Den 26. juni 1864 overtog generalløjtnant v. Falckenstein forvaltning og beskatning af Jylland. Han fik civilkommissærer til rådighed. Nogle dage derefter skiftede indholdet i fx Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende karakter, og indeholdt nu ikke længere beskrivelser af lokale forhold.
Fra Middelfart hedder det i Byens Avis for 27de Juni, der først ankom hertil idag: Vaabenhvilene Udløb og Fjendlighedernes Gjenudbrud og den heraf følgende Frygt for, at Touren til at bombarderes nu er kommet til Middelfart, har i de foregaaende tre Dage fremkaldt et stærkt Røre heri Byen, idet Folk ere flyttede efter en storartet Maalestok. Vi finde det ganske naturligt, at Enhver efter Evne har sørget for at flytte alt værdifuldt og mindre nødvendigt Bohave o s. v. bort. Og dog kunne vi ikke rigtig gjøre os fortrolige med den Tanke, at Byen skulde blive Gjenstand for et ligefremt Bombardement. Men ikke desmindre har Frygten sin fulde Berettigelse i Fjendens af Erfaring bekjendte Hensynsløshed samt i hans ligeledes bekjendte Bestræbelser efter at foretage Noget, hvorved han troer at kunne gjøre Befolkningen "mør". I afvigte Nat er der pludselig fremstaaet flere Forskandsninger, saaledes en for otte Stykker Skyts til Beskydning af Odense-Veien. Saadanne Anlæg ere jo meget velskikkede til at indgyde Private Respect, og det undlader ei heller sin Virkning." Særlig beklages det meget, at Gjæstgiveren er flygtet med Gjæstgivergaardens kvindelige Besætning, saaledes at man kun kan faae et Franskbrød, lidt Smør og en Kop Kaffe. Dette Savn opfordrer Bladet til at afhjælpe ved overordentlige Midler.
(Fyens Stiftstidende 1. juli 1864).
I Tirsdags og Onsdags er, efter Nykjøbing Av., med Dampskibet "Aalborg" foretaget "en Expedition" langs med Fuur og Sallingkysten for at ødelægge alle derliggende Fiskerbaade. Det gjør os meget ondt for de vedk. Eiere, som, foruden at være satte ud af Næring, sædvanligt ere uformuende Folk. Vi vide heller ikke, hvorfor man ikke, istedetfor at ødelægge Baadene, har kunnet for Eiernes Udgift hellere bringe dem indtil videre over paa Nordsiden og gjøre dem uanvendelige for Fjenden. Den anførte Ødelæggelse, skriver forøvrigt Avisen, vilde vedk. Eiere "kunne have undgaaet, saafremt de ikke havde været det dem givne Paabud at bringe deres Baade over til Mors, overhørig, idet de ved at efterkomme Samme vilde enten have i sin Tid erholdt Baadene tilbage eller ogsaa fuld Erstatning derfor".
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 2. juli 1864).
Oversættelse af tysk artikel - se original nedenfor:
Altona, 1. juli. I morges klokken 10 ankom den første afdeling af danske fanger fra øen Als, omkring 700 mand, med særtog; kort efter middag fulgte yderligere to tog med fanger, blandt dem officererne og generalstaben eller i det mindste størstedelen af dem; vores tidligere politimester hr. v. Willemoes-Suhm, der efter at være blevet afskediget af forbundskommissærerne, på trods af at han ejede en ikke ubetydelig formue, sluttede sig til den danske hær. Alle de andre slesvigske fanger blev løsladt i Slesvig; i mellemtiden transporteres også den største del af dem hertil, hvorfra de går dels til holstenske steder, hvor mange er gifte, dels tilbage til Slesvig. Den lokale offentligheds deltagelse i disse fangetransporter er ekstraordinært stor: Masser af mennesker strømmer til stationen af meget forskellige årsager. Der er mange, der gerne vil se eller hilse på bekendte; slesvigske kvinder venter på deres mænd; de fleste af dem var dog drevet af en vis, anderledes lyst til med egne øjne at se de ankommende soldaters tragiske skæbne for den stat, de tilhørte. Slesvigerne havde straks, vistnok allerede i Flensborg, sat den slesvig-holstenske kokarde på; så de marcherede sammen med danskerne, som bar danske kokarder. I Hamborg er sidstnævnte midlertidigt indkvarteret på bestemte kroer, og ved ufarlige at træde ud på altanerne og foran døren, vækker de ligesom efter kampen ved Dybbøl nysgerrigheden hos den lige så harmløse og til tider melankolske offentlighed. Mange tror, at Danmark nu vil opgive kampen ...
Altona, 1 Jul. Heute Morgens um 10 Uhr kam bier die erste Abtheilung dänischer Gefangenen von der Insel Alsen, gegen 700 Mann, mit Sonderzug an; kurz nach Mittag folgten noch zwei Züge mit Gefangenen, unter ihnen auch die Officiere und der Generalstab, oder wenigstens der grössere Theil desselben; zu den Officieren soll auch unser früherer Polizeimeister Hr. v. Willemoes-Suhm gehören, der, nachdem er von den Bundescommissären verabschiedet war, ungeachtet er ein nicht unbedeutendes Vermögen besitzt, in die dänische Armee eintrat. Die sämmtlichen mitgefangenen Schleswiger sind in Schleswig entlassen worden; indessen ist der grösste Theil derselben mit hieher tranportirt, von wo sie theils nach holsteinischen Orten, wo viele als verheirathete Leute anfässig sind, theils zurück nach Schleswig abgehen. Die Theilnahme des hiesigen Publicums bei diesen Gefangenentransporten ist eine ausserordentlich grosse: Massen von Menschen strömen aus sehr verschiedenen Gründen nach dem Bahnhof. Da gibt es viele welche Bekannte sehen oder begrüssen wollen; Frauen von Schleswigern erwartet ihre Männer; die meisten aber triebt ein gewisses verschieden geartetes Verlangen in den ankommenden Soldaten das tragische Schicksal des Staats mit Augen zu schauen dem sie angehören. Den Schleswigern hatte man sogleich, wahrscheinlich schon in Flensburg, die schleswig-holsteinische Cocarde angesteckt; so marschirten sie neben den mit dänischer Cocarde versehenden Dänen. In Hamburg sind die letztern einstweilen wider in gewissen Gasthäusern untergebracht, und erregen, indem sie harmlos auf die Balcone und vor die Rhüre treten, gerade so, wie nach dem Kampf bei Düppel, die Neugier des eben so harmlosen und zum Theil wehmüthing theilnemenden Publicums. Viele glauben dass Dänemark jetzt den Kampf aufgeben werde ...
(Allgemeine Zeitung 4. juli 1864)
Ifølge denne tegning fra "Über Land und Meer" februar 1865 skal det have gået festligt til efter at østrigerne havde befriet Vesterhavsøerne. Underteksten lyder: "Oesterreichische Jäger in einer Schenke von Wyk auf Föhr. (tegning: O. Fikenfischer)
I Sundeved er foretaget omfattende Arrestationer i Anledning af de gjenudbrudte Fjendtligheder. Godsinsp. Thayssen paa Sandbjerg og Gjæstg. Poulsen i Satrup ere satte under militair Bevogtning i deres Hjem. Under militair Eskorte transporterede til Flensborg ere: Skriver Lorenzen, Kjøbmand Detlefsen, Farver Jørgensen, Dr. V. Vedel, Degn Olsen og Gjæstg. Lorenzen, Alle fra Graasteen. Desuden har Fjenden i det øvrige Sundeved arresteret en Mængde, deriblandt alene fra Egernsund og Broager 10 til 11 (Huusfoged Bülow, Sognefoged Tychsen, flere Skippere, Møller Jepsen fra Sandberg, Pastor Feilberg, Stænderpeduteret Cancellir. Jepsen, Sognefoged Clausen osv.). Til Amtmand Heltzens Eftermand skal Kherre. Wardenburg (under forrige Oprør Amtsfuldmægtig i Haderslev og Herredsfoged i Toftlund) være udseet. Det bebudes tillige, at de nordslesvigske Præster nu ville blive afsatte en masse.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. juli 1864).
Oversættelse af tysk artikel om Als. Original under oversættelsen.
Fra Augustenborg den 1. juli skrev de til "AN" om stemningen på Als: Efter at have afsluttet min beretning fra i går, finder jeg mere og mere jubel over hele øen over befrielsen fra danskernes tryk, selvom der også findes, hvad naturligt er, en del dansksindede især blandt embedsmændene og indvandrede. Embedsmændene er her stadig, men militæret er væk bortset fra nogle få, som stadig findes i kornmarkerne og laderne. Her i Augustenburg som i Sønderborg synger man "Slesvig-Holsten"; Derudover løber der også en del danske soldater rundt her, men dem tager preusserne slet ikke hensyn til, for man har nok fanger, og de herrer der er blevet tilbage, må snart lade sig tage til fange når sulten sætter ind. Der er masser af slesvig-holstenske flag og den tyske stemning er umiskendelig, modsat danske påstande.
Aus Augustenborg, den 1. Juli, schreibt man über die Stimmung auf Alsen dem "A. N.": Meinen gestigen Bericht vervollständidigend, finde ich mehr und mehr auf der ganzen Insel nur einen Jubel über die Befreiung von dem Druck der Dänen, wenn es auch, wie nur natürlich, auch Dänischgesinnte, namentlich unter den Beamten und Eingewanderten, in ziemlicher Zahl giebt. Die Beamten sind alle noch hier, dagegen das Militär fort bis auf einige, die noch in den Kornfeldern und Scheunen gefunden werden. Hier in Augustenburg wie in Sonderburg singt man "Schleswig-Holstein"; ausserdem laufen auch hier eine Menge Dänische Soldaten herum, die man Preussischerseits aber gar nicht berücksichtigt, weil man der Gefangenen genug hat und die zurückbliebenen Herren sich früh genug selbst gefangen geben müssen, wenn der Hunger sie antritt. Schleswig-Holsteinische Flaggen im Menge und die Deutsche Gesinnung unzweilelhaft, im Gegensatz zu den Dänischen Behauptungen.
(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 5. juli 1864)
Ved afstemningen 1920, var der tysk flertal i Sønderborg, men på resten af Als stemtes dansk med meget stort flertal, mindst 85 %.
Af et Brev fra Bogense, den 2den Juli. (B. T.) Det er nok allerede blevet omtalt, at en Arbejdskolonne, bestaaende af 15 Mand Slesvigere, forleden Nat gjorde et Forsøg paa at flygte fra Borringvig i to Baade. Dampkanonbaaden "Schrødersee" opdagede denne Flugt, men var ikke heldig nok til at paagribe mere end den ene af Baadene med 10 Mand; den anden med 5 Mand blev oversejlet. Rygtet lægger til, at Mandskabet druknede. - Man har spurgt mig, hvem den Mand er, der lodsede de to fjendtlige Transport-Dampskibe igjennem Beltet ind i Koldingfjord; han skal være barnefødt i Frederits. Under daværende Kronprinds Frederiks Ophold i Byen forærede Hs. kgl. Høihed ham en smuk lille Jagt, fordi han assisterede ham og var den stadige Ledsager paa alle Prindsens Seiltoure. Frederik den
Syvende er død, hans Velgjerninger ere her faldne i god Jord.
Nede ved Snoghøi synes Alt at hvile i den dybeste Ro. Østerrigerne lade ikke til at tænke paa nogen Overgang, men den samme Formodning havde vi da rigtignok om Preusserne, Dagen førend de satte Foden paa Als. En enkelt og renlig Post sees hist og her at vandre tankefuldt og langsomt omkring paa Kysten langs med Stranden mellem Lyngsodde og Snoghøi. I hele denne Strækning seer man fra det høiere liggende Fyensland kun en eneste Skandse med sex Skydeskaar. Jeg var dernede igaar og tog Alt i Øiesyn. Indbyggerne i Middelfart, som i Begyndelsen havde saa travlt med at rømme bort, synes at have forvundet den første Skræk ; de flytte ikke længer i saa stort et Antal.
(Fyens Stiftstidende 5. juli 1864).
Kanonbåden Schrødersee blev taget i brug i 1860. I 1864 gjorde den tjeneste i Lillebælt (fra 18. marts) og Vejle Fjord. 1885-1894 blev den brugt som opmålingsfartøj. Det var opkaldt efter kaptajn Johan Christian Schrødersee, der faldt i slaget på Reden i 1801.
Ødelæggelsen af Baadene paa Fuur. Under "Forlangt Indrykkelse" skriver Hr. P. Henrichsen paa Fuur i "Morsø Av.": "Den paniske Skræk, der synes ai have grebet det jydske Corps, har blandt andre synderlige Bestemmelser fra Krigsbestyrelsens Side heroppe i disse Dage, yttret sig i en særegen Retning, idet at Commandoen i Nykjøbing har fundet sig foranlediget til at ødelægge alle Limfjordens Baade, velsagtens tor, at Fjenden, der forresten er mange Mile borte, ikke skal gjøre Landgang paa Morsø og forstyrre Commandanten. - Den samme Forstyrrelse. der siges at have hersket i den ærede Krigsbestyrelse hele Tiden, har ogsaa her viist sig: Den 27de Juni kom en Ordre fra Capitain Techt til Fuur Sognefoged, at han under Fortabelse "af Liv og Gods" skulde skaffe alle Øens Baade til Morsø - Noget der ikke kunde skee paa een Dag. Den 28de kom en ny Ordre, der befalede, at Øens Baade skulde bringes til Øens Nordside, og de stakkels Fiskere troede da, at de kunde fortsætte Fiskeriet paa den Kant; men den 20de kom Dampskibet, ladet med Soldater og Matroser, bevæbnede med Øxer og Entrebiler, for uden foregaaende Varsel at slaae alle Baade itu, hvilkel ogsaa blev udført saa fuldstændig, at 300 Mennesker, der leve af Haanden i Munden, nu ere aldeles brødløse. Man kunde have fundet sig i, at Dampskibet havde laget Baadene paa Slæb og ført dem bort; thi om end al Fiskeri var ophørt, saa havde de fatttge Folk dog ikke lidt et Tab af flere 100Rd., foruden at de nu ere berøvede deres Erhverv i Aar og Dag, og nu skal ovenikjøbet alle Baadeeiere stilles for en Krigsret for at have været overhørige, skjøndt saa modsigende Ordre ikke var til at rette sig efter. - Dersom man kunde have seet en eneste antagelig Grund til slig Foranstaltning; kunde seet, at den var nødvendig for at forstyrre Fjendens mulige Planer, saa vilde jeg aldrig have talt derom. Troer man da, at Fjenden, hvis han vil til Morsø, bryder sig om et halvhundrede Baade. der hver kan bære 3 Mand? eller troer man, at Spioner ikke kunne give Fjenden Underretning uden at sætte sig i en Baad. I Ribe tillod Fjenden de mange Fiskere der at fortsætte deres Dont, idet han vttrede, "at han brød sig lidt om deres Baade, hvis han fik isinde at gaae over Limfjorden." Det bør dog bemærkes, at baade Soldater og Marinere, baade de Raadende og de Lydende, der gjorde dette berømmelige Søtogt, gik til deres Gjerning med Ærgrelse i Sindet og viste al den Humanitet mod Befolkningen, som uden at støde den høie Commando, kunde vise. - At i Krigstid Folket maa underkaste sig mange Byrder og mange ubehagelige Foranstaltninger til Fjendens Skade og til Landets Krigeres Nytte, det er der ingen dansk Mand, der vil tale om eller krympe sig ved; men Foranstaltninger, der bringe Nød og Elendighed over Beboerne, uden at være til Nytte for det Hele, kunde man nok ønske undgaaet."
(Skive Avis 6. juli 1864).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar