Die deutschen Mächte, die Herzogthümer und Kopenhagen. (Efterskrift til Politivennen)

Nedenstående artikel fra den tyske avis Allgemeine Zeitung giver en politisk vurdering set fra tysk side af våbenstilstanden efter slaget ved Dybbøl. Oversættelse først, dernæst originalen:

**Neumünster, 1. maj. Så blev fæstningen Fredericia ryddet for danskerne, de har tabt hele fastlandet! Der er i militære kredse ingen tvivl om at deres stilling på Als heller ikke kan opretholdes, og den preussiske hærs hidtidige passivitet kan kun forklares ud fra hensynet til den uforholdsmæssige indsats i arbejdskraft som den permanente besættelse af øen ville kræve. Landkrigen kan derfor anses for overstået. Hvordan skal historien registrere det? To stormagter vil kunne optegne nogle strålende militære succeser. Det lille land mellem bælterne har ikke uværdigt forsvaret sig. Men dens politiske betydning er stadig af tvivlsom værdi. Selv nu efter kongen af ​​Preussens rejse, hvorpå sejrherrens krigsherre fra Dybbøl blev mødt med en jubel over hele vort land som kun burde være berettiget, er Preussen selv nu ikke i stand til at forpligte sig seriøst til den nationale sag, og Østrigs statsmænd kan stadig ikke bruge muligheden for igen at overtage sin stilling som vogter af tysk nationalitet fra kejserstaten. Ganske vist er begge magter kommet lidt tættere på nationens sag og retfærdighed i det forgangne kvartal. Østrig lader den forenede stat som det stadig stræber efter, forsvinde mere og mere på grund af analogien med dets eget imperium som slet ikke er gyldig i betragtning af de modsatrettede retsforhold. Og i Preussen er der allerede en i alarmerende brændende grad ønsker om en annektering, som i det mindste vil ramme os negativt, idet "princippet om det danske monarkis integritet", denne opfindelse der er en Talleyrand værdig, må blegne for den. Der er al mulig udsigt til at denne udvikling i de to magters hensigter ikke vil få en ende foreløbig. Om ikke andet vil Danmark, især København, gøre Slesvig-Holsten frit og uafhængigt; for den for de tyske magter heldigvis utilgængelige danske hovedstad gør alt for at påtvinge dem den rene helstatsstilling. Også den politik som i mangel af højere inspiration og ethvert syn på historiske strømninger kun holder sig til det der er håndgribeligt nærværende, vil før eller siden erkende den fuldstændige umulighed i at gennemføre den tidligere stormagtsteori. Selv politik der i mangel af nogen højere inspiration og ethvert syn på historiske strømninger kun holder sig til det der er håndgribeligt nærværende, vil før eller siden erkende den fuldstændige umulighed i at gennemføre den tidligere stormagtsteori. Private breve fra København beskriver stemningen der efter Dybbøls fald lige så krigerisk som i begyndelsen af ​​felttoget. På trods af alle de tab som især ramte den danske hovedstad (de københavnske regimenter, 1., 11. og 20. eksisterer næppe mere) var der næsten enstemmigt ønske om at fortsætte kampen uden hvilken København selv ville være tabt. Efter at være blevet rig gennem røveri af "provinserne", men også rig på behov, et moderne Babel af luksus og umoral, må den danske hovedstad som allerede var alt for stor for hele staten, stå over for sin fuldstændige undergang i den økonomiske adskillelse af hertugdømmerne. Krigen derimod påvirker ikke denne bys velstand; dens fabrikker nyder godt af forsyninger til hæren, deres handel blomstrer på bekostning af de lammede tyskere. - Hvis disse forhold kun får den rette påskønnelse, så - det er her den indsigtsfulde overbevisning - vil det være Østrig, der bliver den første af de to tyske stormagter til at ære loven. Hvis den fælles stat anerkendes som umulig, så har kejserdømmet intet andet valg.

Men i bund og grund er det lige meget, hvilke hensigter magterne har og vil have med hensyn til den enighed, hvormed vort land har samlet sig om hertug Friedrichs flag. Siden embedsmændene der tilbad Christian IX ved fejltagelse eller viljesvaghed, erklærede sig løs fra eden, har den danske konge mistet den sidste svage base i landet. Den preussiske annektering har lige så få venner. I så henseende er det overflødigt for os, men det kan i det mindste ære Frankrig ved konferencen, hvis der ved hjælp af samtykkeadresserne til den velkendte bevarelse af vore stænder i alle lokaliteter afholdes en slags forventet folkeafstemning om den arvelige hertug, som ingen næppe udebliver fra. Og hvad der siges skriftligt de enkelte steder på denne måde, vil gentages i fællesskab den 8. i denne måned for hele Slesvig-Holsten i Rendsborg.

**Neumünster, 1 Mai. Also das feste Fridericia von den Danen geräumt, das ganze Festland für sie verloren! Dass auch ihre Position auf Alsen nicht zu halten, wird in militärischen Kreisen nicht bezweifelt, und es erklärt sich die vortige Unthätigkeit der preussischen Armee wohl nur aus der Rücksicht auf den unverhältnissmässigen Aufwand an Mannschaft den die dauernde Besetzung der Insel erfordern würde. Der Landkrieg kann daher als beendet gelten. Wie wird die Geschichte denselben zu registriren haben? Einige Glänzende militärische Erfolge der beiden Grossmächte hat sie zu verzeichnen, eine nicht unrühmliche Vertheidigung des kleinen Volks der Belte. Aber die politische Bedeutung desselben ist noch immer von zweifelhaften Werth. Auch jetzt, nach der Reise des Königs von Preussen, auf welcher dem Kriegsherrn der Sieger von Düppel überall in unsern Landen ein Jubel entgegengetragen wurde der erst gerechtfertigt werden sollte, auch jetzt vermag Preussen sich nicht zur nationalen Sache ernstlich zu bekennen, und Oesterreichs Staatsmänner nutzen noch immer nicht die Gelegenheit dem Kaiserstaat die Stellung als Wächter deutscher Nationalität wieder zu vindiciren. Etwas freilich haben beide Mächte in dem verschlossenen Quartal sich der Sache der Nation und des Rechts genähert. Oesterreich lässt den von ihm, wegen der bei den entgegengesetzten Rechtsverhältnissen gar nicht stichhaltigen Analogie des eigenen Reichs, noch immer angestrebten Gesammtstaat immer mehr sich verflüchtigen, und bei Preussen schimmern bereits in bedenklichem Grad Annexionsgelüste durch die wenigstens negativ uns zugute kommen, indem das "Princip der Integrität der dänischen Monarchie," diese eines Talleyrand würdige Erfindung, davor erblassen muss. Es ist alle Aussicht vorhanden dass dieser Entwinklungsgang in den Absichten der beiden Mächte sein Ende nicht so bald erreicht. Wenn nicht anderweitig, so wird durch Dänemark, speciell durch Kopenhagen, Schleswig-Holstein frei und selbstständig werden; denn die dänische Hauptstadt, die glücklicherweise den deutschen Mächten  unerreichbar, thut alles um denselben den reinen Reichtsstandpunkt aufzuzwingen. Auch die Politik welche, in Ermangelung jeglicher höheren Inspiration und jeglichen Blicks für geschichtliche Strömungen, sich nur an das handgreiflich Vorliegende hält, wird früher oder später die vollständige Unermöglichkeit der Durchführung der bisherigen Grossmachtstheorie erkennen. Privatbriefe aus Kopenhagen schildern die dortige Stimmung auch nach dem Fall von Düppel als ebenso kriegerisch wie beim Beginn des Feldzugs. Trotz aller Verluste, welche namentlich eben die dänische Hauptstadt betroffen (die Kopenhagener Regimenter, das 1., 11. und 20. existiren kaum noch) wünscht man fast einhellig die Fortsetzung des Kampfes, ohne den Kopenhagen selbst verloren wäre. Reich geworden durch den Raub der "Provinzen", aber auch an Bedürfnissen reich, ein modernes Babel an Luxus und Sittenlosigkeit, muss die dänische Hauptstadt, die schon für den Gesammtstaat viel zu gross war, in der auch nur finanziellen Abtrennung der Herzogthümer ihren vollständigen Ruin erblicken. Der Krieg dagegen berührt den Wohlstand dieser Stadt nicht; ihre Fabriken erfreuen sich der Lieferungen für die Armee, ihr Handel blüht auf Kosten des Lahmgelegten deutschen. - Wenn diese Verhältnisse erst zur gehörigen Würdigung gelangen dann - so ist hier er Einsichtsvollen Ueberzeugung - wird es Oesterreich seyn das zuerst von beiden deutschen Grossmächten dem Recht die Ehre gibt. Ist der Gesammtstaat als unmöglich erkannt, so hat das Kaiserreich keine andere Wahl.

Aber es ist im Grunde gleichgültig welche Absichten die Mächte hegen, und hegen werden, der Einstimmigkeit gegenüber mit der unser Land um des Herzogs Friedrich Fahne sich geschaart. Seit auch die Beamten welche Christian IX, in Irrthum oder Schwäche gehuldigt, sich des Eides entbunden erklärt, hat der Dänenkönig den letzten schwachen Stützpunkt im Lande verloren. Ebensowenig Freunde hat die preussische Annextion. Es ist insofern für uns selbst überflüssig, aber es mag doch auf der Conferenz wenigstens Frankreich in Ehren binden, wenn mitelst der Zustimmingsadressen zu der bekannten Verwahrung unserer Stände in allen Ortschaften sich eine Art anticipirter Volksabstimmung für den angestammten Herzog vollzieht, von der kaum einer sich ausschliesst. Und was in dieser Weise schriftlich in den einzelnen Orten ausgesprochen, wird am 8. d. M. ganz Schleswig-Holstein in Rendsburg in offener Landsgemeine wiederholen. 

(Allgemeine Zeitung, 6. maj 1864).

Sammen  med Frankfurter Zeitung og Kölnischer Zeitung var Allgemeine Zeitung blandt de vigtigste dagblade i det tyske forbund. Det var grundlagt i 1798. På grund af censur, rykkede bladet 18907-1882 til Augsburg. Blandt bidragyderne gennem tiderne til bladet var Heinrich Heine, Friedrich Engels, Friedrich Hebbel, samt en lang række af betydende skribenter.

Chefredaktør på daværende tidspunkt var Gustav Kolb (1798-1865). Han førte en uafhængig, ikke ensidig og partiløs verdensborgerlig linje, hvilket afspejler sig i denne artikel såvel som i de andre artikler fra bladet som er i denne serie. 

Østrigerne på Vesterhavsøerne 1864. (Efterskrift til Politivennen)

De sidste slag i Krigen 1864 fandt sted på Vesterhavsøerne som var blevet besat af kaptajnløjtnant Hammer. Kort før våbenstilstanden den 20. juli 1864, angreb østrigske og preussiske styrker kaptajn Hammer (min ufuldkomne oversættelse står umiddelbart efter de tyske tekster):

Die Ankunft der Oesterreicher auf Sylt.

* Hamburg, 17. juli. Ueber die Besitznahme der nordfriesischen Insel Sylt durch die Oesterreicher gehen mir von befreundeter Hand ausführlich Berichte zu, denen ich in folgenden das wesentliche enthenme. Bekanntlich beherrschte Capitän Hammer, jener kleine Tyrann, dessen Namen alle Friesen noch nack Decennien nur mit Abscheu aussprechen werden, mit seiner Flottille von Kanonenjollen, einem zu seiner Disposition stehenden Dampfschiff, das er beliebig als Schlepp- und Transportschiff benutzte, und einer Anzahl Kreuzer den ganzen Archipelagus der Westsee. Den schwer zugänglichen Inseln sich zu nähern, war den Aliirten nur möglich wenn sie mit ausreichenden Streitkräften erschienen. Dieser Moment war am 11 Juli gekommen. Bei Tagesanbruch verkündigten den Bewohnern Sylts gewaltige Südwestlich von der Insel aufsteigende Rauchwolken dass sich ein Geschwader mehrerer Kriegschiffe derselben nähere. Alsbald ward die Bevölkerung allarmiert, und alles eilte in die Dünen, von deren Gipfeln die Nordsee nach allen Seiten hin meilenweit zu überblicken ist. Anfangs bangte den meisten es möchten dänische Schiffe seyn, da wegen der grossen Entfernung die Flagge nicht zu erkennen war. Als aber das Geschwader in der Nähe von Rantum sich theilte, vier Kanonenboote südostwärts steuerten, så dass die Föhr und Amrum in Sicht behielten, während die grössere Flottenabtheilung, bestehend aus einem Linienschiff, einer Panzerfregatte und einer Corvette, nordwärts zog, athmeten die Insulaner froh auf; denne nun wussten sie, es nahten die Befreier. Bald auch erkannte man jetzt die österreichischen und die preussischen Farben, und jubelnd konnten die Sylter sich zurufen; die ganze Westsee ist von der Flotte der Alliierten blokiert, Capitän Hammer mit den seiningen boote bei Rantum vor Anker und begannen mit dem Lande zu communiciren. Drei Sylter wurden als Lootsen an Bord genommen, die Anker abermals gelichtet und weiter nordwärts gesteuert, da man sich überzeugt hatte dass auf dieser Seite der Insel ein Engriff von den Dänen nich zu befürchten sey. Nachmittages erreichten die Kanonenboote die Rhede von List unter der kundigen Führung des bekannten Sylters H. M. Matthiesen. Drei Schüsse verkündigten der Bevölkerung der Insel dass die Flaggen der Alliirten im Listertröf und am Strande von List wehten. Damit war die Insel selbst im Besitz der Deutschen. Von den Dänen var nichts zu sehen. Erst am andern Morgen, als eine Abtheilung österreichischer Jäger genen die Westkÿste des Festlands recognoseirte, we vor Hoyer zwei Kanonenjollen kreutzten, gab Hammer ein Lebenszeichen von sich. Die Oesterreicher wurden mit einem Hagel von Kartätschen begrüsst. Verwundingen scheinen jedoch bei diesem flüchtigen Rencontre nicht vorgekommen zu seyn. Abends drang ein preussisches Kanonenboot so weit möglich gegen Hoyer vor, was die Dänen zum abziehen veranlasste. Die kleine Flotille dampfte südwärts in die Warrensee, die Kreuzer und Leuchtschiffe mitnehmend. Das im Dienste Hammers stehende Dampschiffe war aber bereits verschwunden. Man fürchtet, der schlaue Freibeuter möge durch eine der um die Inseln fluthenden Wasserstrassen nach Helgoland entkommen seyn. Der Einzug der Oesterreicher auf der Insel erfolgte Mittwochs. Um halb 7 Uhr Morgens verkündigten Signale von der hochgelegenen Windmühle bei Munkmarsch den Bewohnern Keitums dass die Befreier sich der Küste näherten. Das ganze Dorf eilte den sehnsüchtig Erwarteten entgegen. Die Häuser, die Windmühlen, der altersgraue Thurm der einsam zwischen Feldern gelegenen Keitumer Kirche schmückten sich mit schleswig-holsteinischen Flaggen. Ein Geschwaber von 25 Booten steuerte dem Lande zu. Begrüsst von tausenstimmigen Hurrah betraten 350 österreichische Jäger die Insel, unter ihnen die geflüchteten Sylter, der greise Capitän Theide, M. Decker, Capitän A. Andresen, T. Bleiken, ein Bruder der von Hammer fortgeschleppten Gebrüder Bleiken, und Landmesser Todsen. Der alte decker begrüsste zuerst mit einem Willkomsttrunk den Hauptmann der Oesterreicher, worauf diese erst den Syltern, dann ihrem Kaiser ein Hoch brachten. In geordnetem Zug schlugen nunmehr sowohl das Militär als die versammelte Menge den weg nach Keitum ein. Hier war in aller Eile eine Ehrenpforte errichtet worden, wo junge Mädchen des Orts den tapfern Kriegern Blumen überreichten. "Ob sie etwas dabei gesagt haben - schreibt mein Gewährsmann - weiss ich nicht, jedenfalls haben sie etwas gedacht ..." Nach der Ankunft in Keitum machten sich's die Truppen bequem, erquickten sich aud ihren Feldflaschen und zündeten sich ihre Pfeifen an. Die Sylter aber begannen alsbald reine Wirtschaft zu machen, indem sie den dänischen Beamten, dem Pastor, dem Landvogt, dem Controleur etc. unkündigten dass sie sich reisefertig zu machen hätten. Schon Abends wurden diese sehr unbeliebten Herren, willige Werkzeuge der dänischen Propaganda, nach Hoyer eingeschifft. Die Verwaltung der Landvogtei hat man interimistisch den HH. Theide, M. Decker und dem Rathmann J. Groot übertragen. Ebenso ist nach entfernung der Dänen die Inspection des Leuchtturms, dessen Lampen schon mehrere Nächte nicht mehr angezündet worden waren, in die Hände erprobter ditscher Männer gelegt worden. - Wahrscheinlich ist gegentwärtig auch Föhr in der Gewalt der Alliirten, wenigstens berichtet mein Gewährsmann dass ein Theil der auf Sylt gelandeten Truppen Befehl erhalten habe möglich bald nach dieser Insel überzugeben. 

(Allgemeine Zeitung, 21. juli 1864)

Kort over øerne som viser de vigtigste stednavne: Øerne Sylt/Sild, Föhr og Amrum. Mod nord sydspidsen af Rømø. På Sylt mod syd halvøen Ranum og mod nord List. Desuden farvandet Wattenmeer øst for Sylt. På fastlandet Hoyer eller Højer.

Østrigernes ankomst til Sild.

* Hamborg, den 17. juli. Om østrigernes besættelse af den nordfrisiske ø Sild modtager jeg detaljerede rapporter fra en af ​​mine venner, hvorfra jeg tager det væsentlige i det følgende. Det er velkendt, at kaptajn Hammer, den lille tyran, hvis navn alle frisere vil udtale med afsky, selv efter årtier, regerede med sin flotille af kanonjoller, et dampskib til hans rådighed, som han brugte som bugser- og transportskib og et antal krydsere hele øhavet i Vesterhavet. At nærme sig de utilgængelige øer var kun mulig for de allierede, hvis de optrådte med tilstrækkelige væbnede styrker. Det øjeblik kom den 11. juli. Ved daggry blev indbyggerne på Sild varskoet  af de opstigende røgskyer sydvest for øen, at en eskadrille med flere krigsskibe nærmer sig. Straks blev befolkningen alarmeret, og alle skyndte sig til klitterne, fra hvis toppe Nordsøen kan ses i miles afstand til alle sider. Først var de fleste bange for at det ville være danske skibe, fordi flaget ikke kunne ses på grund af den store afstand. Men da skvadronen splittede sig nær Rantum, styrede fire kanonbåde sydøst, med Föhr og Amrum i sigte, mens den større flådeafdeling, der bestod af et linjeskib, en pansret fregat og en korvet, bevægede sig nordpå, åndede øboerne lettet op; for nu vidste de, at befrierne nærmer sig. Snart blev de østrigske og preussiske farver set, og Silds befolkning kunne juble; hele Vesterhavet er blokeret af den allierede flåde, kaptajn Hammer og hans både til anker ved Rantum og begyndte at kommunikere med land. Tre syltere blev taget om bord som lodser, ankerne blev lettet igen og styret længere mod nord, da de havde overbevist sig om, at der på denne side af øen ikke var fare for et angreb fra danskerne. Om eftermiddagen nåede kanonbådene vandvejen til List under ekspertvejledning af den velkendte Sylter H. M. Matthiesen. Tre skud meddelte øens befolkning, at de allieredes flag vejede i Listertröf og på List-stranden. Selve øen var nu kontrolleret af tyskerne. Der var intet at se af danskerne. Det var først næste morgen, da en afdeling af østrigske jægere på fastlandets vestkyst, opdagede at to kanonbåde sejlede ud for Hoyer, at Hammer gav et tegn på liv. Østrigerne blev mødt med kardæsker. Ingen blev tilsyneladende såret i denne flygtige test. Om aftenen sejlede en preussisk kanonbåd så langt som muligt mod Hoyer, hvilket fik danskerne til at trække sig tilbage. Den lille flåde dampede sydpå ind i Wattenmeer og tog krydsere og lysskibe med sig. Dampskibet i tjeneste for Hammer var allerede forsvundet. Man frygter at den snedige fribytter måske er flygtet til Helgoland gennem en af ​​vandvejene der strømmer rundt om øerne. Østrigerne flyttede ind på øen onsdag. Klokken halv syv om morgenen meddelte signaler fra den høje vindmølle nær Munkmarsch beboerne i Keitum, at befrierne nærmer sig kysten. Hele landsbyen skyndte sig at møde de længe ventede. Husene, vindmøllerne, det aldersgrå tårn i den ensomme Keitum-kirke, der ligger mellem marker, var prydet med Slesvig-Holstens flag. En eskadre på 25 både satte kurs mod land. Mødt af tusindstemmig hurra trådte 350 østrigske jægere ind på øen, blandt dem flygtningene fra Sylt, den gamle kaptajn Theide, M. Decker, kaptajn A. Andresen, T. Bleiken, en bror til Bleiken-brødrene som blev bortført af Hammer og landmesser Todsen. Den gamle Decker hilste først på østrigernes kaptajn med en velkomstdrink, hvorpå de først hyldede Sylterne, derefter deres kejser. Både militæret og den samlede menneskemængde nåede ordentligt til Keitum. Her var der i al hast rejst en æresport, hvor unge piger fra byen gav blomster til de modige krigere. "Om de ved den lejlighed sagde noget - skriver min informant - det ved jeg ikke, i det mindste tænkte de noget ..." Efter ankomsten til Keitum gjorde tropperne sig det komfortabelt, forfriskede sig af deres vanddunke og tændte deres piber. Men Silds folk begyndte snart at gå i aktion ved at give de danske embedsmænd, præsten, guvernøren, kontrolløren osv. besked om at de skulle gøre sig klar til afrejse. Om aftenen blev disse meget upopulære herrer, villige redskaber for dansk propaganda, sendt afsted mod Hoyer. Landvogters administration er midlertidig overgået til de herrer Theide, M. Decker og Rathmann J. Groot. Efter at danskerne var gået, blev ligeledes inspektionen af ​​fyret, hvis lamper ikke var blevet tændt i flere nætter, placeret i hænderne på rutinerede Ditsch-mænd. - På nuværende tidspunkt er Föhr sandsynligvis også i de allieredes magt, i det mindste rapporterer min informant, at nogle af de tropper, der landede på Sild, har modtaget ordrer om at overgive sig kort efter denne ø.

Telegraphische Depeche, vom 21. Juli. "Capitän Hammer hat sich am 19. Abends mit seinen Leuten und Schiffen dem preussischen Dampfer "Blitz" und Oesterreichern ergeben." (Kladderadatsch, 24. juli 1864. Bladet havde tidligere fremstillet hammer som abe)

Flensborg, 21. juli Kaptajn Hammer blev i går, som vi læste i "D. Allg. Ztg.", ført til Husum. Byen var festligt oplyst til begivenheden, og der var en jubel uden sidestykke blandt befolkningen. (Kaptajnens fjernelse til Rendsburg ser ikke ud til at blive bekræftet; snarere taler andre rapporter om, at han er på vej til Cuxhaven med skib.)

Flensburg, 21 Jul. Capitän Hammer ward gestern, wie wir in der "D. Allg. Ztg." lesen, in Husum eingebracht. Ob deises Ereignisses war die Stadt Husum festlich beleuchtet, und es herrschte inter der Bevlerung ein Jubel sondergleichen. (Die Abführung des Capitäns nach Randsburg scheint sich nicht zu bestätigen; vielmehr sprechen andere Nachrichten er sey zu Schiff nach Couxhaven unterwegs.)

(Allgemeine Zeitung, 25. juli 1864).

Oversættelse af tysk artikel, original følger nedenfor:

Holstein 23. juli. Det var ikke let for hele Slesvig-Holsten at høre mere glæde end den østrig-preussiske eskadrons og de østrigske jægers befrielse af Vesterhavsøerne. Der var generel jubel, folk underrettede hinanden på hver togstation, og nyhederne spredte sig hurtigt over hele landet. Hammer og hans bande var de sidste rester af de forslugne danskere, der hærgede hertugdømmene i tolv år. Løgne og bedrag, bedrag, list, falskhed, uhøflighed, hvor der kun kan være straffrihed, nådesløs grusomhed karakteriserer dette system. Samtidig et glat væsen, der hurtigt fængsler udlændinge, der ikke underkaster sig; spørg bare de østrigske officerer, der var parlamentarikere ved Hammer. Den samme Hammer, der, så længe hans håndlangere beskyttede ham, slog en mand i ansigtet, der ikke straks tog hatten af ​​for ham, siges at have grædt den anden dag, da der ikke var mere flugtmulighed. Hvis man vil tage Hammer i fangenskab, føres han vel til Cuxhaven ad søvejen; hvert barn kendte frisernes plageånd, hvis ubevæbnede mænd og kvinder fik hans hånd at mærke. Men den danske økonomi havde en god ting på øerne; Der tillod den slesvig-holstenske godmodighed ikke at efterlade embedsmænd der ikke havde udført særlig dårligt, eller tyske danskere, der i det mindste vidste så lidt om statsloven, at de hyldede den danske konge, at alt dansk på øerne er blevet fejet væk rub og stub. Tyskland kan imidlertid lykønske sig selv med at have befriet øen og dens indbyggere fra fjenden. Friserne vil tilbagebetale deres tak til den tyske flåde.

Aus Holstein, 23 Jul. Nicht leicht hat in ganz Schleswig-Holstein eine Nachricht grössere Freude erregt als die von der Befreiung der Westseeinseln durch das österreichisch-preussische Geschwader und die österreichischen Jäger. Der Jubel war allgemein, auf allen Bahnhöfen erzählte man sich's, und schnell verbreitete sich die Kunde durchs ganze Land. Hammer und seine Bande waren der letzte Rest der sluchwürdigen Dänenschaft, wie sie zwölf Jahre lang auf den Herzogthümern lastete. Lug und Trug, Tücke, Hinterlist, Falschheit, Rohheit, wo os nur ungestraft seyn kann, erbarmungslose Grausamkeit kennzeichnen dieses System, dabei ein glattes Wesen das Fremde die nicht unter der Fuchtel stehen leicht besticht; man frage nur die österreichischen Officiere die als Parlamentäre bei Hammer waren. Derselbe Hammer, der, solange ihn seine Schergen schützten, einen Mann ins Gesicht schlug der nicht sogleich den Hut vor ihm abzogen, soll neulich geweint haben als kein Entkommen mehr möglich war. Wenn man Hammer unversehrt in die Gefangenschaft abführen wollte, so that man wohl ihn zur See nach Cuxhaven zu bringen; jedes Kind kannte den Quälgeist der Friesen, der an unbewaffneten Männern und Weibern sein Müthchen fühlte. Doch hatte die dänische Wirtschaft auf den Inseln ein Gutes; dort beliess nicht die schleswig-holsteinische Gutmütigkeit Beamte die sie nicht gerade besonders schlecht aufgeführt hatten, oder deutsche Dänen die allermindestens das Landesrecht so wenig kannten dass sie dem Dänenkönig huldigten, das dänische Wesen ist auf den Inseln mit Stumpf und Stiel ausgefegt worden. Deutschland aber darf sich Glückwünschen diese Eilande mit seinen Bewohnern dem Feind entrissen zu haben. Die Friesen werden ihren Dank auf der deutschen Flotte heimzahlen. 

(Allgemeine Zeitung, 27. juli 1864)

Modtagelse af den østrigske 9. jægerbataljon på Föhr. Maler Otto Fikentscher Baum, 1865. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Altona, 24. juli I går formiddag ankom kaptajn Hammer, hans løjtnant Toorby, 10 toldofficerer og 15 søfolk med det sædvanlige tog nordfra. De første to blev straks kørt til Hamborg i en omnibus ledsaget af en østrigsk og en preussisk officer, mens en vedvarende piften hørtes fra mængden; resten af ​​besætningen blev ført dertil til fods.

Altona, 24. Jul. Gestern Vormittags kamen hier der Capitän Hammer, dessen Lieutenant Toorby, 10 Zollbeamte und 15 Seeleute mit dem gewöhnlichen Bahnzug vom Norden an. Die erstern beiden wurden sofort unter Begleitung eines österreichischen und eines preussischen Officiers in einem Omnibuswagen nach Hamburg gefahren, während aus der Menge ein forwährendes Pfeifen ertönte; die übrige Mannschaft ward zu Fuss eben dahin geleitet.

(Allgemeine Zeitung, 28. juli 1864).

Broager, 24. juli. I eftermiddag blev indvielsen af ​​mindesmærket for de fra Brandenburgs geværregiment nr. 35, der faldt den 18. april, da de stormede Dybbøl skanser. Mindesmærket består af en stor mørk sten med uregelmæssig form (en slags kampesten), hvor ordene er indgraveret: "Officerskorpset i Brandenburgs fusilerregiment nr. 35 til deres kammerater og besætninger, der faldt den 18. april 1864, da de stormede Dybbøl skanser". Lige foran dette større monument er ligstenen af ​​kaptajn v. Kamecke, der i spidsen for sit firma fandt sin heroiske død samme dag, og ved siden af ​​korset for grev Schulenburg, der faldt på brohovedet. Derudover hviler omkring 50 mænd fra regimentet (N. Pr. Z.) der i en stor fælles grav.

Broacker, 24 Juli. Am heutigen Nachmittag fand hierselbst die Einweihung des Denkmals für die am 18 April beim Sturm auf die Düppeler Schanzen Gefallenen des brandenburgischen Füsilier-Regimets Nr. 35 statt. Das Denkmal besteht aus einem grossen dunkeln Stein von unregelmässiger Form (eine Art Felsblock), auf welchem die Worte eingegraben stehen: "Das Offciercorps des brandenburgischen Füsilier-Regiments Nr. 35 ihrem am 18 April 1864 beim Sturm auf die Düppeler Schanzen gefallenen Cameraden und Mannschaften" Dicht vor diesem grössern Denkmal befindet sich der Leichenstein des Hauptmanns v. Kamecke, der an der Spitze seiner Compagnie an demselben Tag den Heldentod gefunden, und daneben das Kreuz für den auf dem Brückenkopf gefallenen Grafen Schulenburg. Ausserdem ruhen da in einem gemeinschaftlichen grossen Grab einige 50 Mann des Regiments (N. Pr. Z.).

(Allgemeine Zeitung, 6. august 1864).

Stammbuchvers,

den der dänische Kapitän Hammer vor seiner Abführung auf die Festung einer Dame in's Album Geschrieben.

Wie das Ros' am Rosenstock

Abbeist, auffrisst Ziegenbock

So der Preuss' das Mench frisst auf

Nach sein kurzes Lebenslauf!

(Fliegende Blätter, uden dato 1864. 1864 indeholder numrene 966-1016, ugeblad. nr. 998 er altså formentlig omkring uge 32).

Københavneraviserne var (vanen tro) uenige om episoden. Nolge (fx "Dagbladet") mente at marineministeriet burde være kommet Hammer til undsætning, mens en anden part (fx Fædrelandet), mente at ministeriet burde havde kaldt Hammer tilbage som man gjorde med resten af den danske Vesterhavsekskadre. De fleste - især provinsaviserne - var dog enige om at Marineministeriet havde vist sig som bureaukrater.  

Marineministeren erkendte i august 1864 at det var et fejlgreb at holde Vesterhavsøerne, men man havde bl.a. fået indtryk af at Hammer kunne holde øerne fordi han havde forlangt forstærkninger af kanonbåde og infanteri. Han lagde dog ingen skyld på Hammer som havde gjort alt hvad han kunne.

Tropper i Slesvig. Januar 1864. (Efterskrift til Politivennen).

Troppesammenhobningen ved Slesvig. Ifølge "Hamb. Nachr." er der samlet omtrent 14,000 Mand i Slesvig By. og Indkvarteringsbyrden er som en Følge deraf meget stor. I Gjennemsnit falder der paa en Huuseier 10-15 Mand, men paa enkelle større Eiendomme indtil 72 Mand. Det adelige St. Johanneskloster, som ellers er frit for Indkvartering, har faaet 100 Mand. "Friheden" ligeoversor Klosteret er bestykket med fem 84-Pundigere. I Byens Nærhed er der opført 4 Træ-Barakker, af hvilke hver har kostet 21,000 Rd, og kan rumme 1000 Mand. - Blandt andre Skumlerier klager Meddeleren over Mandstugten i den danske Hær som skal være "meget løsere end paa Als, da man ikke vil forbiltre Folkene, som tilmed bestandig ere sysselsatte med Jordarbejde", samt over, at man har villet forvandle den Realskole som tydske Borgere have bygget sig for at skaffe deres Sønner en tydsk Opdragelse, til et Lasareth, en Hensigt som dog blev tilbageviist med Kraft og Held". 

Deserteurer. Af Holstenere, som tjene i den danske Hær, ere efter flere Beretninger endeel deserterede Det hed sig, at disse igjen skulde udIeveres, og herover var der stor Forskrækkelse i Holsteen. Men nu har Forbundskommandanten i Rendsborg, Oberst Bornsberg, erklæret, at Forbundstropperne vel ikke kunde modtage danske Deserteurer, da der ingen Krig var, men de udleverede heller ikke Overløberne, da delte var en reen Politisag, som de ikke vilde blande sig i.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 13. januar 1864).

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Tønning, 8. januar. Alle vores senatorer undtagen to og alle vores bydeputerede blev afskediget som følge af at de nægtede at underkaste sig Homagialeden, som endnu en gang var blevet præsenteret for dem. Her ser det ud til, at der bliver gjort en stor indsats for at besætte de ledige stillinger, men uden held, da folk hele tiden håber på andre tider. - Vinterkulden, som nogle synes er ubehagelig, har allerede lagt et solidt islag over Ejderen, så gåtrafikken med Holsten er tilladt. Men der var blokade fra den anden side, hvor ikke kun toldpolitiet, men også militæret nøje bevogtede grænsen, og om dagen må ingen passere uden pas, mens der om aftenen efter solnedgang var trafik mellem de to bredder er forbudt, og medfører anholdelse af de pågældende personer. - Ogsaa herfra og fra regionen er talrige unge allerede på forskellige dage rejst til Holsten og Hamborg, dels for at beskytte sig mod en ventet værnepligt, dels for at tilbyde deres tjenester til hertugen af ​​Augustenborg. Man mener her almindeligvis, at dannelsen af ​​en ny slesvig-holstensk hær er nært forestående, skønt aviserne kun når sparsomt ud, og andre nyheder skal altid nå hertil med nogen forsigtighed, hvis ingen skal kompromitteres. En åben forbindelse til begivenhederne i Holsten kan formentlig først forventes, når de hidtidige forhold har ændret sig. (H.N.).

Tönning, 8 Jan. Unsere Senatoren sind neulich bis auf zwei und unsere Stadtdeputirten sämmtlich in Folge der Verweigerung des ihnen abermals vorgelegten Homagialeides entlassen worden. Wie es scheint, gibt man sich hier viel Mühe die beregten Vacanzen neu zu besetzen, allein ohne Erfolg, da man hier durchgehends auf andere Zeiten hofft. - Die Winterkälte, welche freilich von manchen Seiten unangenehm empfunden wird, hat bereits eine feste Eisdecke über die Eider gelegt, so dass ein Verkehr zu Fuss mit Holstein gestattet ist. Allein da ist von anderer Seite eine Sperrung eingetreten, indem nicht allein die Zollgendarmerie, sondern auch das Militär die Gränze aufmerksam bewacht, und am Tage keinen ohne Pass passiren lässt, während Abends nach Sonnenuntergang jeder Verkehr zwischen beiden Ufern unstatthaft ist, und eine Verhaftung der betreffenden Personen zur Folge hat. - Auch von hier aus und aus der Landschaft sind bereits an verschiedenen Tagen zahlreiche junge Leute nach Holstein und Hamburg gegangen, theils um sich vor einer erwarteten Einberufung zu schützen, theils um ihre Dienste dem Herzog von Augustenborg anzubieten. Man glaubt hier allgemein dass die Bildung einer neuen schleswig-holsteinischen Armee bevorsteht, obschon uns die Zeitungen nur spärlich zugehen, und sonstige Nachrichten immer mit einiger Vorsicht hieher gelangen müssen, wenn niemand compromittirt werden soll. Ein offener Anschluss an die bisherigen Vorgänge in Holstein darf wohl erst dann erwartet werden wenn eine Umhadlung der bisherigen Zustände eingetreten ist. (H. N.).

(Allgemeine Zeitung 16. januar 1864)

(Carl Henrik Bøgh: Parti af Hestetorvet i Slesvig. Illustreret Tidende nr. 225, 17. januar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.)

Oversættelse af artikel, se oversættelse nedenfor:

Slesvig selv er i ordets sandeste betydning oversvømmet af det danske militær. En trist atmosfære hænger over byen. At se civile eller endda kvinder på gaden er en sjældenhed. Soldaten er herre her, men man hører ikke om soldaternes udskejelser; ja, officererne forekommer mig at være mere knuste og mere opstemte end de menige. Hvilken forskel på her og Holsten! Og dog holder man stadig godt mod her; det er håb, der opløfter mennesker; må den ikke bedrage det gode Slesvigs folk. - Ordren om helt at evakuere Gottorf Slot er blevet trukket tilbage; kun en del af den statelige bygning skal repareres. Musikkorpset har indtil videre forbud mod at spille "tapper landsoldaten"; det er også en skamløs usandhed af "Flensburger Zeitung", når den i gårsdagens nummer hævder, at tyske visesangere og sangere synger "Dengang jeg drog afsted" osv. for soldaterne i mange lokaliteter. Jeg tog en vandretur gennem Slesvig i går aftes. Tropper af soldater strømmede gennem gaden, ellers var der dyb stilhed.

Schleswig selbst ist im wahrsten Sinne des Wortes von Dänischem Militär überfluthet. Auf der Stadt lagert eine dumpfe Atmospäre. Civilisten oder gar Damen auf der Strasse zu sehen ist eine Seltenheit. Der Soldat ist hier der Herr, jedoch hört man nicht von Ausschreitungen der Soldaten; ja mir scheinen die Officiere brüsser und übermüthiger zu sein als die Gemeinen. Welch ein Unterschied zwischen hier und Holstein! Und doch bewahrt man sich hier noch guten Muth; die Hoffnung ist es, welche die Leute aufrichtet; möge sie die braven Schleswiger nicht täuschen. - Der Befehl, Schloss Gottorf ganz zu räumen, ist wieder zurück genommen; nur ein Theil des stattlichen Gebäudes soll in Stand gesetzt werden. Den "tappern Landsoldaten" zu spielen, ist bis auf weiteres dem Musikcorps untersagt; auch ist es eine schamlose Unwahrheit der "Flensburger Zeitung", wenn sie in ihrer gestrigen Nummer behauptet, dass Deutsche Bänkelsängerinden und Sänger den Soldaten in vielen Localen des "Dengang jeg drog afsted" etc. singen. Ich habe eine Wanderung gestern Abend durch Schleswig gemacht. Soldatentrupps durchwogten die Strasse, sonst herrscht tiefe Stille.

(Magdeburgische Zeitung 18. januar 1864)

Slesvig, den 15te Januar. Sundhedstilstanden ude paa Landet er betydelig bedre end her i Byen, og dog ere mange Landsbyer forholdsviis ligesaa stærkt belagte som Slesvig. Hollingsted f. Ex. har 2 Compagnier af 5te Regiment og 80 Artillerister, hvoraf der alene i en Gaard findes 40 Menige foruden en Mængde Heste, men desuagtet ere Sygdomstilfældene der høist ubetydelige og indskrænke sig næsten udelukkende til en Art Frostknuder, der ved at toucheres forsvinde efter faa Dage. De Syges Antal for Tropperne her i Byen anslaaes til over 8 Procent. Den Deel af 1ste Regiment, som er indqvarteret hos de næringsdrivende Borgere, har det største Antal (12 a 13 pCt.). Sygdomstilfældene ere ialmindelighed lette Betændelser, Frost i Fødderne samt en høist ubehagelig Hudsygdom, der uden Tvivl hidrører fra den slette Halm og Luft i nogle af Qvartererne. For de med denne Sygdom Befængte er der oprettet et særegent Hospital. Man har i den sidste Tid begyndt at eftersee Qvartererne og er kommen til det Resultat, at medens mindre bemidlede Borgere som oftest selv have ligget paa Straa og overladt deres Sengeklæder til Soldaterne, have mange af de rigere behandlet dem med Ligegyldighed. 

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 18. januar 1864)

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Alt kasernens inventar, ikke engang ovnene medregnet, blev sendt fra Eckernförde til Slesvig for at bruge det der til hospitaler. Selve kasernen er helt ude af brug og hele indkvarteringen har været varetaget af borgerne. I det hele lider det sydlige Slesvig frygteligt af denne byrde; enkelte huse og gårde har kvarter til op til 40 mand, som også den tyske befolkning skal forpleje. Ikke desto mindre lader det samme ikke modet svigte. I det hele taget er stemningen ret fremragende. Alle er fast besluttet på ikke længere at bære de velsmagende lænker.

Aus Eckernförde hat man das sämmtliche Inventar der Kasernen, selbst die Oefen nicht ausgenommen, nach Schleswig geschickt, um selbiges dort für Lazarethe zu verwenden. Die Kaserne selbst ist ganz ausser Gebrauch gesetzt und die ganze Einquartierung den Bürgern aufgebürdet worden. Im ganzen leidet das südliche Schleswig schrecklich ungter dieser Last; einzelne Häuser und Höfe haben bis 40 Mann Einquartierung, die von der Deutschen Bevölkerung auch verpflegt werden muss. Gleichwohl lässt dieselbe den Muth nicht finken. Die Stimmung ist vielmehr im ganzen ausgezeichnet. Jeder ist entschlossen, nicht länger mehr die schmackvollen Fesseln zu tragen.

(Magdeburgische Zeitung 19. januar 1864)

Uddrag af artikler fra tysk avis, original se nedenfor:

Befolkningen i det sydlige Slesvig må lide frygteligt under indkvarteringsbyrderne. Slesvig by der har mistet meget af sin velstand som følge af begivenhederne i de sidste tolv år, har 14.000 mand i kvarter. Men på trods af alt dette er befolkningens mod uformindsket. Gennem Sliens isdække er nu med stor anstrengelse og betydelig omkostning hugget en 20 — 30 fod bred kanal, som naturligvis fryser så hårdt til hver nat, at arbejdet med at genåbne begynder hver morgen på ny.

-- -

Det arbejde, som frosten udfører hver nat, koster den danske regering 2.000 bankdalere om dagen. For nylig ankom 56 isarbejdere fra Flensborg. Hver arbejder modtager en dagløn på 2 bankdaler og en dagpenge på 64 skilling. dansk, der tilsammen netto 2 Thlr. preussisk magt.

Die Bevölkerung in Südschleswig hat furchtbar unter den Lasten der Einquartierung zu leiden, die ohnehin durch die Ereignisse der letzten zwölf Jahre in ihrem Wohlstand sehr zurückgekommene Stadt Schleswig hat 14,000 Mann im Quartier. Aber trotz alledem ist der Muth der Bevölkerung ungebeugt. In der Eisdecke der Schlei ist jetzt mit grosser Anstrengung und bedeutenden Kosten eine 20 bis 30 Fuss breite Rinne gehauen, welche freilich in jeder Nacht wieder so fest zufriert, dass die Arbeit des Aufeisens jeden Morgen von neuem beginnt.

- - -

Die Arbeit welche der Frost jede Nacht verrichtet, kostet der dänischen Regierung täglich 2000 Bankthaler. Neulich sind wieder 56 Eisarbeiter von Flensburg eingetroffen. Jeder der Arbeiter erhält einen Lohn von 2 Bankthalern täglich und einen Verpflegungszuschiss von 64 Schill. dänisch, was zusammen netto 2 Thlr. preussisch macht. 

(Allgemeine Zeitung 20. januar 1864)

Uro i Altona 27de og 28de April 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Den 27. og 28. april 1863 var der uroligheder i personalunionens næststørste by, Altona.

Altona, 28. april. I aftes var der uroligheder på Nobisthor, med nogle anholdelser. Den danske Nordd. Courier skriver: "Så vidt vi har undersøgt kerneborgernes mening efter talrige henvendelser, bliver alle demonstrationer enstemmigt afvist som skadelige og farlige for byen. Mens den opfattelse er lige så korrekt, så var - den besynderlige situation taget i betragtning - de overdrevne sikkerhedsforanstaltninger ikke nødvendige og fremprovokerer den modsatte effekt af den tilsigtede. Man kunne bestemt ønske mådeholden på alle sider." - H. C. modtog følgende besked om den nævnte hændelse: "Som følge af det stærkt besøgte folkemøde for Slesvig-Holstens våbenfæller der fandt sted her i går aftes, fandt der ekstremt tumultariske scener sted i St. Pauli i nat omkring kl. 1. En stor del af de besøgende til mødet var rejst til Altona i meget højt humør, stillede sig ved Nobis- og Hummeltor-portene og sang folkesangen "Schleswig-Holstein" under høje brøl og skrig, mens uromagerne råbte mod det udstationerede danske militær, der da det ville berolige dem, fornærmede dem groft og kastede mursten der var beregnet til en nybygning ved Hummeltor, mod dem. Det er udelukkende på grund af det forhånede militærs mådehold at intet menneskeliv gik tabt blandt uromagerne, som konstant trak sig tilbage til Hamborgs territorium så snart de angrebne gjorde mine til at tage kontrol over dem. Omkring klokken 1 meldte vagten i Sankt Pauli om begivenhederne på rådhuset her, hvorpå de ovennævnte politibetjente straks tog de nødvendige skridt til at genoprette freden og arresterede hovedmændene, tre udenlandske svende. Ved 2-tiden var uromagerne blevet fuldstændigt faldet til ro."

Altona, 28. April. In der verflossenen Nacht gab es am Nobisthor unruhige Auftritte, wobei einige Verhaftungen vorgenommen wurden. Der dänische Nordd. Courier schreibt: "Soweit wir nach vielfachen Erkundigungen die Meinung des Kerns der Bürgerschaft erforscht haben, werden alle Demonstationen als nachtheilig und gefahrbringende für die Stadt einstimming gemissbilligt. Aber ebenso entschieden spricht sich die Ansicht aus, dass bei der eigenthümlichen Lage der Verhältnisse übertriebene Sicherheitsmassregeln nur geignet sind, das Gegentheil der beabsichtigten Wirkung zu erzielen. Mässigung nach allen Seiten dürfte gewiss sehr wünschenswerth sein." - Den H. C. ist über den erwähnten Vorfall folgende Mittheilung fortgegangen: "In Folge der gestern Abend hier stattgehabten stark besuchten öffentlichen Versammling der schleswigholsteinischen Kampfgenossen fanden in der verwichenen Nacht höchst tumultuarische Scenen in St. Pauli statt, die gegen 1 Uhr das Einschreiten unseres Linienmilitärs und der Polizeimannschaft unter Leitung der Politzeibeamten Krohn und Livonius nöthig machten. Ein grosser Theil der Besucher jener Versammlung hatte sich nämlich in sehr gehobener Stimmung nach Altona begeben, am Nobis- und Hummelthor postirt und unter lauten Toben und Schreien die Volkshymne "Schleswigholstein" angestimmt, wobei die Tumultuanten das dort stationirte dänische militär, als dieses sie zur Ruhe verweisen wollte, gröblichst insultirten und ihm Mauersteine, die zu einem Neubau am Hummelthor bestimmt waren, entgegenschleuderten. Der Mässigung des verhöhnten Militärs allein ist es zuzuschreiben, dass kein Menschenleben unter den Tumultuantenzu beklagen ist, die sich fortwährend auf hamburgisches Gebiet zurückzogen, sobald die Angegriffenen Anstalten machten, sich ihrer zu bemächtigen. Gegen 1 Uhr traf vom Patronat in St. Pauli die Meldung jener Vorgänge auf dem Stadthause hier ein, worauf die obenerwähnten Polizeibeamten sofort die nöthigen Schritte zur Wiederherstellung der Ruhe thaten, und drei fremde Handwerksgesellen, die Haupträdelsführer, verhafteten. Um 2 Uhr waren die Tumultuanten vollständig zur Ruhe gebracht."

(Süddeutsche Zeitung. Morgenblatt 30. april 1863)

Hamborg, 28. april. "Hamb. Ztg." bringer følgende bemærkelsesværdige meddelelse: Siden sidste søndag har vores naboby Altona været i stor opstandelse. Om morgenen den nævnte dag gik flere hundrede mennesker, mest tidligere kæmpere for den slesvigholstenske sag, til kirkegården for at besmykke de der begravede kammeraters grave med kranse. Dog fandt de kirkegården besat af politiet (i spidsen politibetjenten, hr. v. Willemoes-Suhm) og militæret med skarpladte våben så de ikke kunne komme ind. Det var først ved middagstid at den massivt voksende skare spredtes. Værtshusholder Eckstorff blev arresteret, men han blev løsladt igen efter to timer med advarslen om ikke at tolerere nogen politiske demonstrationer i hans værtshus, ellers ville den blive lukket. I går (mandag) aften blev demonstrationerne gentaget, og deltagelsen i dem var meget stærk; Mange hamborgere tog til Altona i optog, men blev forhindret i at gå ind til byen ved portene af officerer og militæret som stod opmarcheret med ladte rifler. I selve Altona havde enorme menneskemængder samlet sig (Altona har 50.000 indbyggere), som marcherede gennem gaderne og råbte hurra og sang sangen: "Slesvig-Holsten"; alle vagter var væsentligt forstærkede og hele militæret havde ladte rifler, spændingen varede til langt ud på natten og mange lokaler var så fyldte at det var umuligt at komme ind. Dette var især tilfældet i klosterhaven. Som det blev annonceret overalt i går aftes, forventes der betydelige militære forstærkninger i dag, men spændingen i følelserne stiger hele tiden.

Hamburg, 28. April. Die "Hamb. Ztg." bringt folgende auffallende Mittheiluing: Seit vorigem Sonntag befindet sich unsere Nachbarstadt Altona in grosser Aufregung. Am genannten Tage Morgens begaben sich einige hundert Menschen, meist frühere Kämpfer für die schleswig-holsteinische Sache, nach dem Friedhofe, um die Gräber der daselbst beerdigten Kameraden mit Kränzen zu schmücken; allein sie fanden den Friedhof von Polizei (an deres Spetze der Polizeimester Herr v. Willemoes-Suhm) und Militär, das scharf geladen hatte, besetzt, so dass sie nicht hinein gelangen konnten. Erst gegen Mittag zerstreute sich die mächtig angewachsene Volksmenge. Eine Verhaftung, die des Wirthes Eckstorff, wurde ausgeführt, derselbe jedoch nach zwei Staunden wieder in Freiheit gesetzt und er mit der Warnung entlassen, in seinem Lokale, bei Strafe der Schliessung desselben, keine politischen Demonstrationen zu dulden. Gestern (Montag) Abend wiederholten sich die Demonstrationen von Neuem und war die Betheilugung daran sehr stark; viele Hamburger gingen in Zügen nach Altona, wurden jedoch an den Thoren von Offizianten und Militär, welches mit geladenen Gewehren aufmarschirt war, abgehalten, in die Stadt zu gehen; in Altona selbst hatten sich ungeheure Menschenmassen (Altona zählt 50,000 Einwohner) angesammelt, welche unter Hurrah-Rufen durch die Strassen zogen, und das Lied: "Schleswig-Holstein" sangen; sämmtliche Wachen waren bedeutend verstärkt, und führte alles Militär geladene Gewehre, die Aufregung währte bis spät in die Nacht und waren viele Lokale so angefüllt, dass nich hinein zu gelangen war; hauptsächlich war diess im Konventgarten der Fall. Wie gestern Abend überall mitgetheilt wurde, wird heute bedeutende Verstärkung des Militärs erwartet, jedoch ist die Aufregung der Gemüther jedenfalls noch im Steigen begriffen.

(Aschaffenburger Zeitung: amtliches Organ der NSDAP und der Staats- und Gemeindebehörden 1. maj 1863)

Slesvig-Holsten, Altona, 27. april. En række lokale borgere der deltog i den slesvigholstenske krig, havde besluttet at kranse gravene af de tidligere krigskammerater begravet på den lokale kirkegård, og i går havde de kranse og andre pyntgenstande med til dette formål. Projektet blev dog diskuteret og igangsat så offentligt at både pladskommandanten og det kongelige politi havde kendskab til det. Da de kom til kirkegården, havde en afdeling infanterister sammen med politibetjente omringet den og nægtet de nyankomne adgang til kirkegården. Da det var klart at der ikke kunne gøres noget imod en sådan barriere, besluttede den større skare at trække sig tilbage. Kroejer Karl Eckstorff der dengang var slesvigholstensk infanteriløjtnant, krævede dog adgang til kirkegården og blev da han insisterede på dette krav, til slut ført i fængsel, men efter flere timers fængsel måtte han betale 6 thaler R.M. for at blive løsladt. Hr. Eckstorff har nu protesteret mod den politiprocedure der blev forøvet mod ham; På den anden side erfarer vi dog at der vil blive indledt en undersøgelse af de lokale myndigheder mod enkeltpersoner i kransdeputationen; hvorimod gårsdagens rygte vedrørende kommandant oberst von Scharffenberg om at denne telegrafisk skulle have ønsket forstærkninger af infanteri og kavaleri fra Kiel og Wandsbeck er grundløs. (N.Z.)

Schleswig-Holstein. Altona, 27 April. Eine Anzahl hiesiger Bürger welche an dem schleswig-holsteinischen Krieg theilgenommen, hatte die Bekränzung der Grabstätten der auf dem hiesigen Friedhof beerdigten vormaligen Kriegscameraden beschlossen, und gestern führten sie zu diesem Zweck Kränze und sonstige Decorationsgegenstände mit sich. Das Vorhaben war aber so öffentlich besprochen und eingeleitet worden, dass sowohl die Platzcommandantur als auch das kgl. Polizeiamt Kunde davon erhalten mussten. Als sie zu dem Friedhof kamen, hatte eine Abtheilung Infanteristen in Gemeinschaft mit Polizeiofficianten letzteren umstellt, und verweigerte den Ankömmlingen den Zutritt zu dem Gottesacker. Da einleuchtend war dass wider eine solche Absperrung nichts unternommen werden konnte, beschloss die grössere Menge den Rückzug; der Gastwirth Karl Eckstorff, welcher seiner Zeit schleswig-holsteinischer Infanterielieutenant war, verlangte gleichwohl den Zutritt zum Friedhof, und wurde, als er auf dieser Forderung beharrte, schliesslich ins Gefängniss abgeführt, jedoch nach mehrstündiger Haft gegen Entrichtung von 6 Thlrn. R. M. wieder freigegeben. Hr. Eckstorff hat hun gegen das an ihm versuchte polizeiliche Verfahren protestiert; andererseits aber erfahren wir dass abseiten der hiesigen Autoritäten gegen einzelne der Bekränzungsdeputation eine Untersuchung eingeleitet werden wird, wohingegen das gestrige Gerücht, betreffend eine von dem Commandanten Obersten v. Scharffenberg aus Kiel und Wandsbeck auf telegraphischem Weg verlangt Verstärkung an Infanterie und Cavallerie, jeglichen Grundes entbehre. (N. Z.)

(Allgemeine Zeitung 1. maj 1863)

Hansestæder. Hamborg. Det kan ikke overraske at de seneste skridt fra den danske regerings side har vakt aldrig så megen dyb indignation, især hos os og i vores naboby Altona. Det der siden er sket fra de tyske stormagters side, kan i det mindst berolige befolkningen i Slesvig-Holsten, selvom enhver fornuftig person indser at som tingene desværre er i Tyskland, næppe vil ske andet. I mellemtiden er holstenerne begyndt at røre på sig og har i det omfang det overhovedet kunne ske, anlagt sag mod Danmarks uberettigede handlinger der håner traktaterne. Man ved allerede fra forskellige aviser hvordan man fra dansk side reagerede på disse såkaldte demonstrationer. Der er et stort antal slesvigholstenske våbenfæller i Altona og Hamborg, som umuligt kunne ignorere hvad der skete ved at forholde sig fuldstændig tavs. Derfor har nogle folk fra Slesvig-Holsten anført af grev A. v. Baudissin og som omfattede lægerne Bahnson og Eggers sammen med et par andre, holdt et møde sidste mandag (27. april) i den lokale klosterhave, hvor omkring 2.000 mennesker deltog, og hvor følgende resolutioner blev enstemmigt vedtaget: 1) Målet for vores bestræbelse er et tæt sammenknyttet, forfatningsmæssigt frit Slesvig-Holsten der er tæt forbundet med Tyskland. 2) Målet kan kun nås gennem fuldstændig adskillelse af hertugdømmerne fra Danmark, hvilket sker i det øjeblik, hvor den oldenborgske mandsstamme uddør i Danmark og hertugdømmernes særskilte arvefølge træder i kraft. 3) Det er derfor det tyske forbunds og de tyske stormagters uundgåelige pligt at udtræde af traktaterne af 1851/52, som gentagne gange blev overtrådt af Danmark og brudt ved loven af ​​30. marts, og i særdeleshed fra London-protokollen af 8. marts som aldrig blev anerkendt af Forbundsdagen maj 1852 til at give afkald på åbent og utvetydigt, og at anerkende intet andet grundlag for deres videre politiske handlen mod Danmark end forbundsbeslutningen af ​​17. september 1846. 4) Hertugdømmernes især Slesvigs situation og det tyske folks ære kræver at det tyske forbund om nødvendigt gennem folkeretten, gennemtvinger genoprettelse af føderale rettigheder. 5) Vi forpligter os til lovligt at implementere og repræsentere disse principper efter bedste evne - Den talrige forsamling som der her ikke blev nogen hindringer i vejen for, spredte sig stille og roligt. I Altona hvor man dagen før bekransningen af ​​de faldne våbenfællers grave til minde om årsdagen for Slaget ved Kolding (23. april 1949) var blevet forhindret af det danske militær udstationeret på den nye kirkegård, havde man sandsynligvis frygtet upopulære demonstrationer. Militæret blev derfor indsat ved Nobisthor (på Altona-siden). I forstaden St. Pauli på Hamborgs område, samledes betydelige menneskemængder så snart mørket faldt på, og det danske militær blev udfordret med sangen "Schleswig-Holstein etc.", sikkert også andre uforsvarlige ting. Hamborg-siden rekvirerede militæret i god tid og spredte mængden, skønt med besvær, var der ingen yderligere uorden. I aftes gentog uroen sig i både Altona og St. Pauli, og der blev foretaget en del anholdelser. Bedre bliver det nok ikke denne aften da stemningen er meget ophidset, og offentligheden har været mest forbitret over lukningen af ​​kirkegården. Ifølge rapporter er Altona ved at indkvartere 1.000 mand for at forhindre yderligere demonstrationer. Vi afviser bestemt enhver skandale eller provokation der kan føre til et muligt sammenstød, men hvis der skulle ske noget uheldigt, ville vi i sidste ende kun skulle give den danske regering skylden for selv det værste.

Hansestädte. * Hamburg, 29. April. Es kann nicht auffallen dass nie neuesten Schritte der dänischen Regierug vorzugsweise bei uns und in unserer Nachbarstadt Altona eine tiefgehende Indignation hervorgerufen haben. Was seitdem von Seiten der deutschen Grossmächte geschehen ist, kann am wenigsten die Bevölkerung Schleswig-Holsteins beruhigen, obwohl jeder Vernünftige sehr wohl einsieht dass, wie leider die Dinge in Deutschland liegen, kaum etwas anderes geschehen konnte. Inzwischen haben die Holsteiner sich zu regen begonnen und, soweit diess überhaupt geschehen konnte, Rechtsverwahrung gegen das unberechtigte, der Verträge spottende Vorgehen Dänemarks eingelegt. Wie man dänischerseits diese sogenannten Demonstrationen aufgenommen hat, wissen Sie bereits aus verschiedenen Zeitungen. In Altona und Hamburg hält sich eine grosse Anzahl schleswig-holsteinischer Kampfgenossen auf, die unmöglich das Geschehene durch gänzliches Stillschweigen ignoriren konnten. Es beriefen dessshalb einige Schleswig-Holsteiner, an deren Spitze der Graf A. v. Baudissin, die Doctoren Bahnson und Eggers nebst einigen andern standen, am letzten Montag (den 27 April) eine Versammlung im hiesigen Conventgarten, die von etwa 2000 Personen besuch wurde, und in welcher man einstimmig folgende Resolutionen fasste: 1) Das Ziel unsers Strebens ist ein eng verbundenes verfassungsmässig freies, an Deutschland eng angeschlossenes Schleswig-Holstein. 2) Das Ziel kann nur erreicht werden durch vollständige Trennung der Herzogthümer von Dänemark, welche in dem Augenblick eintritt wo der Oldenburger-Mannstamm in Dänemark ausstirbt, und die gesonderte erbfolge der Herzogthümer zur Geltung kommt. 3) Es ist deshalb die unabweisliche Pflicht des deutschen Bundes und der deutschen Grossmächte, sich von den durch Dänemark wiederholt verletzten und durch den Act vom 30 März gebrochenen Verträgen von 1851/52, und namentlich von dem durch den Bundestag niemals anerkannten Londoner Protokoll vom 8 Mai 1852 offen und unzweitdeutig loszusagen, und keine andere Grundlage für ihre fernere politische Action gegen Dänemark anzuerkennen als den Bundesbeschluss vom 17 Sept. 1846. 4) Die Lage der Herzogthümer, namentlich Schleswigs, und die Ehre des deutschen Volks erfordern gebieterisch dass der deutsche Bund, nöthigenfalls durch völkerrechtliche gewalt, die Wiederherstellung der Bundesrechte erzwinge. 5) Wir verpflichten uns diese Grundsätze auf gesetzlichem Wege nach besten Kräften zu bervreiten und zu vertreten - Die zahlreiche Versammlung, welcher hierorts keinerlei Hinderniss in den Weg gelegt wurde, gieng ruhig auseinander. In Altona aber, wo am Tage vorher die Bekrøänzung der Gräber der gefallenen Kampfgenossen zur erinnerung an den Jahrestag der Schlacht vom Kolding (23 April 1949) durch aufgestelltes dänisches Militär am neuen Kirchhof verhindert worden war, fürchtete man wahrscheinlich missliebige Demonstrationen. Man hatte deshalb am Nobisthor (auf Altonaer Seite) Militär aufmarschiren lassen. In der Vorstadt St. Pauli, auf Hamburger Territorium, sammelten sich schon bei Anbruch der Dunkelheit beträchtliche Menschenmassen, die schliesslich das dänische Militär durch Absingung des Liedes "Schleswig-Holstein etc." reizten, wohl auch noch andern nicht zu rechtfertigenden Unzig trieben. Da noch rechtzeitig hamburgischerseits Militär requirirt und die Menge von diesem, obwohl mit Mühe, zerstreut wurde, so fielen weiter keine Unordnungen vor. Gestern Abend wiederholte sich der Lärm sowohl in Altona als in St. Pauli, und es wurden ziemlich viele Verhaftungen vorgenommen. Wahrscheinlich geht es heute Abend nicht besser her, da die Gemüther heftig erregt sind und das Publicum am meisten durch die Sperrung des Kirchhofs erbittert worden ist. Dem Vernehmen nach steht Altona eine Einquartierung von 1000 Mann bevor, um weitere Demonstrationen zu verhindern. Wir missbilligen gewiss jeden Skandal und jede Provocation welche zu einem möglichen Zusammenstoss führen könnte, sollte aber irgendetwas ungehöriges geschehen, so müssten wir schliesslich auch für das schlimmste nur die dänische Regierung verantwortlich machen. 

(Allgemeine Zeitung 3. maj 1863)

Optøierne i Altona og paa Grændsen imellem denne Stad og Hamborg synes nu at være til Ende. Ifølge Breve til "Berl. Tid." har endeel anseete Borgere i Altona anmodet Øvrigheden om at trække de extraordinaire Skildvagter ind, og de have selv tilbudt at overtage Sikkerhedstjenesten i Staden og at sørge for Rolighedens Opretholdelse. I Onsdags Aftes blev Roligheden heller ikke forstyrret; nogle Nysgjerrige forsamlede sig vel ved Nobis- og Hummel-Portene, men da de ingen Skildvagter saae, gik de snart hjem. Ved Optøierne i Mandags og i Tirsdags Aftes ere omtrent 30 Personer, alle tilhørende de laveste Folkeclasser, blevne fængslede. Det var i det Hele kun den simpleste Pøbel, der har deeltaget i Optøierne. Bærmen af de saakaldte "Schleswigholsteinische Kampfgenossen", et Selskab, der indeholder mange urene Elementer, skal have været fortrinlig virksom; men den egentlige Borgerclasse i Altona har ikke blot ikke deeltaget i Urolighederne, men udtaler ogsaa paa alle Maader sin bestemte Misbilligelse af det Forefaldne, ligesom den paa den anden Site lader Øvrighedens og navnlig Militairets Optræden vederfares den største Anerkjendelse. - Ved Optøierne i Tirsdags, da Militairet rømmede Gaderne, fandt, efter s. Bl., ingen activ Modstand Sted, med Undtagelse af nogle Steenkast; kun forsøgte en Klynge at afvæbne en Soldat, der fra Vagten var sendt med Melding, men ved Brugen af sin Sabel banede han sig Vei.

Det hamborgske Politie har ydet god Medvirkning.

I Hamb. Corresp. protestere Lederne af Mødet i det Wormerske Locale mod at Optøierne i Mandags skulle være foranledigede ved det der Forefaldne. Grev A. Baudissin vil endog væsentligt have bidraget til ved Formaninger og deslige at have beroliget Hamborger Pøbelen.

2 kompagnier af 9de Bat. skulle, efter "Flkbl.", allerede være afgaaede fra Rendsborg til Altona.

Ogsaa i Kiel har der, efter Byens Av., Natten til i Søndags fundet et Sammenstød Sted imellem nogle Underofficerer ved den i Kiel garnisonerende 8de Bataillon og nogle Studenter, af hvilke 4 eller 5 skulle vare blevne qvæstede. Flere Studenter bleve fængslede. Det hele Optrin, som siges at have vakt megen Opsigt i Kiel, bliver nu gjort til Gjenstand for nærmere Undersøgelse.

I Itzehoe og Lübeck har der ligeledes været afholdt Møder for at vedtage slesvigholsteenske Resolutioner.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. maj 1863).

Altona, 2. maj. I dag ankom 100 mand hertil fra Rendsburg for midlertidigt at forstærke den lokale garnison, efter ordre fra krigsministeriet. Mod slutningen af ​​næste uge ankommer 650 mand på orlov fra 20. bataljon her, som så vil øge antallet af lokale tropper, bortset fra de 100 mand fra Rendsburg, hvis opholdstid er usikker, fra 200 til 850. Selvfølgelig er urolighederne blevet undertrykt her. En gentagelse af det samme anses dog for ganske mulig, og især på grund af Hamborgs umiddelbare nærhed, hvis pøbel fra forstaden St. Pauli virker ansporende på Altonas ungdom og forårsager udskejelser mod det ganske harmløse militær som ellers er velforberedt mod eventuelle nye angreb. - I går ankom som sidste medlem præsidenten for den nye "holstenske regering", grev Moltke, til Plön, og den ovennævnte myndighed begynder nu at træde i kraft der. Samme udstedte i forgårs et patent i København hvorigennem det som følge af de i flere forsamlinger i landet vedtagne resolutioner om den politiske situation i Holsten og de politiske demonstrationer og fredsforstyrrelser der indtraf i Altona, mindede om at det i henhold til den eksisterende lovgivning overhovedet er ulovligt og strafbart at holde politiske møder. Stænderforsamlingen anmodede i sin sidste samling om ophævelse af disse og flere andre restriktioner; Men regeringen vil ikke haste med at efterkomme denne anmodning nu.

Altona, 2 Mai. Heute sind hier von Rendsburg nach einem erst gestern dort angelangten Befehl des Kriegsministeriums 100 Mann zur interimistischen Verstärkung der hiesigen Garnison eingetroffen. Gegen Ende nächster Woche werden 650 Mann beurlaubte des hier befindlichen 20. Bataillons ankommen, durch welche dann die Menge der hiesigen Truppen, abgesehen von jenen 100 Mann aus Rendsburg, deren Aufenthaltszeit ungewiss ist, von 200 auf 850 steigt. Die unruhen sind freilich hier unterdrückt; man hält aber eine Wiederholung derselben für leicht möglich, und will namentlich wegen der bedrohlichen Nähe Hamburgs, dessen Pöbel von der Vorstadt St. Pauli her anstechend auf die Altonaer jugend einwirkt und Excesse gegen das sonst hier ganz harmlos sich bewegende Militär veranlasst, gegen etwanige neue Angriffe stark gerüstet seyn. - Gestern traf als das letzte Mitglied der Präsident der neuen "holsteinischen Regierung," Graf Moltke, in Plön ein, und es beginnt nun die dortige Wirksamkeit der genannten Behörde. Dieselbe hat noch am vorgestrigen Tage von Kopenhagen ais ein Patent erlassen, durch welches, in Folge der in mehreren Versammlungen des Landes gefassten Resolutionen über die politische Lage Holsteins und der i Altona vorgefallenen politischen Demonstrationen und Ruhestörungen, in Erinnerung gebracht wird dass nach der bestehenden gesetzgebung die Abhaltung politischer Versammlungen überhaupt unstatthaft und strafbar ist. Die Stänceversammlung hat in ihrer letzten Session die Aufhebung dieser und mehrerer anderen Einschränkungen beantragt; die Regierung wird sich aber jetzt nicht beeilen diesem Verlangen nachzukommen.

(Allgemeine Zeitung 5. maj 1863)

Altona, 6. maj. De danske garnisoner bliver nu forstærket i Rendsburg, Kiel og Altona, kavaleriet sendes fra Itzehoe til Neumünster, hvor Altona-Kiel jernbanen forbindes med Altona-Rendsburg jernbanen, for hurtigt at være til stede hvor det måtte være nødvendigt. Her i Altona ventes i alt 1.600 mand at blive indkvarteret hos borgerne, og to artilleribatterier er allerede på vej, det ene fra Flensborg og det andet fra Rendsborg. Vi tror dog ikke at den danske hær umiddelbart vil blive sat på krigsfod. De lokale kommunale myndigheder vil formentlig protestere mod forøgelsen af garnisonen og den deraf følgende indkvarteringsbyrde. Denne protest er glimrende motiveret i nutidens "Nord. Courier", og skylden for de seneste begivenheder i Altona, som kan have været meget bekvemme for den danske regering, pålægges politimesteren og det danske ministerium.

Altona, den 6. Mai. Es werden jetzt in Rendsburg, Kiel und Altona die dänischen Garnisonen verstärkt, die Cavallerie wird von Itzehoe nach Neumünster, wo sich die Altona-Kieler eisenbahn an die Altona-Rendsburger anschliesst, geschickt, um überall, wo es nothwendig erscheint, schleunigst zur Hand zu sein. Hier in Altona werden im ganzen 1600 Mann erwartet, die bei den Bürgern einquartirt werden sollen, und von Artillerie sind bereits 2 Batterien, eine von Flensburg, die andre von Rendsburg unterwegs. An eine sofortige Versetzung der Dänischen Armee auf den Kriegsfuss glauben wir jedoch nicht. Die hiesigen Städtischen Behörden werden wohl gegen die Vermehrung der Garnison und die dadurch entstehende Einquartierungslast remonstriren. Diese Remonstration wird in dem heutigen "Nord. Courier" trefflich motivirt und die Schuld an den letzten Vorgängen in Altona, welche vielleich der Dänischen Regierung sehr gelegen gekommen sein mögen, dem Polizeimeister und em Dänischen Ministerium beigemessen.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 8. maj 1863)

Fra Slesvig-Holsten, 5. maj. Det var forudsigeligt at den københavnske regering ville bruge begivenhederne i april som var dem meget uvelkomne, som et påskud for at oversvømme landet med danske tropper. Ved denne lejlighed fik man lejlighed til at støtte sig på råd fra den københavnske presse, der krævede hverken mere eller mindre end den højeste form for belejringstilstand i Holsten. Faktisk bliver garnisonerne på de tre mest fremtrædende steder i dette hertugdømme, Altona, Kiel og Rendsburg, forstærket betydeligt. For at gennemføre denne foranstaltning kræves en betydelig forøgelse af det nuværende antal tropper, og det er i hvert fald sandsynligt at det hævdes at de i Holsten kantonnerede bataljoner, hvis antal for tiden ikke overstiger 200 mand, bør forhøjes til 800 mand. Ifølge andre nyheder er mobiliseringen af ​​hele hæren nært forestående. Sikkert er at indkaldelsen af ​​årets rekrutter, som efter nye regler først er planlagt til sensommeren, skulle finde sted i maj denne gang. Omfanget hvormed antallet af tropper skal øges, kan ses af at Altona hvis garnison hidtil knap har overskredet 200, snart vil glæde sig over en stigning til 1600 mand. Om forlægningen af ​​det holstenske forbundskontingent i hjemlandet, som tidligere blev diskuteret hist og her selv i København - dog ikke officielt - er der nu blevet helt stille. - Bekendtgørelsen fra den holstenske regering af 30. april - som har haft base i Plön siden 1. maj - indeholdende forbuddet mod alle møder og demonstrationer, bliver naturligvis mødt med generel misbilligelse. Altonaer Mercur skriver: "Gårsdagens nummer bragte en meddelelse fra den kongelige Holsten-regering der minder offentligheden om "at det at holde politiske møder er ulovligt og straffes i henhold til den eksisterende lovgivning". Det ville have været ønskeligt om myndigheden på samme tid havde oplyst hvilke af lovene man henviste til. Forbundsdekretet af 5. juli 1832, offentliggjort ved kancellipatent af 21. september 1846, siger intet andet end at ekstraordinære offentlige forsamlinger og offentlige festivaler ikke kan finde sted uden forudgående varsel. Godkendelsen af ​​den kompetente myndighed kan evt. finde sted, og at selv ved tilladte offentlige sammenkomster og offentlige højtider ikke bør tolereres offentlige taler med upolitisk indhold. § 7 i grundlovsforordningen af ​​11. juni 1854 forbyder kun sammenslutning til fælles andragender eller taler. Jeg er ikke bekendt med andre love, der vedrører det pågældende spørgsmål. Jeg er derfor tilbøjelig til at antage, at den komgelige holstenske regering tager fejl med hensyn til indholdet af den eksisterende lovgivning og vil gerne give mulighed for afklaring af dette spørgsmål ved offentligt at stimulere dette spørgsmål." Det er naturligvis udelukket at tænke sig at den holstenske regering vil indlade sig på at følge et diktat som den havde modtaget fra København.

Aus Schleswig-Holstein, 5. Mai. Es war vorauszusehen dass die Kopenhagener Regierung die ihr an und für sich sehr unwillkommenen Ereignisse des Aprils als Vorwand benutzen würde um das Land mit dänischen Truppen zu überschwemmen. Durfte sie sich bei dieser Gelegenheit doch auf den veistand der Kopenhagener Presse berufen, welche nichts mehr und nichts weniger verlangte als für Holstein den Belagerungsstand in optima forma. In der That werden die Besatzungen der drei hervorragendsten Plätze in diesem Herzogthum, Altona, Kiel und Rendsburg, bedeutend verstärkt. Zur Durchführung dieser Massregel bedarf es einer bedeutenden Erhöhung des augenblicklichen Standes der Truppentheile, und es ist jedenfalls wahrscheinlich wenn behauptet wird dass die in Holstein cantonnirenden Bataillone, deren Stand zur Zeit 200 Mann nicht übersteigt, auf 800 Mann gebracht werden sollen. Nach andern Nachrichten steht sogar die Mobilmachung der ganzen Armee bevor. Sicher ist dass die nach neueren Bestimmungen erst im Spätsommer angesetzte Einberufung der diessjährigen Recruten diessmal schon im Mai erfolgen soll. In welchem Massstab die Erhöhung des Truppenstandes erfolgen soll, ersieht man daraus dass Altona, dessen Garnison bisher die Zahl von 200 kaum überstieg, demnächst mit einer Vermehrung derselben um 1600 Mann erfreut werden wird. Von der früher selbst in Kopenhagen hie und da - wenn auch nicht officiell - besprochenen Verlegung des Holsteinischen Bundescontingents in die Heimath ist es jetzt ganz still geworden. - Die Bekanntmachung der holsteinischen Regierung - welche beiläufig seit dem 1 Mai in Plön residirt - vom 30 April, enthaltend das Verbot aller Versammlungen und Demonstrationen, erfährt natürlich die allgemeine Missbilligung. So schreibt man dem Altonaer Mercur: "Ihre gestrige Nummer brachte eine Bekanntmachung der königl. holsteinischen Regierung, welche dem Publicum in Erinnerung bringt "dass die Abhaltung politischer versammlungen nach der bestehenden Gesetsgebung unstatthaft und strafbar ist." Es wäre wünschenswerth gewesen dass die Behörde zugleich mitgetheilt hätte welches Stück der "bestehende Gesetzgebund" dieses Verbot enthält. Von den Gesetzen an die man möglicher Weise denken könnte, besagt der durch Kanzleipatent vom 21 Sept. 1846 publicirte Bundesbeschluss vom 5 Juli 1832 nichts anders als dass ausserordentliche Volksversammlungen und Volkdsfeste nicht ohne vorgängige Genehmigung der competenten Behörde stattfinden dürfen, und dass auch bei erlaubten Volksversammlingen und Volksfesten das halten öffentlicher Reden nichtpolitischen Inhalts nicht geduldet werden soll. Der § 7 der Verfassungsverordnung vom 11 Juni 1854 verbietet lediglich die Vereinigung zu gemeinsamen Petitionen oder Adressen. Weitere die bezügliche Materie betreffende Gesetze sind mir nicht bekannt. Ich bin desshalb geneigt anzunehmen dass die königl. holsteinische regierung sich in Bezug auf den Inhalt der bestehenden Gesetzgebund im Irrthum befindet, und möchte durch die öffentliche Anregung dieses Thema's Veranlassung zur Aufklärung desselben geben." Es ist natürlich nicht daran zu denken dass die holsteinische Regierung sich auf eine Rechtfertigung der ihr aus Kopenhagen dictirten Massregel einlassen wird.

(Allgemeine Zeitung 9. maj 1863)

*** Fra Slesvig-Holsten, 6. maj. Selv de danske aviser lægger ikke længere skjul på, at de tumulter der fandt sted den 27.-28. april i Altona, blev brugt som påskud til den militære besættelse af denne by og hele hertugdømmet Holsten. Man skal have netop et sådant påskud for at retfærdiggøre besættelsen over for ikke-tyske fremmede lande, og derfor blev de lokale myndigheder i den nævnte by foranlediget til at begå de drengeagtige fejl som tidligere var blevet kritiseret. Alle fordomsfri er nu af den opfattelse efter at freden har været uforstyrret overalt i mere end en uge, at udskejelserne fra Hamborg St. Pauli-pøbelen kunne have været harmløst fjernet uden militærets indgriben den aften den 27. april, og man har ret i dette. Den forhastede, frygtsomme indkaldelse af de danske soldater resulterede kun i manglende autoritet fra de civile myndigheders side. De væbnede styrkers indgriben var så meget desto mere bekymrende fordi den eksisterende troppestyrke i tilfælde af en alvorlig tumult som ikke beløb sig til 200 mand i alt, ikke på afstand ville have været i stand til at klare de samlede angreb fra Hamborg-Altona pøbel. - "Flensb. Ztg." rapporterer om troppeforstærkningerne i selve Holsten fra København: at de midlertidigt skulle bringe den danske troppestyrke op på omkring 1000 mand, som skal kantonneres i Rendsburg, Kiel, Neumünster, Glückstadt, Itzehoe, Altona. Som rapporteret er Altona-garnisonen allerede blevet forstærket fra Rendsburg og Itzehoe. Den 14. bataljon der er stationeret i Lauenburg, indtager i øjeblikket jernbaneknudepunktet nær Büchen (hvor jernbanerne Berlin-Hamburg og Hamburg-Lübeck krydser hinanden), hvor der som tidligere rapporteret, også bygges skanser. Da denne bataljon der har sit rekrutteringsdistrikt i Holsten-Lauenburg, ikke er betroet, vil den samme ifølge "Flensb. Ztg." blive erstattet af en rent dansk troppeafdeling. Neumünster der er vigtig som et knudepunkt for de holstenske jernbaner, har i øjeblikket kun modtaget en eskadron af det sjette dragonregiment stationeret i Itzehoe. For at bringe tropperne til den ønskede styrke på 4.000 mand skal der indkaldes ikke færre end otte årgange. Det er allerede angivet ovenfor, at ovenstående dispositioner kun er midlertidige og kan erstattes enhver dag med mere omfattende. -

*** Aus Schleswig-Holstein, 6 Mai. Dass die Tumulte welche am 27/28 April in Altona stattfanden, und das Vortwand für die militärische Besetzung dieser Stadt wie des ganzen Herzogthums Holstein benutzt worden sind, verhehlen jetzt selbst dänische Blätter nicht mehr. Man musst dem nichtdeutschen Auslande gegenüber eben einen solchen Vortwand haben die Besetzung zu rechtfertigen, und man veranlasste desshalb die Localbehörden der genannten Stadt zu den früher gerügten knabenhaften Missgriffen. Alle Vorurtheilsfreien sind jetzt, nachdem die Ruhe länger als eine woche überall ungestört geblieben ist, der Ansicht dass die Excesse des Hamburger St. Pauli-Pöbels ohne das Einschreiten des Militärs am 27 April an jenem Abend unschädlich verpusst wären, und mit Recht sieht man in dem übereilten ängstlichen Herbeirufen der dänischen Soldaten nur einen Mangel an Autorität auf Seite der Cilvilbehörden. Das Einschreiten der bewaffneten Macht war um so bedenklicher, als bei einem ernstlichen Tumult die vorhandene Truppenstärke, welche im ganzen keine 200 Mann betrug, den vereinten Angriffen des Hamburg-Altonaer Pöbels nicht im entferntesten gewachsen gewesen wäre. - Ueber die Truppenverstärkungen in Holstein selbst meldet die "Flensb. Ztg." aus Kopenhagen: dass dieselben die dänischen Truppenmacht vorläufig auf etwa 1000 Mann bringen sollen, die in rendsburg, Kiel, Neumünster, Glückstadt, Itzehoe, Altona cantonniren werden. Die Altonaer Garnison ist, wie gemeldet, und bereits von Rendsburg und Itzehoe aus verstärkt worden. Das in Lauenburg stationirte 14te Bataillon hält zur Zeit den Eisenbahnknotenpunkt bei Büchen (wo sich die Berlin-Hamburger und die Hamburg-Lübecker Bahnen schneiden) besetzt, wo, wie früher gemeldet, auch Verschanzungen angelegt werden. Da man diesem Bataillon, welches seinen Aushebungsbezirk in Holstein-Lauenburg hat, nicht traut, so wird dasselbe, der "Flensb. Ztg." zufolge, durch eine rein dänische Truppenabtheilung abgelöst werden. Neumünster, das als Knotenpunkt der holsteinischen Bahnen von Wichtigkeit ist, hat einstweilen nur eine Schwadron des in Itzehoe stationirten sechsten Dragoner-Regiments erhalten. Um die Truppen auf die gewünschte Stärke von 4000 Mann zu bringen, dürften nicht weinger als acht Jahrgänge einberufen werden. Dass obige Dispositionen nur vorläufige sind und jeden Tag durch umfassendere ersetzt werden können, ist schon oben angedeutet worden. - 

(Allgemeine Zeitung 10. maj 1863)

Slesvig-Holsten. *** Altona, 9. maj. Forslaget nævnt i går af nogle lokale borgerrepræsentanter om at anmode regeringen om at trække troppeforstærkningerne i denne by tilbage, blev som forventet i forgårs enstemmigt vedtaget af magistraten på byrådsmødet i med en stemme imod - politichefens. Sidstnævnte gik ind for at ansøgningen skulle rettes til følgende; at der med udsigt til større indkvartering af byen skulle bevilges lempelse, nemlig gennem indkvartering af de omkringliggende landsbyer. Da det sidste vil ske alligevel, er der ingen grund til at tillægge det nogen betydning. Den uventede enstemmige imødekommelse af ansøgningen i magistraten (politimesteren hører kun til i denne egenskab af ekstraordinært medlem) karakteriserer tydeligt nok de udøvende og militære myndigheders optræden om aftenen den 27. og 28. april. - Det forlyder fra Itzehoe, at krigsministeriet har givet kommandoen over det lokale 6. dragonregiment ordre til at dirigere de lokale militærdepoter for reserveholdene til Slesvig by. Derfor vil sagen om en tysk føderal eksekution blive mere nøje overvejet. - Til gengæld hører vi fra Flensborg, at der blev transporteret alverdens krigsmateriel mod syd på den sydslesvigske jernbane.

Schleswig-Holstein. *** Altona, 9 Mai. Der gestern erwähnte Antrag einiger hiesigen Deputirtenbürger: die Regierung um Zurücknahme der Truppenverstärkung in hiesiger Stadt zu ersuchen, ist in der vorgestrigen Sitzung beider städtischen Collegien vom Deputirtencollegium, wie zu erwarten war, einstimming, vom Magistrat mit allen gegen eine Stimme - die des Polizeimeisteers - angenommen worden. Letzterer befürwortete dass der Antrag dahin zu richten sey: dass bei der in Aussicht stehenden grössern Einquartierung der Stadt eine Erleichterung, namentlich auch durch eine Bequartierung der umliegenden Dorfschaften, gewährt werden möge. Da letzteres ohnehin geschehen wird, so ist darauf weiter kein Gewicht zu legen. Durch die wider Verhoffen so einstimmige Annahme des Antrags auch im Magistrat (der Politzeimeister gehört demselben nur in dieser Eigenschaft als ausserordentliches Mitglied an) ist das Auftreten der Executiv- und Militärbehörden an den Abenden des 27 und 28 April deutlich genug charakterisirt. - Aus Itzehoe wird gemeldet dass com Kriegsministerium an das Commando des dortigen 6. Dragonerregiments der Befehl ergangen sey die dortigen Militärdepots für die Reservemannschaften nach der Stadt Schleswig zu dirigiren. Demnach würde man den Fall einer deutschen Bundesexecution schon bestimmter ins Auge fassen. - Aus Flensburg hört man andrerseits dass con dort mit der südschleswigschen eisenbah allerlei Kriegsmateriel nach dem Süden befördert worden ist.

(Allgemeine Zeitung 12. maj 1863)

Landsforsamlingen om Gjenoptagelse af Krigen. (Efterskrift til Politivennen)

Slesvig-Holsten. Fra Nordalbingen, 31. marts. I går holdt den slesvig-holstenske landsforsamling et langvarigt hemmeligt møde, som kun blev afbrudt af et kort offentligt. Man vil vide at langt størstedelen af landsforsamlingen er fast besluttet på definitivt at sætte en stopper for den tidligere vaklen på den ene eller anden måde i denne session. Og det er ikke kun venstrefløjen og slesvigerne, der hører til centrum og højre der nu ønsker en selvstændig genoptagelse af kampen, men - med ganske få undtagelser - alle repræsentanter for de to hertugdømmer, uden forskel fra de tre nævnte fraktioner, foretager godkendelsen af ​​de kreditter som regeringen krævede (ifølge rapporter 8 millioner mark) var afhængige af, at statholderskabet nu ufortrødent fortsatte på den vej der blev besluttet i begyndelsen af ​​måneden (men stort set opgivet siden general Rauchs mission). Især Centrum og Venstre bør være enige om, at statholderskabet snarest skal tage fat i enten de preussiske officerer der endnu ikke definitivt er overgået til slesvig-holstensk tjeneste (og disse omfatter en stor del af generalstaben med generalløjtnant von Bonin i spidsen) i tilfælde af at sikre genoptagelse af fjendtligheder, eller hvis de ikke er i stand til at reagere på dette, straks at søge at rekruttere andre tyske officerer til at tage deres sted. (Weser Ztg.).

Schleswig-Holstein. Aus Nordalbingten, 31 März. Gestern hat die schleswig-holsteinische Landesversammlung eine geheime Sitzung vonlängerer Daueer gehalten, die nur durch eine kurze öffentliche unterbrochen war. Man will wissen dass die überwiegende Majorität der Landesversammling entschlossen ist in dieser Sitzung definitiv dem bisheringen Schwanken in der einen oder der andern Weise ein Ende zu machen. Und nicht bloss die Linke und die dem Centrum und der Rechten angehörigen Schleswiger wollen jetzt eine selbständige Wiederaufnahme des Kampfes, sondern - mit sehr wenigen Ausnahmen - sämmtliche Abgeordenete der beiden Herzogthümer, und zwar von den drei genannten Fractionen ohne Unterschied, machen die Bewilligung der von derRegierung geforderten Credite (dem Vernehmen nach 8 mill. Mark) davon abhängig dass die Statthalterschaft jetzt unbeirrt auf dem zu Anfang des Monats beschlossenen (seit der Sendung des General Rauch in der Hauptsache aber wieder aufgegebenen) Wege fortschreite. Namentlich sollen Centrum und Linke darin einig seyn dass die Statthalterschaft dringend angegangen werde sich entweder der noch nicht definitiv in schleswig-holsteinische Dienste übergetretenen preussischen Officiere (und zu diesen gehört ein grosser Theil des Generalstabs mit Generallieutenant v. Bonin an der Spitze) für den Fall des Wiederbeginns der Feindseligkeiten zu vergewissern, oder wenn dieselben darauf nicht einzugehen geniegt sind, andere deutsche Officiere an deres Stelle unverzüglich zu gewinnen suche. (Weser Ztg.).

(Allgemeine Zeitung 4. april 1850).

Slesvig-Holsten. Kiel, 30. marts. Ifølge visse rapporter, i dagens hemmelige aftenmøde i landsforsamlingen skal hertugen af Augustenborg i betragtning af den aktuelle situation have foreslået at gøre et nyt forsøg på forsoning ved direkte forhandlinger med den danske regering. Forslaget gav anledning til en stormende debat, som endte med, at det blev forkastet med et flertal på blot 3 stemmer. - Ifølge private kilder fra København har kongens sygdom taget en drejning, der er meget bekymrende for hans overlevelse. (H.B.)

Schleswig-Holstein. Kiel, 30 März. Sicherem Vernehmen nach ist in der heutigen geheimen Abendsitzung der Landesversammling vom dem Herzog v. Augustenburg der Antrag gestellt worden in Betracht der gegenwärtigen Lage der Dinge einen neuen Versuch der Ausgleichung vermittelst Anknüpfung directer Verhandlungen mit der dänischen Regierung zu unternehmen. Der Antrag gab Veranlassung zu einer stürmlischen Debatte, welche damit endete dass derselbe mit einer Mehrheit von nur 3 Stimmen verworfen wurde. - Privatbereichte aus Kopenhagen zufolge hat der Krankheitszustand des Königs eine für seine Erhaltung sehr bedenkliche Wendung genommen. (H. B.)

(Allgemeine Zeitung 5. april 1850).

Slesvig-Holstens Indlemmelse i Preussen. (Efterskrift til Politivennen)

I den nu fortidige personalunions næststørste by, Altona foregik indlemmelsen på følgende måde, ifølge Allgemeine Zeitung:

Altona, 24. januar I eftermiddags blev Slesvig-Holsten formelt indlemmet i den preussiske stat, og i aften kan vi gå i seng som kong Wilhelm I's undersåtter. I proklamationen der netop er blevet bekræftet på gadehjørnerne, lover han befolkningen i Slesvig-Holsten de samme rettigheder som indbyggerne i de andre preussiske provinser, lover også at beskytte legitime særheder, sikre tjenestemændenes lønninger, lover et nyt opblomstring af handel og forandring, og yde universitetet og de andre uddannelsesinstitutioner stærk støtte. Ydermere er befolkningen i Slesvig-Holsten forsikret om at kongen respekterer og ærer deres karakterstyrke, og at han håber at de nu hvor de er blevet befriet fra fremmed herredømme, vil holde fast i den preussiske stat med fasthed og loyalitet. Kongen husker endelig Friedrich Wilhelm III's ord: "Hvad Preussen har erhvervet, har Tyskland vundet." Vores bys fysionomi er på ingen måde særlig festlig: Alt i alt kan der have været hejst 20 flag. En stor skare mennesker, hovedsageligt fra Hamborg, samledes dog i eftermiddags foran rådhuset for at se ørnen blive hejst op. I mellemtiden hilste intet hurra fra borgerne flaget, der blev foldet ud ved middagstid; Militærkorpset spillede"Heil dir im Siegerkranz", og soldaterne råbte tre hurra. Da tropperne paraderede forbi, var alt stille. Først da de slesvig-holstenske 1-årige, som nogle dage forinden havde været påklædt og endnu ikke bar rifler, til sidst marcherede forbi, råbte folkemængden: "De slesvig-holstenske drenge længe leve! "

Altona, 24 Jan. Heute Mittags ist Schleswig-Holstein in aller Form dem preussischen Staat einverleibt worden, und heut Abend können wir uns als Unterthanen König Wilhelms I schlafen legen. In der Proclamation die so eben an den Strassenecken bestetigt wird, verspricht er den Schleswig-Holsteinern gleiche Rechte wie den Bewohnern der übrigen preussischen Provinzen, gelobt ausserdem Schonung der berechtigten Eigenthümlichkeiten, sichert den Beamten ihre Gehalte, verheisst dem Handel und Wandel Neues gedeihliches Blühen und der Univeersität und den übrigen Bildingsanstalten kraftige Unterstützung. Ferner wird den Schleswig-Holsteinern versichert dass der König ihre Charakterfestigkeit achte und ehre, und dass er hoffe sie würden jetzt, nachdem sie von der Fremdherrschaft befreit seyen, dem preussischen Staat mit Festigkeit und Treue anhängen. Der König erinnert endlich an die Worte Friedrich Wilhelms III: "Was Preussen erworben, habe Deutschland gewonnen." Die Physiognomie unserer Stadt ist keineswegs besonders festlich: alles in allem mochten 20 Fahnen aufgezogen seyn. Vor dem Rathhaus war allerdings heute Mittag eine grossen Menschenmege, meistens Hamburger, versammelt um dem Aufhissen des Adlers zuzuschauen. Kein Hurrah der Bürger begrüsste indessen die Fahne welche Mittags entfaltet wurde; die Militärmusik stimmte "Heil dir im Siegerkranz" an, und die Soldaten liessen win dreimaliges Hurrah erschallen. Als die Truppen im Parademarsch vorüberzogen, war alles Stumm; nur als zum Schluss die vor einigen Tagen eingekleideten schleswig-holsteinischen Einjährigen, die noch keine Gewehre trugen, vorbeimarschirten, rief die Menge: "Die schleswig-holsgeinischen Jungens sollen leben, hoch!"

(Allgemeine Zeitung 27. januar 1867)