12 december 2021

Jylland 14de Maj 1864. (Efterskrift til Politivennen)

- Lazarettet paa Latinskolen i Haderslev har maattet flyttes paa Grund af Blodgangstyfus.

(Ribe Stifts-Tidende 14. maj 1864)

Det Corps, der var i Skive fra Morgenen den 30te April til Morgenen den 2den Mai, commanderedes, efter Byens Av., af Brigadegen. v. Bornstedt og bestod af 3 Batailloner af 1ste schlesiske Grenadeerregiment Nr. 10, Keiser Nicolaus's Kyradsseerregiment (command. af Prinds Wilhelm af Meklenborg - Schwerin) og et Batterie paa 6 12 pds. Granatkanoner, ialt omtr. 3000 Md. Strax ved Indrykningen stilledes der Fordring om en daglig Levering i 3 Dage af 3000 U Kjød (eller 1500 Pd. Flæsk), 750 U Riis (eller 1000 Pd Gryn eller 2000 Ærter), 150 U Salt, 100 U br. Caffe, 355 Potter Brændeviin, 120 Fl. Viin, 375 U Tobak, 1000 Cigarer, 5600 Pd. Rugbrød, 12,000 Pd. Havre, 8000 U Hø og 3500 U Halm, hvilken Reqvisition leveredes med Undtagelse af det forlangte Qvantum Hø, der efter nogen Forhandling nedsattes til 5000 U dagligt; desuden fordredes leveret 300 nye Sække, hvilken Fordring dog kun udførtes med det halve Antal og med gamle Sække". Samme Dag fremkom Reqvisitien paa 700 U Bindsaalelæder, 600 U Overlæder, 500 U Saalelæder og 1000 Pd. Jern til Hesteskoe, hvoraf dog kun Jernet leveredes. Endvidere fordredes leveret 150 Tdr. Rug og 7500 U Rugmeel, hvilken Fordring næste Dag forhøiedes til 250 Tdr. Rug, 7500 U Rugmeel og 1600 U Gryn, samt fremkom ny Reqvisition paa 15,000 Støvlesaalesøm, 500 Par Sløvlehælejern, 800 Par Hesteskoe og Forplejning (som foranført) paa een Dag til. Af disse Reqvisitioner havde Commissionen, der besørgede Tilvejebringelsen af Krigsfornødenhederne til Troppernes Underhold, efter Forlydende besluttet at opfylde selve Forplejningsreqvisitioucn samt den paa Søm, Hælejern og Hesteskoe, forsaavidt som der af hver Deel skulde leveres en Bagatel, hvorimod den besluttede ikke at indlade sig paa Leveringen af det forlangte Qvantum Rug, Rugmeel og Gryn. Ved Bortrykningen faldt dog alle disse Fordringer bort. Den daglige Forpleinings-Reqvisition kan anslaaes til et Beløb af tilnærmelsesviis 1000 Rd. dagligt, og det, som er ydet udover denne, til henved 150 Rd. Natten til Mandag beredte de preussiske Tropper sig til at drage bort, idet de pakkede de registrerede, men endnu ikke forbrugte, Forpleiningsgjenstande paa Jernbanevogne, og til at trække disse Vogne paa Banen til Viborg, reqvirerede de 21 Heste. Kl. 7-8 Form. afmarscherede Styrken ad Viborg til. - Telegraphtraaden er paa flere Steder ved Skive blevet overhugget af de fjendtlige Tropper. Forholdet imellem disse og Befolkningen har været nogenlunde taaleligt; naar man undtager, at der hist og her er forøvet nogle Smaarapserier, have de fjendtlige Tropper i det Hele opført sig upaaklageligt. Til forskjellige Steder i Salling ud, sendtes Patrouiller. Indqvarteringen har naturligviis været en haard Byrde og til stor Uleilighed for Mange; smaa Huse have havt 4, 6, 8 indtil 16 Md., større 40-40 i Qvarteer. Efter Forlydende har Fjenden været i Struer og molesteret Telegraphstationen.

I Randers maatte alle Byens Heste møde paa Exerceerpladsen, og 171 af dem - af Fjenden vurderede til 17,000 Thl. - bleve tagne. Senere har man tilbudt Eierne dem tilkjøbs for Vurderingssummen med 10 pCt. Afslag; men man synes heldigviis at være enig om, ikke at indlade sig herpaa. Efter at de Heste, som vare mødte, saaledes vare tagne, gik Soldater, bevæbnede med Øxer, omkring og opbrøde alle Stalddøre for at finde flere. (Fdl.) 
Paa Grund af Begivenhederne i Randers i Onsdags (see vor Gaarsavis) opfordrer Politiemesteren Byens Indvaanere "til at afholde sig fra enhver Demonstration imod de derværende Militaire og deres Foranstaltninger, men alene at forebringe for Centralcommitteen eller Politiemesteren hvad der maatte findes Anledning til at bemærke". Derhos advares imod Sammenstimlen paa Torve og i Gader, gives Paalæg om at Børn og Læredrenge holdes hjemme fra Kl. 9 Aften gjentages, og enhver god Borger bedes om at være behjælpelig med at overholde disse Paabud.

Den 30te April forkyndtes Rand. Av. ved Byens Politimester, at den Øverstcommanderende for de preussiske Tropper, Oberst Winterfeld, havde forbudt Udgivelsen af "Rand. Avis" saaalænge Occupationen varede. Fra Vaabenhvilens Forkyndelse i Torsdags Middags er Forbudet hævet.
- - -
Fs. Av. beretter om følgende "Revolution i Slagelse": Kjøbmand Agent Schow eier et Teglværk lidt udenfor Byen. Til driften af dette har han i de sidste syv Aar benyttet Arbeidere fra Lippe-Deimold, der som bekjendt ere særdeles øvede i den Slags Arbeide. Lippe-Detmolderne kom hvert Foraar og reiste igjen hjem om Vinteren efter at have arbeitet saa flittigt Sommeren igjennem, at de havde opsparet saa mange Penge, at de om Vinteren kunde leve i deres Hjem af Kartofler og Spegesild, hvad der nok skal være et Tractement der. I forrige Uge ankom de samme Lippe-Detmoltere til Slagelse og begav sig til Teglværket, hvor de begyndte deres vante Arteide. Men "Folket i Slagelse" vilde det anderledes. Arbejdsfolkene og endeel Pøbel, hvoraf der jo findes endeel i enhver By, om den end er nok saa lille, sammenrottede sig og marscherede med en Dannebrogsfane i Spidsen ud til Teglværket og fordrede, at Hr. Schow skulde udlevere Lippe-Detmolderne, da de ikke vilde taale disse Tydskere i Landet, og meente, at det var tilstrækkeligt, at Jylland og Slesvig rare "occuperede". Da Hoben ikke vilde lade sig tale tilrette, indgik man en Vaabenhvile, under hvilken Hr. Schow lovede at sende Lippe-Detmolterne hjem, hvilket ogsaa er skeet, og saaledes endte den første Slagelse-Revolution. Følgerne af denne Revolution ville være, at Hr. Schow formodentlig ikke kan fabrikere Steen.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. maj 1864).

Det store U i artiklen står for det gamle pundtegn, altså ½ kg. Hvorfor artiklen også angiver pund som Pd., er uklart. Måske har der bare ikke været flere tegn i sættekassen?

Beboerne i bl.a. Sneslev og Fuglebjerg havde lige før krigens udbrud indtrængende forlangt de tyske teglværksarbejdere fjernede. Alligevel søgte nogle til Danmark igen da gemytterne tilsyneladende var faldet til ro. Ved Slagelse fik fjernelsen af Lippe-Detmolderne en ret voldsom karakter. Affæren huskedes lang tid efter blandt ældre folk en drastisk vise herom, der begyndte: "I Slagelse har der været Sjov". Men de fleste andre steder skete afrejsen dog mere fredeligt. De sammenkaldte arbejderne fik forklaret at det var klogest at rejse, og det skete så. 


- Aalborg, den 28. April. Kommunalbestyrelsen har idag udstedt følgende "Opfordring til Medborgere": "I Tilfælde af Byens Besættelse af Fjenden opfordre vi vore Medborgere til villigt at efterkomme de Fordringer, der igjennem Kommunalbestyrelsen, eller de ansatte Autoriteter, maatte blive stillede til dem, selv om de sædvanlige Former ikke skulle blive iagttagne. Vi opfordre til at vise en rolig og værdig Holdning. Alt bør, saavidt muligt, holdes gaaende; Enhver passe sin Gjerning som til dagligt Brug. For at undgaa upassende Sammenstimmel paa Gaden, navnlig ved Fjendens Indrykning, anmode vi Forældre og Husbonder om at holde deres Børn. Lærlinge og Tyende saa meget som muligt ved Hjemmet; derhos fraraade vi paa det Indstændigste alle Demonstrationer i enhver Retning og især enhver Deltagen i Fjendtligheder, som ikke kan Andet end være ulykkebringende baade for den Paagjældende selv og for det hele Samfund." (Frdh. Av.)

(Ribe Stifts-Tidende 14. maj 1864).


Carl Henrik Bøgh (1827-1893): Preussisk Bedrift i Aarhuus. 1865. Illustreret Tidende Bind 5, nr. 245. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar