2den Afdeling, Assessor Wallick.
Lørdagen den 30te September
- Endelig afsluttedes idag den 5 Maaneder garnle Sag, i hvilken Arbejdsmand Mogensen paastod sig en Skadeserstatning af 2 Rd. tilkjendt for det Hul, som Brændeviinsbrænder Kernns Hund havde bidt i hans bedste Trøie. Den Rigsdaler som Brændeviinsbrænderen havde deponeret i Retten, indvilligede Mogensen i at modtage og skænkede derpaa Beløbet til Rettens Fattigkasse med Forlangende om, at Brændevinsbrænderens Hund for Fremtiden maatte bære Mundkurv, naar den skulde ud og tage sig Motion i Gothersgade
- Enken Ane Petrine Rørvig fik dernæst en ganske alvorlig Advarsel mod at betle under de forskjellige Paaskud, som hun anvender.
- Ikke alene Retssalen var propfuld af Mennesker, men ogsaa hele Gangen var sammenpakket af Tilhørere, der vilde overvære Krigsførelsen mellem Former Schmidt og Ane Hoffmann fra Farvergade; men uheldigvis for Publikum var der inden Mødet afsluttet en evig Fred mellem de to krigsførende Magter. Saavidt vi have bragt i Erfaring, indeholder Fredsprotokollen følgende Artikler:
Fredslutning mellem Former Schmidt og Ane Hoffmann,
Givet i Kjøbenhavn udi Farvergade, den 29de Septbr. i det Herrens Aar 1865.
Art. 1). Jeg, Former Schmidt, forpligter mig og min Kone til ikke at skælde Ane Hoffmann ud, ikke at kradse hende i Ansigtet, ikke at træde paa hendes Nederdel, ikke at rive i hendes franske Shavl og endelig ikke at molestere hendes Krephat.
Art. 2). Jeg, Ane Hoffmann, forpligter mig ligeledes til ikke at krænke Hr. Former Schmidt eller Frue, og at tillade dem fri og uhindret Passage op og ned ad Trappen i deres Bopæl.
Ari. 3). Jeg, Former Schmidt, lover endydermere at udrede til nævnte Ane Hoffmann tvende Rigsdalere som en Skadeserstatning for den Molest, bemeldte Anes Krephat har lidt ved de Dunk jeg har tilføiet den.
Art. 4). Denne Fredslutning skal vare fra nu af indtil evige Tider.
(Her følge Underskrifterne).
Med denne Fred erklærede Dommeren sig tilfreds og hævede Sagen med en eftertrykkelig Advarsel til begge Parter.
- Saavel Sagen mod Skomager C. Carlsen angaaende Vandspild som Sagen mod Vognmand Jens Sørensen angaaende Paakjørsel og Afbankning af Droskekudsk Anders Larsen udsattes til Tirsdagsmødet.
- Jens Peter Otto kunde ikke skaanes for at lade 1 Rd. tilflyde Fattigkassen, da han havde ladet sit Kjøretøi henstaa paa Gaden uden at spænde Skagler fra eller binde Tømmerne.
- Fiskeren Christian Sivertsen kaldes ogsaa "Christian Normand"; hvorledes det staaer sig med hans mentale Tilstand, er ikke oplyst endnu men rigtig klog er han neppe, og derfor hævedes den mod ham anlagte Sag, der gik ud paa, at han i Mandags havde grebet en vældig Kampesten ude ved Assistenskirkegaarden med begge sine Hænder og kastet den efter en lille Hund.
- Gientaget Nattesæde skilte Restauratør Syberg af med 2 Rd.
- Spillen paa Harmonika i Gaardene uden Bevilling fra Politiet skaffede Arbeidsmand Larsen, der tidligere har spillet Politiet det samme Stykke, en Mulkt paa 2 Rd. med Trusel om Straf for Betleri, hvis han atter spiller i Gaardene; Laurits Peter Nielsen, der var bleven tagen af Politiet, ligesom han havde begyndt paa sin Koncert, fik en alvorlig Advarsel.
(Dags-Telegraphen 1. oktober 1865)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar