Færgefarten ved Hadsund. (Efterskrift til Politivennen).

Paa en Tid, da der her i Landet gjøres Alt for at lettet Communicationen mellem de forskjellige Egne, tillader man sig at henlede høiere Autoriteters Opmærksomhed paa en saa vigtig Gjenstand som Færgefarten ved Hadsund, i Hindsted Herred, Aalborg Amt. Liggende mellem saa betydelige Kjøbstæder som Rander og Aalborg, er der selvfølgelig en stor Conflux af Reisende, ligesom Godstranporten og er betydelig. Dette skulde man synes burde endmere opfordre vedkommende Færgemand til hurtig Expedition og til at lette de Reisende Overfarten, og --  dog er dette langtfra at være Tilfældet. 

Den nuværende Færgemand, som i mange Aar har besiddet denne særdeles indbringende Entreprise, synes at betragte denne Sag, som er af saa stor Vigtighed for den Reisende, som en Bisag. TIl Færgefarten høre vel tvende Færger, men deraf ligger den ene altid, naar de 2de Markedsdage undtages, fortøiet for et Anker, og den anden er saa yderlig slet, at der for hver Tour, den gjør over Fjorden, maa øses Vand af den. To Færger kan den Reisende vistnok med fuld Føie forlange, een paa hver Side af Fjorden. Derved at der kun er een Færge til Disposition, opstaaer den for den Reisende betydelige Ulempe, at man ved en Afstenstund at ville reise over til den nordre Side af Fjorden, (hvor den ene disponible Færge stadig er stationeret) som oftest maa vente i 1 a 2 Timer under aaben Himmel med Heste og Vogn, mangengang i Frost og Slud. At et saadant Ophold er uforsvarligt, vil visselig indrømmes af Enhver. Det er flere Gange vederfaret Indsenderne heraf, paa deres mange aarlige Reiser over Fjorden, at de have maattet friste et saadant Ophold, inden det behagede Vedkommende at indfinde sig med Færgen. De saakaldte Kaage (gamle fladbundede Kasser), hvori de enkelte Reisende blive satte over Fjorden, kunne ei rose dem af at være bedre end Færgerne. Det er ingen Sjældenhed, at de Reisende blive overfusede af Færgefolkene og det synes besynderligt, at Færgemanden ei kan holde sine Folk i Respect, da han dog maa staae til Ansvar for de Handlinger, som de udføre i hans Tjeneste. Færgemanden (Herr Westedt) har vel, som man siger, uden at være forpligtet dertil, lagt en Prosse over Fjorden fra det ene Brohoved til det andet, men denne er i en saadan Tilstand, at den ofte gaaer itu. Saaledes arriverede det for kort Tid siden, da en Mand med Hest og Vogn skulde over Fjorden til Mariager for at hente en Læge. Midt paa Fjorden springer Trossen. Færgen drives af den stærke Strøm langt opad Fjorden. Ingen Aarer havde Færgefolkene med og kun efter en møisommelig Arbeiden blev Landet naaet på den nordre Side. Manden risikerede meget, satte næsten sig selv og Heste i vove og maatte da, efter den overstaaede Fare, reise til Hobro, hvortil der er 3 Miil, for der at søge Lægehjælp. Paa Broerne er ingen Taxt opslaaet, som der dog burde, og man veed desaarsag ei, hvad Færgemanden kan fordre. Er man endelig efter en besværlig Overfart ankommen til den nordre Side, hvor Herr Westedt boer og der forlanger en Smule varmt Vand, faaes sædvanlig det Svar, at intet Saadant haves, og man maa da lade sig nøie med tørt Smørrebrød, samt nyde det i en kold og uhyggelig Stue. De øvrige Forfriskninger, som kan faaes, staae i Forhold til til Ovenstaaende. Det er derfor intet Særsyn, at Misfornøjelsen, saavel med Overfarten, som Beværtningen ved Hadsund Færgested er almindelig blandt Omegnens Beboere, som og blandt de mange Reisende, der passere Samme og et almindeligt Ønske vilde opfyldes, hvis der blev sat en Grændse for de Misbrug, som der gaae i Svang og ført en streng Control med Færgefarten. 

November 1854. Flere Reisende.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11 januar 1855. 2. udgave).

Hadsund færgested ved Mariager Fjord daterer langt tilbage i tiden og forbandt Hobro-Aalborg landevej med landevejen syd for fjorden mod Randers og Mariager. Det var oprindeligt en rofærge, men i 1855 indsattes en trækfærge som fungerede indtil en bro blev bygget i 1904. Hadsund by blev først til efter at det begyndte at blive afholdt kornmarked på stedet. På artiklens tidspunkt lå der et par gårde og huse på bakken overfor færgestedet.