Fra Kolding gives i en Korrespondance til "H. N." forskjellige Bidrag til at oplyse Situationen i Jylland. Med Udvalget af de rekvirerede Heste gaaer det rask fremad, og over 1000 skulle allerede vare indkvarterede ved Kongeaaen for at afsendes sydpaa ved første Ordrer. Af konfiskerede Varer passerer daglig en Masse gjennem Byen, og det ikke blot Linned-, Uld- og Klædevarer, men ogsaa Porcellæn og hele Ladninger af svenske Ovne." Svendsens Hotel, som er det bedste i Kolding, er blevet lukket paa Befaling af Gablentz. Som Grund hertil angiver Korrespondenten, at Opvartningen ikke var høflig og Maden ikke var god nok for "40 Herrer af Generalstaben", som spiste der, samt at der fordredes ublue Priser. Beværtningslokalerne skulle nu forvandles til Feltkancellier, og de østerrigske Officerer bespises af en i Kolding værende Hamborgerborger". Endelig lader Korrespondenten nogle Vink falde om, at Østerrigerne godhedsfuldt vilde paatage sig at inddrive Regninger for Hamborgerkræmmerne hos de gjenstridige Debitorer i Jylland.
Tilstanden i Slesvig. Provst Godt til Grumtofte skulde den 30te Juli ordinere 3 theologiske Kandidater, der skulle ansattes danske Præstekald i Nordslesvig, nemlig C. P. Cornils fra Syderstapel (exam. i Flensborg 1862), G. Brag fra Tønder (exam. 1863 i Glückstadt) og H. v. Bruun-Neergaard fra Ratzeborg (exam. 1863 i Glückstadt).
- Fra Flensborg meldes til "Itzeh. N.", at flere forhenværende Latinskolelærere og Præster i disse Dage have maattet forlade Byen. Alle danske Skilter og Indskrifter ere blevne bortfjernede og ombyttede med tydske; Boghandler Sundby har faaet Ordre til at bortfjerne Kongen og Dronningen af Danmarks Billeder fra sine Butiksvinduer. Afsatte er Fysikus Duseberg, Herredsfoged Moltke og Branddirektør Ahlefeldt, fordi de ikke have villet tilbagekalde deres Troskabsed mod Kongen af Danmark. Fysikus Jespersen samt Præsterne Evaldsen og Karstens imødese ligeledes deres snarlige Entledigelse. Det er betegnende for Tilstanden i Flensborg, at der foreslaaes uden videre at afsætte den dansksindede Halvdel af Stadens Deputerede og oktrojere tydsksindede Mand istedet. "Flensb. Tageblatt" indeholder en Del Breve "von einem alten Jüten", hvori Jyllands Fraskillelse fra Danmark anbefales. I Haderslev er det blevet forbudt at synge danske Viser i Værtshusene; en anseet Borger er bleven sat under strengt Politiopsyn, fordi en Lirekasse spillede "Kong Christian stod ved højen Mast" udenfor hans Dør. De ny Gensdarmer ere ifærd med at overmale og udslette de danske Stednavne paa Vejviserne i Nordslesvig, samt satte de tydske Navne istedet. Det hedder, at samtlige Embedsmand skulle citeres til Haderslev Amthus og opfordres tit at tilbagekalde deres Troskabsed til Kongen af Danmark; man imødeser paa Grund heraf talrige Entledigelser. At det gaar forholdsviis langsomt med Præsterne i Nordslesvig, har udelukkende sin Grund i, at der er en saa stor Mangel paa Kandidater, der ere det danske Sprog mægtige.
(Ribe Stifts-Tidende 2. august 1864).
Annonce om den nye forvaltningsgrænse mellem Jylland og Slesvig, Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 3. august 1864.
Hjørring, den 26de Juli. Værdien af de af Fjenden under hans Ophold her reqvirerede Gjenstande kan gjennemsnitlig beregnes til 300 Rd. pr. Dag, hvilket for 10 Dage udgjør 3000 Rd. som maa kaldes naadig sluppen. Fjenden opførte sig her i det Hele aldeles upaaklagelig, saaledes at ingen Excesser af nogen Betydenhed fandt Sted, tvertimod herskede en forbavsende Ro, Orden og streng Disciplin. Fra Qvarteerværternes saavelsom fra Kjøbstadbefolkningens Side i det Hele blev der viist en god Tact, saa at Forholdet var fredeligt og sømmeligt. At der "Sommermarkedsdagen" af en Deel af den fra Landet indstrømmede Tyendeklasse og navnlig blandt dens qvindelige Part, viste sig en vel fortrolig Tilnærmelse, er beklageligt, men maa vel tilskrives en hedensk Guds og Gudindes Malice. - Det Afskyeligste ved Preussernes Optræden var deres tagen Heste, men selv under dette Hærværk udvistes der fra den Øverstcommanderendes, Ritmester Heidocks Side, megen Skaansomhed, idet mange Heste bleve frigivne paa de Paagjældendes eller Andres Forbøn. For at redde Heste blev der foretaget mangt et Krigspuds, der som oftest lykkedes; et Steds saae man et Par Heste, som Ejeren havde sluppet løs, blive forfulgte af 3 Husarer; uagtet Forfølgelsen var hidsig og Forfølgerne ofte vare meget nær, undkom dog de Flygtende; et andet Sted vare de gode Heste gjemte bag Bakker og Klitter og et Par gamle Heste satte istedet; et Sted havde Eieren sultet sine Heste for at de skulde see daarlige ud, et andet Sted havde Eieren tæt afklippet baade Manke og Hale af sit smukke Dyr, saa at Vedkommende, saasnart han saae "Skræmselet", med Afsky og bortvendt Blik raabte "weg! weg"! Hvor man paa Landet har havt stor Indqvartering, er man nok i Reglen ikke sluppen saa ganske let. Nogen saadan Inqvartering har dog ikke fundet Sted her i Egnen, derimod fortaltes fra Frederikshavnskanten flere ubehagelige Exempler, saaledes skal der paa Knivholt have ligget 200 Md. Cavalleri, der allerede havde staaet og deres Heste fortæret al den paa Marken staaende Havresæd; ogsaa Knuseie skal have havt en Indqvartering af 200 Mand Cavalleri, der har fourageret efter Forgodtbefindende. Hvad Egnen angaaer, da vare baade Officierer og Menige i høi Grad overraskede ved at see vore frodige (iaar særdeles velsignede) Marker: "Her er god Natur", yttrete en menig Dragon, "Kornet er tre Alen højt, og rider man ind i det, saa græder Bonden". Havkysten udøvede en stærk Tiltrækningskraft; ikke alene foraarsagede den evige Frygt for en Landgang af de Danske paa Vestkysten, en stærk Patrouilleren i denne Retning; men mangen Ægtkjørsel maatte foretages for at Officiererne kunde komme ud at bade sig i Vesterhavet. Skagen var det forjettede Land, hvorefter Alles Hu higede og der var en evig Valfarten dertil; mærkeligt nok har man ikke hørt at en eneste af disse militaire Tourister er bleven fangen paa dette for dem vistnok farlige Pnnct, saa farligt, at de tydske Blade ansee von Falckensteins og Prints Albrechts Udflugt til "Cap Skagen" som den farligste af alle farlige Operationer og bringer dem til at udraabe "Verden tilhører de Modige"! Vi Stakler her i Hjemmet, som ikke ere indviede i Krigskunstens Mysterier, staae maalløse af Forbauselse over, at der ikke fra et af vore tæt udenfor liggende Krigsskibe blev sendt en lille Afdeling til Land for at tage Prindsen og Generalen ved Vingebenene. At de to høie Herrer have havt en bange Anelse om at noget saadant med Lethed kunde skee, viser, at de skulle have kjørt et Par Heste ihjel for, efter et ubetydeligt Ophold, at bringe deres dyrebare Personer i Sikkerhed. - Endnu igaar Eftermiddags, 12 Timer efter at den sidste Preusserstyrke havde forladt os, kom endnu enkelte Tourister tilbage fra deres Skagens Udflugt, Alle i høi Grad forbavsede ved at see Byen forladt, men dog Alle lige lyksalige over de fredelige Danskes Godmodighed og den forefundne Beredvillighed til saa hurtigt som muligt at skaffe dem videre paa Landets Bekostning. Men ogsaa den bekjendte danske Godmodighed har sin Grændse, og skulle vi meddele en lille Episode, der herpaa afgiver Beviis, ligesom den i adskillige andre Retninger kan være Psychologer af Interesse. De sidste Preussere vare borte med Undtagelse af en halv Snees Mand, der skulde escortere Telegraphapparaterne og Feltpostexpeditionen. Det var den 25te Juli, hvis Minde saa ofte bar bragt de Danskes Hjerter til at banke; Tydskerne vare borte; Luften var næsten renset, hvad Under at Dagen blev hilset med "det velsignede Dannebrog, som Tydskerne saalænge havde haanet og traadt under Fod"; Flagning var almindelig, kun paa enkelte Steder bar de usmykkede Tage Vidne om Beboernes Frygt for at irritere "de tilbageværende Preussere, der jo let kunde fremkalde Baal og Brand over den ulykkelige By." Saaledes stode Sagerne, da en preussisk og østerrigsk Officier, ledsagede af et Par østerrigske Menige indtraf fra deres heltemodige Tog til Skagen. Den preussiske Officier, der skal have været Major, fik paa sin Reqvisition af Vogn til Aalborg det meget rigtige Svar af Byfogdens Fuldmægtig, at en saadan ikke kunde efterkommes, da der ikke længer existerede nogen Vognpark og ikke længer fandtes noget Pladscommandantskab i Byen, hvorhos det blev den høie Herre, der forgjæves forlangte Kongen af Preussen respekteret i hans Person, betydet, at han som enhver anden Rejsende kunde bestille Vogn paa Posthuset. Medens han omsider harmfuld maatte beqvemme sig til denne Udvej, udbredte Rygtet om Fuldmægtigens Dristighed en dump Rædsel over mange Gemytter, og med Ængstelse imødesaae man den skjæbnesvangre Begivenhed, som det næste Øieblik kunde fremkalde over Byen. Imidlertid "Tra-tra!" kjørte Postvognen for Hotellets Dør og de Rejsende - ledsagede af deres bevæbnede Eskorte til Hest - satte sig tilvogns. Men i dette Øieblik finder Kudsken (der tillige var Vognens Eier) det belejligt, at fremkomme med sin Timeseddel og forlange Betaling, da han ellers ikke vilde kjøre. Hr. Majoren svarede, at han Intet vilde betale, Betalingen maatte berves hos Byens Borgemester! men at han skulde kjøre! og skjøndt der fra anden Side blev tilraabt Kudsken, at han hverken vilde faae Betaling af Postvæsenet eller af Øvrigheden, blev han dog tvungen til at sætte Cours. Imidlertid havde tjenstvillige Aander underrettet Politifuldmægtigen om det Passerede, og da denne lidt oppe ad Gaden mødte Vognen, og Kudsken holdt stille for at erkyndige sig nærmere angaaende den usikkre Betaling, der efter den Meddelelse, han her fik, ikke blev stillet i Udsigt, gjorde Manden atter Mine til ikke at ville kjøre videre. Der paakom nu de gode Preussere et sandt Bersærkerraseri, eller maaskee har den Omstændighed, at der ved Vognen havde samlet sig endeel Tilskuere, ladet dem, aldeles uden Grund, befrygte at deres Stilling var critisk, nok er det, at der blev trukket blank og hugget løs til alle Sider; Slagene ramte dog alene Kudsken, der fik et Sabelhug over den ene Haand, saaledes at den blødte stærkt, hvorefter man saae Vognen rulle op ad Gaden og standse ved den foromtalte Militaireskorte, der skulde ledsage Telegraphen; Majoren, der stod opreist i Vognen med bart Hoved, fordi han under Fægtningen havde mistet sin Hue, spurgte her, til Forbavselse for en Deel Tilstedeværende, der ingen Anelse havde om hvad der var passeret: om Geværerne vare ladte, hvorefter han satte sig barhovedet til Hest og under sin egen medbragte Eskorte, der ligesom ham selv havde opspændte Pistoler, red tilbage gjennem Gaden for at opsøge den forlorne Hue. Denne havde imidlertid ligesaalidt tænkt paa at absentere sig som overhovedet noget eneste Menneske havde tænkt paa at krænke Hs. Maj. Kongen af Preussens Person gjennem hans herværende Repræsentanter, at den tvertimod af en af Byens svagsindede Borgere var bleven opsamlet og nu med megen Høflighed blev overrakt dens Eiermand, der til Gjengjæld skal have fortalt ham. at hvis den ikke var fundet, skulde der "flyde Blod." Pistolerne bleve derefter kommanderet ind og i Forvirringen fik Politifuldmægtigen den Meddelelse, at han var ansvarlig for den stedfundne Tildragelse. Toget blev kommanderet afsted, Vognen rullede og Preusserne havde vundet en Seir, som intet dødeligt Menneske havde tænkt paa at gjøre dem stridig paa anden Maade end gjennem deres Æresfølelse. At denne ogsaa er bleven vakt eller ikke har været heelt borte, beviser, at Majoren i Brønderslev, 3 Mile her fra Byen, permitterede Vogn og Kudsk, Sidstnævnte ikke uden gode Drikkepenge i Erstatning for Tort og Svie, idet han dog betydede ham, at Borgemesteren skulde betale Vognen. - Preusserne vare nu borte, men Skrækken over den gruelige Hævn for en forbrydelse, som Ingen havde begaaet, stod stærkt udpræget i Manges Aasyn: man begyndte allerede saa Smaat at pille Dannebroge ned og Halvdelen var vel allerede borte, da Trommen gik med Opfordring til Beboerne om, for ikke at fremkalde uberegnelige Følger over Byen af muligt gjennemdragende Militante, uopholdeligt at nedtage deres Dannebrogsflag! - saa faldt Resten af Flag paa nogle ganske saa nær; men om Aftenen, da den befrygtede Fjende endnu ikke havde ladet høre fra stg, var Ansigtets Udtryk hos Mange forandret til Ærgrelse og Flauhed. (Byens Av.)
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 4. august 1864).
Paa Føhr feirer man endnu vedvarende Øens Befrielse. Baller og lignende Fornøielser vexle med hverandre, og fra Nær og Fjern indtræffe Reisende, deels i Forretninger, deels for Fornøielse. Militairbesætningen har det hidtil været tilladt at more sig til Kl. 12; denne Tilladelse er imidlertid nu ophævet. (Hb. N.).
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 4. august 1864).
- I et Brev til Redaktionen fra Fjerritslev hedder det: Det synes som vi i disse Dage frit kan trække Veiret for Preussere, men Gud veed, hvorlænge Friheden kan vare, thi faaer vi ingen VaabenstiIstand, vil Skatteexekutionen vel begynde en af de første Dage og dermed Udskrivninger, Kjørsler m. m. Vi have kun: her norden tor Aggersund havt ca. 200 Preussere i fast Indkvartering, men saagodtsom daglig have Strejfkorps fra Løgstør og Omegn foretaget Lystoure derover til Nordstranden og derved blevne forplejede af Beboerne. De fleste Steder have de stjaalet flere Smaagjellstande, men forresten har deres Opførsel været nogenlunde maneerlig. - Som De veed, toges vor Herredsfoged fra os, men blev efter 8 Dages Forløb frigivet, og har intet forsømt for ved rolig og besindig Optræden at imponere Fjenden. - Høhøsten er her paa Egnen i fuld Gang. men Udbyttet bliver meget lille og langt under et Middelaars. Kornavlen staaer i det Hele ret godt, men alene den sidste Tids Tørke vil foraarsage, at Vaarkornet bliver meget kort i Straaet.
(Thisted Amtsavis 4. august 1864).
Oversættelse af tysk artikel, oversættelse nedenfor:
Flensborg, onsdag den 3. august aften. "Norddeutsche Zeitung" rapporterer: I går fejrede vores by fredens genkomst. Husene blev pyntet og oplyst om aftenen, mens højtidelige salmer lød fra tårnene. Et optog af sangere med fakler og foran et preussisk musikkorps bød ovationer til civilkommissæren Freiherr von Zedlitz, som svarede sådan: Jeg tager taknemmeligt imod de afgivne Leve, men betragter dem ikke til min ophøjede suveræn personligt. Gennem de allieredes beslutsomhed og deres tapre troppers tapperhed blev landet forløst fra ulovligt dansk herredømme. Men ud over at takke befrierne, lad én ting bevæge vores hjerter i dag, håbet om, at Slesvig-Holstens lykkelige fremtid kan sikres gennem en tæt, så tæt som muligt forbindelse til den nordtyske stat, der frem for alt har det naturlige erhverv og samtidig skal midlet stå op for landets frihed og retfærdighed med selve sværdet, til Preussen. - Så udbragte man begejstede Leve til hs. kongelige højhed prins Friedrich Karl.
Flensburg, Mittwoch, 3. August, Abends. Die "Norddeutsche Zeitung" berichtet: Gestern feierte unsere Stadt die Wiederkehr des Friedens. Die häuser waren befalggt und am Abend illuminirt, während feierliche Choräle von den Kirchthürmen erklangen. Ein Zug von Sängern mit Fackeln und voran ein preussisches Musikcorps brachte dem Civil-Kommissarius Freiherrn von Zedlitz eine Ovation dar. Letzerer antwortete etwa Folgendes: Ich nehme die ausbrachten Hochs dankbar an, betrachte dieselben jedoch kehr meinem erhabenen Landesherrn, als mir persönlich geltend. Durch die Entschiedenheit der Alliierten und die Tapferkeit ihrer braven Truppen ist das Land von der unrechtmässigen dänischen Herrschaft erlöst worden. Doch neben dem Danke gegen die Befrier lassen Sie heute noch Eins unser Herz bewegen, die Hoffnung, dass Schleswig-Holsteins glückliche Zukunft gesichert sein möge durch den engen, möglichst inningen Anschluss an denjenigen norddeutschen Staat, der vor allen den natürlichen Beruf und zugleich die Mittel hat, selbst mit dem Schwerte für Freiheit und Recht des Landes einzustehen, an Preussen. - Sodann brachte man auf Se. Königliche Hoheit den Prinzen Friedrich Karl begeisterte Hochs aus.
(Königlich Preußischer Staats-Anzeiger 5. august 1864)
"Nordd. Flensburger Zeitung" citeres for at "Pöbelhausen haben bei der Friedensfeier gegen dänischgesinnte Bewohner nicht unbedeutende Excesse ausgeübt." Dette bekræftes også i et brev citeret i Fædrelandet. Fra mange andre byer berettedes om lignende fredsfester. I Haderslev sang festdeltagerne "Schleswig-Holstein meerumschlungen" udenfor de danske embedsmænds huse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar