Der er i disse Dage død to Damer, der ere faldne som et Offer for tydsk Fanatisme. Den Første er Fru Poulsen, den slesvigske Rector Professor Poulsens Kone. Strax efter Dannevirkes Rømning plagede Wühlerne hende i den Grad, at hun gik fra Forstanden og maatte bringes til Daareanstalten i Slesvig, hvor den høihjertede danske Qvinde forblev indtil for kort Tid siden - og nu er hun død som en Følge af de udstaade Lidelser. Hendes anden Lidelsesfælle, som i disse Dage er død i Kjøbenhavn, er Fru Bülow, den graastenske Sognepræst Bülows Kone. Hun fik efter sin Mands Bortrejse en meget stærk Indqvartering. som slog hendes Meubler etc. itu, plyndrede Alt og tvang hende til at være Vidne dertil; ja for rigtig at pine hente pillede de hendes Linned, Kniplinger etc. itu for hendes Øine. Disse Qvaler kunde den stakkels Dame ikke udholde; efterat være kommen til Kbhavn, blev hun syg af Sorg og Kummer, og er nu død. (Hf. A.).
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 5. december 1864)
Frederik Rubek Christian Bülow (1821-1905) var sognepræst for Dybbøl menighed 1858-1864. Han blev cand. theol. 1849 og meldte sig som frivillig i krigen 1848-1851. Hans kone var kusinen Theodora Johanne Bruun. Der findes forskellige modstridende kilder. Nogle nævner at han blev arresteret af prøjserne ved deres indrykning på Sundeved, men frigivet. Den 1. marts blev han atter arresteret og ført til Flensborg. En anden kilde nævner at han først blev arresteret efter slaget ved Dybbøl. Han anmodede 25. april 1864 om at hjælpe hans menighed der var spredt rundt i Jylland. I juni 1864 opholdt han sig i Sverborg Præstegård, Vordingborg.
- (Brev fra Viborg den 2den Decbr.) Omtrent til den fastsatte Tid ankom Hs. Mj. Kongen og blev modtagen af Borgemesteren, Justitsraad Zingelmann, med nogle faa Velkomstord, ledsagede af de forsamlede Corporationers og Embedsmænds Hurraraab. Hs. Majestæt behagede at svare, at det var ham kjært at samles med Jyllands Befolkning for personlig at kunne takke den for dens Udholdenhed og Resignation i den forløbne sørgelige Tid. Hs. Majestæt blev derpaa af Stiftamtmanden, Kammerherre Bretton, ledsaget til sin Vogn, og havde Kammerherren her den smukke Tanke at sige til den udenfor Banegaarden forsamlede Mængde: "Glæder Eder Børn! Eders Konge er i Eders Midte". Mængden maa imidlertid ikke have hørt disse Urd; i det mindste syntes de ikke at gjøre noget Indtryk paa den. Ledsaget af Laugenes Fane tog kjørte Hs. Majestæt derpaa under Hurraraab op til Byens Gjæstgivergaard, hvortil Veien og Gaden vare pyntede med de velbekjendte Signalflag , som Marinen beredvillig udlaaner ved saadanne Lejligheder; dog saaes ogsaa talrige Dannebrogsflag. En Del af Gjæstgivergaarden var pyntet med Gran og Dannebrogsfarver og iøvrigt saa festlig indrettet som mulig. Her blev paany udbragt et Leve for Kongen og Kronprindsen, hvilket Hs. Majestæt besvarede ved atter at takke for vor Udholdenhed. Derpaa tog Audiensen sin Begyndelse. Paa Grund af den indskrænkede Plads maatte de Audienssøgende samles i Gjæstestuerne og vente der, indtil deres Tour kom. Det tog sig lidt løjerligt ud i et Forgemak at see udskænket halve "Bairere" og Smaasnapse , som iøvrigt havde en rivende Afsætning efter den kolde Morgenluft. Heldigvis varede Scenen ikke længe , da en Hofembedsnand havde Conduite nok til at sætte en Stopper derfor. Eller Audiensen var der Frokost, hvortil nogle Udvalgte vare tilsagte. Henimod Kl. 2 var der samlet Saamange i Domkirken, som de i Choret anbragte Stilladser kunde rumme, for at bivaane den højtidelige Nedlæggelse af Grundstenen til det nye Alter, der skal anbringes længere tilbage i Kirken end det ældre. I Choret var Stiftets Geistlighed samlet tilligemed Byens forskjellige Embedsmænd. Til fastsat Tid ankom Hs. Majestæt , hvorpaa der blev afsunget en Psalme. Biskop Laub talte smukt, indtrængende og værdigt, knyttende sin Tale til Ordene: "Uden Herren hygger Huset, arbeide Bygningsfolkene forgjæves". Derefter oplæste Sognepræsten, Stiftsprovst Welding, Indskriften paa den Sølvplade, der skulde nedlægges under Alterets Grundsten og overgav den til Hs. Majestæt, som nedlagde den i det bestemte Rum, der dækkedes med en mindre Sten. Tilmuringen skulde nu finde Sled, men Kammerherre Bretton forhindrede dette ved at træde frem med en Mønt i sin Haand, og udbede sig af Hs. Majestæt, at det maatte forundes ham at nedlægge "denne Mønt, for at Efterverdenen engang kunde see, hvorledes Hs. Majestæt saae ud". Hans Anmodning tilstodes, den lille Dæksten toges atter op, og nu kunde Tilmuringen skee, som foretoges af Hs. Majestæt, Kronprindsen og Kammerherre Bretton. Derpaa anbragtes den større egenlige Grundsten ved Hs. Majestæts egenhændige Hjælp, og efterat han havde anbragt et Par Hammerslag paa denne, ønskede han Byggeforetagendet god og lykkelig Fremgang, erindrende om, at Kirkens Grundsten ogsaa var lagt i sørgelige Tider. Efter Hs. Majestæts velvalgte, smukke Ord takkede Stiftsprovst Welding kongen, fordi han havde lagt sin Haand med paa Arbejdet, som nu havde en Beskytter i ham, det vilde være det en god Støtte. Med en Psalme afsluttedes dernæst den smukke Høitidelighed , som havde gjort et velgjørende Indtryk paa Alle, da paany Kammerherre Bretton fandt det passende at forlange Tilladelse til at sige et Par Ord; han skulde fatte sig i Korthed. Efterat have fortalt , at Kirken af vore Forfædre var bygget af Granit og af os blev opbygget af samme Stenart, henvendte han sig til Alle Tilstedeværende og bad dem om at bygge et "Stenalter" i deres Hjerter for Troskab til Hs. Majestæt og hans Hus. Sluttelig endte han med et Leve for Hs. Majestæt. Hurraraabene kom paa Opfordring, men Misbilligelsen over Kammerherrens Taktløshed var dog endnu almindeligere end Hurraraabene. Efter at have beseet Bygningsarbeiderne, og aflagt en kort Visit hos Kammerherre Bretton, tog Hs. Majestæt til Banegaarden, hvor Borgemesteren takkede for Besøget og paany udbragte et Leve for Kongen. Ledsaget af Mængdens Hurraraab, afgik derpaa Banetoget omtrent Klokken halv fire. Besøgets korte Varighed tillod ikke, at man her i Byen kom til at holde Skridt med Festlighederne i Aalborg, som nok ogsaa ere drevne videre, end der fra høiere Steder var ønsket. Vi kunne nu med nyt Mod og ny Kraft fortsætte vore Sysler efter den Opmuntring, vi have havt ved at modtage Hs. Majestæts Besøg. Vi have Kongens rnundlige Forsikkring om, at vi have været udholdende og taalmodige, og at han i Sorgens Tid har følt sig opmuntret ved Efterretningen derom. Maa det ikke være Meget for os? Hs. kgl. Høihed Kronprindsen udtalte sig ligeledes med megen Deltagelse om den sørgelige Tid, vi have gjennumlevet. Man føler sig metret tiltalt af hans beskedne Optræden, men man undrer sig høilig over det daarlige Dansk, han taler. Luc.
(Fædrelandet 5. december 1864).
I et brev fra Viborg den 9. december 1864 af stiftsprovst Welding i Fædrelandet 13. december 1864 gøres der ophævelser over Luc's forargelse over at der blev råbt hurra. I nedenstående artikel kritiseres Fædrelandets "Luc" yderligere.
Heinrich Johan Barby (1858-1930): Frederik Peter Welding (1811-1894), stiftsprovst i Viborg 1855-1877. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
- Fra Viborg skrives til os under 5te December:
Under den fjendtlige Okkupation har en Deel af de kjøbenhavnske Blade stadig været fulde af Breve fra Jylland, der deels have skildret Tilstanden og de fjendtlige Troppers Opførsel og deels have fremstillet de virkelige eller formeentlige Feil, vore egne Embedsmænd have begaaet. Disse Korrespondenter have været i Besiddelse af et sandt Argusblik og en meget levende Indbildningskraft, saa at de have været i Stand til at meddele mange Træk af større eller mindre Betydning, som vi andre kortsynede Stakler slet ikke have lagt Mærke til, og derfor have disse Breve været meget belærende selv for os, som den hele Tid have havt fast Ophold her i Jylland. Da Fjenden var borte, troede vi, at disse Brevskriveres Rolle var udspillet, og at deres Virksomhed vilde gaae ind af Mangel paa Stof; men vi bedroge os. Hs. Majestæt fattede nemlig den Beslutning, at besøge Jylland, og vi bleve glade derover, og vi følte Taknemlighed mod Kongen, fordi Han længtes efter at see til os og vise os sin Deeltagelse efter de Besværligheder, vi havde udstaaet. Nu fik Brevskriverne atter Stof, og navnlig har en Korrespondent til "Fædrelandet" fra Viborg, som undertegner sig med det mærkværdige Navn Luc., stræbt at fremstille det som den almindelige Stemning her, at det for Øieblikket ikke var den rette Tid tor Kongen at besøge Jylland, da vi ikke vilde kunne bære de Udgifter, Allerhøjstsammes Modtagelse vilde medføre. Hvorfra denne mystiske Hr. Luc har hentet sine Erfaringer om den almindelige Mening om denne Sag, er jo meget vanskeligt at afgjøre, da vi ikke vide, hvem han er, men saa meget er vist, at i alle Tilfælde kun en meget ringe Minoritet eller maaskee slet Ingen deler hans Anskuelser, og det har undret os, at "Fædrelandet" vilde optage slige Breve; det havde været en anden Sag, om han udtrykkelig havde bemærket, at det kun var hans egen subjektive Mening, han udtalte. Nu har "Dagbladet" ogsaa faaet et Brev, dateret 2den December, hvori fortælles, at en heel Deel Mennesker vare strømmede sammen til Banegaarden fra Byen og Landet for at see Kongen, fordi de ikke havde seet ham før, altsaa af den rene skjeere - Nysgjerrighed. Det er ubegribeligt, hvorfra denne Korrespondent har faaet den Idee, og han maa sandelig have et storartet Talent for at læse Folks Tanker udenpaa dem. For os andre var det aldeles klart, at den talrige Menneskemasse var strømmet sammen af Glæde over Hans Majestæts Nærværelse, og for denne Mening taler den Jubel, hvormed han blev modtagen; rimeligviis var det Nysgjerrighed, der drev Brevskriveren til Banegaarden, og saa har han sluttet fra sig selv til alle os Andre. Samme Mand fortæller, at en Herredsfoged beordrede sine Sognefogder at komme herind for at modtage Kongen; men ogsaa denne Efterretning er udsprungen af hans Phantasi. Disse Brevskrivere og navnlig Hr. Luc. have udkaaret Kammerherre Bretton til Gjenstand for deres Behandling; men Grunden dertil er sagtens, at ethvert Brev, der kan sige noget Slemt om denne Mand, er særlig velkomment hos flere Blades Redaktører og da især hos "Fædrelandet". Et Exempel paa, hvilken Interesse de liberale Blade have for ham, er det jo, at en saa stor And, som den om hans Vinduer kunde faae Adgang til derea Spalter, endskjøndt kun den naturlige Omstændighed, at et Vindstød havde knust et Kjældervindue i hans Bolig laa til Grund derfor. Hr. Luc fortalte, at dette Vindstød mindede om om de Løfter, vi ofte i Løbet af den sidste Tid havde gjort i denne Henseende; til slige Løfter tjente vi Andre slet ikke, og vi have heldigviis for stor Takt til at slaae Vinduer Ind. Grunden til at alle Brevene fra Viborg til de ovennævnte Blade saa godt som gaae i en bestemt Retning, maa ikke søges deri, at de repræsentere den herværende offentlige Mening, men snarere i, at de skrive sig fra saa godt som een og samme Kilde og fra Folk, der ikke have bedre Anvendelse for deres Tid end til slige Skriverier; det turde derfor være paatide, at de engang blive modsagte.
-a-
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. december 1864).
Fra Silkeborg klages i "Fdrl." over Birkedommer. Kammerjunker Drechsels Embedsforhold, og forsikkres sluttelig, at der er god Grund for Institsministeren til at gjøre disse Forhold til Gienstand for Undersøgelse. Der anføres som Exempel, at der forleden af ham var i "Silkb. Av." indrykket en Bekiendtgjørelse om Auction den 26de Novbr. over Varer og Huusgeraad, der efter Østerrigernes Bortmarsch fandtes at være tilbage i det til disses Forpleining oprettede Magazin, og i Bekiendtgjørelsen stod endvidere, at der ved Auctionens Slutning skulde bortsælges 3 af Østerrigerne kasserede danske Heste. Man maatte altsaa være vis paa, at Hestene ikke vilde blive solgte, før Auctionen over de øvrige Gjenstande var tilende, eller at Hestene var det Sidste der blev solgt den 26de. Hr. Birkedommer Drechsel, der havde havt Hestene paa Foder i sin Stald, og som formodentlig havde havt Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med deres gode Egenskaber, ønsker imidlertid at kiøbe dem, stiller dem derfor til Auction den 26de om Morgenen Kl. 10½, og lader sin Forpagter kjøbe 2 af dem til sig. I Tillid til Bekjendtgiørelsen vare dengang ingen alvorlige Kjøbere mødte, hvorpaa der vel ogsaa var giort Regning, og Hr. Birkedommeren opnaaede altsaa sit Ønske, i en Haandevending at faae Hestene solgte til lav Priis. Herved har det Offentlige lidt et ligefremt Tab, thi det fremgaaer af en Indsenders Erklæring i "Silkeborg Avis", at han vilde have givet 200 Rd. for Hestene, excl. Salair, medens Kammerjunkeren kun gav 151 Rd. incl. Salair.
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 8. december 1864).
Sjællands-Posten (Ringsted) 8. december 1864 skrev at Fædrelandet og Dagbladet tidligere havde skrevet dårligt om ham ved forskellige lejligheder og nævnte bl.a. en prygleaffære med "Skaarup" som vidnede om at hans tanker "om hvad der er tilladt og ikke tilladt". Den 8. december 1864 meddelte Georg Wilhelm Louis von Drechsel (1814-1889) at han ville anlægge sag mod "Fædrelandet" for fornærmelige sigtelser. Han blev 1854 politimester og Silkeborgs første birkedommer.
Flensborg, den 7de. "Fl. N. Z." melder fra (det danske) Løgumkloster : "I Søndags den 4de var Kirken særdeles smykket med slesvigholstenske Flag i Anledning af Fredsfesten; mange (?) Mennesker vare samlede for at høre Gudstjenenesten. Men, da (den danske) Pastor Gad mødte, erklærede han, at han gjorde Brug af den Tilladelse, som var bleven ham meddeelt af Civilcommissairerne til ikke at holde nogen Gudstjeneste; som Grund anførte han den upassende Maade, hvorpaa Kirken var udstafferet." (Mange slesvigske Kirker have iaar været ubesøgte af deres danske Menigheder, fordi Wühlerne havde stukket slesvigholstenske Faner ud fra deres Taarne). Hamborg, den 7de. Den preussiske "Køln. Z." af idag udtaler sig i en ledende Artikel meget skarpt imod den Tvang, der udøves mod de danske Præster i Nordslesvig ved at paalægge dem Afholdelsen af en Takke-Fredsprædiken imod deres Overbeviisning.
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 9. december 1864)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar