Oversættelse af tysk artikel, original, se nedenfor:
Flensborg, 13. februar. I går blev der ved begravelsen af de krigere der faldt i nærheden af Oeversee eller senere døde her af deres sår, først holdt en tysk tale. Da pastor Graa, et af den lokale danske propagandas mest hensynsløse redskaber, talte op for at holde en begravelsestale på dansk, forlod flertallet af de fremmødte kirkegården. - I går mødte en deputation af tyske borgere fra Flensborg op med feltmarskalløjtnant v. Gablenz, for at takke ham for de tjenester, de østrigske tropper ydede ved befrielsen fra det danske åg. Hr. v. Gablenz udtrykte håb om, at den allierede hær fortsat ville blive behandlet med tillid.
Flensburg, 13. Febr. Bei der Beerdigung der bei Oeversee gefallenen oder später hieselbst an ihren Wunden verstorbenen Krieger wurde gestern zuerst eine deutsche Rede gehalten. Als dann Pastor Graa, eines der verrusensten Werkzeuge der hiesingen Danisirungs-Propaganda das Wort ergriff, um eine dänische Leichenrede zu halten, verliess der grosste Theil der Anwesenden den Kirchhof. - Gestern erschien eine Deputation deutscher Bürger von Flensburg bei dem Feldmarschalllieutenant v. Gablenz, um demselben für die Dienste zu danken, welche die österreichischen Truppen bei der Befreiung vom dänischen Joche geleistet. Hr. v. Gablenz sprach die Hoffnung aus, dass man auch ferner der allierten Armee vertrauensvoll entgegen komme werde.
(Regensburger Morgenblatt 19. februar 1864).
Den 19. februar 1864 ophævedes forbuddet af 6. maj 1854 mod at privatpersoner anvendte faner og flag, undtagen dannebrog, ligeledes forbuddet af 9. februar 1851 mod at bære slesvig-holstenske hæderstegn, kokarder mm.
- (B. T.) I Læk begyndte Tumulterne med, at en Læge, ledsaget af en Flok Gadedrenge, begav sig op i Kirketaarnet og hængte den slesvigholsteenske Fane ud derfra. Akten endte med Afsyngelsen af de tre første Vers af "Schleswig-Holstein meerumschlungen", ved hvilken Lejlighed Hr. Doktoren fungerede som Forsanger og var saa bevæget over det Gribende i Situationen, at Taarerne uafbrudt løb ham ned af Kinderne. Pøbelen samlede sig derefter, anført af Godsejer Funcke til Fresenhavn (der ligger i Læk Sogn), og vilde "slaae Arme og Been istykker" paa Stedets eneste Præst, Pastor Riis Lowson. Det lykkedes imidlertid denne at undslippe og i flere Timer at holde sig skjult i et en af Naboerne tilhørende Udhuus, hvorpaa han tilsidst slap ud af Byen uden at blive opdaget. Hele Natten stormede man nu hans Huus, og tidlig om Morgenen maatte hans Kone med tre smaa Børn flygte ud i Sneen uden at kunne faae Tid til at faae sig eller Børnene fuldstændig paaklædt. Den anden Præst, Pastor Jacobsen, samt Herredsfoged Willemoes og Thingskriver Holm besluttede ikkedestomindre at forsøge at blive. Den følgende Dag var det "dansk Søndag" og Pastor Jacobsen skulde prædike. Før Gudstjenesten havde han to Ligbegjængelser at forrette, og han skulde egenlig have udført Jordpåkastelsen paa Dansk, men gjorde det imidlertid paa Tydsk af Hensyn til den ophidsede Stemning. Størstedelen af Ligfølget begav sig nu over i Kroen for at svire, og da der i Kirken kun var en Kone og tre Drenge, besluttede Præsten ingen Gudstjeneste at holde for ikke at udsætte sig for, at allerede halvt berusede Mennester skulde komme over fra Kroen og gjøre Skandaler i Kirken. Noget længere hen paa Formiddagen samlede Menneskemassen sig imidlertid igjen, anført af Hr. Funcke, og forlangte, at Embedsmændene skulde reise. Da Skaren kom til Pastor Jacobsens Huus og forlangte, at han skulde lukke op, da de vilde tale med ham, gik han ned til dem og gjorde opmærksom paa, at hans Huus ikke var stort nok til at rumme saa Mange. "Det behøves heller ikke", svarede Funcke, der imidlertid med 3 Bønder var kommen ind i Forstuen, "Wir sind genug". Pastor Jacobsen bød dem nu med op og spurgte, hvad Herrerne ønskede, samt "om de ikke vilde ryge en Cigar". De 3 Bønder, der i det Hele faae noget flaue ud over Stillingen, tog imod Cigaren; Funcke derimod, der var heelt behængt med slesvigholsteenske Sløjfer, lagde Haanden paa Hjertet og forlangte i en pathetist Tone, at Jacobsen skulde "reise imod Nord". Efter en længere Underhandling fik denne imidlertid 12 Timers Frist og reiste derfor først næste Morgen ganske tidlig i Forening med Herredsfogden og Thingskriveren, der havde faaet samme Paalæg. Om Natten havde der imidlertid været 2 Bønder hos Præsten og bedet ham fra endeel Bønder, der havde holdt Forsamling i Kroen, om at blive. Han var villig dertil, naar de vilde oprette en Sikkerhedsvagt til Beskyttelse for hans Person. Det turde de imidlertid ikke "for de Andre."
I Tønder spillede ogsaa en af Lægerne en Hovedrolle ved Optøierne. Hans Kone stod i sin Gadedør og morede sig med at hidse en stor Hund paa de forbigaaende Danske. En Deel Udsendinge fra Hamborg stod paa Gadehjørnerne og udtalte følgende Parole til de Forbigaaende: "Erbebung für den Herzog". Da de imidlertid ikke kjendte noget tit Personer eller Forhold i Byen, tog de ofte feil og gav Parolen ogsaa til forbigaaende danske Embedsmænd, Amtmanden i Tønder, Grev Brockenhus-Schack skal være vendt tilbage til Byen, efterat denne er bleven besat af Fjenden. - I Læk har man til Herredsfoged istedetfor den bortjagede Willemoes valgt en i Byen boende Advokat Hr. Stoltz.
(Dagbladet (København 19. februar 1864)
Andreas Christian Riis-Lowson (1827-1896) meldte sig som frivillig i Treårskrigen, men blev i stedet syg af tyfus. Kapellan i Emmerlev (Tønder) januar 1857, 2. kompastor i Læk (Leck) maj 1858. Rigsdagsmand pastor J. C . Zahle sagde at ministeriet Zahle sendte de mest stivnakkede embedsmænd til de nationalt blandede distrikter, og Riis-Lowson levede op til det. Han agiterede ivrigt for danskheden og var derfor ikke vellidt blandt de tysksindede. Han blev officielt entlediget 28. oktober 1864. En kort periode (1865-66) var han i politik (Højre). Han stiftede herefter Brørup Højskole 1869 (nedlagt 1874) som modvægt mod Ludvig Schrøders Askovskole. Fra 1872 til sin død 1896 var han tilknyttet Thisted Amt. Pastor Riis Lowson skulle senere blive omtalt i de såkaldte sortbøger over danskernes misgerninger i Slesvig. De kan findes på internettet på tysk. Jeg har valgt at bruge ham som eksempel på en "case" fra dette værk:
--- Riis-Lowson gjorde sig meget hurtigt mere upopulær end sin værdige forgænger gennem sin virksomhed for danskheden. Især reducerede han undervisningen i tysk til fire timer om ugen i Læk, selvom ligestillingen mellem det tyske og det danske sprog blev anerkendt af den danske regering selv; desuden blev der givet ordre til læreren om kun at tale dansk til børnene, selv i de fire timers tyskundervisning.
Pastor Riis-Lowson nød ikke mere personlig integritet end sin forgænger. I det mindste uforenelig med åndelig værdighed forekommer det os at drive en rentabel detailhandel med tran som han forstod at levere til de små mennesker i sit samfund billigere end for andre der havde ret til sådanne handler. Selvfølgelig lykkedes det hurtigt for disse misundelige konkurrenter at få ham til at opgive den fordelagtige sideforretning igen. Riis-Lowson blev ikke mindre berygtet for sin påtrængende adfærd over for en dame fra Løgum på en tur i en postvogn fra Læk til Tønder. Ved denne Lejlighed havde han udgivet sig for at være en landmand ved navn Freitag fra Læk, hvilket navn den værdige præst senere almindeligvis blev anvendt i folkesproget --; han havde sagt, at han havde villet lede efter en brud i Tønder, dog uden held, havde gemt sin vielsesring og bedt fruen om at tage til Læk med ham. Siden sagen blev kendt gennem fruens historier, fulgte en indkaldelse til kirkens besøgskontor, og nu forsøgte præsten at sætte en stopper for den irriterende sladder ved at anlægge nævningeting mod fruen, og samtidig retfærdiggøre sig over for kirkevisitationskontoret, men han var utilfreds med at hans klage blev afvist i anden instans af den højere appelret. Ud fra sagsakterne som findes i herredsfogedet ved Læk, kan det bevises, om ikke direkte skyld, i hvert fald en for en præst gennemgribende upassende adfærd som ligger til grund for denne afgørelse fra Højesteret. *)
Ligesom Clemmensen forstod Riis-Lowson også at udnytte menigheden i egen interesse, han gennemtvang en ordre fra kirkens visitatorium (bestående af fogeden grev Reventlow, senere kurator for Kiel Universitet og provst Tiedemann), at Clemmensen allerede havde fået menighed om at bygge en bolig for forpagteren af de pastoratsjorde, der som følge heraf var mere fordelagtige at forpagte.
- - -
Riis-Lowsons prædikener er ikke særlig roste, de var ofte af en sådan karakter, at tilhørerne forlod kirken. Hvis nogle sognebørn, efter hjertets behov, gik i kirke uden at tage hensyn til den upopulære præsts personlighed, vendte de skuffede hjem, utilfredse, ofte dybt såret i deres følelser. Prædikenerne juledag og nytårsdag var helt igennem politiske: R.-L. hævder, at "der er mange hedninger i Afrika og andre steder i verden, men de dårligste, værste og mest fordærvede mennesker boede i sognet Læk, fordi de nærede dårlige følelser (dvs. dårlig politik) og førte en fordærvet adfærd i almindelighed. Men himlens hævn vil ikke udeblive, menigheden vil klare sig værre end Sodoma og Gomorra engang gjorde." Ingen tilhører var i tvivl om at det egentlige formål med prædikenen var at overtale menigheden til at ændre sin politiske holdning; en del der fik det svært, såret i hjertet, forlod før præsten var færdig kirken, som de var gået ind i for at høre Guds ord, ikke politik."
Efter den pludselige vending, som fulgte efter den allierede hærs indtog i Slesvig, forlod pastor Riis-Lowson Læk i nattens mulm og mørke af frygt for at han skulle blive stillet til ansvar. Da han flygtede, tog han det danske skolebibliotek med sig; det kunne være vigtigt for ham at fjerne i det mindste dette ene tydelige bevis på hans bestræbelser på at fordanske. For nylig forsøgte denne herre som agitator i spidsen for en rå skare at forstyrre forsamlingen af mænd fra Nordslesvig ved Bøghoved, men han veg tilbage for forsamlingens værdige holdning og de forholdsregler der blev truffet for at beskytte den (nr. 38 a u. annonce nr. 47).
--- Riis-Lovesen hat sich durch seine Wirksamkeit in dänischem Sinne bald genug nicht minder unbeliebt zu machen gewusst, als sein würdiger Vorgänger. So wurde namentlich durch ihn in Leck, obschon die Parität der deutschen und dänischen Sprache selbst von der dänischen Regierung anerkannt war, der Unterricht im Deutschen auf vier Stunden wöchentlich reducirt; dazu ward dem Lehrer der Befehl ertheilt, mit den Kindern nur dänisch zu reden, sogar in den vier für den Unterricht im Deutschen bestimmten Stunden.
Persönlicher Unbescholtenheit erfreute sich Pastor Riis-Lovesen so wenig wie sein Vorgänger. Zu mindesten unvereinbar mit geistlicher Würde erscheint uns der Betrieb eines gewinnreichen Detailhandels mit Leberthran, den er kleinen Leuten seiner Gemeinde billiger als andere, zu solchem Handel Berechtigte zu liefern wusste. Freilich wussten es diese neidischen Concurrenten bald dahin zu bringen, dass er das vortheilhafte Nebengeschäft wieder aufgeben musste. Nicht minder berüchtigt wurde Riis-Lovesen durch sein zudringliches Benehmen gegen eine Dame aus Lügum auf einer Fahrt im Postwagen von Leck nach Tondern. Er hatte bei dieser Gelegenheit sich für einen Landmann Namens Freitag aus Leck ausgegeben welchen Namen der würdige Pastor seitdem im Volksmunde allgemein führte --; er hatte geäussert, dass er sich, freilich ohne Erfolg, in Tondern eine Braut habe suchen wollen, hatte seinen Trauring versteckt und die Dame gebeten, als die Seinige mit nach Leck zu fahren. Da durch die Erzählungen der Dame die Sache ruchbar wurde, erfolgte eine Denunciation beim Kirchenvisitatorium und nun versuchte der Pastor durch eine Injurienklage gegen die Dame, dem ärgerlichen Gerede ein Ende zu machen, und zugleich dem Kirchenvisitatorium gegenüber sich zu rechtfertigen, ward jedoch mit seiner Klage in zweiter Instanz vom Oberappellationsgericht abgewiesen. Aus den Acten, welche in der Hardesvogtei zu Leck zu finden sind, wird sich, wenn auch gerade keine directe Schuld, so doch ein für einen Geistlichen durchaus unziemliches Betragen nachweisen lassen, worauf dieser Bescheid des Oberappellationsgerichts sich begründet. *)
Wie Clemmensen hat auch Riis-Lovesen die Gemeinde in seinem Interesse auszubeuten gewusst, er erzwang, indem er einen bereits von Clemmensen erwirkten Befehl des Kirchen visitatoriums (bestehend aus dem Amtmann Grafen Reventlow, nachmaligem Curator der Universität Kiel und Probst Tiedemann) geltend machte, von der Gemeinde den Bau einer Wohnung für den Pächter der Pastoratsländereien, welche in Folge davon vortheilhafter zu verpachten waren.
--
Die Predigten Riis-Lovesen's werden nicht sonderlich gerühmt, sie waren nicht selten der Art, dass die Zuhörer die Kirche verliessen. Wenn auch bisweilen Gemeindemitglieder, dem Bedürfniss des Herzens folgend, von der Persönlichkeit des unbeliebten Geistlichen absehend zur Kirche gingen: sie kehrten getäuscht, unbefriedigt, oft tief in ihrem Gefühle verletzt, nach Hause zurück. Die Predigten am Weihnachtstage und Neujahrstage waren durchaus politisch: unter Drohen und Poltern hat R.-L. behauptet, „es gebe viele Heiden in Africa und auch sonst in der Welt, aber die schlechtesten, schlimmsten und verdorbensten Menschen wohnten im Kirchspiel Leck, weil sie überhaupt schlechte Gesinnungen (d. h. schlechte politische) hegten und einen verderbten Wandel führten. Aber die Rache des Himmels werde nicht ausbleiben, es werde der Gemeinde schlimmer ergehen, als einst Sodom und Gomorrha." Kein Hörer zweifelte, dass der eigentliche Zweck der Predigt der war, die Gemeinde zu einer politischen Meinungsänderung zu bewegen; nicht wenige haben, schwer im Herzen beleidigt, bevor der Pastor zu Ende war, die Kirche, welche sie betreten hatten, um das Wort Gottes, nicht um Politik zu hören," verlassen.
Nach dem plötzlichen Umschwung, welcher dem Einrücken der alliirten Armee in Schleswig folgte, verliess der Pastor Riis-Lovesen Leck bei Nacht und Nebel, er mochte befürchten, dass man ihn zur Verantwortung ziehen werde. Bei seiner Flucht nahm er die dänische Schulbibliothek mit sich, es mochte ihm darauf ankommen, wenigstens diesen einen deutlichen Beweis seiner Danisirungsbestrebungen zu beseitigen. In neuester Zeit hat dieser Ehrenmann als Agitator an der Spitze eines rohen Haufens die Versammlung nordschleswigscher Männer zu Böghoved zu stören versucht, doch ist er vor der würdigen Haltung der Versammlung und vor den zu ihrem Schutz getroffenen Vorkehrungen scheu zurückgewichen (No. 38 a u. ad No. 47).
(Schwarzbuch über die Dänische Missregierung im Herzogthum Schleswig ..., Bind 1, s. 7-11)
I 1946 kom der igen en dansk skole, Læk Danske Skole (med omkring 275 elever) ud af en befolkning på ca. 7.700 personer. Undervisning startede allerede i 1923 i en tilbygning til en hedegård.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar