Er følgende Fremgangsmaade lovlig?
En fattig Mand ved Navn Niels Nielsen, boende her paa Slagstrupmark, St. Mikkels Landsogn ved Slagelse, blev af Øvrigheden sat ud af sin Indsidderleilighed, som han ikke godvillig vilde fraflytte. Da N. Nielsen beraabte sig paa, at han ikke var lovligt opsagt (see Huusmandsloven af 27de Mai 1848 § 7), vilde han paa Grund heraf ikke fraflytte sin Leilighed, da han intet andet Huusly havde. Niels Nielsen blev, som sagt, med Kone og 3 smaa Børn sat ud paa Marken under aaben Himmel. Hr. Birkedommer Cancelliraad Crones Fuldmægtig, som var med ved Executionen, var saa artig at give Sognefoged Jørgen Hansen af Jernberg en Seddel og befalede ham at skaffe Niels Nielsen med Kone og Børn Huusly inden Solens Nedgang. Men Sognefogden brød sig kun lidt om Fuldmægtigens Befaling! N. Nielsen med Kone og Børn maatte ligge paa Marken, 3 Nætter og Dage, hvorved de 3 halvnøgne smaa Børn vare udsatte for al omkomme af Regn og Kulde, da det Lidet, som den arme Moder havde at bedække de smaa uskyldige Børn med, ikke nær kunde beskytte dem for Regn og Kulde; Øvrigheden havde taget det Meste af hvad N. Nielsen eiede til at dække Procesomkostningerne med. Anden Dagen efter at denne ulykkelige Familie var sat ud paa Marken, kom tvende af Sogneforstanderne til mig. og spurgte mig, om jeg ikke vilde leie dem min Stue til N. Nielsen, saa vilde Sogneforstanderskabet betale mig HuusIeien. Herpaa svarede jeg bestemt Ret, jeg kunde ikke undvære min Stue, da min Svigermoder og mine Børn ligge der om Natten. Herpaa begyndte Lars Olsen at true mig, at naar jeg ikke vilde leie Sogneforstanderskabet min Stue til N. Nielsen, saa vilde Sogneforstanderne tage selv. Det er efter min Formening uforskammet og nederdrægtigt at komme til mig i min egen Bopæl og forlange det Halve af mit eget Huus, og da jeg ikke vilde, true mig med at tage selv. Herpaa spurgte jeg Sogneforstander Lars Olsen, om der ingen ejendomssikkerhed mere existerede, om jeg skyldte ham eller Sogneforstanderskabet Noget; jeg sagde, at det var skammeligt, at Sogneforstanderskabet lod de arme smaa halvnøgne Børn ligge paa Marken i Regn og Kulde om Natten. Jeg sagde til Sogneforstanterne, at de kunde gaae tiI Bønderne, de havde jo Stuer nok - ellers havde Sogneforstanderne jo selv Lo eller Lade, at den ulykkelige Familie kunde være i, indtil Sogneforstanderskabet kunde skaffe dem ordentligt Huusly. Anden Natten efter at N. Nielsen med sin Familie var sat ud paa Marken, blev der et frygteligt Torden- og Regnveir. N. Nielsens smaa Børn græd og skreg, saa man kunde høre dem langt bort, jeg lod dem da komme ind til mig en 3 a 4 Timer; jeg tænkte, at fordi Sogneforstanderne ere saa umenneskelige og lade de smaa halvnøgne Børn ligge paa Marken i det frygtelige Veir, vil jeg det ikke. N. Nielsen fortalte mig, at han havde været paa Birkecomptoiret og bedet om Huusly - og Fuldmægtigen havde været saa artig at svare ham, at Sognefoged Jørgen Hansen havde faaet Befaling at skaffe ham og hans Familie Huusly, og til Sognefogden og Sogneforstanderne skulde N. Nielsen henvende sig. N. Nielsens Kone fortalte, at hun havde været hos Sognefogden og bedet om Huusly, men Sognefogden havde befalet hende at holde Kjeft og pakke sig bort. (Med Tilladelse, Hr. Sognefoged, har De Tilladelse at handle saaledes? Er det efter Plakaten 5te Mai 1848 § 1? Er Sognefogden ikke ogsaa Sogneforstander? Tredie Dagen efter at N. Nielsen havde været uden Huusly, kiørte Sognefogden og flere af Sogneforstanderne forbi N. Nielsens smaa, forhungrede, halvnøgne, forfrosne Børn, men de lod, som de ikke saae dem. Dette er vistnok en mageløs Fremgangsmaade i et christent Land.
Slagstrupmark ved Slagelse, den 8de Jan. 1855.
Ludvig Kirchhoff
(Sorø Amts-Tidende (Slagelse) 9. januar 1855)
Der er formentlig tale om Ludvig Ferdinand Kirckhoff (1817-1891), gift med Edel Margrethe Rasmussen (1821-1889). De boede oprindelig i Allerslev Sogn, men må være flyttet til Slagelse mellem 1844 og 1847, og flyttede til København mellem 1856 og 1862.
Slagstrup blev i 1800-tallet en landsby, og figurerer på målebordsblade fra 1909 som en samling huse, bl.a. med en smedje og mølle. Før da var det formentlig betegnelsen på gården Slagtstrup Hus eller Slastupe Huus (-strup betegner en udflyttergård fra middelalderens udskiftning).
I Anledning af Stykket "Er føIgende Fremgangsmaade lovlig", som findes indrykket i denne Tidendes sidste Tirsdags Numer, skal jeg undertegnede Sognefoged Jørgen Hansen, forsaavidt samme vedkommer mig, tillade mig at gjøre følgende Bemærkninger.
Det forholder sig rigtigt at ommeldte Niels Nielsen blev sat ud af Hans Hendrixs Huus paa Slagstrup Mark, men dette skete med Rette, da det med Tingsvidne var godtgjort, at han burde have udflyttet men ikke vilde. Ogsaa er det sandt, at Fogdens Fuldmægtig efter endt Forretning gav mig en Seddel om snarest muligt at sørge for Huuslye til de Udsatte, men jeg tøvede heller ikke med at udføre dette noget Øieblik, idet jeg strax henvendte mig til vedkommende Fattigforstandere - under hvis Resort Fattigforsørgelsen hører - om at opfylde Seddelens Indhold og fra deres Side blev ogsaa strax gjort Anstalt til at Niels Nielsen med Familie kunde faae Huuslye i Smedens Loe paa Slagstrup Mark, men Niels Nielsen og Kone var ikke til at finde efter hvad Forstanderne har sagt mig. Dagen efter Udsættelsen erkyndigede jeg mig hos dem om Ordren var opfyldt, og derpaa svarede de, at foreløbig Huuslye var aabnet for de Udsatte i bemeldte Loe, men at intet andetsteds havde været at erholde, selv ikke hos Kirchhoff. Det er saaledes usandt baade at Niels Nielsens Udsættelse skulde være skeet uden lovlig Grund, saavelsom, at jeg ikke skulde have brudt mig om Fogdens Seddels Indhold om at skaffe de Udsatte HuusIye. Ligeledes er det usandt, at Niels Nielsens Kone skulde have været hos mig om Huuslye, og at jeg der til skulde have givet hende det anførte grove Svar "at hun skulde holde sin Kjæft og gaae sin Vei."
Endelig maa jeg benegte, at jeg paa en Kjørselstour 3die Dagen efter Udkastelsen har seet Niels Nielsens Børn henligge uden Huuslye nogetsteds, og det er derfor Skumlerie, naar der er tilføiet, at jeg lod, som om jeg ikke saae dem.
I øvrigt skal jeg ikke undlade at tilføie: at det er egentlig til Sognepræsten Henvendelsen om Fattigforsørgelse umiddelbart skal skee, men at jeg, som Følge af den øieblikkelige Forlegenhed Niels Nielsen var i, og da jeg havde forudbestemte Bestillingsforretninger, navnlig paa Waldbygaard, strax efter den passerede Udsættelse imødekom Niels Nielsens Trang, ved at henvende mig directe til Fattigforstanderne om at skaffe Huuslye.
Jernberg den 10de Januar 1855.
Jørgen Hansen
(Sorø Amts-Tidende (Slagelse) 11. januar 1855)
I Anledning af Stykket, som Sognefoged Jørgen Hansen i Jernberg har ladet indrykke i denne Tidendes sidste Torsdags Nummer, tillader jeg mig følgende Oplysninger: For det Første, da Niels Nielsen kom til Smeden paa Slagstrupmark og bad ham om han med sin Familie maatte flytte ind i hans Loe, svarede Smeden bestemt nei. Herpaa undertegnede Smeden følgende
Attest.
At jeg Undertegnede vil bekræfte med min Eed, at Sogneforstanderne aldrig - har talt med mig om at kurvemager Niels Nielsen maatte boe i min Loe - eller i mit Huus; langt mindre har jeg lovet Sogneforstanderne at Niels Nielsen maatte boe hos mig, dette bevidnes af mig.
Slagstrupmark den 23de Juni 1854.
Peder Jensen, Smed.
For det Andet erklærer jeg: at det er en bestemt Sandhed at Hr. Sognefogden med flere af Sogneforstander-Skabet 3die Dagen efter at Niels Nielsen var sat ud - kjørte tæt forbi Niels Nielsens smaae forhungrede, halvnøgne, forfrosne Børn; men det er mulig at Hr. Sognefogden har seet til en anden Side, - for jeg kan dog aldrig troe, at Sognefogden er ganske uden Følelse eller Samvittighed. For det Tredie vil jeg tilføie: At efter min ringe Forstand er den Mand ingen Skumler, der siger Sandhed; Nei! Den Mand, som forsvarer Sandhed og Uskyldighed imod Forurettelser, han er sandelig ingen Skumler. Men den - Mand som forsvarer Usandhed og Underfundighed, hvad denne Mand er, det vil jeg lade mine Læsere bedømme!
Slagstrupmark den 14de Januar 1855.
Ludvig Kirchhoff.
(Sorø Amts-Tidende (Slagelse) 15. januar 1855).
Slagelse. Indenrigsministeren har, efter hvad "Fdl." meddeler, forlangt Øvrighedens Erklæring om vedkommende Sogneforstanderskabs Behandling af den udkastede Indsidder Niels Nielsen af Slagstrup Mark. Saavidt vi have kunnet erfare, er Factum rigtigt, at Niels Nielsen med Kone og 3 Børn har maattet tilbringe 3 Dage og Nætter under aaben Himmel efter i Mai Maaned forrige Aar at være sat ud af sin Bolig. Men, som det sees af et foregaaende Nr. samt af Dagsavisen, paastaae saavel Sognefoged Jørgen Hansen som Fattigforstander Lars Olsen at have gjort deres Skyldighed ved Bestræbelsen for at aabne Familien et midlertidigt Huusly.
(Sorø Amts-Tidende (Slagelse) 18. januar 1855).
Da Ludvig Kirchhoff i sit Inserat under 9de ds. har søgt at fremstille mig for Offentligheden, hvori han ved rører, at jeg skulde have yttret, da jeg henvendte mig til ham om Huusly til Niels Nielsen, som samme Dag var bleven huusvild, at naar han ikke vilde leie Forstanderskabet sin Stue til Niels Nielsen, vilde Forstanderstabet tage selv; anseer jeg for min Pligt at oplyse for det ærede Publicum de usandfærdige og uforskammede Beskyldninger, Kirchhoff har paaført mig.
I Foraaret 1854, da Niels Nielsen blev udsat af sin Lejlighed og blev saaledes huusvild, henvende Sognefoged Jørgen Hansen af Jernbjerg sig til mig (samme Dag) om at skaffe Niels Nielsen Huusly inden Aften. Jeg tøvede ikke længe, men efterkom strax Sognefogdens Befaling og i Forening med en anden Sogneforstander henvendte os til flere Beboere i lille Valdby og Slagstrup og navnlig hos Ludvig Kirchhoff om at faae Huusly til Niels Nielsen, men Enhver vægrede sig derved. Jeg spurgte Kirchhoff meget høflig om han ikke vilde tage imod Niels Nielsen med Familie, da skulde han erholde en høi Betaling derfor, han svarede nej, og for hvad Priis vi end vilde give, vilde han ikke modtage dem. Da vi dernæst henvendte os til Smed Peder Jensen paa Slagstrup Mark med samme Begjæring om at skaffe Niels Nielsen Huusly, svarede hans Kone os, at hendes Mand var rigtignok ikke hjemme, men hun kunde ligegodt give Raadighed over deres Lo, da de for Øieblikket intet Brug havde derfor, indtil vi kunde faae opspurgt en anden Lejlighed. Efter givet Løfte vendte jeg tilbage for at forkynde Niels Nielsen om hvor han kunde flytte ind, men hverken han eller hans Familie var at træffe eller opspørge, og altsaa hvis Niels Nielsen har været uden Huusly, maa det tilregnes ham selv. Jeg troer neppe, Hr. Kirchhoff, at naar man gjør hvad der er Eens Pligt, at det er som De siger, nederdrægtig og uforskammet.
Jeg skal saaledes paastaae, at hvad Kirchhoff har sagt om mig er ikke andet end Usandhed og Bagtalelse.
Lille Valdby den 18de Januar 1855.
Lars Olsen
(Sorø Amts-Tidende (Slagelse) 18. januar 1855).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar