Dødsfald.
Lørdag aften kl. 6:30 er hs. excellence general Christian Julius de Meza afgået ved døden i en alder af 73 år. General de Meza var født den 14. januar 1792 i Helsingør hvor hans far var læge. I året 1807 under englændernes angreb, toges han til tjeneste som stykjunker og blev ansat i citadellet. Senere blev han ansat som lærer ved artilleriinstituttet og den militære højskole hvorfra han afgik i året 11842 til tjeneste som major ved et artilleriregiment. Da oprøret brød ud i 1848, blev de Meza sendt til hæren som øverstkommanderende for artilleriet, hvilket han ledede ved Bov, Slesvig, Nybøl og Dybbøl. I december måned 1848 blev han oberst og kommandør for en brigade, og da hærens øverste befalingsmand, general Bülow, forlod Als, blev han udnævnt til chef for det på øen værende artilleri og de endnu tilbageblivende brigader. Som brigadechef deltog de Meza i slaget ved Fredericia og blev derefter udnævnt til virkelig generalmajor og senere, den 1. januar 1850 til chef for hele artilleribrigaden. Under Istedslaget den 24. og 25. juli fulgte han med general Kroghs stab, hvor han også opholdt sig da budskabet om affæren ved Stolk indtraf. Han overtog da den faldne general Schleppegrells kommando og gjorde atter et angreb på fjenden der måtte flygte. Efter krigens ophør blev de Meza inspektør over det samlede artilleri, men forlod denne post den 23. april 1858 og gik til Flensborg som kommanderende general i Slesvig, Jylland og Fyn. Den 21. april 1860 udnævntes han til generalløjtnant og blev senere kommanderende general på Sjælland. I begyndelsen af den sidste ulykkelige krig var han kommanderende general for den danske hær og gav som sådan den skæbnesvangre ordre til Dannevirkes rømning der i forbindelse med hans slappe ledelse af forsvaret af Danmarks gamle grænsevold og hans ligegyldighed for de ham undergivne tropper i så høj grad har fordunklet hans tidligere krigerhæder.
(Dagbladet (København), 18. september 1865).
Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende, 19. september 1865 havde en lignede kommentar, dog med en mere neutral slutning:
... og gav som sådan den skæbnesvangre ordre til Dannevirkes rømning. Han blev som bekendt senere entlediget, og har i længere tid været meget lidende.
Dags-Telegraphen, 19. september 1865, var mere udførlig i deres slutning - en dom som også fik tilslutning i Folket Avis 23. september 1865 ved hans jordefærd:
... Da den sidste ulykkelige krig stod for døren i 1864, blev den næsten 73-årige general udnævnt til overgeneral for den danske hær, og i hans lod faldt det at tage den for vort fædreland så skæbnesvangre beslutning om Dannevirkes rømning. Han blev efter dette tilbagetog, hvorved han ikke var sin opgave voksen, hjemkaldt til København, og kort efter overgaves hans kommando til general Gerlach, mens han blev i sin tidligere post som kommanderende general i Sjælland. Ved den store reduktion i armeen som foregik efter krigens ophør, blev de Meza afskediget som general. De fleste ville fra Københavns gader kende den pyntelige gamle soldat, om hvem man vidste at fortælle mange egenheder, der navnlig knyttede sig til en noget passiv koldblodighed i slaget. Den overdreven glans som efter den forrige krig omgav hans navn, var vist nok en medvirkende årsag til at kommandoen i den sidste krig blev overgivet til ham. Desværre blev de forhåbninger man synes at have på sine steder knyttet til ham, sørgelig skuffede. Historien vil afgøre hvor meget skyld der lå hos ham. - For fuldstændighedens skyld skal vi tilføje at den afdøde var dekoreret med dannebrogsordenenes storkors og dannebrogsmændenes hæderstegn samt en russisk og en svensk orden.
Til gengæld var Flyveposten entydigt på de Mezas side - et forsvar for hans beslutning som blev yderligere uddybet ved hans jordefærd i en artikel fra 25. september hvor det blev antaget at general Rye ville have gjort præcis det samme i den situation - som en kommentar til Fædrelandets syrlige bemærkninger, se nedenfor:
... de uvisnelige laurbær som han havde samlet sig i denne krig, kunne dog ikke beskytte ham mod forfølgelse, for han var helstatsmand med liv og sjæl, og han delte ikke den nyere tids vidtgående frihedsideer. Denne forfølgelse blev endnu mere forøget da han den 6. februar som kommanderende general for den danske hær frelste denne ved efter samråd med de andre generaler at opgive Dannevirkestilingen. Den miskendelse han led, der en gerning som udlandets dygtigste officerer har givet deres fuldkomne bifald, nagede på hans sjæl, og det er højst sandsynligt at den har fremkaldt hans bortgang. I øvrigt var han som bekendt i flere henseender en særling, men derved trådte dog ikke de mange gode egenskaber i skyggen, som han var i besiddelse af. Han var en retsindig og rettænkende mand, et lyst hoved og sin konge og sit fædreland af inderste hjerte hengiven.
Dødsfald.
Hs. excell. general a la suite armeen Christian Julius de Meza, storkors af dannebrog og dannebrogsmand, er lørdag aften afgåret ved døden. Den afdøde der var en af vor armes dygtigste og hæderligste officerer, var født den 14. januar 1792 og opnåede således en alder af 73 år.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 18. september 1865).
Jordefærd.
I dag jordes general de Meza fra Garnisons Kirke. Den for øvrigt ikke betydelige formue som de Meza efterlader sig, har han disponeret over i velgørende øjemed. Blandt andet efterlader han sig også en meget stor og god musikaliesamling og ikke få utrykte kompositioner som der nok allerede er tale om vil blive udgivet.
Til jordefærden er der beordret at møde 9 kanoner med artilleriets musik, 3. og 22. bataljon formerede af alt det herværende militær. Som premiersørgemarskaller fungerer obersterne Klingsey og du Plat og som sekond-sørgemaskaller oberstløjtnanterne Glahn og Tillisch. Til at bære liget er beordret 10 majorer af forskellige våben med assistance af 8 sergenter. Ved kirken og kirkegårdsporten paraderer 2 underofficerer. Ved indgangen til kirkegården modtages liget med en sørgemarch af brigademusikken, hvilken fortsættes indtil graven. Der gives salut med kanoner.
(Dags-Telegraphen, 22. september 1865).
General de Mezas jordefærd.
fandt sted i går formiddags kl. 11 fra Garnisons Kirke med al den militær pomp som den afdødes hele militære rang fordrede det. Et talrigt og glimrende følge, i hvilket man forruden hs. majestæt kongen og kronprinsen - der ikke troede at burde vise generalløjtnant Gerlach, de Mezas efterfølger i overkommandoen, en lignende hæder - bemærkede de fleste ministre, den franske og den svensk-norske gesandt og en deputation fra Våbenbrødrene, men som i øvrigt væsentligst bestod af officerer af alle våbenarter og grader, havde samlet sig i kirken. Efter en koral trådte pastor Blædel hen til den med kranse smykkede iste, ved hvilken de fungerende sørgemarskaller, obersterne Klingsey og du Plat og oberstløjtnanterne Glahn og Tillisch stod opstillede. I et længere foredrag mindede han om den afdødes mangesidede begavelse og kundskaber, og dvælede ved hvorledes hans navn, ligesom det engang med berømmelse havde lydt vidt omkring, i en senere tid var knyttet til skæbnesvangre begivenheder for fædrelandet, hvorover det dog ikke var tiden eller stedet at udtale nogen dom. Da talen var til ende, forlod hs. maj. kongen og kronprinsen kirken. Liget blev derpå, efter at endnu en koral var afsunget, af 10 majorer, der understøttedes af 8 sergenter, båret ud af kirken. Det førtes derefter på en ligvogn, ledsaget af den udenfor kirken opstillede afdeling artilleri på 9 kanoner og 2 bataljoner infanteri samt af en talrig vognrække, ud til Garnisonskirkegård, ved hvis indgang to underofficerer paraderede. Her modtog brigademusikken liget med en sørgemarch, der fortsattes indtil man havde nået graven. Efter jordpåkastelsen gaves der kanonsalut
(Dagbladet (København), 23. september 1865).
H. m. kongen og hs. kgl højhed kronprinsen var i går til stede i Garnisons Kirke ved general de Mezas jordefærd. Om de derved har villet hædre en mand som efter deres opfattelse har tjent sit fædreland på en udmærket måde eller tilkendegive deres sorg over en personlig vens tab, må henstå uafgjort. Den eneste general som Frederik d. 7. fulgte til jorden, var general Rye
(Fædrelandet, 23. september 1865)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar