Nedenstående artikel fra den tyske avis Allgemeine Zeitung giver en politisk vurdering set fra tysk side af våbenstilstanden efter slaget ved Dybbøl. Oversættelse først, dernæst originalen:
**Neumünster, 1. maj. Så blev fæstningen Fredericia ryddet for danskerne, de har tabt hele fastlandet! Der er i militære kredse ingen tvivl om at deres stilling på Als heller ikke kan opretholdes, og den preussiske hærs hidtidige passivitet kan kun forklares ud fra hensynet til den uforholdsmæssige indsats i arbejdskraft som den permanente besættelse af øen ville kræve. Landkrigen kan derfor anses for overstået. Hvordan skal historien registrere det? To stormagter vil kunne optegne nogle strålende militære succeser. Det lille land mellem bælterne har ikke uværdigt forsvaret sig. Men dens politiske betydning er stadig af tvivlsom værdi. Selv nu efter kongen af Preussens rejse, hvorpå sejrherrens krigsherre fra Dybbøl blev mødt med en jubel over hele vort land som kun burde være berettiget, er Preussen selv nu ikke i stand til at forpligte sig seriøst til den nationale sag, og Østrigs statsmænd kan stadig ikke bruge muligheden for igen at overtage sin stilling som vogter af tysk nationalitet fra kejserstaten. Ganske vist er begge magter kommet lidt tættere på nationens sag og retfærdighed i det forgangne kvartal. Østrig lader den forenede stat som det stadig stræber efter, forsvinde mere og mere på grund af analogien med dets eget imperium som slet ikke er gyldig i betragtning af de modsatrettede retsforhold. Og i Preussen er der allerede en i alarmerende brændende grad ønsker om en annektering, som i det mindste vil ramme os negativt, idet "princippet om det danske monarkis integritet", denne opfindelse der er en Talleyrand værdig, må blegne for den. Der er al mulig udsigt til at denne udvikling i de to magters hensigter ikke vil få en ende foreløbig. Om ikke andet vil Danmark, især København, gøre Slesvig-Holsten frit og uafhængigt; for den for de tyske magter heldigvis utilgængelige danske hovedstad gør alt for at påtvinge dem den rene helstatsstilling. Også den politik som i mangel af højere inspiration og ethvert syn på historiske strømninger kun holder sig til det der er håndgribeligt nærværende, vil før eller siden erkende den fuldstændige umulighed i at gennemføre den tidligere stormagtsteori. Selv politik der i mangel af nogen højere inspiration og ethvert syn på historiske strømninger kun holder sig til det der er håndgribeligt nærværende, vil før eller siden erkende den fuldstændige umulighed i at gennemføre den tidligere stormagtsteori. Private breve fra København beskriver stemningen der efter Dybbøls fald lige så krigerisk som i begyndelsen af felttoget. På trods af alle de tab som især ramte den danske hovedstad (de københavnske regimenter, 1., 11. og 20. eksisterer næppe mere) var der næsten enstemmigt ønske om at fortsætte kampen uden hvilken København selv ville være tabt. Efter at være blevet rig gennem røveri af "provinserne", men også rig på behov, et moderne Babel af luksus og umoral, må den danske hovedstad som allerede var alt for stor for hele staten, stå over for sin fuldstændige undergang i den økonomiske adskillelse af hertugdømmerne. Krigen derimod påvirker ikke denne bys velstand; dens fabrikker nyder godt af forsyninger til hæren, deres handel blomstrer på bekostning af de lammede tyskere. - Hvis disse forhold kun får den rette påskønnelse, så - det er her den indsigtsfulde overbevisning - vil det være Østrig, der bliver den første af de to tyske stormagter til at ære loven. Hvis den fælles stat anerkendes som umulig, så har kejserdømmet intet andet valg.
Men i bund og grund er det lige meget, hvilke hensigter magterne har og vil have med hensyn til den enighed, hvormed vort land har samlet sig om hertug Friedrichs flag. Siden embedsmændene der tilbad Christian IX ved fejltagelse eller viljesvaghed, erklærede sig løs fra eden, har den danske konge mistet den sidste svage base i landet. Den preussiske annektering har lige så få venner. I så henseende er det overflødigt for os, men det kan i det mindste ære Frankrig ved konferencen, hvis der ved hjælp af samtykkeadresserne til den velkendte bevarelse af vore stænder i alle lokaliteter afholdes en slags forventet folkeafstemning om den arvelige hertug, som ingen næppe udebliver fra. Og hvad der siges skriftligt de enkelte steder på denne måde, vil gentages i fællesskab den 8. i denne måned for hele Slesvig-Holsten i Rendsborg.
**Neumünster, 1 Mai. Also das feste Fridericia von den Danen geräumt, das ganze Festland für sie verloren! Dass auch ihre Position auf Alsen nicht zu halten, wird in militärischen Kreisen nicht bezweifelt, und es erklärt sich die vortige Unthätigkeit der preussischen Armee wohl nur aus der Rücksicht auf den unverhältnissmässigen Aufwand an Mannschaft den die dauernde Besetzung der Insel erfordern würde. Der Landkrieg kann daher als beendet gelten. Wie wird die Geschichte denselben zu registriren haben? Einige Glänzende militärische Erfolge der beiden Grossmächte hat sie zu verzeichnen, eine nicht unrühmliche Vertheidigung des kleinen Volks der Belte. Aber die politische Bedeutung desselben ist noch immer von zweifelhaften Werth. Auch jetzt, nach der Reise des Königs von Preussen, auf welcher dem Kriegsherrn der Sieger von Düppel überall in unsern Landen ein Jubel entgegengetragen wurde der erst gerechtfertigt werden sollte, auch jetzt vermag Preussen sich nicht zur nationalen Sache ernstlich zu bekennen, und Oesterreichs Staatsmänner nutzen noch immer nicht die Gelegenheit dem Kaiserstaat die Stellung als Wächter deutscher Nationalität wieder zu vindiciren. Etwas freilich haben beide Mächte in dem verschlossenen Quartal sich der Sache der Nation und des Rechts genähert. Oesterreich lässt den von ihm, wegen der bei den entgegengesetzten Rechtsverhältnissen gar nicht stichhaltigen Analogie des eigenen Reichs, noch immer angestrebten Gesammtstaat immer mehr sich verflüchtigen, und bei Preussen schimmern bereits in bedenklichem Grad Annexionsgelüste durch die wenigstens negativ uns zugute kommen, indem das "Princip der Integrität der dänischen Monarchie," diese eines Talleyrand würdige Erfindung, davor erblassen muss. Es ist alle Aussicht vorhanden dass dieser Entwinklungsgang in den Absichten der beiden Mächte sein Ende nicht so bald erreicht. Wenn nicht anderweitig, so wird durch Dänemark, speciell durch Kopenhagen, Schleswig-Holstein frei und selbstständig werden; denn die dänische Hauptstadt, die glücklicherweise den deutschen Mächten unerreichbar, thut alles um denselben den reinen Reichtsstandpunkt aufzuzwingen. Auch die Politik welche, in Ermangelung jeglicher höheren Inspiration und jeglichen Blicks für geschichtliche Strömungen, sich nur an das handgreiflich Vorliegende hält, wird früher oder später die vollständige Unermöglichkeit der Durchführung der bisherigen Grossmachtstheorie erkennen. Privatbriefe aus Kopenhagen schildern die dortige Stimmung auch nach dem Fall von Düppel als ebenso kriegerisch wie beim Beginn des Feldzugs. Trotz aller Verluste, welche namentlich eben die dänische Hauptstadt betroffen (die Kopenhagener Regimenter, das 1., 11. und 20. existiren kaum noch) wünscht man fast einhellig die Fortsetzung des Kampfes, ohne den Kopenhagen selbst verloren wäre. Reich geworden durch den Raub der "Provinzen", aber auch an Bedürfnissen reich, ein modernes Babel an Luxus und Sittenlosigkeit, muss die dänische Hauptstadt, die schon für den Gesammtstaat viel zu gross war, in der auch nur finanziellen Abtrennung der Herzogthümer ihren vollständigen Ruin erblicken. Der Krieg dagegen berührt den Wohlstand dieser Stadt nicht; ihre Fabriken erfreuen sich der Lieferungen für die Armee, ihr Handel blüht auf Kosten des Lahmgelegten deutschen. - Wenn diese Verhältnisse erst zur gehörigen Würdigung gelangen dann - so ist hier er Einsichtsvollen Ueberzeugung - wird es Oesterreich seyn das zuerst von beiden deutschen Grossmächten dem Recht die Ehre gibt. Ist der Gesammtstaat als unmöglich erkannt, so hat das Kaiserreich keine andere Wahl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar