Jylland 28de til 30te Juni 1864. (Efterskrift til Politvennen)

Ribe, den 30te Juni.

Fra den østerrigske Stations Kommando er paalagt os: ikke at optage nogensomhelst Meddelelse angaaende de Allieredes Troppebevægelser eller Publikation af andre militæriske Anordninger, samt forinden Bladets Trykning at tilstille Kommandanten et Censurexemplar. Der er efter Sagernes Stilling intet Andet at gjøre end at finde os i de gjorte Paabud, hvilket imidlertid vil lægge betydelige Hindringer ivejen for vor Virksomhed; vi ere desuden afskjaarne fra enhver Forbindelse med den øvrige Del af Landet, og da vi nu heller ingen Blade kunne erholde undtagen sydfra, medens samtidigt vore Bekjendtgjørelser reducere sig til en Ubetydelighed, se vi os, saalænge disse Forhold vedvare, kun istand til at kunne udgive et halvt Nr. hver Gang. Paa hvilket Tidspunkt, Bladet vil udkomme de resp. Avisdage, er det os imidlertid, paa Grund af Censuren, umuligt bestemt at angive.

(Ribe Stifts-Tidende 30. juni 1864).

Oversættelse af tysk artikel om en pigeskole i Aabenraa, original under oversættelsen.

Under titlen "Om Slesvigs deling" skriver man "Nord. Allg. Ztg." fra Nordslesvig:

"Danske lærere på pigeskolen, altså de udsendte fra Danmark til Haderslev, begyndte for et par dage siden at straffe børnene, hvis de bar nationalfarverne. De afstraffede måtte stå i "skammekrogen"; de andre børn skulle pege fingre af dem og råbe "hurra" for kongen af ​​Danmark. Hvis det er en afskyelig måde at straffe piger på, er de herrer læreres uforskammethed ikke at beundre nok, for de tør gøre det i streng modsætning til den øverste civile regerings ordre om at forbyde landets farver. Men det er kun bagateller i forhold til hvad der skete for tre dage siden i pigeskolen i Haderslev. En tysk pige kom til skolen med et blå, hvid og rød bånd, som hendes mor beordrede hende til at bære. Så for læreren hen til barnet, slog hende i ansigtet og råbte: "Der har du den, dit tyske ådsel!" Blodet sprøjtede ud af munden på det mishandlede barn; hun måtte gå hjem, en læge blev tilkaldt, og ved nærmere undersøgelse viste det sig, at barnets hørelse havde lidt så alvorligt, at det er tvivlsomt, om det bliver helt helbredt. Borgmester Hansen, en embedsmand, der først blev indsat af den civile regering, henviste det misbrugte barns jamrende mor til - en advokat! Om nu noget sådant er muligt i en tid hvor hele Jylland er besat af tyske tropper, hvor en tysk borgmester skal holde danskerne i skak og beskytte de indfødte; Hvis de lærere og embedsmænd der udvandrede fra Danmark, nu kan begå sådanne umenneskeligheder, hvad vil der så ske når det ulykkelige land bliver kastet hen til dem som et godt bytte for at køle deres hævn?"

Unter dem Titel "Zur Theilung Schleswigs" schreibt man der "Nord. Allg. Ztg." aus Nordschleswig:

"Die dänischen, d. h. aus Dänemark nach Hadersleben geschickten Lehrer der Mädchenschule seit einigen Tagen angefangen, die Kinder zu bestrafen, wenn sie die Landesfarben zur Schau trugen. Die Bestrafen mussten in der "Schandecke" stehen; die anderen KInder mussten mit Fingern auf sie zeigen und dem Könige von Dänemark ein "Hurrah!" ausbringen. Ist diese schon eine abscheuliche Art, Mädchen zu bestrafen, so ist die Unverschämheit der Herren Lehrer doch nicht genug zu bewundern, weil sie es wagen, im sctricten Widerspruche mit den Befehlen der obersten Civilregierung die Landesfarben zu verbieten. Es sind dies aber nur Kleinigheiten zu dem, was vor drei Tagen in der Mädchenschule von Hadersleben passirte. Ein deutsches Mädchen trat mit einem blauweissrothen Bändchen, das die Mutter ihm zu tragen befohlen, in die Schule. Da stürzte der Lehrer auf das Kind zu, versetzte ihm einen Faustschlag ins Gesicht und rief: "Da hast du es, du deutsches Aas!" Dem gemisshandelten Kinde stürzte das Blut aus dem Munde; es musste nach Hause gebracht werden, ein Arzt wurde gerufen, und bei genauer Untersuchung stellte sich heraus, dass das Gehör des Kindes in einer so bedenklichen Weise gelitten hat, dass an gänzlicher Heilung gezweifelt werden muss. Der Bürgermeister Hansen, ein Beamter, der erst von der Civilregierung eingesetzt wurde, hat die jammerde Mutter des gemisshandelten Kindes an - einen Advocaten! verwiesen. Wenn nun solche Dinge zu einer Zeit möglich sind, wo ganz Jütland von deutschen Truppen besetzt gehalten wird, wo ein deutscher Bürgermeister die Dänen im Zaum halten und die Eingebornen schützen soll; wenn die aus Dänemark eingewanderten Lehrer und Beamten jetzt solche Unmenschlichkeiten begehen können, was wird dann erst geschehen, wenn ihnen das unglückliche Land als gute Beutre zur Kühlung ihrer Rache hingeworfen wird?"

(Augsburger Postzeitung 28. juni 1864)

Af Gen. Falkenstein er blevet udtalt, at de kgl. Skatter ville blive opkrævede af Fjenden til den preussiske Krigskasse. I Hobro skal det allerede være kundgjort ved opslaaede Placater. Et Exemplar af en saadan, trykt paa Dansk og Tydsk, er ankommen hertil. Vi have ikke selv Originalen for Øie, men den lyder, efter Meddelelse, omtrent saaledes: Da den allierede har betragter Jylland som et erobret Land, vil den overtage Sammes Administrering og beordre Embedsmandene til at indbetale Skatterne til den preussiske Krigskasse, hvorom der snarest vil blive udfærdiget nærmere Instruction! Hvor og hvorvidt Saadant søges bragt til Udførelse, vides endnu ikke, men det kunde dog maaskee aabne Øinene noget hos dem, der ikke have villet see, og vanskeligt ville see endnu, Forskjellen imellem en, nok saa besværlig, Vaabenhvile - der dog altid giver bedre Udsigt til en fredeligere Udjævning af "Stridsspørgsmaalet" og en aaben Krig og de Tilstande, en saadan fører med sig. Carl Bille siger saaledes i sit Dagblad idag ibl. A. : "Heldigviis er Overgangen fra en Vaabenhvile som den af 9de Mai til en Krig ikke meget følelig, end ikke for Jyderne, der tungest føle begges Byrder". Det er meget nemt saaledes i Kjøbenhavn med dampende Cigar at skotte flot over til Jylland og sige: Aa hvad om de derovre have den Vaabenhvile eller Krig, det er saa lige meget. Men Enhver, der seer lidt fornuftigere efter, ikke at tale om Jyderne, der selv maae føle den umaadelige Forskjellighed, vide bedre, at hin Dagblads-Betegnelse er en gros Usandhed om Tilstandene i Jylland, et af den Slags tomme Blændværk, hvormed hint Partie længe har skuffet sig selv og endnu troer i Afstand at kunne bedaare Andre. Vel har Vaabenhvilen været navnlig et moralsk Tryk paa Befolkningen, som man naturligviis maatte ønske i og for sig at see hævet, men Overgangen til en aabenbar Krig og tilmed en Krigsfornyelse, der truer med at blive en potenseret Grad af Krig, og det efter den af Landet allerede lidte store Svækkelse- er naturligviis ti tusinde Gange værre. Et Andet er det selvfølgeligt naar Krigen selv ikke skulde kunne undgaaes, saa maa jo Enhver gjøre sig fattet paa Følgerne. Men man skal ikke paa den sunde Fornufts og paa Jydernes Bekostning kunne kaste det løse og letsindige Ord hen, at det, navnlig for Jyderne, næsten er eens, om vi have Vaabenhvilen eller Krigen paany. Derfor er ogsaa Bebudelsen af Krigsfornyelsen her i Jylland kun modtagen med en deel modsat Stemning. Kun de, som fremhykle andre Tilstande end de virkelige, og de, som, trods deres ødelagte og ødelæggende Politik, leve sig ind i phantastiske Drømmesyner, kunne bedømme Forholdene anderledes. - Et Andet vilde det selvfølgeligt ogsaa være, om idetmindste de Organer, som tage sig Tingen saa let, navnlig paa Jyllands Vegne, kunde paavise Sandsynligheden af opnaaelige Resultater eller forandrede Situationer og Veie, der lade fine et lysere Glimt selv i det Fjerne. Men hvor er det? Budskabet, der ved Conseilspræsidenten aabner Rigsraadet, paaviser intet saadant. Dgbl. giør dog et Forsøg paa Horizonten, og det kan voxe op til en stor Sky og udsende Lynene over Fjenden. Ja gid saa var! Men det Hele er kun et Conjectural-Experiment i Dgbl.'s og dets Venners Smag. Det laver eller lover en "Krisis" i England; "der maa staae et Slag i Parlamentet". Men selv om saa var? Et Ministerium fra anden Side har i England heller ikke givet Udsigt til Deeltagelse i Krigen og hele den europæiske Situation taler ogsaa herimod endnu meer end den alt tydeligt og tydeligt nok har udtalt det fra Begyndelsen af. Dgbl. selv har heller ikke fæstet ret Tro derpaa, ikke endnu. Englands Flaade, mener den, vil komme, "men uden at foretage fjendtlige Operationer eller endog blot at deeltage i Blocaden af de preussiske Havne". Men naar Skibene først ere her, saa ville Forholdene udvikle sig; ja til hvad? Men det kommer det vel ikke saa nøie an paa. Det er den gamle Hall'ske Micawberpolitik, at "der maa vise sig noget"; men til Dato viste sig intet, uden at vor Sag under Krig stadigt gik meer og mere tilbage, at der kun ad diplomatisk Vei, kommer Tid kommer Raad, kan bevares nogen Udsigt og at det navnlig kun er ad den vore Venner kunne skaffe os Hjælpen. Skulde vi da forhaste os med at forspilde den, eller ikke tvertimod efter Omstændighederne prise os lykkelige ved, om den brudte eller forladte diplomatiske Traad kunde gjenoptages paany?

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 28. juni 1864).

Charles Eduard Junod (1828-1877): 106 Der Rathausmarkt in Kolding. 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.