Unddragelse af Værnepligten. Justitsministeriet er ifølge "Fdl." beskjæftiget med at undersøge og forebygge de forskjellige skammelige Kneb, som ikke faa velhavende Folks Sønner have benyttet for at unddrage sig deres Værnepligt. Navnlig er der drevet et stort Misbrug med, at Forstærkningsmænd tage Borgerskab i Kbhvn., hvorved de gaae ind i Borgervæbningen og blive fri for at gaa i Felten. Dette har hidtil kunnet ske uden al Kontrol, uden at der blev spurgt, om de boede her i Byen eller paa andre Steder, saaledes have f. Ex. to Sønner af en af Sjællands største og rigeste Godsejere, der begge ere Forpagtere paa deres Faders Gaarde, ikke skammet sig veo at tage Borgerskab, den ene som Possementmager, den anden som Traadhandler, medens de selvfølgelig vedblive at være Forpagtere, - og de ere saaledes slupne for deres Værnepligt for et Borgerskabsgebyr af 25 Rd., medens saa mange uformuende Familieforsørgere kaldes fra deres Hjem og deres Familie. (Deres Navn er van Deurs.)
(Ribe Stifts-Tidende 1. februar 1864).
Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:
Der er enstemmige meldinger fra forskellige sider i Slesvig om, at man forbereder sig på at udråbe hertug Frederik, så snart danskerne forlader landet. De vil ikke engang lade sig forhindret i at gøre det af østrigske og preussiske bajonetter. Heller ikke de holstenske soldater, nu fordelt i de danske bataljoner, kan forhindres i at flygte hjem i store og små trupper over Ejderen. For nylig ankom her ti mand, som kun havde kunnet få fat i meget sparsomt civilt tøj, hvilket er nødvendigt, hvis der skal være nogen chance for at bedrage rækken af vagtposter. De havde vendt deres bukser om og taget gamle kitler og vamse på i stedet for de tunikaer, de havde smidt væk. Stadig langt fra grænsen tilkaldes de ved daggry af en dansk post. Spontant svarer de i godt holstensk: "Dööskopp, wi sünd jo Dascher" (fjols, vi er tærskere), og pegede på et nærliggende gods som om de skulle arbejde der. Og forbløffet lader dansken dem roligt passere. Men de skal stadig passere en anden smal linje af poster direkte på den nu frosne Ejderkanal, som danner grænsen, og som de ved ingen vil få lov at passere uden pas. Her går de roligt hen mod den udstationerede vagtpost, lløber ham pludselig over ende med et kraftigt hurra og er over grænsen og uden for rækkevidde, før han er kommet sig tilstrækkeligt over sit fald og overraskelse til at kunne gøre brug af sit våben.
Aus Schleswig kommen von verschiedenen Seiten übereinstimmend die Nachrichten dass man dort sich darauf vorbereitet den Herzog Friedrich zu proclamiren, sowie diee Dänen das Land verlassen. Selbst von österreischismen und preussischen Bajonetten will man sich daran nicht hindern lassen. Ebensowenig lassen sich die jetzt in die dänischen Bataillone vertheilten holsteinischen Soldaten abhalten in grössern und kleinern Trupps über die Eider in die Heimath zu entfliehen. Kürzlich langten zehn Mann hier an, welche sich nur sehr nothdürftige Civilkleidunghatten verschaffen können, die doch erforderlich ist wenn einige Aussicht bleiben soll die Wachtpostenlinie zu täuschen. Sie hatten ihre Beinkleider umgekehrt, und statt der weggeworfenen Uniformsröscke alte Kittel und Wämser übergezogen. Noch weit von der Gränze entfernt, werden sie in der Morgendämmerung von einem dänischen Posten angerufen. Kurzentschlossen geben sie auf gut holsteinisch zur Antwort: "Dööskopp, wi sünd jo Dascher" (Dummkopf, wir sind ja Drescher), nach einem nahe gelegenden Gutzeigend, als ob sie dorrthin zur Arbeit giengen. Und verblüsst lässt Hannemann sie ruhig ziehen. Aber noch müssen siee eine zweite enge Postenkette unmittelbar an dem die Gränze bildenden jetzt zugefrorenen Eidercanal passieren, wo, wie sie wissen, niemand ohne Passirschein durchlassen wird. Hier gehen sie rruhigen Schritts auf dden aufgestellten Posten zu, rennen ihn plötzlich mit einem kräftigen Hurrah über den Hausen und sind über der Gränze und ausser Schussweite, ehe dieser von seinem Sturz und der Ueberraschung sich so weit erholt hat um voon seiner waffe Gebrauch machen zu können.
(Allgemeine Zeitung 1. februar 1864)
Tønder d. 27 Jan. I Søndags, den 24. Jan., forefaldt der her i Byen en styg Begivenhed, som viser, at tydsk Fanatisme ingen Grændse kjender. Der var til denne Dags Aften indtegnet Deltagere til en Koncert, som skulde afholdes paa Tønders største offentlige Forlystelsessted. Nogle af Seminariets Elever havde ogsaa tegnet sig som Deltagere og indfandt sig ved Koncerten. Af Princip pleje Eleverne at holde sig tilbage og søge at undgaa ethvert Sammenstød saavel med tvdsk sindede Borgere fem med indvandrede tydske Svende, hvor megen Anledning der end ofte kunde tilbede sig hertil. Hvor strengt dette Princip imidlertid end overholdtes i Søndags, saa kunde enkelte Personers oprørske Had mod Alt, hvad der er dansk, dog ikke Andet, end at det maatte have Luft overfor de Elever, som vare tilstede. Efterat disse først vare blevne fornærmede paa forskjellig Maade, overfaldtes de med Slag og det i den Grad, at en Elev ganske blev forslaaet, fik Klæderne sønderrevne, og et Saar i Kinden røber, at det er anbragt med et skarpt Instrument; - at ikke en større Ulykke skete, maa tilskrives Politiet, som tidsnok afværgede det Værste. En anden Elev kastedes til Jorden og holdtes der af fire Mænd; men denne slap tog uden at blive saaret eller kjendelig forslaaet. Sagen er nu i Politiets Hænder; som Ophavsmænd og som de værste Deltagere i dette skandaløse Angreb, der synes at have været et aftalt Spil, ere indstævnte Kjøbmand Johansen, der er en ivrig Slesvigholstener, Kjøbmand Iversen, Kjøbmand Matzen, Skorstensfeier Holze's Søn, der nok ogsaa er Skorstensfeier, samt en Drejersvend Sünveber. - Endvidere er en Handelskommis indstævnet for paa en forblommet Maade at have udraabt Prætendenten, "Herzog Friedrich". De seer, at det ikke er indvandrede tydske Svende, der føre an og stifte Uro, men besiddende Borgere. (Danvk.)
(Ribe Stifts-Tidende 2. februar 1864).
Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:
Fra Sydslesvig, 30. januar, berettede "R.W.": I landsbyerne Sorgwohld, Krummenort, Fohren, Tetenhusen m.fl. lod det danske militær lod vognene og hestene opliste, med den åbenlyst udtalte hensigt at dirigere dem videre mod nord i tilfælde af en invasion af preusserne; Ejerne af vognene bliver også bedt om at stille en kusk til hvert hold, og de kan trøste sig med, at vognene og hestene, som vurderes hver for sig, vil blive betalt senere. Nogle steder, såsom Tuvenstedt fx har bønderne været tvunget til at trække alle vognene ud i en fold, da man med rette frygter, at ønskerne i indtræffende tilfælde, ikke vil blive efterkommet frivilligt. Enhver bonde i disse byer, som vil køre til byen, skal først indhente tilladelse til at få sin vogn bortført.
Aus Süd-Schleswig, 30 Jan., wird dem "R.W." gemeldet: In den Dorffschaften Sorgwohld, Krummenort, Fohren, Tetenhusen u.s.w. liess dasdänische Miilitär die vorhandenen Wagen und Pferde verzeichnen, mit der offen ausgescprocheenen Absicht dieselben bei einem Einmarsch der Preussen weiteer nordwärts zu dirigiren; auch wirden die Eigenthümer der Fuhrwerke aufgefordert für je ein Gespann einen Führer zu stellem und ist ihnen dafür deer Trost geworden dass wagen und Pfeerde, welche jedes für sich taxirt wurden, später bezahlt weerden würden. An einzelnen Orten, wie Tuvenstedt z. B., sind die Bauern gezwungen worden sämmtliche Wagen auf einer Koppel auszufahren, da man wohl mit Recht fürchtet es möchte eintretenden Falls den Wünschen nicht freiwillig nachgekommen werden. Jeder Bauer dieser Ortschaften der zur Stadt fahren will, ist jetzt genöthigt erst diee Erlaubniss zur Wegnahme seines Wagens einzuholen.
(Allgemeine Zeitung 4. februar 1864)
Indsendt. I nr. 10 af dette blad for tirsdag den 26. f. m, har en hr. "8" dybt rørt beklaget sig over: at "der desværre for øjeblikket ikke eksisterer nogen lov over forbud af udførsel af heste", og henleder derhos med stor salvelse regeringens opmærksomhed på "det aldeles særegne ved at der her på egnen på Tangsgård i går har været en hamborgsk hestehandler v. Appen for at opkøbe heste, sandsynligvis for vore arvefjenders regning". Denne omstændighed har den ærede indsender, formodentlig for at more publikum, kaldt et "ekstra-ordinært hestemarked", som han finder "moralsk urigtig", og han vil dernæst have regeringen kommanderet til at "hæmme al opkøb af heste fra tyskernes side her i landet".
Mon den hjertesorg, hr. "8" er blevet belemret med, derved at det ikke ved lov er blevet forbudt landmanden i disse trange tider at benytte de af hans vigtigste indtægtskilder, er en følge af pur fædrelandskærlighed, eller af at han ikke kan drage nogen direkte fordel af den frie hestehandel, fordi han, hvis han ingen heste har, eller kan blive betroet, der er gode nok for v. Appen? Vi er tilbøjelige til at tro det sidste, og det netop af den grund at den ærede hr. "8", hvis han havde en ejendom så stor, og under sådanne omstændigheder at han kunne holde heste på den, af den slags v. Appen køber, så havde han ved siden af hans ærke-fædrelandskærlighed, selv om hans kår var ret gode. Bekymring for i denne flaue tid at tilvejebringe sin part at de til vort fædrelands beståen fremfor alt nødvendige afgifter, og han ville da vistnok med os være regeringen taknemmelig for, at den ikke betog ham en væsentlig del af udsigten dertil, ved at forbyde salg af den eneste artikel, der for tiden kan sælges med nogen fordel, hvad enten dette sker til en ven eller fjende.
Hans v. Appen, der taler godt dansk, er gift med en dame fra Hjørring-egnen, og er overalt i Jylland en gammel bekendt og reel hestehandler, som har bragt landet store fordele ved hans opstod af hefte, og vi har selv i de bedre tider været glade ved at kunne sælge ham heste til høje priser, uden hensyn til for hvis regning han købte dem; hvor meget mere må det da ikke være os kært at han i disse dage for sine kontante penge, hvortil trangen er så stor, vil købe nogle af de mange heste, hvortil hverken krigsministeren eller hr. "8" er liebhaver.
I øvrigt kan vi berolige den ultradanske hr. "8" med, at hvad enten en af landmandens hovedindtægtskilder berøves ham ved forbud mod udførsel af heste eller ej, så kunne tyskerne få heste flere end de behøver, og det kan den danske regering - så længe landmanden kan svare sine afgifter - og hr. "8" - så længe han har noget at betale med - såmænd også Nogle landmænd, som tror at kunne lette krigens byrder, når deres hænder ikke bliver bundne.
(Lemvig Avis, 4. februar 1864).
Nr. 10 af Lemvig Avis mangler desværre i Mediestream.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar