1851 og ikke nydt det mindste godt af Familien, saa er den Byrde mig for haard, da jeg selv har Kone og Børn, og min Profession bliver Aar for aar mere og mere undertrykt af Bønderne, saa det er mig ganske umuligt at sørge for dem.
Randers, den 5te Januar 1852
Isaac Nathansen
Slagtermester.
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende. 14. januar 1852.) 

Til mine agtede Medborgere.
Være disse Linier rettede, ingenlunde som Klage over den af min Svigersøn, Isaac Nathansen, mod sin Svigerforældre i disse Dage udøvede "Gjerning", hvorved vi nødsagedes, om Aftenen, at forlade hans Huus, for at han ei næste Dag skulde kunne udføre sine Trusler.
Siden 1817 har jeg været Borger her i Byen, og vistnok i alle Henseender og især som Fattigkasserer og Rodemesteer opfyldt mine Pligter. I dette Blad Nr. 10 har man læst "at jeg skulde fra Altona have tilskrevet min Svigersøn Klagebreve, saa at han fandt det for sin helligste Pligt at tage os til sig og ernære os."
Da jeg med Kone f. A. aldeles ubemidlet fra Brasilien kom til Hamborg, fandt jeg det dog under min Værdighed at bede min Svigersøn om nogensomhelst hjælp; omendskjøndt jeg stedse, ja saagar fra den Tid af, da dennes Fader med en Flok Børn endnu boede i Odense, understøttede Familien, med det som stod i min Magt, det var vel ei "min helligste pligt", men det var min forarmede Broder, og jeg var dengang bemidlet, men aldrig har jeg givet noget skriftligt fra mig desangaaende for at det offentligt skulde udbasuneres.
Det vi nøde i hans Huus fra den 18de Juni f. A., indtil Skandalen udøvedes mod mig og min Kone, have vi vistnok ved Arbeide troligen fortjent os.
At han til Slutningen tilbageholder mine otte Lagener, hvilke han paa mine Vegne har modtaget af et Medlem af Repræsentanterne ved den mosaiske Menighed, ifølge min Udleveringsseddel, ligeledes de 9 Rbd. 4 Mk, hvilke jeg fortjente mig og leverede ham, dette ville mine agtede Medborgere muligen endnu ei kunne troe.
Iøvrigt er det beklageligt, at Svigerforældre, som i de senere Aar har kæmpet mod alle Livets Gjenvordigheder, skulle have været Gjenstand for Pengespeculationer hos sine rige Slægtninger. Mon dette kaldes "at opfylde sin helligste Pligt"? Jeg tilgiver min Svigersøn den Adfærd han saa ubetænksom udøvede mod sine Svigerforældre thi dette byder mig den Religion, hvori jeg med min troe Ægtefælle nu finder Trøst og Styrke, men jeg maa antage, at han til denne Daad har ladet sig forlede af sine Slægtninge.
Vi bede den Almægtige, at give os Kraft og Mod til at bære vor tunge Skjæbne. Til min Retfærdiggjørelse har jeg i dette Blads Redaction henlagt de tvende Breve fra min Svigersøn, hvormed jeg med Kone overtaltes til at komme til Randers.
randers, den 14de Januar 1852
M. L. Nathanson
Nordregrave nr. 73.
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende. 16. januar 1852.) 

Ved min Hjemkomst skal jeg ei undlade, at indgive Klage til Vedkommende Politiøvrighed over den hos Kromanden i Støvring f. M. lidte scandaleuse Behandling, og tvivler ingenlunde, at hans Herredsfoged nok vil vide at forebygge, at den Reisende i benævnteKrøei oftere vilde være udsat for Chicaner.
Aalborg, den 6te August 1852.
M. L.Nathansen
fra Randers.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 6. august 1852)

Indsendt
Naar jeg atter optager Traaden angaaende Dyrlæge Kellers "kronede Priisafhandling", da skeer det ingenlunde for at opægge ham til Forsvar men det skeer blot af en Aarsag, at bevise ham, at ogsaa Thyland fremskrider til det bedre med Hesteavlen. Saaledes kunde man see fremstillet til Dyrskuet den 13de ds. ved Thisted flere fortrinlige Hingste, hvoraf Afkommet lover meget.
(Herefter nogel eksempler på hestehandler og væddemål)
Thisted, den 21de August 1854.
M L. Nathanson
fra Randers 
(Thisted Kongelig allernaadigst privilegerede Amtsavis og Avertissementstidende, eller Den nordcimbriske Tilskuer. 22. august 1854. ) 

Artiklen bliver citeret i Fyns Stiftstidende. 28. august 1854. 

Til Publikum
Saaledes som jeg atter er betænkt paa at foranstalte gavnlige Indretninger for Landet, saaledes har jeg alt i Aaret 1839 været betænkt paa at forbedre den jydske Hesteavl, men først i Aaret 1841 lykkedes det mig at realisere Samme, hvilket ei alene i "Veile Avis" Nr. 47 fra 20de April 1841 blev omtalt, men tillige i en allerunderdanigst Ansøgning til vor høisalige Kong Christian VIII, dateret Viufgaard den 11te Februar 1841, som jeg havde den Ære at overrække Allerhøistsamme, har Comiteen (Major Ingversen, C. Dalgas og Betzer) ytret sig saaledes:

"Med Taknemmelighed og paaskjønnende Erkjendtlighed have vi erfaret de Forandringer Dres Majestæt ved Hr. Nathanson allerede har ladet iværksætte til Hesteavlens Forbedring."

Senere modtog jeg en Skrivelse fra den daværende Amtmand for Haderslev Amt, Conferentsraad Johansen, saaledes lydende:

"Idet jeg takker Hr. Nathanson for den Nidkjærhed, hvormed han er betænkt paa Hesteavlens Forbedring i det mig allernaadigst anbetroede Amt, glæder det mig tillige at kunne bevidne, at hans Bestræbelser finde almindelig Paaskjønnelse hos Landmanden, samt nærer jeg det grunde Haab, at hans Virksomhed vil være af gavnrig Indflydelse paa hiint vigtige Anliggende."

Med Glæde seer jeg nu, at mit Forslag var heldbringende for Landet, desaarsag haaber jeg, at min Nærværelse i Hovedstaden i en for Jylland ikke mindre vigtig Sag, heller ikke vil være uden Nytte.
Min Afhandling om "Danmarks Hesteavl" bliver af Portneren i "Hotel d'Angleterre" gratis udleveret.

M. L. Nathanson.
(Flyveposten. 11. september 1854)