Jylland. Afmarch fra Aarhuus. 25de til 31te Oktober 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Thisted, den 25de Oktober. Da Kammerherre Rosenkrantz efter over 2 Maaneders Fraværelse vendte i Begyndelsen af September tilbage til det ham "anbetroede Amt", var der dem, som mente, at han vilde for Alvor til at tage fat paa Embedsforretningerne, men man tog feil. Efter 14 Dages Ophold, under hvilket han dog præsiderede i sit troe Amtsraad, begav han sig paa en ny Udflugt, hvorfra han nu efter 5 Ugers Forløb er retourneret. Naar det fortælles, at denne sidste Reise var en nødvendig Rekreation for hans Rigsraadsvirksomhed, er dette naturligvis en Spøg, og Amtets Beboere have atter fuld Føie til at besvære sig saavel over Fraværelsen som over Konstitueringen af en Embedsmand, som derved bliver sin egen Overinstants. Vi vide imidlertid meget vel, at enhver Klage over hans Embedsvirksomhed og hvad dermed staaer i Forbindelse vil lyde forgjæves, saalænge der ved Roret er et Ministerium, der henregner ham blandt sine Fuldtroe i politisk Retning, men det er ogsaa netop den Kjendsgjerning, hvorpaa vi ønske at henlede Opmærksomheden, at han ingensinde har været saa hyppigt eller saa længe fraværende som nu, da han paa høiere Steder er bleven en velseet Personlighed. Naar man seer, at Thisted Amtmand, der oppebærer en maanedlig Gage af 438 Rd. foruden Fribolig o. a. M., kan tilbringe en Tredjedel af Aaret langt borte fra sit Amt, udenat Regjeringen har Noget at indvende derimod, er der Grund til at spørge, om det herefter skal være Principet i Administrationen, at Embedsmændene ikke ere til for Folkets Skyld men omvendt. Det er under alle Omstændigheder et sørgeligt Tidens Tegn, at Sligt taales.

(Thisted Amtsavis 25. oktober 1864).

Ogsaa i Aarhuus forsikkres, efter Byens Av., og det fra Tydskerne selv, at der er kommet Ordre til at Alt skal holdes beredt til Afmarsch i den nærmeste Tid; navnlig skulle Lazaretherne rømmes saa hurtigt som muligt. For nogle Dage siden kom endeel Syge dertil fra Randers og befordredes sydpaa, for det Første til Haderslev. Et andet og tredie Hold ventes om nogle Dage dertil fra Viborg og Aalborg. Det hed i Aarhuus igaar, at ifølge en dertil indtruffen Depeche skulle Preusserne rømme Jylland inden 6 Uger fra den 10de October. - Derimod fortælle Rejsende hertil idag fra Randers, at derfra er afgaaet et Commando for i Haderslev at hente nye Uniformer til de i Randers liggende Tropper, hvilket just ikke tyder paa nogen nær forestaaende Udrykning, eller maaskee snarest at Occupationstropperne ere lige forberedte paa at blive og paa at marschere med korteste Varsel, eftersom - Sagernes Gang fører det med sig.

Til Nykjøbing paa Morsø ankomme, efter Byens Av., jævnligt med Dampskibet "Aalborg" lystreisende preussiske Officerer, hvis Ophold dog kun er kortvarigt, idet de benytte den halve Time, Dampstibet bruger for at losse og lade, - til at see dem lidt om der i Byen.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 25. oktober 1864).

Wiener-freden 30. oktober 1864 betød at den danske konge afstod Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen og Østrig. Holsten stod imidlertid stadig under det tyske forbunds administration (Nieper, Könneritz og Hake), hvilket skabte en ejendommelig situation i Forbundsdagen. Det løste Østrig og Preussen ved den 1. december 1864 at få Forbundsdagen til at opløse eksekutionen, hvorefter kommissærer og militær blev trukket tilbage fra Holsten. Da Preussen i begyndelsen af 1867 helt indlemmede Slesvig-Holsten i Preussen, var også Friedrich VIIIs rolle endegyldigt udspillet.

På Århuswiki findes denne beskrivelse af en indkvartering under besættelsen af Jylland:

Besættelsen af Aarhus forløb forholdsvist fredeligt, og der var ikke nogen videre sammenstød mellem aarhusianerne og de tyske tropper. Flere samtidsberetninger beskriver endog ofte enkeltpersoner meget positivt, som forfatteren Sophus Gustav Bauditz (1850-1915) (1850-1915) i sine erindringer, om én af familiens indkvarteringer:

– Den første, min Moder fik i Indkvartering, var en ung Prins af Ahrensberg – Rytterofficer – og hans Adjutant. Inde i "Salen", hvor der var redt til Prinsen, hang i Daguerreotypi et Gruppebillede af mine Forældre og mig – min Fader selvfølgelig i Uniform. Et Øjeblik efter at min Moder havde vist de ubudne Gæster ind i deres Værelser, bankede det paa Døren, og der stod Prinsen. Han havde aabenbart straks kendt min Moder, paa Billedet set, at hendes Mand maatte være dansk Officer, og kom nu for i en deltagende, underlig bevæget Tone for at spørge, om hun nylig havde haft gode Efterretninger fra ham.

– Nej, vi var i lange Tider uden Efterretninger.

Om han ikke havde været med ved Dybbøl?

– Nej, han var ved General Hegermanns Korps.

Prinsen følte sig synlig lettet, men spurgte saa, om da ikke andre af Slægten havde været med ved Dybbøl.

– Jo, to af min Faders Brødre, og den ene af dem – det var Major Bauditz – vidste vi var bleven haardt saaret og fanget den 17. Marts.

Saa forklarede Prinsen, at hans Adjutant havde ligget paa Johannitterlazarettet i Flensborg sammen med min nævnte Onkel, og at det havde berørt ham, Prinsen, i højeste Grad pinligt at være, som han først havde troet, indkvarteret hos den saarede danske Officers Hustru. Nu tilbød han venligt at ville skrive til Grevinde Stolberg, der ledede Sygeplejen paa Johannitterlazarettet, for at vi gennem hende kunde faa Efterretning om min Onkel; det gjorde han, og nogen Tid efter fik vi ogsaa Brev fra hende – det meldte desværre kun Død.

Men Prinsen vilde ikke som Fjende volde en dansk Officers Hustru Uro eller Ulejlighed, sagde han, han skulde nok selv skaffe sig et andet Logis, og næste Morgen ganske tidligt saa' vi ham ride bort, høfligt hilsende til Vinduet – den hvide Rytterkappe flagrede efter ham, da han drejede om ad Guldsmedgade.

"Den ridderlige Prins" gjorde et stort indtryk på den unge Bauditz, der senere brugte ham som inspiration til to af personerne i sin roman Krøniker fra Garnisonsbyen (1892).

Den slesvigholstenske "Nordd. Z." i Flensborg for 17de tilstaaer selv meget naivt, at Gjenudgivelsen af den dansksindede "Freia" i Aabenraa gjør opmærksom paa det utvivlsomme Misgreb, som "Apenrader Nachrichten" (det nye tydske og tydsksindede Blad) begik derved, at Bladet (i en langt overvejende dansk By med en reent dansk Omegn) udkommer udelukkende paa Tydsk; et idet mindste tildeels (!) paa dansk skrevet Blad er for Omegnens Landbefolkning endnu c: inden den blev fortydsket en Fornødenhed; at Landboerne for "Apenrader Nachrichtens" Skyld skulde lægge sig efter at lære Tydsk, var vel for Meget at forlange. Heller ikke kan man fortænke Aabenraas Omegn deri, at den hellere læser et dansk jog loyalt! Lokalblad, end den i Haderslev udkommende [tydsksindede] "Nordslesvigske Tidende".

Fra det østlige Slesvig lader det sandhedskjærlige "Hb. Nachr." sig tilskrive Følgende: Man har ikke lagt de afsatte Præster i Nord- og Mellemslesvig fjerneste Hindring iveien, naar de i deres Prædiken vilde tage Afsked med deres Menigheder. Som det var at vente af de Vedkommendes fanatiske Charakteer", er denne Skaansel næsten overalt bleven misbrugt, idet de Herrer Præster anvendte den sidste Time, de havde at tilbringe paa Prædikestolen, til at indpode i deres Tilhørere Had og Foragt mod det nuværende Regime og Haabet paa at Danmark snart igjen vil vinde sit gamle Herredømme. En af de saaledes afskedigede Præster, og dertil en af de meest fanatiske, den "berygtede" Mørk Hansen i Felsted, har endog fornylig udgivet sin Afskedsprædiken i Trykken. Næsten med rene Ord prædikes her Oprør mod den bestaaende Orden, hvorfor ogsaa Politiet i Haderslev beslaglagte et Parti af nævnte Piece.

Den bekjendte "Kirkeraad" Bolquards ventes nu, ligesom adskillige andre oprørske Embedsmænd. tilbage til Slesvigholsten, hvor han, ifølge "Nordd. Z.", skal beklæde sit tidligere Embede som Præst ved Johanneskirken i Flensborg og Provst for Flensborg Provsti. Ifølge s. Bl. er den nye const. Herredsfoged i Tyrstrup Herred, forhenv. preussisk Divisionsaud. Andersen, nu definitivt entlediget af preussisk Tjeneste, med Titel af Justitsraad, for at tage fast Ansættelse i Slesvig.

Efter "Fl. Nordd. Z." er Herredsfoged. Kammerjunker v. Berger i Glucksborg afskediget og i hans Sted kommen en Hr. v. Ahlefeldt, tidligere Kredsdommer i det Preussiske. 

Endeel patriotiske (!) Damer i Haderslev have tilstillet General Wrangel en broderet Sophapude med Slesvigs og Holstens Vaaben, til derpaa at helde sit trætte Hoved efter Befrielseskampen. (A. Av.)

- - -

Aalborg, den 25te Octbr. Hertil idag ankomne Reisende fra Randers fortælle, at derfra er afgaaet et Commando for i Haderslev at hente nye Uniformer til de i Randers liggende Tropper, hvilket just ikke tyder paa nogen nær forestaaende Udrykning, eller maaskee snarest at Occupationstropperne ere lige forberedte paa at blive og paa at marschere med korteste Varsel, eftersom Sagernes Gang fører det med sig. (Ab. Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 26. oktober 1864)

- Fra Skive tilskrives der os den 26de Oktober: I de sidste 3 Uger have vi her i Skive havt preussisk Indkvartering. Den første Uge havde vi een Bataillon, men da forøgedes Byrden, idet vi fik 2 Batailloner, som synes her at have taget stadigt Vinterkvarter. Den ene Bataillon er af 10de, den anden af 52de preussiske Infanteri-Regiment. Uagtet Skolen, Klubben, Raadhuset og en ledigstaaende privat Bygning med stor Bekostning for Kommunen ere omdannede til Kaserner, var Byen dog i den Grad overfyldt med Militair, at Preusserne selv fandt det rigtigt af sanitaire Hensyn at sende 2 Kompagnier paa Landet, hvoraf det ene blev indkvarteret i Høm, det andet i Resen. Byens Embedsmænd, Kjøbmænd og Haandværkere, ja endogsaa Daglejerne have Indkvartering og føle vistnok Alle denne trykkende Byrde. Imidlertid kunne vi dog ikke sige, at Tropperne forøge Trykket ved deres Adfærd. De opføre sig i det Hele taget godt og længes Alle efter at komme hjem ligesaa meget, som vi længes ester at blive dem kvit. De eneste Symptomer paa en nær forestaaende Afmarch ere, at Preusserne have forøget Vognparken fra 24 til 80 Vogne, og at de have bestilt Forpleining til 4 Dage forud.

(Dagbladet (København) 31. oktober 1864).

General Kommando des IIten kombinierten Armee Corps in Jütland. Falkenstein, General. Hohenlohe, Østrigsk Oberst. Oestr. Exi. Abele. Hardenberg, Greve. Grossmann, R., Ind. Wartensleben, Greve. Falkenstein II, I. R. Igel v., Løjtnant. Richthofen, v., Løjtnant. Sänger, v., Oberstløjtnant. Scheibert, Løjtnant. Malischewsky, v., Løjtnant. Lork, v., Løjtnant. Hayde, Løjtnant. Falkenstein I, v., Løjtnant. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Af en senere artikel fra 1865 fremgår følgende:

Sindssygeanstalten ved Aarhuus. Aarhuus, den 3die August. ( Aarhuus Av.) Af en Beretning om sindssygeanstalten her ved Byen erfares, at Antallet at Mandfolk vedbliver deri at være større end Antallet af Fruentimmer, og at det derfor kan befrygtes, at den nørrejydske Anstalt allerede i en ikke meget fjern Fremtid vil vise sig af utilstrækkeligt Omfang for mandlige Patienters Vedkommende. Meget paafaldende er det forøvrigt, at denne Overvægt af Mandfolk egentlig kun skyldes Vendsyssel og Thy, der har 35 Mandfolk og 2 Fruentimmer i Anstalten, medens den Deel af Jylland, som ligger Syd for Limfjorden, har 128 Mandfolk og 126 Fruentimmer. Denne betydelige Overvægt af Mandfolk i Anstalten fra den nordenfjordske Deel af Jylland er saameget mærkeligere, som Sindssygetællingen i 1860, der i det Hele havde flere sindssyge Fruentimmer end Mandfolk i Jylland, netop udviste et betydelig større Overvægt af Fruentimmer i Hjørring og Thisted Amter end enten i de øvrige 8 Amter tilsammen eller i hele det samlede Jylland. Paa forbigaaende Omstændigheder kan dette ikke beroe, thi saalænge Anstalten har bestaaet, har der været en uforholdsmæssig Overvægt af Mandfolk over Fruentimmer fra Vendsyssel og Thy. - Occupationen hidførte ikke Ulemper af Betydning for Anstalten, skjøndt den idelig omsvævedes af preussiske Militaire, og det lykkedes den at undgaae enhver officiel Berøring med Fjenden, indtil General Falkenstein den 27de October lod en temmelig grundig Undersøgelse af dens Lokaliteter anstille ved den preussiske Armees Overintendant, med det angivne Formaal, at gjøre sig bekjendt med Bygningernes Indretning, for i fornødent Fald at kunne disponere derover, hvilken Demonstration dog ikke havde videre Skridt til Følge.

(Flyveposten 7. august 1865)