05 december 2021

Egernsund 17. Februar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Christian Friedrich Brandt: Egernsund. Scenen for nedenstående artikel. Nogenlunde her må pontonbroen være blevet ført over. Den omtalte vindmølle ses til højre. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

XII

Bericht
über die am 17. Februar 1864 
über den

Egernsund (Ekensund) geschlagene Pontonbrücke

Hierzu eine Skizze, Tafel IV.

Am 16. d. M. Nachmittags traf der Befehl des Königlichen General Commandos bei der Compagnie ein, am andern Morgen mit Tagesanbruch eine Brücke über den Egernsund (Ekensund) zu schlagen, welcher das Nübel-Noor mit dem Flensburger Hafen verbindet.

Die hier errichtete Brücke hat den Zweck, für die in das südliche Sundewitt vorgeschobenen Truppen der Brigade Canstein die Communication nach rückwärts herzustellen. 

Die Compagnie hatte bereits am 16. durch Ueberspannen eines schweren von einem Seeschiffe requirirten Taues über den Sund die Communication mittelst der Fähre wieder hergestellt und in den Abendstunden zwischen 6 und 8 Uhr zwei Bataillone des Insanterie-Regiments Nr. 60 übergesetzt.

Als die passendste Brückenstelle wurde die Fährstelle erkannt, woselbst bequeme Anfahrten an das Wasser vorhanden sind und der Sund am schmalsten ist. Derselbe hat hier, je nach dem wechselnden Wasserstande, welcher bei den verschiedenen Windrichtungen um 6 bis 8 Fuß differirt, eine Breite zwischen 440 bis 550 Fuß; das Profil des Sundes an dieser Stelle ist in der Skizze, Fig. 2 aus Taf. IV, für den Wasserstand am 17. d. M. gegeben. Die Strömung in demselben richtet sich nach dem Winde und dessen Stärke. Am Tage des Brückenschlages waren die Witterungs-Verhältnisse günstig.

Zum Bau standen die Pontonier-Compagnie des Westphälischen und Brandenburgischen Pionierbataillons zur Disposition. Um den Bau in Verbindung mit dem Anmarsch der Ponton-Colonne zu ermöglichen, waren auch die Mannschaften der 4. Compagnie des Brandenburgischen Pionier-Bataillons zur Arbeit gestellt. Die vorhandenen Arbeitskräfte betrugen: 

1. Comp. 7. Pion.-Bats. 3 Offiziere, 10 Unteroffiziere, 103 Mann, 
1.    ‘’   . 3. - ‘’       ‘’    3       ‘’        9          ‘’         ,   86   ‘’
4.     ‘’  - 3. - ‘’       ‘’    2       ‘’        8          ‘’         ,   82   ‘’
Summa                         8 Offiziere, 27 Unteroffiziere, 271 Mann.

Durch die Mannschaften der 1. Compagnie des 7. Pionier-Bataillons wurden die Tetentrupps sowie zum Theil das Depot, die Arbeiter-Reserve und ein Balkentrupp besetzt; durch diejenigen der 1. Compagnie des 3. Pionier-Bataillons die Abladetrupps und zum andern Theil das Depot und die Reserve.

Die 4. Compagnie des 3. Bataillons gab die Trupps der Folge. Die Mannschaften traten um 6 3/4 Uhr zur Arbeit an, um 7 1/4 Uhr begann die Anfahrt des 1. Hackets; um 8 1/4 Uhr konnte erst der fortschreitende Bau der Brücke beginnen, da bei dem eingetretenen weichen Wetter die Abfahrt aus den Wagen-Parks aus Schwierigkeiten und Hindernisse stieß. Um 9 1/4 Uhr war der Bau der Brücke beendigt und zum Uebergang der Truppen bereit. Von den beiden Ponton-Colonnen waren zur Anfahrt beim Brückenbau die 34 Hackets der Ponton-Colonne Nr. 7 und 16 mit eisernen Pontons beladene Hackets der Ponton-Colonne Nr. 3 bestimmt; das Abladen der 8 letzten Hackets unterblieb. Die fertige Brücke hatte eine Länge von 445"; es waren eingebaut worden 3 Bockstrecken (2 Böcke bei der Alnoerer Landbrücke, 1 Bock bei der Egernsunder) und 28 Pontons bei 14' Spannung.

Wegen des oft wechselnden und heftig auftretenden Windes und in Berücksichtigung der Wassertiefe wurde die Verankerung aus beiden Seiten gleich und derartig angeordnet, daß ein über das andere Ponton einen aus zwei Ankern gekoppelten Anker, welche in der Mitte des Sundes mit 400' langen Tauen angestochen wurden, erhielt. Zur Bewachung der vollendeten Brücke wurden 1 Offizier, 2 Unteroffiziere und 30 Mann Wache und Brückenmannschaft abgetheilt. Zum Schutze der Brücke waren am Tage vorher von der Belagerungs-Artillerie einige Batterien, mit gezogenen 12Udern armirt, erbaut. In der Nacht vom 17. aus den 18. d. M. erhob sich ein heftiger Nordwestwind, der gegen Morgen in Nordwind umschlug und der ein plötzliches Steigen des Wassers im Sunde um ppr, 6' in 3 Stunden veranlaßte.

Es wurden dadurch große Eisschollen gegen die Brücke herangeweht, mit deren Beseitigung die Brückenmannschaft während der Nacht beschäftigt war. Ebenso wurden die Landbrücken durch das steigende Wasser gehoben und die Anfahrten überschwemmt.

Um ein Bataillon des Füsilier-Regiments Nr. 35 mit der 4. Compagnie des Brandenburger Pionier-Bataillons, welche um 8 Uhr zu einer Recognoscirung über die Brücke vorgingen, überlassen zu können, wurden von der Brückenmannschaft in Vereinigung mit der übergehenden Pionier-Compagnie provisorische Landbrücken gebaut, und war der vollständige Umbau derselben diesseits um 9 Uhr Vormittags angeordnet worden.

C. Fjerdingstad: Pantserbatteriet "Rolf Krake" i Erfairen ved Egernsund Torsdagen d. 18. Febr. 1864. Beskudt fra Kysten af 4 fjendtlige Batterier trak det sig aldeles uskadt ud af Kampen, efter i 1½ Time at have skudt 68 Skud mod Broen ved Egernsund og sprængt et fjendtligt Batteri. Beskrivelsen af skaderne stemmer ikke helt overens med den engelske journalist Antonio Gallenga, der påstod han havde beset skaderne der var mere omfattende end først antaget, men var dog blevet repareret. Ifølge hans beretning kunne man fra skibet ikke se pontonbroen. Han skriver at skibet affyrede 72 skud, tyskerne 150. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Bereits gegen 8½ Uhr traf jedoch die Meldung ein, daß sich ein dänisches Panzerschiff in Sicht befinde und sich Egernsund nähere.

Es wurde sofort die Compagnie allarmirt, um die Landbrücke so schnell als möglich ordnungsmäßig wieder herzustellen. Die Batterien bei Alnoer hatten bereits das Feuer gegen die Panzer-Fregatte eröffnet, welches diese nicht erwiederte und sich in ihrer Annäherung an die Brückenstelle nicht stören ließ. Nachdem sie gegen 9 Uhr sich aus etwa 1200 Schritt genähert hatte, eröffnete sie ihr Feuer aus die Alnoerer Landbrücke, Trotz der in der Nähe einschlagenden Kugeln ließen die Mannschaften in ihrer Arbeit sich nicht stören. Nachdem die Panzer-Fregatte (nach den eingezogenen Erkundigungen der Rolf-Krake mit 2 Monitor-Thürmen versehen) 4 Schuß aus die Brücke abgegeben hatte, zog sie sich etwas zurück und begann den Geschützkamps mit den Batterien, welcher etwa 1½ Stunde andauerte; sodann warf sie nochmals, nachdem sie eine kleine Drehung in ihrer Ausstellung vorgenommen hatte, über das hoch gelegene Terrain der Egernsunder Windmühle mehrere Granaten nach der Brücke, welche indeß zu hoch gingen und in das Wasser einschlugen, und zog sich, ohne den geringsten Schaden zugefügt zu haben, aus dem Kampfe zurück.

Die Arbeiten an der Brücke wurden durch die Pioniere der Compagnie während des ganzen Gefechtes ununterbrochen fortgesetzt, und war zu Ende desselben die Verlängerung der Landbrücke aus dem Egernsunder Ufer beendigt; dann übernahm die Pontonier-Compagnie des 3. Bataillons den Umbau der Alnoerer Landbrücke und war um Mittag die Brücke wieder völlig hergestellt. Sie hatte nunmehr eine Länge von 546 Fuß und bestand aus 5 Bock, und 32 Pontonstrecken.

( Archiv für die Offiziere der Königlich Preußischen Artillerie- und Ingenieur-Corps, Bind 55 s. 277-280)



Rapport
den 17. februar 1864
om
Egernsund (Ekensund) pontonbro

Den 16. i denne måned om eftermiddagen nåede ordren fra Den Kongelige Generalkommando kompagniet om næste morgen ved daggry at bygge en bro over Egernsund (Ekensund), som forbinder Nybølnor med Flensborg havn.

Formålet med at bygge broen var at sørge for kommunikation bagud for tropperne fra Canstein Brigaden der rykkede ind i det sydlige Sundeved.

Kompagniet havde allerede den 16. genoprettet forbindelsen med færge ved at strække et tungt tov, rekvireret fra et søgående fartøj, over sundet, og havde i aftentimerne mellem klokken 6 og 8 færget to bataljoner af Infanteriregiment Nr. 60 over.

Færgeoverfarten viste sig at være den bedst egnede broplacering, hvor der er bekvem adgang til vandet, og sundets smalleste sted. Her har det en bredde på mellem 440 og 550 fod, afhængig af den skiftende vandstand, som afviger med 6 til 8 fod afhængig af vindretningen; sundets profil på dette tidspunkt er vist på skitsen, fig. 2 fra plade IV, for vandstanden den 17. d. m. Strømmen i den afhænger af vinden og dens styrke. Den dag broen blev bygget, var vejrforholdene gunstige.

Pontonkompagniet fra de Westfalske og Brandenburgske Pionerbataljoner stod til rådighed for byggeriet. For at lette konstruktionen i forbindelse med ankomsten af ​​pontonsøjlen blev mændene fra 4. kompagni af Brandenburger Pionerbataljon også sat i arbejde. Den ledige arbejdsstyrke var:

1. Comp. 7. Pion.-Bats. 3 Officereer, 10 underofficerer, 103 Mand, 

1.    ‘’   . 3. - ‘’       ‘’    3       ‘’        9          ‘’         ,   86   ‘’

4.     ‘’  - 3. - ‘’       ‘’    2       ‘’        8          ‘’         ,   82   ‘’

Summa                         8 Offiziere, 27 Unteroffiziere, 271 Mann.

Mændene fra 1. kompagni af 7. pionerbataljon bemandede vagttropperne samt en del af depotet, arbejderreserven og selve troppen; af de af 1. kompagni af 3. pionerbataljon, losningstropperne og den anden del, remisen og reserven.

4. kompagni af 3. bataljon gav tropperne opbakning. Holdene begyndte at arbejde kl. 6:35, og 1. pram begyndte sin rejse kl. 7:15. Byggeriet af broen kunne først begynde klokken 8.15, da det fugtige vejr gjorde kørsel fra vognparkerne vanskelig. Klokken 9:15 var konstruktionen af ​​broen afsluttet, og tropperne var klar til at krydse. Af de to pontonsøjler var de 34 pramme af pontonsøjle nr. 7 og 16 pramme lastet med jernpontoner af pontonsøjle nr. 3 beregnet til adgang under brobygning; aflæsningen af ​​de sidste 8 pramme blev udeladt. Den færdige bro havde en længde på 445"; 3 bukkesektioner blev installeret (2 bukke ved Alnor Landbro, 1 bukke ved Egernsundbro og 28 pontoner med en spænding på 14'.

På grund af de ofte skiftende og voldsomme vinde og under hensyntagen til vanddybden var forankringen indrettet ens på begge sider og sådan, at den ene ponton over den anden forankrede et anker af to ankre, som var gennemboret i midten af lyden med 400' lange reb. Til at bevogte den færdige bro blev der afsat 1 officer, 2 underofficerer og 30 mand vagt og bromandskab. For at beskytte broen var flere batterier blevet bygget dagen før og bevæbnet med riflede 12-løbs kanoner . Om natten den 17. og 18. M. var der en kraftig nordvestenvind, som om morgenen skiftede til nordenvind og forårsagede en pludselig stigning i vandet i sundet med ppr, 6' på 3 timer.

Det resulterede i at store isklumper blev blæst mod broen, som bromandskabet havde travlt med at fjerne i løbet af natten. Ligeledes blev landbroerne løftet af det stigende vand, og tilløbene blev oversvømmet.

For at kunne overføre en bataljon af geværregiment nr. 35 med 4. kompagni af Brandenburger Pionerbataljon, der klokken 8 skulle krydse broen til rekognoscering, havde bromandskabet i forbindelse med overfarten bygget provisoriske landbroer, og den fuldstændige genopbygning af disse på denne side var blevet beordret ved 9-tiden om morgenen, men omkring klokken 8.30 kom meldingen om, at en dansk jernbeklædning var i sigte og nærmede sig Egernsund.

Kompagniet blev straks alarmeret for at genoprette landbroen til normal drift så hurtigt som muligt. Batterierne ved Alnor havde allerede åbnet ild mod panserfregatten, som ikke besvarede ilden og ikke lod sig forstyrre i sin sejlads mod brostedet. Efter at have nærmet sig fra omkring 1200 skridt affyrede panserfregatten 4 skud fra broen mod Alnorbroen (ifølge oplysningerne var Rolf Krake udstyret med to monitortårne). Så trak den sig lidt tilbage og begyndte skudkampen med batterierne, som varede omkring 1½ time; Derefter kastede den, efter at have foretaget et lille sving i sin stilling, adskillige granater over Egernsunds vindmølles høje terræn mod broen, som dog gik for højt og ramte vandet og trak sig tilbage uden at forvolde den mindste skade.

Arbejdet med broen fortsattes uafbrudt af kompagniets pionerer gennem hele slaget, og ved dets afslutning blev landbroens forlængelse fra Egernsundskysten fuldført; Derefter overtog 3. bataljons pontonkompagni genopbygningen af ​​Alnor-landbroen og ved middagstid var broen fuldstændig restaureret. Den havde nu en længde på 546 fod og bestod af 5 bukke og 32 pontonsektioner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar