Fra Mellemslesvig skrives den 20de December til "Faab. Av.": At Næveretten nu sidder til Højbords fremgaaer tydelig nok af en tidligere Meddelelse, men at den snakker Gammensord, mærke vi ikke Noget til; nei den har Andet at tage Vare, Aabenraa er bleven lyksaliggjort med en Bataillon af den herlige preussiske Armee, der bliver indkvarteret aldeles som i Krigstid. Leierne faae Indkvartering - at sige, de danske - ligesaagodt som Eierne og dog er det meget vanskelig at løse den Opgave, hvorledes 340 Mand i en By, hvori der findes 800 Huse kunne indkvarteres saaledes, at enkelte danske Eiere have 2 Officerer og 4 Mand, medens tydske Eiere af lignende Eiendomme kun faae 1 Officeer med Tjener, og danske Leiere en ligesaastor Indkvartering som Sidstnævnte. Klager ere indgivne til Civilkommissairerne. men det nytter vel ikke stort. Dette er altsaa Preussernes Maade at vinde Befolkningen paa. Dog er det Smaating i sammenligning med den Plage, det er at være belemret med en saadan, af Befolkningen ringeagtet Embedsstand, som den Preusserne have skaffet os paa Halsen, - Den der ikke veed, hvorledes han skal tænke sig en "sort Gensdarm" bør tage Hr. Provst Gøttig i Øiesyn, saa vil det nok gaae lettere at forestille sig en saadan. Præsterne i Aabenraa have i de sidste 14 Aar forvænnet Menigheden ved Godgjørenhed og Eftergivenhed i Henseende til Gebyrer, og Ingen skal kunne sige, at der ved disse Repræsentanter for den danske Geistlighed klæbede smudsig Begjærlighed. Den ene af dem blev efterfulgt af Hr. Gøttig, der ved sine germaniske Dyder allerede har naaet en vis Berømthed, og her føies et Par Bidrag til hans berømmelige Historie, En Skræder, som vilde have Bryllup, fik Ordre til at møde med 8 "opferwillige" Vidner i Kirken; Skræderen kunde kun tilvejebringe 6 Mand, der vare villige til at offre paa Hr. Gøttigs Alter, Brudeparret og de 6 møde i Kirken og Orgelet præluderer. Provsten aabner Sakristidøren halvt for at see om de 8 Offervillige vare mødte og savner de 2. Han vinker ad Brudgommen, der paa hans Spørgsmaal, hvor de to Vidner ere, svarer ham, at saadanne offervillige Vidner nu ere vanskelige at skaffe tilveie i disse daarlige Tider. Provsten blev først lang i Ansigtet, men som gammel Slesvigholstener og Praktiker vidste han at hjælpe sig, idet han af særdeles Raade tilbød at forrette Vielsen imod al Skræderen betalte Offeret for de manglende 2 Vidner. Her i Slesvig har Folk en stor Svaghed for Tillægsnavne, ofte er det vanskeligt at kjende den Paagjældende gjennem Tillægsnavnet; men naar her nu tales om en Timands Offerpræst, saa kommer man ikke i Tvivl om hvem der menes, - En af de ivrigste Wühlere før Krigen, Dr. med. Cohn, som ikke er Medlem af Folkekirken, indfandt sig forleden hos den danske Præst, for at bede ham om at optage den Skik ved Eftermiddagsgudstjenesten, som forhen havde hørt til Formiddagstjenesten, der nu besørges udelukkende paa Tydsk af Hr. Gøttig, nemlig ved Tjenestens Slutning at bede for de fraværende Søfarende. Man havde først henvendt sig til Provsten; men denne vilde kun gjøre det, naar man sikkrede ham en passende Betaling derfor, hvilket man ikke kunde. "Bürgerverein" har nu henvendt sig til Reehoff for at blive befriet for denne Provst, som man modtog med saamegen Højtidelighed. For at blive ham kvit skal man have anført for Reehoff, at hans Gridskhed i al for høi Grad stader den slesvigholsteenske Sag. Dersom denne Ansøgning nu ikke hjælper, saa vil man henvende sig til Civilkommissairerne. - I Graasteen har der været storartede Forhører og Undersøgelser, samt nogle Fængslinger i Anledning af, at Bønderkarlene i Felsted den 4de Decbr, tillod sig at holde en "rigtig" Lystighed i Kroen; men en Lystighed kan jo ikke være rigtig uden at den kan opvise blodende eller mindst "blaaøiede" Gensdarmer. - De sidste Søndage har i Aabenraa fundet Slagsmaal Sted paa Dandseboderne mellem Civile og Militaire, 3 Civile ere blevne haardt saarede af Soldaternes Klinger, som ustraffet kunne drages. Forleden Nat var der storartet Værtshuus- og Gadespektakel, som endte sig med at nogle Dansksindede fik deres Ruder slaaede ind Kl. 12-1 om Natten uden nogensomhelst speciel Anledning, Hos praktiserende Læge, Kancelliraad Grauer nøjedes man ikke med at slaae Ruderne ind. Sprosserne bleve overhuggede med Sabler, Det nytter ikke at klage over den herlige preussiske Armees Medlemmer, og Pøbelen, der tager Deel i stige Optøier, hører jo til "Turnerverein", af hvilken Politimesteren er Medlem. (Faab, A ) - I et Brev fra Als hedder det i "Dagbl." For nogle Dage siden ankom hertil den preussisse Regering, som imidlertid blev lagt ud paa Landet af Hensyn til Sundhedstilstanden her i Byen. Ved Troppernes Ankomst hændte der iøvrigt en ret pudsig Scene, En gammel Skipper, "Kieler Olsen" kaldet, som boede paa Nørrebroen, var død og skulde samme Dag begraves. Endeel danske Skibe, som laae her for Modvind, havde lovet at Heise Flag til Ære for den bekjendte gamle Mand, og det gjorde de ogsaa, saa at Preusserne, da de kom til Dybbøl Bakke, saae halvhundrede Dannebrogsflag vaie. De blev ikke lidt forbavsede over dette Syn, og først da de ved en Parlamentair havde forvisset sig om, at de Danske ikke vare komne dem i Forkjøbet, marscherede de ind i Byen. Saalunde fortælles der idetmindste almindelig, - De trefarvede Klude, hvormed der af og til pyntes op, holde de preussiske Officerer slet ikke af; "hvad skulle de i et preussisk Land', spørge de, og de Dansksindede lade Spørgsmaalet gaae videre, ja, der skal endog være indløbet ondskabsfulde Forespørgsler til Raad og Borgermester om, hvad det var for et Flag, som ingen Nation erkjendte.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 2. januar 1865).
Friedrich Gorrisen Gøttig (1813-1904)
Horsens, den 20. Novbr. Kammerherre Jessen, der, som adjungeret den Kongelige Kommissarius for Jylland med Hensyn til Likvidationssagens Ordning, har opholdt sig i Flensborg til Forhandling med Generallieutenant v. Falkenstein og den preussiske Intendantur angaaente de jydske Amters Fortringer fra forrige Vaabenhvile, er atter imorges vendt tilbage hertil. Amternes Fordringer udgjorde til Rest c. 30,000 Rd. , hvoraf Intendanturen kun vilde indromme c. 9000 Rd. at være egnede til Anvisning. Efter hvad vi erfare, lykkedes det imidlertid ved den første Dags Forhandling, under hvilken General Falkenstein med god og kraftig Villie til en endelig Berigtigelse omhuggede flere af Intendanturens Knuder, at se anerkjendt, at alle fra de fjendtlige Kommandanturer eg Militærpersoner udgaaede Rekvisitioner, uden Hensyn til om Rekvirenterne dertil havde Myndighed, skulle betragtes som Bevis og Tilstaaelse for at Rekvisitionerne virkelig vare fyldestgjorte og de rekvirerede Ydelser præsterede og modtagne, ligesom det og endelig erkjendtes, uagtet Intentanturens meget bestemte Modstand, at de fra Magasinerne udleverede Portioner og Rationer, som først forbrugtes den 12te Maj og senere Dage, men allerede vare modtagne af Tropperne den 11te Maj eller tidligere, skulde betales. Derved bortfaldt en meget betydelig Del af Intendanturens Revisionsbemærkninger og der blev efter Forhandlingerne de følgende Tage udbetalt Kammerherre Jessen til Amterne af de ovennævnte Fordringer et Beløb af c. 25,000 Rd. Resten kunde ikke anvises endnu, da de nødvendige Oplysninger om Fordringernes Rigtighed ikke i Øjeblikket kunde tilvejebringes, men den allervæsenligste Del af de endnu tilbagestaaende 5000 Rd. skal ogsaa kunne ventes udbetalt i Forening med Amternes Fordringer fra Udmarchdagene. Foruden de alt tidligere af Gouvernementskassen udbetalte 333,333 1/3 Rd. modtog Kammerherre Jessen endvidere for den Kgl. Kommissarius en yderligere Udbetaling af 13,333 1/4 Rd. med Tilsagn om, at fuldstændig detailleret Indtægts- og Udgiftsregnskab for den jydske Forvaltningskasse skulde blive Kommissarius tilstillet. (B. Av )
(Ribe Stifts-Tidende 3. december 1864).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar