- "Concordia" er Navnet paa en Forening, som tydske Arbeidere her i Hovedstaden have dannet, og som Nytaarsdag afholdt sin Stiftelsesfest i den borgerlige Forenings Lokale i lille Kannikestræde. Foreningens Formaal er "blandt dens Medlemmer at fremme almindelig Dannelse, ligesom Sandsen for alt Skjønt og Ædelt", og den tæller allerede henved 80 Deeltagere. Det kunde ved første Øiekast synes forunderligt, at de tydske Arbeidere ikke hellere sluttede sig til den allerede bestaaende, talrige danske Arbeiderforening, hvilket vilde foraarsage dem langt færre Bekostninger, end naar de danne et eget Samfund. Grunden hertil ligger imidlertid ikke i at de ville afsondre sig af nationale Hensyn (ogsaa danske Medlemmer optages); thi et af deres Formaal er netop saameget som muligt at virke hen til en Sammensmeltning eller i alt Fald en nærmere Tilslutning af Nationaliteterne, "forsaavidt som dette kan skee ad den almindelige Dannelses upolitiske Vel. Men mangt af Arbejderne selv have allerede længe været af den Formening, at den danske Arbeiderforening ikke udfolder nogen tilfredsstillende Virksomhed, hvorved man netop ikke tanker paa politiske Demonstrationer eller Partigængeri, men kun paa de Fordringer, som med Billighed kunne stilles til underholdende og belærende Dannelsesmidler. - En af de Gjenstande, der aldeles savnes i den store Arbeiterforening, er gymnastik. - Under saadanne Omstændigheder er det begribeligt, at en stor Deel Arbeidere, navnlig Tydskere, som i deres Hiem ere vante til mønsterværdige upolitiske Dannelsesforeninger (f. Ex. i Hamborg og i Hannover), have foretrukket Forsøget paa ogsaa her at grunde en saadan, og hvis "Arbeiderforeningen" ikke vil imødesee en for dens Tilværelse farlig Klfis, saa var det at ønske, at dens Bestyrelse snart vilde tage noget kraftigere fat, end hidtil er skeet.
(Kjøbenhavnsposten 4. januar 1854).
Deutsche Arbeiterverein Concordia eksisterede oktober 1853-1933. Indtil 1864 var der tusindvis af tysktalende slesvig-holstenere og tyskere i København, også selv om en del havde forladt byen efter Treårskrigen 1848-51, bl.a. som følge af chikanerier og trusler. En del kom dog til efter freden i 1851.
Fra starten var den genstand for politiagenter. Ved nytårsballet 1853/54 havde foreningen 160 medlemmer, og det lykkedes ikke for agenterne at skaffe sig adgangskort, men fra en kvindelig deltagers side fik de oplyst at der ikke var foregået noget "mistænkeligt", dvs. politiske taler. Politimester Bræstrup måtte også berolige Hannovers politidirektør Carl Wermuth som mistænkte foreningen for at være en politisk dækorganisation. I 1857 henvendte Wermuth sig igen til Bræstrup som 27. januar 1857 via en pasbetjent fik fat i navnene på bestyrelsen, der dog ikke gav anledning til videre undersøgelse.
Concordias formand, den hamburgensiske malersvend Christian Schnoor, oplyste den 5. februar 1857, at foreningens formål var ”at virke til standens såvel fysiske som intellektuelle uddannelse, i hvilket øjemed, der gives undervisning i dansk, engelsk, sang, tegning og gymnastik". Han bemægtede at foreningen beskæftigede sig med politiske spørgsmål. Herefter var der ro omkring foreningen helt til dens nedlæggelse i 1933.
Bestyrelsen blev i december 1863 blev opfordret til at tage til genmæle mod en voldsom tysk pressekritik af københavnernes angiveligt hårde behandling af de fremmede håndværkersvende, hvilket den gjorde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar