Fra Flensborg skrives til "Dbl." den 7de, at den danske Menigheds Ophævelse dog ikke er skeet paa anden Maade, end at alle ministerielle Handlinger kunne forlanges foretagne af den saakaldte danske Præst, uden at Vedkommende behøve at erlægge Gebyrer derfor ogsaa til den tydske Sognepræst. Men den nye "danske" Præst Karstens, tidligere Huuslærer hos en dansk Adelsmand, vil neppe faae nogen Søgning af de dansktalende Familier, da han synes ansat for at holde Folk borte fra den danske Kirke. I Søndags 8 Dage, da han havde Ordre til at oplæse Fredstractaten fra Prædikestolen, takkede han saaledes uden Ordre Gud for den "lykkelige" Fred, hvorfor da ogsaa flere af de tilstedeværende Damer strax fjernede sig med Graad i Øie. I Søndags, da Takkegudstjenesten holdtes, skal Kirken kun have været besøgt af 2 ubekjendte Damer og 3 simple Fruentimmer, alle formodentlig ikke hørende til Menigheden."
Communalbestyrelsen i Nykjøbing p. M. har igjennem Amtet modtaget en Meddelelse fra den kgl. Commissarius for Jylland, hvoraf fremgaaer, at Communen af det Beløb af 171½ Rd., som Udgifterne til Forplejningen af de vedvarende preussiske Tropper fra den 2den til den 10de August d. A. have andraget, fortiden kun erholder 16 1/3 Rd., hvoraf de 5 5/6 Rd. tilfalder Sognefogden i Tødsø for reqvireret Smør, og hvilket Beløb var indsendt med Amtets Skrivelse, medens det endnu er uvist, om de manglende 155 1/6 Rd kunne erstattes kommunen af det af det forrige Militairgouvernements Kasse udbetalte Overskud af Jyllands Indkomster under Occupationstiden. Paa Grund heraf vedtoges det, at opføre Beløbet som Krigsskade, og derom at gjøre Anmeldelse til Amtet i Forbindelse med de alt tidligere i saa Henseende anmeldte Krav, for saa stor en Deel som ikke maatte blive erstattet af det nævnte Overskud.
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 12 december 1864).
Ifølge "Kold. Av." har "Fredsfesten" i de nordslesvigske Kirker, som det var at vente, gjort Fiasco: paa enkelte Steder mødte der i Kirken blot 1 eller 2 Hjemmetydskere; paa andre havde Festen et meget alvorligt og høitideligt Præg, men var alt Andet end en "Takke"-Fredsfest; i eet Sogn tog den tydske Præst det kloge Parti at faae "Fredsfeber" og udeblive fra Kirken. - I Tønderegnen blev der, ifølge en Skrivelse fra Møgeltønder til "Dbl.", paa mange Steder hverken "ringet" eller "takket"; men i Møgeltønder selv, som bekjendt, en af de afstaaede nørrejydske Enklaver, blev "Fredsfesten" holdt; dog indfandt der sig af Danske kun nogle faa Nysgjerrige og Saadanne, som om Søndagen besøge Kirken for derefter at faae sig "et Par Punsch", til den; blandt de Tilstedeværende bemærkedes med Harme den kgl. danske Cancelliraad Holm, Ex-Byfoged i Tønder (der formodentlig venter en Gjenindsættelse i Slesvig). Noget for Kirketid indfandt sig fra Tønder en med Knipler bevæbnet Bande af tydske Seminarister fulgte af 3 bevæbnede Gensdarmer. Efter at have holdt et støiende Indtog i et Værtshuus og der samlet den behørige Courage, begav de sig til Kirken hvis Indgange besattes af Gensdarmerne. Efter Kirken svirede de igjen i en Kro og drog derpaa, brølende "Schleswigholstein" gjennem Slotsgaden; en Tjenestekarl, der istemmede en dansk Fædrelandssang, fik sit Ansigt paa det Afskyeligste sønderslaaet af en Gensdarms (en slesvigsk Deserteurs) Sabel; Banden havnede i en tredie Kro, hvor den fortsatte Sviren; dens Brøl blev saa gyseligt, at en østerrigsk Capitain yttrede Tvivl om, at det var Mennesker. En Seminarist trak en Pistol op af Lommen og truede Værtinden; - de vare alle væbnede med slige Pufferter for at sætte Møgeltønderne i Respekt". Omsider satte Værten dem paa Døren; brølende vendte de da tilbage til Tønder. Hvad ville Civilcommissairerne sige til, at den tønderske Øvrighed rolig har tilladt saadanne Optøjer?
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 13. december 1864).
Notits i tysk avis, original se nedenfor:
I Aabenraas skolesystem har intet ændret sig trods afstemningen om skolesproget der fandt sted for et par måneder siden, og lærerne er forblevet. Civilkommissærerne siges at have fundet det danske mindretal, der skilte sig ud ved afstemningen, og det faktum, at langt de fleste i Aabenraa taler dansk dialekt, alt for påfaldende, som de hidtil fandt. Herom var der stor begejstring i den tysksindede borgerforening i byen; i disse kredse er det indtrængende ønsket, at børnene ikke skal begrænses til privatundervisning og det lidt, der gøres i skolen for at lære tysk.
Im Apenrader Schulwesen ist trotz der vor einigen Monaten vorgenommenen Abstimmung über die Schulsprache nichts geändert worden, und auch die Lehrer sind geblieben. Die Civilcommissäre sollen die dänische Minderheit die bei der Abstimmung heraustrat, und die Thatsache dass die gross Mehrheit in Apenrade eine dänische Mundart spricht, allzu schlagend gefunden haben, als dass sie bisher fanden. Im deutsch-sinnten Bürgerverein der Stadt gab sich darüber grosse erregung kund; man wünscht in diesen Kreisen dringend dass die Kinder für das Erlernen des Deutchen nicht auf Privatstunden, und das wenige was in der Schule getrieben wird, beschränkt seyen.
(Allgemeine Zeitung 14. december 1864
Den 14. december var alle saksiske og hannoveranske tropper ude af hertugdømmerne. Da preusserne for alvor satte sig på Holsten og indsatte Edwin von Manteuffel som guvernør i stedet for Gablenz, var noget af det første han gjorde at forhindre den augustenborgske bevægelses aviser i at udkomme (Kieler Zeitung, Schleswig-Holsteinische Zeitung og Itzehoer Zeitung), samt forbyde de slesvig-holstenske forsamlinger. Hertug Friedrich VIII (1829-1880) levede nærmest som i husarrest i Kiel indtil han den 7. juni 1866 rejste til Altona, samtidig med at statholder von Gablenz og østrigerne forlod byen efter at Preussen havde bebudet at de ville rykke ind i Holsten. Den 24. januar 1867 blev hertugdømmerne officielt indlemmet i Preussen. Modviljen mod Preussen lettede lidt da den senere Wilhelm II blev gift med Friedrich VIIIs datter Auguste Viktoria (1885-1921).
Af de her i Byen ved Afmarschen efterladte 6 syge preussiske Soldater ere nu de To døde. Den først Afdøde blev for en halv Snees Dage siden baaren til Jorden af Vaabenbrødrene, og den nu senest Afdøde blev idag i Middagsstunden begravet med militair Honneur. Kisten, ovenpaa hvilken der laa Krandse og den Afdødes Pikkelhue, blev baaren af Dragoner, og over Graven, ved hvilken Pastor Bang talte nogle Ord, affyredes tre Salver. Paa det herværende Sygehuus findes endnu tre syge preussiske Soldater, der dog alle ere Rekonvalescenter; een er alt tidligere som helbredt reist hjem.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 16. december 1864).
Afskedigelser blandt Præsterne. (Sorø Av.) I Forbindelse med de stedfundne store Reduktioner i de forskjellige Ministerier og de paabegyndte do. i Militair Etaten vil man nu ogsaa vide, at et større Antal af de ældste Præster - efter Sigende omtrent 70 - skulle have deres Afsked, nærmest vistnok for at gjøre Plads for de talrige fordrevne slesvigske Præster, som det i saa høi Grad er naturlig at der gjøres Noget for. Efter Forlydende skal der ogsaa være paatænkt at foranstalte en særlig lempelig Examen for de fordrevne slesvigske juridiske Embedsmænd, der kun have slesvigsk juridisk Examen, men som ønske at underkaste sig den fuldstændige juridiske (den saakaldte latinsk-juridiske Prøve), for derved at gjøre sig skikkede til at beklæde juridiske Embeder i Kongeriget. Mange skulle allerede ivrigt forberede sig til denne Prøve.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 22. december 1864).
Biskop Daugaard i Ribe har i "Berl. Td." for 22te taget til Gjenmæle mod et Brev af 9de fra Ribe til "Dbl." Han tilstaaer, at han i 1849 "for tidlig tog Afsked" med sine tørring-lehnske Præster, "hvilken Sag iøvrigt til sin Tid har fundet sin Afgjørelse (hvilken?) i Kirkeministeriel". og "ønsker, at han nu, som dengang maa være kommen for tidlig med sit Afskedsord". Derimod benægter han, at han ved et Circulaire skal have tilskyndt bemeldte Præster til at indsende deres Underkastelse til Civilcommissairerne og endog raadet dem at indsende den paa Tydsk; han formoder, at der derved sigtes til, at han midt i Februar skrev til nogle Præster i de vestlige Sogne om, hvad de havde at gjøre, hvis det blev forbudt dem at bede i Kirkebønnen for Hs. Maj. Kongen; han skrev da, at "han vel ikke antog, at man af de til den danske Folkekirke hørende tørninglehnske Præster vilde forlange Noget, som positivt maatte støde mod Embedseed og gjøre det nødvendigt for dem at træde tilbage, men yttrete, at det Videste, de i saa Tilfælde kunde gaae, var: efter endt Prædiken at slutte med Doxologien, Fadervor og Herrens Velsignelse uden at fremføre nogen mere speciel Bøn, og iøvrigt henstillede det til Enhvers Samvittighed, om han troede at burde gaae saavidt."
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 24. december 1864).
Die Bundescommissäre sehen in der Besetzung von Schleswig-Holstein immer noch nichts weiter als eine Execution, und bemühen sich, dieselbe nichts fruchtslos ausfallen zu lassen. (Forbundskommissærerne ser stadig ikke andet end en eksekution i besættelsen af Slesvig-Holsten og forsøger at sikre, at intet viser sig frugtesløst). Kladderadatsch 25. december 1864.
Efterretninger fra Hertugdømmerne.
- I en i disse dage udkommen Bog: "Meddelelser om Begivenhederne i Slesvig siden den preussisk-østerrigske Invasion" findes en Oversigt over slesvigske Embedsmænd og Bestillingsmænd, som have været fjernede indtil den 1ste November d. A. Af Appellationsrettens 9 Medlemmer er Ingen tilbage, af dens Sekretærer kun 1; af de 7 Amtmand er ingen tilbage: af Justitsembedsmændene ere 61 fjernede, kun 25 tilbage (hvoraf 3 paa Ærø); af borgerlige Raadmænd i Byerne er 24 af satte, tilbage; af Provster, Præster, og ordinare Gejstlige ere 92 afsatte (de Tilbageblevnes Antal ubestemt), af Latinskolernes Lærere ere 43 afsatte, kun 6 tilbage: af Lærere ved Tønder Seminarium er ingen tilbage; af Lærere ved Borger- og Almueskoler ere 66 afsatte; af Medicinalembedsmændene ere 17 afsatte, kun 8 tilbage; af Oppebørselsembedsmændene ere 15 afsatte: af Toldembedsmændene 111 afsatte, kun 47 tilbage; af Postembedsmændene ere 19 affatte, kun 7 tilbage; af Embedsmændene ved Vejvæsenet 7 afsatte Ingen tilbage; af Husfogederne 12 afsatte; af Brandirektørerne 8, af Politibetjente, Retstjenere og desl. 41; andre Embeds og Bestillingsmænd, der vides fjernede, 50. Tilsammen: 583 afsatte Embeds og Bestillingsmand. (Af disse have 248 ikke været anførte i det slesvigske "Verordnungsblatt".) Hertil kommer endnu den store Mængde afskedigede Almue- Skolelærere og Retstjenere, om hvilke ingen bestemt Oplysning haves, samt de talrige lokale Fogder (Sognefogder, Bondefogder, Regnskabsmand osv.) hvilke næsten overalt ere blevne afsatte, men ikke have kunnet optages paa den i Bogen meddelte Fortegnelse.
(Ribe Stifts-Tidende 27. december 1864).
Oversættelse af tysk artikel. Original følger nedenfor:
Slesvig-Holsten. - "Hellere dansk end preussisk" er den seneste sang, der bliver sunget i Slesvig-Holsten, og som slet ikke er i tråd med Preussens ønske om annektering. "Schleswig-Holsteinische Zeitung" beskyldes derfor også for stædig partikularisme, fordi den ikke vil vide noget om en forbindelse med Preussen eller endda om at blive opslugt af en sådan. Mødet med hr. v. d. Pfordten med hr. v. Beust i Bamberg tilhængerne af den specifikke preussianisme en masse sorg og vrede, fordi man godt kan være overbevist om, at der mellem de to ikke kan være udvekslet særlig pro-preussiske følelser. En korrespondent for "Kölner Zeitung" fra Berlin siger derfor, at det nye Bamberg ønsker at gøre sig bemærket i mangel af gerninger, men vil opnå lige så lidt som det gamle Würzburg. - Ikke desto mindre er man i Preussen blevet klar over at annekteringen foreløbig er et yderst tvivlsomt problem, og man ønsker i første omgang kun en føderal forbindelse, og jo før jo bedre, så spørgsmålet om den føderale forbindelse ikke slutter pga. tøver og udsætter for længe, kan der stilles spørgsmålstegn ved, for hvilke udsigterne stadig er de gunstigste.
Schleswig-Holstein. - "Lieber dänisch, als preussisch" ist das neueste Lied welches in Schleswig-Holstein gesungen wird und das mit den Anneztionsgelüsten Preussens durchaus nicht im Einklange steht. Es wird deshalb auch der "Schleswig-Holsteinische Zeitung" der Vorwurf eines verstockten Partikularismus gemacht, weil sie von einer Verbindung mit Preussen oder gar von einem Aufgehen in solchem nichts wissen will. Auch macht die Zusammenkunft des Hrn. v. d. Pfordten mit Hrn. v. Beust in Bamberg den Anhängern des spezifischen Preussenthums vielen Kummer und Aerger, weil man sich wohl überzeugt halten mag, dass zwischen beiden keine besonders preussenfreundlichen Gesinnungen ausgetauscht worden sein mögen. Es sagt deshalb ein Korrespondent der "Kölner Zeitung" aus Berlin, dass das neue Bamberg in Ermanglung der Thaten von sich reden machen will, wird aber eben so wenig, wie das alte Würzburg etwas zu Stande bringen. - Trotzdem ist man in Preussen zur Einsicht gelangt, dass die Annexion vorerst ein äusserst zweifelhaftes Problem ist, und man wünscht zunächst nur einen bundesstaatlichen Anschluss, und zwar je früher desto besser, damit nicht durch zu langes Zögern und Hinausschieben die Frage des bundesstaatlichen Anschlusses, in Frage gestellt werden möge, wofür die Aussichten noch die günstigsten seien.
(Würzburger Journal 28. december 1864)
Parolen kan være opfundet af Flensburger Nordd. Zeitungs redaktør Römer (det nævnes i hvert fald i flere samtidige tyske aviser). Den må ses som et forsøg på at påvirke den politiske udvikling i Slesvig-Holsten, Det Tyske Forbund og Preussen, idet personer som fremførte paroler som "heller dansk end preussisk", ændrede det med tiden til andre, såsom fx "hellere preussisk end tysk" og lignende. Modviljen i Holsten og Slesvig mod Preussen nåede tilsyneladende et klimaks i midten af 1865. I slutningen af 1865 tog slesvigholstenske aviser dog afstand fra parolen "hellere dansk end preussisk", og det fremførtes nu at parolen var blevet opfundet for at mistænkeliggøre den augustenborgske bevægelse. "Schleswig-Holstein. Zeitung" skrev således at parolen "Lieber Schleswig-Holsteinisch sterben, als Preussisch verderben" nok mere svarede til bevægelsens idegrundlag. I 1867 synes det som om at tyske aviser mest tillægger de dansksindede nordslesvigere som ophav til parolen. Og i 1869 synes disse måske også at have taget parolen til sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar