For 5 a 6 Uger siden blev Dr. Rudelbach, der er Sognepræst til St. Mikkels Kirke i Slagelse, ved at læse med sine Konfirmander i en af Skolestuerne paa Borgerskolen, opmærksom paa en klynkende Lyd, som kom fra Sideværelset. Ved at undersøge, hvad dette kunde være, viste det sig da, at Pastor Kofod, i eller under Skoletiden, havde indespærret en 12- a 13aars Dreng i et i Muren anbragt Skab, som han havde aflaaset, og var derpaa gaaet fra Skolen, uden at han derefter skjænkede denne Sag videre Opmærksomhed. Pastoren har rimeligviis glemt Drengen i Skadet, da man ikke bør troe, at det har været Præstens Hensigt at qvæle Drengen, der iøvrlgt, ved sin Udlukning af Skabet, nok ikke havde ret langt tilbage. Med Drengens Fader skal Pastor Kofod have affundet, sig, men der skal fra anden Side vare indgivet Klage til Skolecommissionen over Pastor Kofod, der er Inspecteur og tillige Lærer ved Skolen, og det er at haabe, at Kofod, paa Skolekommissionens Indstilling, vil blive afskediget, idetmindste som Inspecteur. (Sjællp.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 9. januar 1854).
Til denne historie tilføjedes:
Da det unegteligt vilde være Skade for Skolen og ubilligt mod de andre Lærere, blandt hvilke ere flere dygtige Mænd, om en saadan Mand skulde vedblive at være Inspecteur. - Dette er ikke den eneste uhyggelige Historie om bemeldte Præst, og det er derfor intet Under, at man i Slagelse nærer det ønske, at Pastor Kofod paa Borgerskolen ikke længere vedbliver at være "Manden for Skabet."
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 10. januar 1854).
(Forlangt indrykket.)
Ved at læse "Sjællandspostens" Meddelelse i Nr. 2 d. A. af et Brev fra Slagelse maae man næsten grue over, hvad man ter læser om en Dreng, der har været i Skabet. Man maae grue, hvis det Meddeelte virkelig skulde være Sandhed, og man maae grue hvis det ikke er sandt. Enten det er sandt eller ikke sandt maae man grue! - Er det Sandhed, at det ulykkelige Drengebarn, forglemt i sin Ensomhed, sad indespærret i Skabet, hvor Døden ufejlbarlig vilde være blevet den sikkre Følge, da er det yttrede Haab om, at Pastor Kofod bliver afsat som Inspektør ved Borgerstolen, forsaavidt velbegrundet; men Haabet vil dog sikkert glippe og Præsten vil ligefuldt vedblive at være Skoleinspektør. Grunden til at Præsten ikke bliver afsat som Inspektør, mene vi, vil være den, at han er theologisk Kandidat. Efter hvad vi have Grund til at antage, maa Dr. Rudelbach sikkert være Formand for Skoledirektionen i Slagelse, og hvis han er det, hvor kan da Nogen mene, at den ene Theolog vilde træde kraftig op og hjælpe til at suspendere den Anden? De maae jo dog til en vis Grad være Brødre. - Er det derimod ikke sandt, hvad "Sjællandsposten" beretter, da gjør det os ondt for vor Kollega, at han paa Prent skal være navngivet som en Mand, der som Skolelærer maatte være saa ussel, at han ikke skulde vide nogen anden Maade at komme tilrette med Drengene paa, end ved at spærre dem inde paa en Maade, der i Ondskabsfuldes Øine let kunde see ud som attenteret Mord. Hensigten med disse Linier er at søge nøiere Oplysning om bemeldte Meddelelse i "Sjællandsposten", og vi haabe, enten at Pastor Kofod i Slagelse eller "Sjællandspostens" Referent, der neppe er en og samme Person, ville yderligere lade høre fra sig i denne for Lærerstanden interessante Sag.
To Skolelærere fra Landet.
(Sjællands-Posten (Ringsted) 12. januar 1854).
Svar til de "to Skolelærere" fra vor Referent i Slagelse. I "Sjællandsposten" Nr. 5 har jeg seet de tvende Skolelæreres Udtalelse angaaende Historien med Drengen, der paa Slagelse Borgerskole var kommen i Skabet, og skal jeg i denne Anledning bemærke, at Sagen var under Behandling i Skolekommissionen en af de sidste Dage i forrige Uge. Resultatet blev, at Dr. Rudelbach skal give Pastor Kofod en Tilretteviisning, eller med andre Ord: en Næse. Historien er nu 7 a 8 Uger gammel, og naar man veed, at den først d. 13de Januar er kommen til Behandling i Skolekommissionen, da fristes man til at tro, at Meningen har været, at Sagen skulde neddysses, dersom den ikke var bleven omtalt i Bladene. - For at de tvende Herrer skolelærere ikke skulle tro, at der er sagt formeget om deres Kollega, Pastor Kofod, vil jeg kun sige Dem, at Pastoren allerede 8 a 14 Dage før Skabhistorien passerede skal have gjort sig fortjent til at suspenderes fra Inspektørposten, hvilken han aldrig har været skikket til at beklæde. Hs. Velærværdighed, oftnævnte Kofod, skal nemlig en Dag, ved at gaae ud af den øverste Pigeklasse, have ladet Døren staae aaben, og da han kom tilbage, paastod han, at een eller flere af Pigebørnene havde begaaet denne, i hans Øine, skrækkelige Forbrydelse. Da Pigerne imidlertid ikke vilde lyve, men vedbleve at paastaae Sandheden: at HS. Velærværdighed selv havde ladet Døren staae aaben, blev Præsten saa yderlig opbragt, at han tildeelte 10 a 12 af de øverste Piger en Mængde "Haandtager", formodentlig af en Tamp, saa at de stakkels Pigebørns Hænder endnu flere Dage vare ophovnede af den lidte Mishandling. Er det ikke afskyeligt? Hvad mon Pastor Kofod vilde sige, hvis hans Børn kom hjem fra Frøkenens Skole og vare dygtigt gjennempryglede, fordi Frøkenen selv havde ladet sin Dør staae aaben? - Fordi Forældre eller Værger enten ikke have Raad eller Lyst til at lade deres Børn gaae hos Carlsen, Frænkel eller i Realskolen, ere dog de Børn, der søge Borgerskolen, ligefuldt Mennesker; og det kunde klæde Pastor Kofod meget kjønt, om han fulgte de andre Læreres Exempel: at komme og gaae til rette Tid, samt bestille noget Nyttigt i den Tid, han er paa Borgerskolen. - Iøvrigt er og bliver det en Mærkelighed, at Pastor K. saaledes kunde tage paa Vei og mishandle disse Pigebørn, da han dog ellers ingenlunde har Ord for at hade Kjønnet."
(Sjællands-Posten (Ringsted) 21. januar 1854).
Ifølge "Lærerstanden ved Slagelse Lærde Skole" (1861) var Carl Peter August Kofod (1814-1881) blevet kateket i Slagelse april 1851. I 1856 blev han sognepræst i Weerst og Bekke, Ribe stift. Kort efter pastor Kofods forflyttelse til Veerst (februar 1857), afbrændte præstegården. Får og kreaturer blev reddet, men indboet, herunder præstens bogsamling afbrændte. Kirkebøgerne blev reddet. Enkefrupastorinde Wraae beboede i nådsensåret stadig præstegården. Han blev senere præst i Todbjerg-Mejlby ved Århus. Han døde af et slagtilfælde. Han var søn af en præst ved Helligåndskirken i København.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar