Militaire Fordringer. 1.-6. Maj 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk notits som citerer en korrespondent fra "Daily Telegraph". Originalen følger nedenfor:

"Folk der holder hus og hjem eller deres arbejde på øen Als, har mange andre ting at tænke på end Danmarks velfærd. De deler trods alt samme skæbne som Slesvig, ikke Fyn eller Sjælland. Jo mere jeg går rundt på Als, desto tydeligere ser jeg at befolkningens nationalitet er af meget blandet karakter. Jeg synes jeg har opdaget en ikke unaturlig tendens blandt øens indbyggere til at foretrække at kalde sig danske slesvigere end danskere, hurtigere og mere villige med deres tyske nu end de var for et par uger siden, og jeg hører nogle klager jeg ikke har hørt før, især over den måde hvorpå landets velfærd er blevet ofret til Københavns halsstarrighed. De fortæller mig, at Sjælland ikke har lidt under krigen, at derimod københavnerne har gjort gode forretninger, at på Als har man altid tænkt på hertugen af ​​Augustenborg med længsel, at de lavere klasser af danske embedsmænd ikke er af en sådan art at det slesvigske folk kan respektere dem - og videre i denne tone."

"Leute, welche Haus und Hof oder ihre Beschäftigung auf der Insel Alsen fest hält, haben an viele andre Dinge zu denken als an die Wohlfahrt Dänemarks. Schliesslich haben sie doch mit Schleswig, nicht mit Fühnen oder Seeland das gleiche Loos zu theilen. Je länger ich mich auf Alsen herum tride, um so klarersehe ich ein, dass die Nationalität der Bevölkerung sehr zusammen gesetzter Natur ist. Ich glaube bei den Bewohnern der Insel schon eine nicht unnatürliche Neigung entdeckt zu haben, sich lieber als Dänischer Schleswiger denn als Dänen zu bezeichnen. Die Leute sind mit ihrem Deutsch jetzt viel schneller und bereitwilliger bei der Hand als vor einigen Wochen, und ich höre manche Beschwerden, die ich früher nicht gehört habe, zumal über die Art und Weise, wie die Wohlfahrt des Landes der Kopenhagener Halsstarrigkeit aufgeopfert worden sei. Man erzählt mir, dass Seeland vom Kriege nichts gelitten hat, dass im Gegentheil die Kopenhagener gute Geschäcfte gemacht haben, dass man in Alsen immer mit Sehnsucht des Herzog von Augustenburg gedacht hat, dass die untern Klassen der Dänischen Beamten nicht derartig sind, dass die Schleswiger sie respectieren können - und in diesem Tone weiter."

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 1. maj 1864)

Ribe, den 2den Maj.

Som vi erfare, har under de fjendtlige Troppers Ophold her i Onsdags den kommanderende Officer opfordret Borgerpræsentantskabet til at møde hos sig og meddelt det, at han paa sin Overkommandoes Vegne skulde erklære at der ikke her fra Byen maatte ske Noget, som kunde være til Fordel for den danske Regering (!) eller til Skade for ten allierede Hær; Overtrædelser heraf vilde blive straffede strengt efter Krigslovene. - Fra Repræsentantskabets Side skal hertil vare gjort den Bemærkning, at vi ikke kunde undlade at udføre vor Regerings Befalinger.

- Igaar Eftermiddags kom de samme fjendtlige Soldater, som vare her i Onsdags, tilbage hertil, efter formentlig at have huseret slemt og udskrevet en hel Del navnlig i Løve- og Møgeltønder Herred. I Møgeltønder have de udskrevet en enorm Pengesum, som de beordrede tilvejebragt under Trusel af Plyndring, og arresterede sammesteds Redaktøren af "Vest-slesvigsk Tidende", Larsen, og førte ham med sig til Ribe. Her fremkom de med det skammelige Forlangende at Byen skulde udrede en Sum af c. 50,000 pr. Daler , hvilket Kommunalbestyrelsen paa det bestemteste vægrede sig ved at opfylde. De arresterede derpaa 10 af Byens anseteste Borgere, nemlig: Overlærer Kinch, Tømmerhandler Lund, Værtshusholder A. Mickelsen, Skomager Kruse, Ølbrygger Fred. Jacobsen, Kbmd. Gregersen, Sparekassekasserer Rosenstand, Værtshusholder A. Weis samt Værtshusholder Th. Nissen og førte dem imorges ved deres Afmarch nordpaa formodentlig til Kolding. Redaktør Larsen blev ligeledes herfra ført nordpaa.

(Ribe Stifts-Tidende 2. maj 1864).

Oversættelse af tysk artikel, original nedenfor:

Haderslev, 26. april. På gode dage lod den dansksindede præst Helweg sig rive med af sin fanatiske lidenskab på kirkeområdet ved at bede Gud om hævn for de voldsomme handlinger der var sket, og for befrielsen af ​​det ulykkelige land fra undertrykkerne. Derfor lod kommandanten, den østrigske major Ernst, ham fængsle, måske det samme fængsel som Helweg selv satte vor patriotiske medborger dr. Markus i for 16 år siden. Selv om han snart blev løsladt igen, er han indtil videre blevet suspenderet, og der er indledt en undersøgelse som forhåbentlig vil føre til hans afskedigelse og afløsning af en prædikant med tyske sympatier som så også kunne få provsteembedet. Det er ønsket af alle tyske borgere som for nylig har givet udtryk for til civilkommissærerne i et andragende. Enhver der endnu nærer tvivl om det tyske elements styrke iblandt os, skulle i øvrigt gå hen og se på de gaver der er modtaget til en tombola, der er arrangeret til gavn for de sårede; tallet og værdien af ​​samme vil lære ham bedre.

Hadersleben, 26 April. Am Vutztage liess sich der ter genannte dänisch-gesinnte Pastor Helweg durch seine fanatische Leidenschaftlichkeit henreitzen im Kirchengebiet Gott anzuflehen um Rache für die geschehenen Gewaltthaten und Befreiung des unglücklichen Landes von den Bedrängern. Dafür liess ihn der Commandant, der österreichische Major Ernst, ins Gefängniss bringen, vielleicht dasselbe in welches Helweg selbst vor 16 Jahren unsern patriotischen Mitbürger, den Dr. Markus, abführen liess. Zwar wurde er bald wieder freigegeben, indess ist er doch vorläufig suspendiert und eine Untersuchung eingeleitet, die hoffentlich zur Entlassung und Ersatz durch einen Prediger von deutscher Gesinnung, dem dann auch die Probstei übertragen werden könnte, führen wird. Diess ist der Wunsch aller deutschen Bürger, den sie durch eine Petition dieser Tage den Civilcommissären ausgesprochen haben. Wer übrigens noch Zweifel hegt über die Stärke es deutschen Elements unter uns, der möge hingehen und die Geschenke ansehen die für eine zum Besten der Verwundeten veranstaltete Verloosung eingegangen sind; die Zahl und der Werth derselben wird ihn eines bessern belehren.

(Allgemeine Zeitung. 1864 3. maj 1864)

Der har været anket over det Misbrug, der er gjort med Hensyn til Kjørsler for den danske Hær i Jylland; os er et Exempel bekjendt, hvor der baade synes at være gjort en unødvendig Fordring til den enkelte Mand og at være givet en altfor ussel Godtgjørelse for den ydede Kjørsel. En Landeiendomsbesidder et Par Miil nord for Skanderborg havde efter Ordre leveret en Vogn med 2 Heste og en Kudsk; efter 8 Dages Forløb kom Kudsk og Befordring tilbage; Kudsken var syg og Hestene saa medtagne, at de vare 50 Rd. mindre værdt end ved Udreisen. Som Hjælp til Reisen for samtlige 8 Dage fik Kudsken ialt 32 sk. til sig og een Skjæppe Havre til Hestene. (Nørrej. Tid.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. maj 1864).

Den preussiske generalmajor grev Münsters proklamation i Viborg, offentliggjort i Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 27. april 1864. Næste nummer af avisen udkom først en uge senere, den 4. maj 1864 (se efterfølgende artikel).

Viborg, den 29de April.

Det var selvfølgelig under nedtrykkende Følelser at man her i Tirsdags Formiddag saae Fjenden rykke ind i Byen; i stor Skyndsomhed spredte han sig omkring i de forskellige Gader for at efterspore om danske Tropper endnu maatte være her, men disse, blot en lille Cavalleripatrouille, vare kort forinden dragne bort. I mindst 3 Timer vedholdt uafladeligt Indmarscheringen, thi foruden de c. 5000 Mand med 12 Kan. som bleve der, drog en Styrke af flere Tusinde Mand med 16 Kan. igjennem Byen og gik i østlig Retning, spredende sig til forskjellige Landsbyer og Gaarde i nærmeste Omegn. Strax efter Ankomsten paa Nytorvet holdt den commanderende General, Grev Münster en Tale til Tropperne, hvori han meget alvorligt lagde disse paa Sinde at afholde sig fra Uordener imod Byens Indvaanere, der vilde have stræng Straf tilfølge, ja grovere Forseelser endog blive straffede med Døden. Den fjendtlige Generals Mening at ville indqvartere Styrken i nogle faa hinanden nærliggende Gader fik kommunalbestyrelsen ham dog til at forandre, og det blev saaledes overladt til Indqvarteringscommissionen at sørge herfor. Kort efter Indrykningen indfandt en Husar-Officier sig hos os med Befaling fra Gen. Münster om at lade trykke en i det danske og tydske Sprog affattet Proclamation (see forr. Av.) til Opslag paa Gadehjørnerne, og vi greb da Leiligheden til at bemærke, om Proklamationen ikke ogsaa skulde indrykkes i Dagsavisen, for af Svaret herpaa at erfare, hvorvidt Avisen kunde vedblive at udgaae eller ei. Officieren svarede, at han fandt det rigtigst at Proklamationen indførtes i Dagsavisen og at han formeente, at Avisen nok maatte udkomme, naar deri Intet skrives imod dem, hvortil vi bemærkede, at Bladet selvfølgelig vilde undlade at kritisere eller videre omtale den hertil indtrufne Styrke; hvad der ikke specielt vedkom den, formeente vi maatte være en Undtagelse. Henimod Aften, ligesom Avisen skulde udsendes i Byen, indløb imidlertid skriftlig Ordre fra en Major v. Steding til Red. om at indfinde sig paa hans Bopæl, og ved hans Ankomst her, erklærede denne Mand fra Generalen at have modtaget Befaling om at tilkjendegive Red., at han tillod, at Vib. Stiftstidende vedblivende maatte udkomme, dog med den Indskrænkning, at Bladet ikke maatte indeholde et eneste Ord om Preussen eller dette Lands nærværende Krigsforhold til Danmark, og for at kontrollere, at Forbudet ikke overtraadtes, skulde Generalen tilstilles et Numer af Avisen; ved ikke at overholde det Paabudne vilde Tilladelsen til Udgivelsen strax være forbrudt og Red. dernæst derfor være ansvarlig med sin Person. - Følgen heraf var, at den færdigtrykte Avis for 26de April ikke blev uddeelt og medfølger først idag. - Den første Dag maatte Indvaanerne tilteels yde fornøden Mad og Drikke til de langtfra velkomne Gjæster, og den følgende Dag indtraadte Naturalforpleining for disse; nu begyndte altsaa Reqvisitionerne til den fjendtlige Armee, der strax antog saa store Dimensioner, at Byen umuligt kunde præstere disse, ialtfald ikke til den fordrede Tid, Hvisaarsag der fra Fjendens Side truedes med ved Huusundersøgelser (Plyndring) selv at ville skaffe det Manglende tilstede. For nu at undgaae en slig Medfart maatte man gribe til gjennem forskjellige Herredsfogden at skaffe fornøden Assistance ved Fødemidlers og Fourages Indbringelse hertil fra Landjuristictionerne; man blev imidlertid noget beroliget ved at det stilledes i Udsigt, at Reqvisitionerne vilde ophøre med Ugens Udløb, da det hed sig, at de fjendtlige Tropper ville forlade os; men denne Trøst gik allerede tabt idag da den større Deel af Styrken imorges marscherede bort ad den gamle Landevej til Hobro, idet der kort efter rykkede andre Tropper ind; dog blev Styrken derved reduceret til c. 3,300 Md. Et større Antal af Skomagere og Skræddere commanderedes til at arbeide for Fjenden, ligesom ogsaa flere Tømrere igaar maatte følge med en fjendtlig Commando for at restaurere de afbrudte Broer imellem her og Skive, men hvoraf kun Broen ved Nybro blev sat i farbar Stand, eftersom der ved Jordbromølle viste sig 3 danske Dragoner, der foranledigede Preusserne, til hurtigt at gaae tilbage. Samme Eftermiddag saaes en Infanteribataillon iilsomst at rykke ud derfra og at gaae ad den gamle Landevei til Hobro; senere hørte man fortælle, at Fjenden i samme Retning havde taget 20 Mand at Vore, men Sandheden var nok den, at 6 preussiske Husarer vare blevne tagne tilfange; der syntes forøvrigt at være megen Uro hos de Fjendtlige, muligt foranlediget ved det her circulerende Rygte, at 20,000 svenske Tropper vare landede i Aalborg. - Igaar holdt Preusserne Gudstjeneste i Søndresogns Kirke, og siges den holdte Prædiken meget at have dreiet sig om god Mandstugt. - Ved Troppernes afmarsch derfra imorges var det harmeligt at see den Masse af Fødemidler osv. Fjenden tog med sig. - En gl. Røgter fra Gaarden Engelsborg, 1/4 Miil herfra, som vogtede nogle Faar, er idag indbragt hertil Sygehuset; en preussisk Forpost, af hvem han var bleven anraabt, men ikke kunde gjøre sig forstaaelig for, har skudt ham en Kugle gjennem den ene Arm

.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 4. maj 1864).

"Ein Schauspiel für Götter" (Skuespil for guder), på plakaten står: "Waffenstilstand mit Beibehaltung der Blokade" (Våbenstilstand med bibeholdelse af blokaden). Preusseren spørger: "Kamerad, begreifst du die Frechheit von den Kerl?" (Forstår du karlens frækhed?). Østrigeren svarer: "Nein! Dahinter muss etwas Anderes stecken" (Nej, der må gemme sig noget andet bagved). Tegning fra Kladderadatsch 8. maj 1864.

Oversættelse af tyske notitser, originaler nedenfor:

Altona, 5. maj. Efter afgørelse af forbundskommissærerne af 1. d. m. er etatsråd L. C. H. Bargum blevet fritaget for sit embede som borgmester i byen Kiel. Bargum var en af ​​de mest berømte notabiliteter i hertugdømmerne fra 1848-51 og blev gentagne gange valgt til præsident for Slesvig-Holstens Statsforsamling. Senere gik han efterhånden over til den danske lejr. Selvom han blev erklæret død for længe siden, lever han, men fysisk ødelagt og moralsk død. - Den allerede den 24. december sidste år suspenderede politichef i byen Altona, kammerjunker von Villemoes-Suhm, er nu definitivt blevet afskediget fra sine kontorer. Den tidligere præsident for Altona, Landdrost v. Scheele har været forsvundet længe, ​​men siges at være i Danmark nu. Provst Nievert i Altona, som blev udvist, men for nylig gik på pension, er flyttet til Ratzeburg.

- - -

Haderslev, 3. maj. En ny sprække er åbnet i den lokale danske embedsmandsstand gennem afskedigelsen af ​​herredsfoged Rumohr og genindsættelsen af ​​cand. juris Seelig, der som tyskuddannet og tysksindet advokat, tidligere udelukket fra al ansættelse, erhvervede sig kendskab til forretningen og forholdene som mangeårig ansat hos sin far, advokat Seelig. For så vidt angår omlægningen af ​​kirke og skole tog preusseren skoleråd Stiehl, da han var der tidligere på ugen, kontakt til flere af de nye embedsmænd og lærere og besøgte også folkeskolen hvor han i nogle siges at have forefundet triste forhold. (Fl. Nordd. Z.)

Altona, 5. Mai. Durch Beschluss der Bundeskommissare vom 1. d. M. ist der Etatsrath L. C. H. Bargum des Amtes als Bürgermeister der Stadt Kiel enthoben worden. Bargum var von 1848-51 eine der gefeiersten Notabilitäten der Herzogthümer und wurde wiederholt zum Präsidenten der schleswig-holsteinischen Landesversammlung gewählt. Später ging er allmälig ins dänische Lager über. Vor längerer Zeit todtgesagt, lebt er noch, aber physisch gebrochen und moralisch todt. - Der schoen am 24. Dezember v. J. suspendirte Polizeimeister der Stadt Altona, Kammerjunker von Villemoes-Suhm, ist nunmehr definitiv von seinen Aemtern entlassen. Der vormalige Oberpräsident von Altona, Landdrost v. Scheele ist seit längerer Zeit verschollen, soll sich aber jetzt in Dänemark aufhalten. Der vertriebene, kürzlich aber mit Pension verabsciedete Probst Nievert in Altona ist nach Ratzeburg übergesiedelt.

---

Hadersleben, 3. Mai. Eine neue Bresche ist in das hiesige dänische Beamtenthum geschossen durch Entlassung des Hardesvogt Rumohr und Wiederanstellung des Cand. juris. Seelig, welcher als deutschgebildeter und deutschgesinnter Jurist bisher von allen Verwendung ausgeschlossen, sich als langjähriger Mitarbeiter seines Vaters, des Advokaten Seelig, Kunde der Geschäfte und der Verhältnisse erworben hat. Was die Neugestaltung der Kirche und Schule betrifft, so ist der preussische Schulrath Stiehl bei seiner Anwesenheit im Anfang dieser Woche zu mehreren der neuen Beamten und Lehrer in Beziehung getreten, und hat auch die Bürgerschule besucht, in denen er zum Theil traurige Zustände gefunden haben soll. (Fl. Nordd. Z.)

(Nationalzeitung 6. maj 1864)

Johann Friedrich Fritz, H. Wernicke: Die Schleswig-Holsteinische Volksversammlung (8.5.1864) Nach dem 27.12.1863 in Elsmhorn fand am 8.5.1864 auf dem Paradeplatz in Rendsburg die zweite große Landesversammlung statt. Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek

Ludvig Conrad Hannibal Bargum (1802-1866) blev stærkt påvirket af begivenhederne i 1863-64, og han blev indlagt på Slesvig Sindssygeanstalt. Han blev dog udskrevet, men aldrig sig selv igen. Han døde i Kiel i juli 1866. Her er han også begravet..

August Beck (1823-1872): Von Kriegsschauplatz: Ein von der Dänen auf Alsen entlassenes schleswigsches Bauernfuhrwerk. (Fra krigsskuepladsen: En slesvigsk lastvogn som danskerne har løsladt på Als). Tegningen viser hvordan Beck forestiller sig danskerne behandlede slesvigerne. 25. juni 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.