Fra Flensborg skrives under 19. ds. i "Dagbl.": Den 19. ds. feirede Selskabet "Harmonien" sit halvhundredaarig Jubilæum, i hvilken Anledning saagodt som alle de borgerlige Medlemmer og Etatsraad Bagger vare samlede til et festligt Aftensmaaltid. Det var hændelsesvis samme Aften, som Hs. Majestæt paa sin Gjennemreise opholdt sig i vor By. Under Maaltidet, hvor Klubbens Phønix, Hr. Etatsraad Bagger, den eneste Embedsmand, der con amore holder til der, skjønt han ikke længere er Medlem af Bestyrelsen, nød den Ære at udbringe Hs. Maj. Kongens Skaal, begyndte Kirkeklokken pludselig at ringe, til Tegn paa, at Hs Majestæt nu begav sig paa Veien. Greben af dette høitideljge Øieblik reiste sig en ung Kjøbmand Autzen, som hører til "det andet Parti", tog sit Glas og sagde omtrent Følgende: "Die Glochen läuten! Wollen wir unserm lieben Königherzoge eine glückliche Reise wünschen und lhn leben lassen!" En Dødsstilhed indtraadte efter disse Ord. Det var, som følte Enhver, al Optagelsen af denne slesvigholstensk - ungdommelige Frækhed vilde være et Naadestød og have Klubbens Lukninq næste Morgen tilfølge. Hr. Autzen, som dog nok idet mindste havde ventet Undetstøttelse af sine talrige Meningsfæller, blev synlig forbauset over sit ringe Held og endte med modfalden at erklære, at ville ingen Anden drikke den Skaal, saa drak han den alene, og dermed satte han sig. Men Krudtet havde fænget; de gamle politiske Storme, der i Kriqsaarene bleve førte med en poteniseret Lidenskabelighed, satte atter den gamle loyale Stoks støvede og indslumrede Patriotisme i Bevægelse, og som Repræsentant for den reiste sig Kjøbmand P. A. Petersen og udtalte i stærke Ord sin Misbilligelse af et Udtryk, som saa slet skjulte den tilsigtede Demonstration, samt underrettede Selskabet om, at han som Medlem af Bestyrelsen ansaae det for sin Pligt øieblikkelig at underrette Overpræsidenten, Kammerh. v. Rosen, om det Forefaldne. Interessantest af det Hele skal det have været at iagttage de talrige slesvigholstenske Medlemmers Holdning under den hele Sag. Ikke al tale om, at man ikke vovede det mindste Skridt til Forsvar for Synderen, undgik man enhver Berørelse med ham, som om man derved kunde risikere strax at dele Skjæbne med ham, og som om man allerede udmalede sig speciel Politiopsigt, Putten i Hullet, Vand og Brød osv. Man har ikke høret, om Autoriteterne have gjort Noget ved Hr. Autzen; derimod opfordrede "Harmoniens" Bestyrelse ham allerede næste Dag til frivillig at udtræde af Selskabet, og da han vægrede sig derved, indvarsledes der en Generalforsamling til igaar Aftes, hvor Bestyrelsen vilde have forebragt Spørgsmaalet for Medlemmerne og forlangt Synderen udvoteret. Imidlertid synes der, som om Hr. Autzen har faaet Vink om, al han ikke kunde stole paa sine Meningsfæller, som ere talrige nok til at forhindre Udvoteringen, men formodentlig ikke have vovet der, hvad enten de nu ikke have villet støde de "Royale" for Hovedet eller frygtede for aner al blive "klubløse". Han udmældte sig igaar Morges, og som Følge heraf blev Generalforsamlingen strax afsagt.
(Ribe Stifts-Tidende 28. november 1854).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar