Onsdagen den 20de Mai. Nr. 85.
Justitsraad Buntzen
contra
1) Peter Herman Petersen, 2) Anders Peter Jørgensen, 3) Peter Koefoed og 4) Jørgen Larsen (Defensor Brock)
der tiltales Nr. 1 og 2 for Falskmyntneri, Nr. 3 for som Forbjerger at have gjort sig skyldig i mislig Omgang med bjerget Gods og Nr. 4 for at have afgivet urigtig Forklaring inden Retten.
Dom, afsagt, ifølge Commissorium af 17de Marts 1856, af Justitsraad, Herredsfoged Garde i Hasle den 10de Octbr. s. 4.: "Tiltalte Jens Michael Nielsen af Allinge bør for Actors Tiltale i denne Sag fri at være. Tiltalte Peder Koefoed paa Hammersholm bør for Actors videre Tiltale fri at være. Tiltalte Jørgen Larsen af Olsker Sogn bør at hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage. Arrestanterne Peter Herman Petersen og Anders Peter Jørgensen bør at hensættes til Arbeide i Tugthuset hver i 6 Aar, Sex Aar. Actor, Procurator Erichsen tillægges i Salair 30 Rdl. og Defensor, Procurator Ipsen 20 Rdl. Af Actionsomkostningerne betaler Peter Herman Petersen og Anders Peter Jørgensen samt Jørgen Larsen hver 1/10, En Tiendedeel, og Tiltalte Peder Koefoed 7/10, Syv Tiendedele. Det Idømte at udredes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige forkyndelse under Adfærd efter Loven og det Øvrige at efterkommnes efter Justitiens nærmere foranstaltning".
Høiesterets Dom.
Der skjønnes ikke under nærværende Sag at være fremkommet saadanne Data, som give tilstrækkelig Føie til ikkun at tillægge Peter Koefoed Frifindelse for Actors videre Tiltale, hvorved navnligen bemærkes, at han, der stadigen har benægtet enten selv at have begaaet eller med andre at have deeltaget i nogen Mislighed ved udmaalingen af det under Sagen omhandlede bjergede Parti Rug, i forbindelse hermed har forklaret, at han vel som Forbjerger var tilstede paa Sandvig Raadstue ved den største Deel af denne Udmaaling, men hverken var beordret til eller havde paataget sig at føre Opsyn med hvorledes Maalingen foregik, hvilket han ikke heller antog efter hans Stilling at paaligge ham. Som Følge heraf vil han for Actors Tiltale være at frifinde.
I Henseende til de Peter Herman Petersen, Anders Peter Jørgensen og Jørgen Larsen tilfundne Straffe billiges Bestemmelserne i den indankede Dom, i Henhold til de i samme for disse tiltaltes Vedkommende anførte Grunde, dog at det, hvad de tvende førstnævnte Tiltalte angaaer, vil være at bestemme, at de blive at hensætte til Tugthusarbeide.
Actionens Omkostninger ville Peter Herman Petersen og Anders Peter Jørgensen in solidum have at tilsvare for deres Vedkommende og de 2 andre Tiltalte, hver for sit Vedkommende, saaledes at hine tvende Tiltalte, En for Begge og Begge for En, udrede 10 Dele, Peter Koefoed 5/10 Dele og Jørgen Larsen 1/10 Deel af de ved bemeldte Dom fastsatte Salarier.
Thi kjendes for Ret:
Peter Koefoed bør for Actors Tiltale i denne Sag fri at være. Peter Herman Petersen og Anders Peter Jørgensen bør hensættes til Tugthuus arbeide hver i 6 Aar. I Henseende til den Jørgen Larsen tilfundne Straf bør de indankede Dom ved Magt at stande. Actionens Omkostninger betale Peter Herman Petersen og Anders Peter Jørgensen for deres Vedkommende, En for Begge og Begge for En, og de tvende andre Tiltalte hver for sit Vedkommende; og tillægges Justitsraad Buntzen og Advocat Brock i Salarium for Høiesteret hver 30 Rdl., som tilligemed de ved bemeldte Dom fastsatte Salarier udredes af Peter Herman Petersen og Anders Peter Jørgensen, En for Begge og Begge for En, med 2/10, af Peter Koefoed med 7/10 og af Jørgen Larsen med 1/10 Deel.
Af den indankede Doms Præmisser anføres Følgende: "..... I. Med Hensyn til det af Arrestanterne Peter Herman Petersen og Anders Beter Jørgensen tilstaaede Falskmynteri bemærkes :
Da en Person ved Navn Christen Andreassen Nielsen i sidste Vinter havde fortalt Arrestanterne Peter Herman Petersen og Anders Peter Jørgensen hvorledes Sedler og Sølvpenge eftergiordes, besluttede Arrestanterne at prøve paa at forfærdige en Specie ved at gyde smeltet Tin i en af 2 Træstykker fabrikeret Form, og, efter at de havde gjort adskillige mislykkede Forsøg, fik de endelig en nogenlunde god Specie ud af det, hvilken de lode ligge nogen Tid indtil Arrestanten Peter Herman Petersen gav sin Moder, Anders Petersens Enke af Sandvig, bemeldte Specie, for at hun hos Kjøbmand Thor Jørgensen i Sandvig skulde kjøbe noget Kaffe og Sukker; men da Specien der blev antagen som falsk, leverede hun sin Søn Peter Herman Petersen samme tilbage, og han har senere skaaret den i Stykker og brugt den som Hagel. Flere end denne ene Specie er det ei oplyst, at Arrestanterne have forfærdiget.
For disse Forbrydelser ville Arrestanterne Peter Herman Petersen og Anders Peter Jørgensen være at ansee med Straf efter Forordningen af 11te April 1840 § 70, og findes denne, naar sees hen til, at den af dem forfærdigede falske Specie var saa slet, at den strax, da den blev udbudt, blev befunden at være falsk, at de ei have forfærdiget flere end denne ene Specie, at de have gode Forholdsattester og at de have givet en aabenhjertig Tilstaaelse, passende at maatte bestemmes til Minimum af lovstedets Straf, 6 Aars Arbeide i Tugthuset.....
II. Med Hensyn til Strandingssagen, hvorunder Peder Koefoed paa Hammersholm tiltales for som Forbjerger at have gjort sig skyldig i mislig Omgang med strandet Gods og Jørgen Larsen af Olsker ..... for at have afgivet urigtig Forklaring for Retten, ere de factiske Omstændigheder, efter de erhvervede Oplysninger, følgende:
Efterat Skonnerten John af Visbye, ført af Capitain Lyth, paa Reisen fra Hjemstedet til Kiel med en ladning Rug havde passeret Bornholm, uden at have havt Communication med Landet, og var kommen henimod Withmund paa Rygen, mærkede han, at Skibet var læk, og da han havde contrair Vind, holdt han af mod Bornholm, og idet han passerede Hammeren den 4de Januar 1855 om Eftermiddagen, satte han Nødsignalet til, hvorefter 2 Baade med Fiskere gik ud til Skibet for at yde Assistance, og med disse indgik Skipperen Accord om at være ham behjælpelige med Pompning og om muligt at bringe Skibet i nærmeste Havn, men da Skibet arbeidede stærkt i den høie Sø, gik man, for at lette Pompningen til Ankers udenfor Sandvig. Strandingscommissionair, Consul Hjorth i Allinge, som fik Underretning herom, gik ombord for at tilbyde sin Assistance, men da han der erfarede den indgaaede Accord med Fiskerne, gik han strax iland igjen.
Da Pompningen henad Aften ei vilde holde Skibet læns, erklærede Fiskerne videre Arbeide herved unyttigt og at de vilde gaae iland, men da Skibsmandskabet paa Grund heraf declarerede, at de ei vilde gaae tilsøes med Skibet i den Stand det var, forlangte Skibsføreren af Fiskerne, at de skulde sætte Skibet paa land, hvilket ogsaa blev iværksat, idet Skibet blev sat paa Grund under Korsbjerget imellem Allinge og Sandvig, og da dette blev anmeldt for Strandingscommissionairen og den bestandige Forbjerger, Borgercapitain Sonne, begave disse sig strax til Strandingsstedet, hvorpaa de befalede Meldinger til Amtet, Commandanten og Birkedommeren bleve afsendte, og Vagt sat ved Strandingsstedet. For- og Underbjergerne, som efter Tour bleve udmeldte, indfandt sig den 5te Januar ved Daggry og afløste Fiskerne, som imidlertid vare blevne ombord ved Pompningen.
Iblandt Forbjergerne mødte den Tiltalte Peder Koefoed paa Hammersholm, der efter Tour var landforbjerger i denne Stranding. Bjergning af Skibsinventariet og ladningen blev strax paabegyndt, og for at fremme denne snarest muligt blev 3 Jagter leiede, hvori Ladningen, uden at nogen udmaaling skete eller kunde skee, blev overført, og da den første af disse Jagter var ladet, blev den bragt til Sandvig Havn og ladningen opbragt paa Raadstuens Loft, men da de 2 andre Jagter havde faaet ladning maatte de, paa Grund af Veirets Forandring gaae til Allinge Havn, hvor de bleve lagte under Toldlaas; Bjergningen fortsattes imidlertid fra det strandede Skib, idet Ladningen ad en fra Klippen til Skibet udlagt Bro blev bragt iland ved Strandingsstedet og derfra, forsaavidt samme var i uskadt Stand, paa Vogne bragt til Sandvig, hvor den tilligemed den i Jagterne i Allinge Havn beliggende Ladning blev bragt i Pakhuus, deels paa Sandvig Raadstue, deels i Fyrvæsenets Kulhuus, hvortil Nøglerne, saalænge Pakningen laa sammesteds indtil udleveringen efter Auctionen, beroede hos den bestandige Forbjerger.
Den 10de derefter blev den havarerede Deel af Ladningen bortsolgt ved offentlig Auction og den 1ste Marts s. A. bortsolgtes efter Capitain Pyths og Strandingscommissionair, Consul Hjorths Requisition den uhavarerede Deel af samme. Den beskikkede Maaler, Cancelliraad, Birkedommer Jørgensen, som paa Grund af andre Forretninger ikke kunde overvære udmaalingen, beskikkede de eedsvorne Vurderingsmænd, Capitain H. Kaas og Kjøbmand H. Hansen til i sit Sted at overvære udmaalingen til Kjøberne, der strax samme Dag begyndtes med udmaalingen af ladningen paa Fyrvæsenets Kulhuus, hvor den bestandige Forbjerger, Capitain Sonne paa Biergeriets og Vurderingsmanden Hans J. Hansen paa den bestikkede Maalers Vegne havde Opsigt med udmaalingen af ladningen til Kjøberne, og da man dermed ei blev færdig den 1ste Marts, fortsattes udmaalingen sammesteds den følgende Dag indtil Middag kl. omtrent 3.
Samme Dag den 2den Marts begyndte udmaalingen af Ladningen, som var oplagt paa Sandvig Raadstue, baade paa dens loft, Vagtstue og den ene Arrest. Udmaalingen sammesteds, hvorved Tiltalte Peder Koefoed, som Forbjerger paa Bjergeriets, og Capitain H. Kaas, som Vurderingsmand paa Maalerens Vegne, havde Opsigt, skete først til Kjøberne, der havde kjøbt ringe Partier, hvilke bleve udmaalte af Raadstuens Vagtstue og Arrest, hvormed man blev færdig omtrent Kl. 3 Eftermiddag paa samme Tid som udmaalingen paa Kulhuset var færdig og de her ansatte Bjergere vare komne til Raadstuen. Da Strandingscommisssionairen, Consul Hjorth og Kjøbmand J. Rasch i Rønne under Auctionen over den uhavarerede Deel af Ladningen havde kjøbt et meget betydeligt Parti Rug pr. Commission til Handelshuset O. P. Rasch i Rønne, blev det bestemt ved udmaalingen, at dette Parti, der ei strax skulde bortføres, skulde tages af det paa Raadstueloftet henlagte Rug, og forsaavidt samme ei kunde tilstrække, skulde det manglende Qvantum ophidses fra Vagtstuen og Arresten, og da man, som bemærket, om Eftermiddagen Kl. omtrent 3 var bleven færdig med udleveringen til de, der havde kjøbt smaa Partier, begyndtes med at opmaale den paa Raadstueloftet liggende Rug, hvilket foregik under Maaleren H. J. Hansens Opsigt saaledes: Rugen henøsedes til Loftets ene Gavl og derpaa henlagdes den, efterat være maalt, mod den anden Gavl; men, efter hvad der har været at oplyse, blev samtidigen dermed ophidset Rug fra Vagtstuen og Arresten, hvilket skete under Opsigt af Maaleren, Capitain Kaas og Tiltalte P. Koefoed fra Vagtstuen og H. I. Hansen, som Maaler, og Forbjergeren Henr. Hansen fra Loftet, samt af N. P. Grønbek for Kjøberen, Consul Hjorth; vel har H. F. Hansen forklaret at intet blev ophidset paa loftet før alt der var opmaalt, men seer man hen til, at det ved samtlige de fra Kulhuset kommende Bjergeres Forklaringer maa ansees oplyst, at der, da de ankom til Raadstuen, blev ophidset Rug fra Vagtstuen, og at det ligeledes er forklaret, at der ikke blev begyndt paa at opmaale det paa Loftet liggende Parti Rug førend H. J. Hansen kom tilstede, kl. omtrent 3, saa levnes der ingen Tvivl om, at Opmaalingen paa loftet og Ophidsningen fra Vagtstuen er skeet samtidigen, og det saameget mere, som det er uantageligt, at Opmaalingen paa loftet, H. F. Hansens Forklaring uagtet, har kunnet skee saa hurtig, at Alt sammesteds kunde være opmaalt førend Ophidsningen foregik.
Hvormange Tønder Rug der fra Begyndelsen henlaae paa Loftet, og hvormange Tønder der fra Vagtstuen blev ophidset, har ei været at oplyse; kuns skal der, efterat Ophidsningen var tilendebragt, ikke have været mere, end hvad der af I. Rasch og Consul Hjorth var kjøbt til Handelshuset O. P. Rasch, nemlig 263 Tønder, efterat Udmaalingen var endt den 3die Marts, hvor da N. P. Grønbek, som Modtager af det til Rascherne kjøbte Parti Rug, satte Hængelaas for loftslemmen og leverede Nøglen til Consul Hjorth.
Ved den ommeldte Auction den 1ste Marts kjøbte Tiltalte P. Koefoed til sig selv 5 Tønder og Forbjergeren Henrik Hansen 10 Tønder, foruden 3 Tønder, som var den paa Kulhuset værende Rest, hvortil endnu kom 2 Tønder, som H. Hansen modtog for en Kone i Clemensker Sogn, som ei havde hentet disse, der vare hende tilslagne ved Auctionen; dette Parti, som Koefoed og H. Hansen saaledes havde kjøbt, i Alt 20 Tønder, blev henlagt i den til Raadstuens Vagtstue stødende søndre Arrest. - Da det paa Raadstueloftet til Handelshuset O. P. Rasch kjøbte Parti Rug havde henligget nogen Tid og man frygtede for at det skulde beskadiges, foranstaltede Consul Hjorth ved N. P. Grønbek, at samme skulde kastes, men da det paa Loftet laa saa tykt, at Kastningen ei kunde finde Sted forinden noget af Rugen blev borttaget, blev endeel nedhidset fra Loftet og lagt i Vagtstuens sydøstre Hjørne, men hvormange Tønder, der saaledes blev nedhidset fra loftet, har ei været at oplyse, da det ei blev maalt, men alene blot saameget nedtaget, som var fornødent for at Kastning paa Loftet kunde finde Sted, og det af titmeldte Handelshuus kjøbte Parti Rug blev da henliggende paa Raadstuens loft og i Vagtstuen indtil den 5te Mai, da Kjøbmand A. Rasch kom til Allinge og Sandvig og foranstaltede ei alene det Parti, som Hiorth havde kjøbt til ham, men ogsaa 137½ Tønde, som han havde kjøbt af Kjøbmand Curdts, bragt ombord paa fit Skib, der imidlertid var lagt for Anker paa Sandvig Rhed.
At der ved udmaalingen af det Parti af den strandede Rug, som var henliggende paa Sandvig Raadstue, og som derfra blev udmaalt, ved hvilken Tiltalte Peder Koefoed var tilstede som Forbjerger, er foregaaet om just ikke Ulovligheder med Hensyn til Tøndernes udmaaling, saa dog Uregelmæssigheder, derom ..... have mangfoldige af de Tilstedeværende afgivet Forklaringer. Saaledes har Knud Hansen forklaret, at han, som kom fra Arbeide ved Kulhuset til Raadstuen, blev, efter først at være tilligemed de øvrige Bjergere, som kom med ham, afviist fra Arbeide under Paaskud af, at der var Arbeidere nok, sat en kort Tid i Arbeide med at ophidse Rug fra Vagtstuen til loftet, og saae han da, at Maalingen ikke foregik paa en regelmæssig Maade, idet der, efterat Tønden var opmaalt og styrtet i Sækken, blev flere Gange en Skovlfuld Rug kastet i Tønden, hvorved der kom over en Tøndes Maal i Sækken. Det samme har Smed Christen Koefoed og Jørgen Larsen omforklaret. Hans Tofte Holm forklarer, at han en kort Tid opskrev de Tønder, som bleve ophidsede paa Loftet, og stemmede hans Optegning ikke med Tiltalte Peder Koefods, som ogsaa opskrev, men hvem af dem, der havde det rette Tal, veed han ei; hvilket Joh. Peter O. Grønbek ogsaa har forklaret, idet han, som afstrøg Tønderne, for sin egen Moerskab paa en Brixestøtte opskrev det udmaalte Tøndetal, men da det differerede fra det, P. Koefoed skrev, ophørte han med Opskrivningen uden at kunne sige, hvem der havde det rigtige. Dette har August Chr. Herold ogsaa begrundet. Sidstnævnte har ogsaa forklaret, at Sæden blev med Force styrtet i Tønden, saaledes at Sæden kom fastere deri end tilbørligt, hvorved han antager, at enhver Tønde blev 1/2 Skjæppe større. Niels Larsen har forklaret, at der under Udmaalingen blev stødt til Tønden, hvilket han paatalte. Johan Chr. Koefoed har forklaret, han saae, at Peder Koefoed, som skrev op paa Dørkarmen hvormange Tønder der bleve ophidsede, 2 Gange førte Fingeren istedetfor Kridtet henad Dørkarmen uden at skrive nogen Streg, hvilket han er vis paa, da han lagde Mærke til, at der, efterat Koefoed havde ladet som han skrev en Streg, stod ligesaamange Streger som der stod før.
Med Hensyn til at Tiltalte Peder Koefoed skal have ladet uddele Penge til Biergerne, nemlig 1 Rdl. til enhver, da har han stadigen benægtet dette..... De Vidner, som foruden de Bjergere, der have faaet hver 1 Rdl., have forklaret herom ere: 1. Niels Peder Grønbek, hvis Forklaring gaaer ud paa, at Tiltalte P. Koefoed en Dag kom til ham, medens Vidnet stod i sin Forstue, og spurgte ham om han kunde laane ham 30 Rdl., og da Vidnet erklærede sig villig hertil, bad Koefoed ham at udbetale disse Penge til Joh. P. O. Grønbek, som en af Dagene vilde afhente dem; dog talte Tiltalte Intet om, hvorfor eller hvortil Johan P. O. Grønbek skulde have disse Penge, og da bemeldte Johan Peter Olsen Grønbek nogle Dage derefter kom, fik han Pengene. ..... 2. Johan Peter Olsen Grønbeks Forklaring gaaer ud paa, at han, der var Bjerger, ei var tilstede da Bjergeparten blev udbetalt, men at hans Kone ved en anden Bjerger fik hans Anpart udbetalt, og samme Dag, han kom hjem, kom Tiltalte til ham paa Stranden og sagde, at han hos N. P. Grønbek kunde modtage 30 RdI., hvoraf han skulde udbetale enhver af de i Allinge værende 19 Bjergere 1 Rd. og selv beholde den ene Rigsdaler, uden at Tiltalte sagde ham noget hvorfor denne udbetaling skulde skee til Bjergerne, og efterat han hos N. P. Grønbek havde modtaget de ommeldte 30 Rdl.,, udbetalte han selv de 9 Rdl. til Bjergerne sønder i Allinge imedens han formaaede Frederik Koefoed at udbetale de 10 RD. til Bjergerne nord i samme By. Han gjorde sig ingen Betænkning om hvorfor de skulde have disse penge videre, end at han antog, at disse Penge enten var en Douceur eller Biergernes Andeel i nogle Materialier, der vare brugte ved Strandingen. 3. Fisker Peder Tømme i Sandvig. Hans Forklaring gaaer ud paa, at Tiltalte Peder Koefoed en af Pindsedagene 1855, medens Vidnet og Kone sad alene i den saakaldte Lillestue, kom og aabnede Døren, kaldte Vidnet ud i den forreste Stue, hvor han optalte paa Bordet 10 Rdl., som han anmodede Vidnet om at uddele til Bjergerne i Sandvig, nemlig 1 Rdl. hver, uden at han yttrede noget om hvorfor Bjergerne skulde have disse Penge eller Vidnet spurgte derom, da han antog, at det var en Douceur, Forbjergerne gave Biergerne, fordi de under Bjergningen havde udviist Flid, og Vidnet uddeelte derefter til Bjergerne hver 1 Rdl.; selv beholdt han 1 Tidl.
Kjøbmand Adolph Rasch, der tilligemed sin Broder Consul Herman Rasch handler under Firma O. P. Rasch i Rønne, have begge forklaret, at da de havde besluttet, paa Auctionen over den uhavarerede Deel af ladningen pr. Speculation at kjøbe et Parti; lode de ved deres Broder, Kjøbmand Jørgen Rasch i Rønne og Strandingscommissionairen, Consul Hjorth kjøbe et Parti Rug, som blev oplagt paa Sandvig Raadstueloft indtil det længere hen paa Foraaret kunde udskibes; foruden dette Parti kjøbte han af Kjøbmand Curdts i Allinge, under dennes Nærværelse i Rønne, et Parti Rug, hvis Størrelse da ei kunde bestemmes, men som siden tilligemed det Parti, der laa paa Raadstueloftet, beløb sig i det Hele til 400½ Tønder. Da bemeldte Handelshuus havde et Skib til Disposition, afgik dette fra Rønne til Sandvig for at indlade det kjøbte Parti Rug, medens A. Rasch over land tog til Allinge og Sandvig, hvor han med adskillige Fiskere sluttede Accord om udmaalingen, Transporten og Ombordbringelsen af formeldte Parti Rug, idet udmaaleren samt Skipperen holdt Optegninger over Tøndetallet, uden at A. Rasch selv havde videre hermed at gjøre, end at see, at disse Optegninger stemmede; dette passerede den 5te Mai 1855, og efter at det saaledes kjøbte Parti Rug var modtaget i Skibet, kom Skipperen iland om Eftermiddagen og sagde Rasch, som spadserede paa Batteriet udenfor Raadstuen, at han endnu havde Rum til 20 à 30 Tønder, hvilke A. Rasch derpaa afkjøbte Tiltalte Peder Koefoed, som ved samme Tid var ved Raadstuen og tilbød Rasch et Parti for samme Priis, som han havde givet for det øvrige af ham kjøbte. Tiltalte paaviste ei hvor den Rug laa, som han solgte Rasch, anderledes end han sagde, at den laa indenfor i Raadstuens Vagtstue, hvorfra den blev udmaalt til Rasch, der ei videre faae derpaa, end at han var vis paa, at det Tøndetal, som han betalte, var modtaget i Skibet; hvormange Tønder han saaledes fik af Koefoed, har ei Rasch kunnet opgive anderledes, end at det var 20 à 30 Tønder, maaskee nærmere sidste end første Tal. Imedens denne Rug udskibedes kom en anden Mand, som siden er erfaret at skulde være Henrik Hansen, og spurgte Rasch, om han vilde kjøbe nogle faae Tønder Rug, som laae i Raadstuen, og da Rasch erklærede sig, villig dertil, forlangte den anden Mand, at Rasch kunde afgjøre Betalingen med Peder Koefoed, som, da begge disse kjøbte Partier vare udskibede, kom ved Sandvig Havn, hvor han modtog Betalingen for begge partier contant af Rasch; dog blev der indeholdt 50 Rdl., som Koefoed stod for i Raschs Bøger og er afskreven paa dennes Conto. Hvormange penge Rasch, som omforklaret, betalte Tiltalte P. Roefoed, har han ei kunnet opgive, da hans Bøger Intet indeholde desangaaende videre, end der i hans Hovedbøger paa Peder Koefoeds Conto er afskreven 50 Rdl. ved Kjøb af et Parti Rug den 5te Mai. Endnu maa det bemærkes, at det er oplyst, at Tiltalte under 15de April 1855 har tilskrevet Consul Rasch og falbudet denne nogle og 20 Tønder Rug, som han havde liggende paa Sandvig Raadstue, hvorpaa blev svaret, at Raschs Broder med det første kom til Sandvig, hvor de da kunde afgjøre det Fornødne, hvorimod Tiltalte har udsagt, at han paa det ommeldte Brev har faaet et skriftligt Svar, hvilket imidlertid er tilintetgjort, hvori Rasch kun tilbyder ham 5 RdI. 2 Mk. pr. Tønde, medens han havde givet Curdts 5 RdI. 3 Mk.
Tiltalte har vedholdende benægtet, at have solgt det anførte eller noget andet Parti Rug til A. Rasch, da han ikkun har havt de 20 Tønder Rug, som han og Henrik Hansen havde kjøbt og, som ommeldt, henlaae i den søndre Arrest indtil den i Henrik Hansens Fartøi blev afsendt til Kjøbenhavn og solgt der; ligesom han ogsaa har nægtet at have modtaget nogle Penge af Rasch for nogen Rug, og endelig har han paastaaet, at de 50 Rdl., som paa den ham af Rasch meddeelte og under Sagen fremlagte Regning ere afskrevne som betalte, ei ere betalte ved leveret Rug, saaledes som der i den under Sagen fremlagte Gjenpart af Handelshusets Hovedbog er anført, men ved Contanter, uden at han dog har kunnet opgive, om han selv eller ved Andre har betalt disse Penge, hvorimod baade Consul Rasch og A. Rasch have forklaret, at disse 50 Rdl. ei ere betalte ved Contanter, men alene ved det Parti Rug, som A. Rasch, som omforklaret, afkjøbte Tiltalte og Henrik Hansen. ..
Under de til Oplysning om de ved Rugens udmaaling paa Sandvig Raadstue stedfundne Forhører er den 16de October 1855 afhørt :
Tiltalte Jørgen Larsen, som i dette Forhør har nægtet at have erfaret nogen Slags ulovlighed ved udmaalingen, men ikkun hørt, at nogle af Biergerne havde yttret sig misfornøiede; men i Forhøret den 22de derefter tilstod Tiltalte, efter at være confronteret med Smed Christen Koefoed, at han forsætligen havde sagt Usandhed, for ikke oftere at møde i Retten, og at han havde seet, at Maaleren, efterat Sæden fra Tønden var styrtet i Sækken, havde kommet en Skovlfuld deri. Herfor kan Tiltalte, som efter vedgaaet Døbeattest er født 1834 og ei forhen tiltalt eller straffet, ei undgaae efter Forordningen af 15de April 1840 § 5 at ansees med Straf, som efter Omstændighederne passende kan bestemmes til 3 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød“.
(Højesteretstidende, Bind 2. 1857)
Om de nævnte personer følgende:
Peder Koefoed (1803-1881), forbjerger. Han havde i 1830 overtaget gården Hammersholm efter faderen Jørgen Koefoed (1759-1832) for 6200 Rdr. i 1830. Han blev på gården i 42 år. Det menes at Frederik 7. aflagde ham besøg når han var på Bornholm. Borgercapitain Sonne, Allinge Sandvig, forbjerger. Skibsfører og købmand Niels Peder Grønbech. Johan Peder Olsen Grønbech (1811-1868), fisker, senere skibsfører i Allinge. Købmand Magnus Ipsen Curdt, Allinge brød sten i "Moseløkken" fra ca. 1860 til sin død 1884. Købmand og borgerrepræsentant Thor Jørgensen (55 år) og Ane Cathrine Holm (44 år) i Sandvig havde 3 sønner på hhv. 13, 11 og 10 år og en datter på 8 år i 1845. Konsul Jens Hjorth boede i Storegade 1 i Allinge. Peter Jørgen Kofoeds forældrene boede efter 1830 Søndergade 4 i Allinge.
Rasch var en kendt familie på Bornholm. De var indvandret fra Angel i Slesvig i slutningen af 1700-tallet. Christian Leegaard Rasch (1742-1821) havde arvet faderens gård i Rønne, mens Herman Rasch havde arvet landgården Buskegård. Rasch's købmandsgård i Rønne (Store Torv 6) blev nedrevet i 1939 (nu Rønne Bio). Den blev bygget 1833 for købmand H. H. Colberg. Jørgen Stender Rasch (1822-1885) havde købt den 1854, altså kort før ovenstående affære. Han var søn af Ole Peter Rasch (d. æ.) og Karen Marie Rasch (født Stender). Jørgens søn hed Ole Peter Rasch (d.y.) og han videreførte købmandshandelen fra 1885 da faderen døde indtil 1933. Han opførte det pakhus i 1870 som har overlevet nedrivning (nu musikcafe).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar