- (Af et Brev fra Sydslesvig.) - -
Det vilde være Usandhed, om jeg kaldte Stemningen her god, og dog er den langt fra at ligne Stemningen 1848. Man vil hverken ind under Tydskland eller Preussen eller have Noget med Augustenborgerne at bestille; man veed ikke selv, hvad man vil, eller kan i det mindste ikke gjøre Andre det begribeligt, thi her hersker en ganske vidunderlig Uvidenhed om de politiske Forhold. Kun derfor er det Wühlerne saa let at paavirke Gemytterne, thi de Tydskfødte drages jo af en naturlig Trang Sydpaa. Bønderne nære den største Angst for Krig; to Personer kunne ikke komme sammen, uden at denne Frygt kommer frem; men næst efter denne Følelse er som sagt en vis ubestemt Utilfredshed, man veed ikke hvorfor, fremherskende. Alle de saakaldte Officialer c: Bondefogder o. desl. i de blandede Districter have aflagt Troskabseden. Derimod har Magistrat og Deputeretcollegium i Garding og Tønning paa 1 Medlem nær negtet Eden, og det Samme gjælder, som man har fortalt mig, om alle Raadmænd og Lensmænd i Eidersted og Deputeretcollegiet i Husum. Hvad de Deputerede angaaer, forekommer det mig ogsaa ganske forunderligt, at afkræve dem en særlig Lydingsed; de ere jo hverken "Beamte eller Angestelte". Det er mig ogsaa sagt , at der ikke ved noget tidligere Thronskilte er affordret dem Ed, ligesaalidt som nogen saadan aflægges, naar de tiltræde deres Function. Det forekommer mig derfor at være et Misgreb, at man denne Gang har affordret dem en saadan, og at de have været i deres Ret ved at negte den, kun at de burde have motiveret deres Nægtelse dermed, at Eden formentlig urettelig krævedes af dem. Nu seer jeg derimod, at Borgemesteren i Tønning har suspenderet Deputeretcollegiet, fordi det har negtet Ed, og at Amtmanden har stadfæstet Suspensionen.
(Fædrelandet 3. december 1863).
Oversættelse af en tysk præsts brev i anledning af troskabseden og konsekvenserne af at aflægge den. Originalen følger efter oversættelsen:
Nyheden er allerede gaaet ude i Dagbladene, at ogsaa i Hertugdømmet Slesvig afvises at aflægge troskabsed til kongen; således i Eiderstädt Amt og i Tönning. Følgende brev er fra en præst ansat i hjertet af Slesvig til en nær slægtning bosat i Hamborg, og en korrespondent for "Nat. Ztg." har frigivet det til offentliggørelse på hans anmodning. Brevet illustrerer samvittighedskvalerne hos en mand, der tror på kristendommen, og en fars resignation, hvis hele eksistens er truet, mere talende end hundrede kolde notitser. Må det tjene til at styrke den alvorlige formaning, om begivenheder rettet mod det tyske folk. Brevet lyder:
***, den 27. november.
Kære ***! Du vil blive overrasket over at modtage et brev fra mig. Men alt må for øjeblikket hvile og tie for den nuværende frygtelige krise. Hvad der kunne forventes nogle dage efter begivenhederne i Holsten, samt avisberetninger, er nu også kommet til os i dag i Slesvig. Vi skal sværge troskab til kongen af Danmark som "vor allernådigste konge og herre" - "så hjælp mig Gud og hans hellige ord" - lyder konklusionen. Jeg vil ikke aflægge ed, fordi jeg ikke kan. Det ville være mened for mig, og jeg skulle forråde min jordiske og himmelske Herre og mit jordiske og evige fædreland, hvis jeg gjorde det. Hvad følgen af dette er her i Slesvig, er let at sige på forhånd. Jeg bliver nok sat ud af mit kontor om otte dage og bliver lige så sandsynligt sat ud af huset samtidig. Jeg lægger ikke skjul på, hvor svær sådan en beslutning er. Men der er ingen anden måde. Grete er fattet, og da hun virkelig er, hvad hendes navn siger, en perle blandt kvinder, vil hun trygt dele min skæbne. Hun gjorde ikke på mindste måde beslutningen svær for mig. Den nuværende vanskelighed består af to punkter: For det første i mit store antal børn - der er ti af dem - og så at jeg er helt pengeløs i øjeblikket, fordi de sidste par dage har været betalingstid, hvor alle penge bliver brugt. Jeg håber, at Gud senere vil åbne døre for mig, så jeg kan tjene mit brød, hvad end det måtte være. Det er kun nødvendigt at give foreløbig rådgivning. Jeg henvender mig derfor til dig og spørger dig bittert, om du vil sørge for mig i Hamborg - bare ikke i selve byen, hvis det kan være - for et sted for os og for enhver forbrydelse for mig i tilfælde af, at her, som er at forvente, alt er tabt for mig.
Bereits ist die Nachricht durch die Tageblätter gegangen, dass auch im Herzogthum Schleswig die Leitung des Homagialeids verweigert wird; so im Amt Eiderstädt und in Tönning. Der nachstehende Brief ist von einem im Herzen Schleswigs angestellten Geistlichen an einen in Hamburg ansässigen nahen Verwandten gerichtet und einen Correspondenten der "Nat. Ztg." auf seine Bitte zur Veröffentlichung überlassen. Das Schreiben illustriert die Gewissensnoth eines christlich gläubigen Mannes und die Resignation eines in seiner ganzen Existenz bedrohten Familienvaters beredter als hundert nackte Notitzen. Möge es dazu dienen, die ernst Mahnung, welche die Ereignisse an das Deutsche Volk richten, zu verstärken. Der Brief lautet:
***, den 27. November.
Lieber ***! Es wird Dich wundern, einen Brief von mir zu bekommen. Aber alles muss im Augenblick ruhen und schweigen vor der schrecklichen Krisis des Augenblicks. Was schon seit einigen Tagen nach dem Vorgange in Holstein so wie auch Zeitungsnachrichten erwartet werden konnte, ist heute denn auch an uns heran getreten im Schleswigschen. Wir sollen dem Könige von Dänemark als "unserm allergnädigsten König und Herrn" eidlich Treue geloben - "so wahr mir Gott helfe und sein heiliges Wort" - lautet der Schluss. Ich werde den Eid nicht leistern, denn ich kann es nicht. Es wäre für mich ein Meineid und ich müsste meinen irdischen und himmlischen Herrn verrathen und mein irdisches und ewiges Vaterland, wenn ich es thäte. Was darauf folgen wird hier im Schleswigschen, ist leicht voraus zu sehen. Wahrscheinlich werde ich um acht Tage schon meines Amtes entsetzt sein und eben so wahrscheinlich auch sofort aus dem Hause getrieben werden. Wie schwer solch ein Entschluss wiegt, das verhehle ich mir nicht. Aber es geht nicht anders. Grete is gefasst, und da sie wirklich ist, was ihr Name sagt, eine Perle unter den Weibern, so wird sie auch getrosst mein Schicksal theilen. Sie hat mir die Entscheidung nicht im mindesten schwer gemacht. Die augenblickliche Schwierigkeit wird in zwei Punkten liegen: einmal in meiner grossen Kinderzahl - es sind ihrer zehn - und sodann, dass ich augenblicklich ganz mittellos bin, weil gerade in den letzten Tagen Rechnungszeit gewesen ist, wo immer alles rein drauf geht. Ich hoffe, das Gott mir schon später Thüren aufthun wird, um mein Brot zu verdienen, wie es auch immer sei. Es gilt nur vorläuffig Rath zu schaffen. Ich wende mich daher an Dich und frage Dich bitternd ob Du dich dort in Hamburg - nur nicht in der Stadt selbst, wenn es sein kann - nach einem Gelasse für uns und um irgend einen Verdlebst für ich amhören willst für den Fall, dass hier, wie freilich zu erwarten steht, alles für mich verloren ist.
(Magdeburgische Zeitung: Anhalter Anzeiger 4. december 1863)
Oversættelse af tysk notits, se original herunder:
Husum, 30. november. Efter Husum Wochenblatt har et ikke ubetydeligt antal af de beboere i byen og på kontoret i Husum, i de sidste dage afslået det af dem forlangte troskabsed; Det siges at være forekommet mest i Eiderstedt-egnen. Flere borgere ansat i den lokale bys kommunale administration skal have protesteret mod aflæggelsen af eden, idet de bemærkede, at de ikke kunne se sig selv som hørende under ministeriet for Hertugdømmet Slesvig.
Husum, 30. November. Nach dem Hus. Wochenblatt hat eine nicht unbeträchtliche Anzahl derjenigen in der Stadt und im Amte Husum Eingesessenen, von denen in den letztflossenen Tagen die leistung des Homagialeides verlangt worden, denselben verweigert; am meisten soll dies in der Landschaft Eiderstedt vorgekommen sein. Mehrere bei der Communalverwaltung hiesiger Stadt angestellte Bürger sollen mit dem Bemerken gegen die Eidesleistung protestirt haben, dass sie sich nicht als under das Ministerium für das Herzogthum Schleswig sortirend ansehen könnten.
(Süddeutsche Zeitung. Morgenblatt 5. december 1863)
I Fredericia, hedder det i Veile Avis i Løverdags, seer Indqvarteringscommissionen i de nærmeste Dage sig ikke istand til at præstere de Fordringer, der stilles til den, uden ved Indvaanernes Uegennyttighed og Selvopoffrelse. Byen vil fae en Styrke af over 4000 Mand i Qvarteer, og da det er dem umuligt at forskaffe sin Middagsmad paa offentlige Steder, har man anmodet Qvarteerværterne om at sørge for Bespiisning til de Soldater, der indqvarteres hos dem.
I Søndags Form., skrives fra Altona i "Nordd. C.", blev paa Raadhuustorvet en Dreiersvend fra Hamborg arresteret af to Politieofficianter fordi han bar en stor slesvigholsteensk Cocarde "og af den Grund var udsat for at komme i Conflicter med det talrige Militair". Ved Forhøret paa Politikkammeret erfaredes, at Cocarden var bleven forfærdiget hos to Metalvarefabrikanter i Altona, hos hvem Stemplet til Samme strax blev beslaglagt. - Ogsaa ere i Altona, formedelst en Taksigelse til Magistraten - en Taksigelse, der dog ikke var stilet til Magistraten, men til alle de Altonaere, der have vægret sig ved at aflægge Hyldingseeden - , to Borgere blevne forhørte af Politiet. Borgerrepræsentanterne have derimod vedtaget en Taksigelse til Magistraten, "fordi den under de forhaandenværende Forhold havde vægret sig ved at aflægge Hyldingseeden"; Formanden bemyndigedes til "paa passende Maade" at bringe denne Beslutning til Magistratens Kundskab.
Oversættelse af tysk artikel, original under oversættelsen:
Slesvig, 29. nov. Om morgenen den 27. d. alle lærere ved borgerskolerne i Slesvig fik at vide af borgmester Jörgensen, at han på højere ordre måtte bede dem om at aflægge den nævnte ed. Han behøver formentlig ikke at gøre dem opmærksom på konsekvenserne af afslag, ligesom han går ud fra, at ingen er i den uheldige situation at nægte at aflægge ed. På spørgsmålet om, hvorvidt lærerne kunne tildeles en frist på tre dage som de øvrige embedsmænd, fik de at vide, at denne frist kun var fastsat for de embedsmænd, der var bestilt til at udføre denne ordre, og at lærerne straks skulle underskrive den, hvilket også skete. - Den 28 d. Alle bondefogder, bogholdere og sandemænd var inviteret til herredsfogden med samme formål. Et stort antal af dem nægtede dog at aflægge ed, hvilket siges at have resulteret i, at flere af deres stillinger blev afskediget med det samme. - Ifølge Itzeh. Nachr. nægtede medlemmerne af de kommunale højskoler i Gardin og medlemmerne af deputeretkollegiet i Husum at aflægge eden.
Schleswig, 29 Nov. Am Morgen des 27 d. wurden sämmtlichen Lehrern der Bürgerschulen in Schleswig von den Bürgermeister Jörgensen eröffnet dass er in höhern Auftrag ihnen den bezeichneten Eid abzufordern habe. Er brauche sie wohl nicht auf die Folgen der Verweigerung aufmerksam zu machen, wie er auch voraufsetze dass keiner in der unglücklichen Lage sich befinde den Eid zu verweigern. Auf die Frage ob den Lehrern nicht wie den andern Beamten eine Frist von drei Tagen gewährt werden könne, ward ihnen erwiedert dass diese Frist nur für die it der Ausführung dieser Anordnung beauftragten Beamten gestellt sey, und dass die Lehrer sofort zu unterzeichen hätten, welches denn aich geschah. - Am 28 d. waren sämmtliche Bauernvögte, Rechensmänner und Sandmänner auf die Hardesvoigteien zu gleichem Zweck geladen. Ein grosser Theil derselben hat aber den Eid verweigert, was bei mehreren die sofortige Entlassung von ihrer Function zur Folge gehabt haben soll. - Den Itzeh. Nachr. zufolge ist von den Mitgliedern der städtlichen Collehgien in Gardin, sowie von den Mitgliedern des Deputirtencollegiums in Husum, die Ableistung des Homagialeides verweigert worden.
(Allgemeine Zeitung. 1863 5. december 1863)
For mange slesvig-holstenere kunne det være et problem at sværge en ed til den nye konge Christian 9. Eden var tilsyneladende en fornyelse af den gamle til Frederik 7., hvori der udtrykkelig stod at Christian 9. var den retmæssige arvtager. Hvilket mange slesvig-holstenere satte spørgsmålstegn ved idet de betragtede Slesvig-Holsten som i personalunion med Danmark. Tyske aviser kunne endog beskrive Christian 9. som en "usurpator". Ved slutningen af november 1863 havde stort set alle gejstlige i Holsten vægret sig ved at aflægge hyldningseden, inklusive biskoppen. Halvdelen af højere domstole ligeledes. (Se fx "Allgemeine Kirchen-Zeitung, zugleich ein Archiv für die neueste Geschichte" nr. 97, 2. november 1863, s. 771-772).
Den danske konge var som forbundsfyrste i Holsten pligtig til ikke at krænke Holstens rettigheder. Det Tyske Forbund mente sig derfor berettigede til den 7. december 1863 at iværksætte eksekutionen. 6.000 tropper fra Sachsen og Hannover, med preussiske og østrigske tropper i reserve, gjorde sig klar hvis der kunne ventes dansk militær modstand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar