Otto Christian Hammer (1822-1892) var 1854 blevet ansat som krydstold- samt fyr- og vagerinspektør på kongedømmets Vestkyst, fra 1862 tillige ved tønde-, vager- og fyrvæsenet på Ejderen. Med titel af premierløjtnant var han chef for Vesterhavsøerne i Krigen 1864. Følgende artikler beskriver samme hændelser, set fra to sider. Hvorvidt den ene version eller den anden er mere sand end den anden, er det formentlig umuligt at efterprøve.
Oversættelse af tysk artikel, original følger efter oversættelsen:
Flensborg 8. marts. Den følgende hændelse fandt sted på Sild sidste fredag. Kaptajn Hammer som er berygtet for sin danske fanatisme efter i årevis at havde været kommandør over toldkuttere der var stationeret nær Sild, landede med en kanonbåd og 20 bevæbnede søfolk ved Keitum, gik til guvernøren, en tidligere dansk officer, Tvede, og krævede at de Sild-beboere som havde overbragt øens hyldest til hertug Friedrich, kom til stede. De kom, men sammen med mange Sild-folk, der var mistænkelige. Hammer erklærede nu at hvis hyldesten ikke blev tilbagekaldt, ville han tage stedfortræderne med sig som fanger. Tilbuddet blev naturligvis nægtet, men folket gjorde ham klart at stedfortræderne ikke godvilligt ville lade sig tage med. Kaptajnen fik mandskabet til at lade og truede med at skyde hvis der blev budt modstand. Kaptajn Lassen gik hen til ham med ordene: "Bare skyd, jeg bliver det første lig, du det andet!" Hammer var tilsyneladende ikke forberedt på en sådan modstand; han tøvede og ville trække sig tilbage til båden med sine mænd; men nu stod folk fra Sild frem og erklærede at han nu var deres fange. Hammer indlod sig til sidst på kapitulation og udvirkede fri tilbagetrækning mod det løfte, der blev givet skriftligt til landfogeden om, at han ikke ville komme tilbage til øen.
Flensburg, 8. März. Am vorigen Freitag hat sich auf Sylt folgener Vorfall zugetragen. Capitän Hammer, der seit Jahren wegen seines dänischen Fanatismus berüchtigte Befehlshaber des bei Sylt stationirten Zoll-Kutters, landete mit einem Kanonenboot und 20 bewaffneten Seeleuten bei Keitum, begab sig zum dortigen Landvogt, einem früheren dänischen Offizier, Tvede, und verlangte die Zistirung derjenigen Sylter, welche dem Herzoge Friedrich die Huldigung der Insel überbracht hatten. Sie kamen, mit ihnen aber eine Menge Sylter, welche Verdacht schöpften. Hammer erklärte nun, dass, wenn die Huldigung nicht widerrufen würde, er die Deputirten als Gefangene mitnähme. Das Anerbieten wurde natürlig zurückgewiesen, das Volk aber bedeutete ihm, dass man die Deputirten nicht gutwillig würde abführen lassen. Der Capitän liess nun seine Mannschaft laden und drohen, er würde, sofern Widerstand geleistet würde, schiessen lassen. Da trat der Kapitän Lassen auf ihn zu, mit den Worten: "Schiessen Sie nur, ich werde die erste Leiche Sein, Sie sind die zweite!" Hammer war auf einen solchen Widerstand offenbar nicht vorbereitet; er stutzte und wollte sich mit seinen Leuten auf das Boot zurückziehen; aber nun traten die Sylter mit der Erklärung hervor, er sei jetzt ihr Gefangener. Hammer liess sich endlich auf eine Capitulation ein, und erwirkte sich freien Abzug gegen das schriftlich auf der Landvogtei abgegebene Versprechen, dass er die Insel hinfür nicht wieder betreten wolle.
(Straubinger Tagblatt, 17. marts 1864).
Vesterhavsøerne. Et Brev fra Vyk af 22. marts, der har været meget længe undervejs, bringer følgende berigtigelse af, hvad der er sket ovre på øen Sild:
Kapitain Hammer ankom den 3. marts om morgenen til List, og da han der erfarede, at man i Keitum havde hyldet prætendenten, samt at der samme dags eftermiddag var berammet en folkeforsamling for at organisere en væbnet modstand imod det kgl. militær, der mulig kunne forventes dertil, tog han straks op til byen Keitum med de ca. 20 mand, han havde hos sig for at forebygge dette. Kaptajn Hammer lod hovedmændene for oprøret dr. Jenner, C. Lornsen, A. Andersen, U. Bleicken, Jansen og Simonsen, alle af Keitum, afhente til Landfogdiet i Tinnum, hvor han var taget ind, og hvor de også ankom med undtagelse af dr. Jenner, der var forsvundet. Her stillede kaptajn Hammer nævnte herrer alternativet imellem enten at føres bort som fanger eller at afgive et revers, hvorved de forpligtede sig til, så længe hs. maj. kongen af Danmark havde faktisk herredømme på øerne og i farvandene, en for alle og en, efter bedste evne at drage omsorg for orden og rolighed på øen og intet at foretage i danskfjendtlig retning. Et sådant revers blev dernæst af de nævnte herrer udfærdiget, underskrevet og oplæst for den ved landsognet imidlertid sammenløbne folkehob, som derefter rolig fjernede sig. Det vil deraf ses: 1) at kapt. Hammer ikke, således som i en korrespondanceartikel i "Itzehoer Nachrichten" nr. 30 af 10. marts 1864 er anført, måtte udstede noget revers til sild-beboerne, men at disse derimod måtte udstede et sådant til ham; 2) at kaptajn Hammer ikke, som det endvidere hedder "schimpflich abzieben müsste", men derimod fuldkomment opnåede sin hensigt, nemlig at forhindre et åbent oprør og ved navns underskrift at aftvinge hovedmændene for samme og den påtænkte folkevæbning løfte om ordens og roligheds opretholdelse.
(Dagbladet (København), 25. april 1864)
Oversættelse af tysk artikel. Original følger oversættelsen:
Pastor Møller fra Øland rapporterer om et brev fra sin kone fra Husum i Norddeutsche Zeitung, der offentliggøres i Flensborg, hvorfra vi refererer følgende: "Den 17. om aftenen kom en mand der identificerede sig som løjtnant Rasmussen, ledsaget af fem soldater til pastor Møllers hus, som tilfældigvis var fraværende, og informerede pastorens kone om at han var sendt af kaptajn Hammer, og at han havde brug for at tale med hendes mand. Da hun erklærede at hendes mand ikke var hjemme, og også også var lidt indigneret over det tilsyneladende mislykkede forsøg på at slæbe sin mand væk, glemte den påståede løjtnant ikke at spytte hende i ansigtet og fortælle hende at hvis hun var en mand og ikke en gammel "løgnagtig kvinde", ville han have bundet hende og trukket hende med for at kaptajn Hammer kunne gennemprygle hende. I øvrigt ville kaptajn Hammer selv komme til Øland om et par dage. Sandheden i denne for dansk skik karakteristiske måde at kommunikere på, er desto mindre tvivlsom da pastor Møllers kone absolut ikke har nogen grund til at uretfærdiggøre den danske nation. Hun er selv dansker, en nær bekendt af grevinde Knuth. Som et resultat af konens advarsel vil pastor Møller nu foretrække ikke at vende tilbage til Øland.
Aus Husum wird mit der neuen in Flensburg erscheinenden Norddeutschen Zeitung von Pastor Möller aus Öland ein Schreiben seiner Frau mitgetheilt, dem wir Folgendes entnemmen: "Am 17. Abens kam ein Mann, der sich als Marinenlieutenant Rasmussen zu erkennen gab, in Begleitung con fünf Soldaten in das Haus des zufällig abwesenden Pastors Möllers und theilte der Frau Pastorin mit, dass er von Capitän Hammer abgesandt sei und nothwendig ihren Mann sprechen musse. Als diese erklärte, dass ihr Mann nicht zu Hause sei, sie sich auch wohl etwas entrüstet über den augenscheinlichen Versuch der Wegschleppung ihres Mannes ausliess, vergass der angebliche Lieutenant sich so weit, der Pastorin ins Gesicht zu speien und ihr zu sagen, wenn sie ein Mann wäre und nicht ein altes "Lügenweib" dann würde er sie binden lassen und mitschleppen, damit sie bei dem Capitän Hammer durchgeprügellt werde. Übrigens were der Capitän Hammer in einigenn Tagen selbst nach Öland kommen. An der Wahrheit dieser für dänische Sitten charakteristischen Mittheilung ist um so weniger zu zweifeln, als die Frau Pastorin Möller durchaus kaine Veranlassung hat, der dänischen Nation Unrecht zu thun. Sie ist selbst eine Dänin, enge eingeborne Gräfin Knuth. In Folge der Warnung seiner Frau wird Pastor Möller es nun wohl vorziehen, nicht nach Öland zurückzukehren.
(Süddeutsche Zeitung, 1. april 1864).
Vesterhavsøerne, navnlig Før og Sild, på hvilke stemningen er stærkt bearbejdet af slesvigholstenske udsendinge, holdes med stor dygtighed i orden af kaptajn Hammer med nogle kanonbåde og et lille mandskab. Om et besøg af kaptajnen på øen Sild, som er blevet løgnagtig fremstillet i tyske blade, melder ifølge "Dgstelg." et privat brev følgende: Han kom fra List med 10 mand i en stærk tåge og tog ganske ubemærket ind til landfoged Tvede; derfra sendte han mandskabet hen til kaptajnerne Andersen og Bleiken for at hente dem hen til ham da han ønskede at tale med dem; da de kom begge, men meget opbragt over, at de således blev hentete. Hammer havde en opfordring til dem fra regeringen, om at forholde sig rolige, hvilken han forlangte, de skulle underskrive, men de nægtede det i begyndelsen. Imidlertid hørte Hammer råb og spektakler udenfor: det var sildringerne, en masse mennesker, store og små, mænd og kvinder, som havde samlet sig udenfor bevæbnede med hvad de bedst kunne, og stormede mod Landvogteriet. Hammer lod sin officer med 10 mand stille sig op udenfor med deres geværer, og de kommanderede nu folk tilbage, men disse støjede og skreg, at det gik ikke, før Andersen og Bleiken bleve udleverede. Da Matroserne derpå blev kommanderede til at lægge an, skiltes de dog ad som avner for vinden, hver til sin side; den stærke tåge hjalp måske noget til at indjage dem skræk, da de ikke bestemt kunne se, hvor mange mand, Hammer havde. De to herrer formåedes omsider efter megen snakken frem og tilbage til at underskrive og slap så fri igen; derefter gik Hammer ud til folket og sagde dem med få ord, at når de kun forholdt sig rolige, var der Intet i vejen, og han ville kun deres vel; så råbte de Hurra, og hver gik til sit. De fejlagtige beretninger om denne historie havde forøget urolighederne noget på Før, hvis beboere straks besluttede at træde lige så energisk op, men efter at Hammer efter sin tilbagekomst dertil med kanonjollerne har ladet en af de værste urostiftere arrestere, er alt der igen roligt.
(Ribe Stifts-Tidende, 5. april 1864).
Den danske kaptajn Hammer tyranniserer nu friserne på Føhr med 150 soldater; I øvrigt vil han lære at friserne ikke er til at spøge med; deres gamle motto: "Bedre at dø end slave" gælder den dag i dag.
Der dänische Kapitän Hammer tyrannisirt jetzt mit 150 Soldaten die Friesen auf Föhr; er wird übrigens erfahren, dass mit den Friesen nicht zu spassen ist; ihr alter Wahlspruch: "Lieber todt als Sklav", gilt heute noch.
(Kemptner Zeitung, 17. april 1864).
Som "Itzehoer Nachrichten" rapporter, har den danske kaptajn Hammer formået at bringe et antal af 150 danskere til øen Föhr, hvilket resulterer i at han nu fremstår som den absolutte herre, og de stakkels øboere, frisere lavet af ægte skrot og korn, bliver tyranniseret ved enhver lejlighed.
Wie die "Itzehoer Nachrichten" melden, ist es dem dänischen Kapitän Hammer gelungen der Insel Föhr ein Einzahl von 150 Dänen zu bringen, in Folge dessen er jetzt als unumschränkter Herr auftritt und die bedauernswerthen Insulaner, Friesen aus echtem Schrott und Korn, bei jeder Gelegenheit tyrannisirt.
(Volks- und Schüẗzen-Zeitung, 20. april 1864).
Oversættelse af tysk artikel, original følger:
En reporter fra Botschafter skrev den 28. april: "Fra den frisiske vesterhavsø Sild lyder der igen et nødskrig efter den østrigske flådes ankomst. De ved at kommandanten for den danske kanonbådseskadron i Nordsøen, kaptajn Hammer, da han den 3. april landede nogle få mennesker på Sild, kun var i stand til at unddrage sig fangenskab ved at give sit æresord på ikke at genere øen længere; på trods af dette æresord dukkede kaptajn Hammer op omkring midten af april med godt 100 mand for at hente nogle værnepligtige der var på Sild. De gjorde sig usynlige, og nu tøvede Hammer ikke med at trække disse værnepligtiges hustruer ud af deres hjem under hård mishandling. To af de eftersøgte dukkede som følge af det op, resten forblev skjult, på trods af husundersøgelser til dels med fysisk mishandling af de pågældende beboere på hele øen. Først efter at nyheden om Dybbøl-stillingen blev kendt, og nyheden samtidig spredtes om, at de eftersøgte militærmænd var flygtet til fastlandet under livsfare, blev de arresterede kvinder løsladt. Siden da har øen dog været næsten fuldstændig blokeret, kun lejlighedsvis kommer beskeder fra fastlandet til øen via hemmelige ruter. Øboernes mod er stadig ubrudt, de holder ud ved passiv modstand, men holder sig kun oppe med håbet om en hurtig frigørelse fra det pres der tynger dem - en befrielse som ifølge sagens art kun kan opnås fra den østrigske flotille.
Der Berichterstatter des Botschafter schreibt vom 28 April: "Von der friesischen Nordsee-Insel Sylt tönt abermals ein Nothschrei nach der Ankunft der österreichischen Flotte herüber. Sie wissen dass der Befehlshaber des dänischen Kanonenbootgeschwaders in der Nordsee, Capitän Hammer, als er am 3 April mit wenigen Leuten auf Sylt landete, sich nur dadurch der Gefangennehmung entziehen konnte dass er sein Ehrenwort verpfändete die Insel nicht weiter zu belästigen; trotz dieses Ehrenworts erschien Capitän Hammer um die Mitte Aprils mit reichlich 100 Mann, um einige sich auf Sylt aufhaltende Militärpflichtige einzuziehen. Die Leute machten sich unsichtbar, und jetzt nahmen Hammer keinen Anstand die Frauen dieser Militärpflichtigen unter starker Bedeckung aus ihren Häusern zu schleppen. Zwei der Gesuchten stellten sich in Folge dessen, die übrigen blieben verschwunden, trotsdem dass Hausdurchsuchungen theilweise unter körperlicher Misshandling der betreffenden Einwohner in allen Theilen der Insel angestellt wurden. Erst nachdem die Nachricht vom Fall der Düppeler Stellung bekannt geworden, und zugleich die Kunde sich verbreitetete dass die gesuchen Militärpflichtigen sich unter Lebensgefahr nach dem Festland geflüchtet, wurden die verhafteten Frauen in Freiheit gesetzt. Seitdem aber ist auch eine fast gänzliche Absperrung der Insel eingetreten, nur auf Schleichtwegen gelangen ab und zu Mittheilungen vom Festland nach der Insel. Noch ist der Muth der Insulaner im Beharren bei ihrem passiven Widerstand ungebrochen, doch hält denselben nur die Hoffnung auf eine baldige Erlösung von dem Druck der auf ihnen lastet aufrecht - eine Erlösung die ihnen der Natur der Sache nach nur von der österreichischen Flottille werden kann.
(Allgemeine Zeitung, 4. maj 1864).
Husum. Kaptajn Hammer med sine kanonbåde er nu nær Sild, klar til at flygte nordpå til enhver tid, så der kun er behov for et lille fremstød for at rydde Slesvig-Holstens vesthavsøer for disse.
Husum. Der Kapitän Hammer liegt mit seinen Kanonenbooten jetzt bei Sylt, jeden Augenblick zur Flucht nordwärts bereit, so dass es nur eines geringen Anstosses bedarf, um die schleswig'schen Westsee-Inseln von diesem zu säubern.
(Neuer Bayerischer Kurier, 4. maj 1864).
Oversættelse af tysk artikel, original følger:
Siden begyndelsen af april har den danske kaptajn Hammer holdt til på de vestslesvigske øer, især på Føhr og Sild. Til den første ø bragte han et antal af 150 "tapre landsoldater", hvorefter han optrådte som absolut herre og tyranniserede de stakkels øboere - frisere lavet af ægte [skrot og korn] - ved enhver lejlighed. For at gøre passagen på vestkysten af Slesvig så vanskelig som muligt for tyske krigsskibe, placerede Hammer Seetonnen og Baaken, især ved Føhr og længere nordpå, for at vildlede skibene. Kaptajnen, en energisk og klog mand, bistås af andre danske officerer i disse drengestreger. Fra den 12. april rekvirerede han en gruppe på 106 danske soldater påståede værnepligtige på Sild og gik så langt i tyranniet at fire kvinder hvis ægtemænd var flygtet fra rekvisitionen, tilbragte så lang tid låst i vagten sammen med de rå soldater, indtil hendes mænd overgav sig. Den 17. havde danskerne den frækhed til at beordre valget til rigsrådet. Ingen sylter stemte: hvis der er valg, gøres det af de danske embedsmænd og præster. Endelig forsvandt plageånden. Tre påståede militærofficerer som danskerne ikke kunne få, vandrede under livsfare over Schlick til fastlandet i løbet af ebben og ankom helskindet.
Schleswig-Holsteinische Angelegenheit.
Seit Anfang April haust der dänische Kapitän Hammer auf den westschleswigschen Inseln, besonders auf Föhr und Sylt. Nach der erstern Insel brachte er eine Anzahl von 150 "tappere Landsoldaten", in Folge dessen er als unumschränkter Herr auftrat und die bedaurnswerthen Insulaner - Friesen aus echtem Schrot und Korn - bei jeder Gelegenheit tyrannisirte. Um deutschen Kriegsschiffen die Passage an der scleswigschen Westküste möglichst zu erschweren, hat Hammer die Seetonnen und Baaken, besonders bei Föhr und weiter Nordwärts, falsch aufgelegt, um die Schiffe irre zu führen. - Bei diesen Streichen wird der Kapitän, ein energischer und umsichtiger Mann, von andern dänischen Offizieren unterstützt. Vom 12. April an requirirte eine Truppe von 106 dänischen Soldaten auf Sylt angebliche Militärpfichtige und ging deibei in der Tyrannei so weit, dass sie vier Frauen, deren Männer sich durch die Flucht der Requisition entzogen hatten, so lange auf der Wachtstube bei den rohen Soldaten einsperrte, bis ihre Männer sich gestellt hatten. Am 17. hatten die Dänen die Frechheit, die Reichsrathswahlen anzubefehlen. Kein Sylter hat gewählt: wenn eine Wahl erfolgt, so ist sie durch die dänischen Beamten und Pfarrer geschehen. Endlich zogen die Peiniger ab. Drei angebliche Militärpfichtige, welche die Dänen nicht hatten bekommen können, haben während der Ebbe einen Gang auf Leben oder Tod über Schlick auf's Festland gemacht und sind glücklich angekommen.
(Nürnberger Abendzeitung, 5. maj 1864).
Oversættelse af tysk artikel, original følger nedenfor:
Vi husker frem for alt indbyggerne på øerne på Slesvigs vestkyst, de "delefri" frisere; Denne urtyske, modige, robuste folkestamme har altid været et bolværk mod dansk undertrykkelse, den sidste af de slesvigske stammer, der bøjede sig for det danske åg, og fra deres midte rejste sig den første forkæmper og martyr for sagen i 1830'erne hertugdømmerne. Med udbruddet af den nuværende krig begyndte en periode med lidelse og rædsel for disse øboere. Danske krydsere og kanonbåde besatte deres farvande og under ledelse af søkaptajn Hammer blev de unge, så vidt de ikke havde undsluppet forfølgelsen ved at flygte, trukket væk og tvunget til at kæmpe mod deres tyske brødre på danske krigsskibe, for ikke at nævne de mange andre uretfærdigheder der blev praktiseret mod de forsvarsløse beboere. Det vil være kendt fra tidligere rapporter, hvor mandigt folket i Sild mødte kaptajn Hammer, især på hans første ekspedition mod deres ø; men selv det modigste sind måtte endelig vige for brutal kraft og overlegenhed.
Wir erinnern hier vor Allem an die Bewohner der Inseln der schleswigschen Westküste, die "delen freien" Friesen; dieser urdeutsche, brave, kernige Volksstamm war von jeher ein Bollwerk gegen dänische Unterdrückung, unter allen schleswigschen Stämmen der letzte, der sich dem dänischen Joche gebugt und aus seiner Mitte erstand denn auch in den dreitziger Jahren unseres Jahrhunderts der erste Vorkämpfer und Märtyrer für die Sache der Herzogthümer. Mit dem Ausbruch des gegenwärtigen Krieges begann für diese Inselbewohner eine Leidens- und Schreckenszeit. Dänische Kreuzer und Kanonenboote okkupirten ihre Gewässer und unter der Anführung des Seekapitäns Hammer wurde die Jugend, soweit sie sich nicht bereits durch die Flucht den Nachstellungen entzogen hatte, fortgeschleppt und gezwungen, auf dänischen Kriegsschiffen gegen ihre deutschen Brüder zu kämpfen, abgesehen von mancher weiteren Unbill, die genen die wehrlosen Bewohner geübt wurde. Es wird aus früheren Berichten bekannt sein, in welch mannhafter Weise die Sylter namentlich jenem Kapitän Hammer bei seiner ersten Expedition gegen ihre Insel entgegentraten; allein auch der tapferste Sinn hat endlich der rohen Gewalt und Uebermacht weichen müssen.
(National-Zeitung, Abend-Ausgabe, 24. maj 1864)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar