Sønderborg. Ribe. 7de til 11te Maj 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Meddelelser fra Armeen. Hvor det dog seer sørgeligt ud i Sønderborgs Gader. En Ruin og et gjennemskudt Hus, en sværtet Murstensdynge og et ubeskadiget Sted med en Plakat i Vinduet, der fortæller, al her skjænkes varm Punsch og Kaffe. Hele Byen er som et stort Gravkammer; man møder Ingen, seer Intet uden Døden og Tilintetgjørelsen. Noget Levende saa jeg dog. Paa en Bagers Hus sad to forsultne Duer, og kikkede om efter den, der plejede at komme med deres Føde. Beboerne vare flygtede, maaske dræbte, hvem veed det. Duerne vare blevne tilbage. Ved Siden af Bagerens Hus laa en Ruin, oppe paa en halvnedstyrtet Gavl sad en Stær og baskede med Vingerne og sang og jublede af alle Livsens Kræfter, hvad kom vel Krigen og dens Rædsler Fuglen ved. Det seer ud her som i Pompeji, har en Anden sagt, men i Pompeji er enhver Konstruktion og Alt, hvad vi se, os fremmed og nyt, trods dets Ælde, Pompeji er et Monument over Talentet, stort, fredeligt og ophøjet, Sønderborg er Rædslens, Tilintetgjørelsens Billede, saa friskt, saa levende, at man endnu synes at høre de sørgelige Skrig lyde ud fra Murene, hvormed Beboerne forlode dem. Overalt viser sig Gaarsdagens Spor af Granater og Bomber, man seer Markerne af det Hastværk, som laa i Flugten, Ulykken staaer at læse paa alle Mure. Raadstueklokken ligger endnu midt i Gaden, Brandlugten trænger ind med hvert Aandedrag, siden der daglig antændes nye Huse og de tidligere antændte endnu brænde i Grunden. Nede ved Stranden møder os et andet Syn. Husene langs med Søen stode endnu den 20. i lys Lue fra om Mandagen. Paa flere Steder i Sundet, og langs med Bolværket, rager den sorte Boug eller Spanterne op af de sønderskudte Skibe, som bare de to Broer. Denne Broafbrydning skildres af Alle som det bedst og lykkeligst udførte Værk, man kan tanke sig. Det Hele stod kun nogle saa Minuter paa. Ingeniørerne havde været rede fra Kampens Begyndelse, hver Mand paa sin Post. I samme Nu som den sidste Afteling af Vore kom over, svingede de midterste Brodele ind til Sønderborg Siden, Samlingen skiltes, Strømmen drev de afbrudte Rester hver til sin Strandbred. Derefter aabnedes en voldsom Kanonild paa Pontonerne og de smaa Jagter, som sank eller brændte. Det Held og den Kløgt, som fulgte hele dette Foretagende, har udentvivl voldet de preussiske Generaler et stort Skaar i deres Glæde, thi derom tvivler da vel Ingen, at det nærmesl gjaldt dem om at forcere Overgangen til Als end at satte sig i Besiddelse af ni sammenfaldne Grushobe, hvis Kanoner kun lode sig bruge til et tydsk Triumf- og Theateroptog og dernæst sig til Støbejern, og som Ingen af os mere brød om at forsvare.

(Ribe Stifts-Tidende 7. maj 1864).

Charles Eduard Junod: Sønderborg efter bombardementet. Perlegade set fra rådhuset. Bygningen til venstre er Ernst Günthers Palais. 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Kriqsskuepladsen i Nørrejylland. Til Varde ankom i Søndags Middags, ifølge Byens Avis, 466 fjendtlige Soldater, befordrede paa 40 Vogne. De udskreve i Kontanter 23,000 pr. Talere, da disse naturligvis ikke kunde præsteres, erklærede den Øverstkommanderende, Oberstlieutenant Grev Hompesch, at i hvor ubehagelig (?) en Forretning det end var for ham, saa havde han dog fra Wrangel Ordre til at medtage som Gidsler indtil Betaling skeer, 10 af Byens mere ansete Indvaanere; i Kraft af denne Ordre bortslæbtes ogsaa Dagen efter sydpaa: den konst. Byfoged Fuldmægtig Lunøe, Borgerrepræsentanterne Kjøbmand Johnsen, Apotheker Helms, Overlærer Larsen, Værtshusholder L. Tranberg, Drejer Madsen og Kbmd. Søren Thomsen, samt af Privatmand: Kjøbmænderne Chr. Hansen og J. V. Palludan, Borgerrepræsentant, Konsul Haunstrup slap, paa Grund af at han er nederlansk Vicekonsul, for Fangenskabet mod at stille for sig en Sted fortræder (Kbmd. Duer). Fjenden ødelagde Telegrafen og medtog ved Bortmarchen i Mandag Morges endel rekvirerede Gjenstande saasom Oxekjød, Vin, Tobak, Cigarer, Havre, Hø og Halm.

(Ribe Stifts-Tidende 7. maj 1864)

Ribe, den 7de Maj.

Igaar Eftermiddags havde vi den Glæde at se de ti i Mandags arresterede Borgere komme tilbage, frigivne af Fjenden, og idag vil Stiftamtmanden og Borgmesteren ligeledes komme tilbage hertil. Hvorvidt dette staaer i Forbindelse med en paa Londonnerkonferencen afsluttet Vaabenstilstand foreligger der ingen bestemte Efterretninger om, maaske det ogsaa kun er en Følge af Konseilspræsidentens Rundskrivelse til de europæiske Magter angaaende de jydske Embedsmænds Arrestation. Efter Sigende skal Fjenden være i Bevægelse sydpaa, hvilket jo tyder hen paa en Udmarsch af Jylland og altsaa har den førstnævnte Formodning Sandsynligheden for sig, dog, de første Dage ville jo bringe Vished herom og indtil da maa vi ikke hengive os altfor meget til et Haab, der let kunde blive skuffet.

- I Anledning af den glædelige Begivenhed med Øvrighedens og Borgernes Tilbagekomst vajer idag overalt i Byen Dannebroge og Stemningen er mere fortrøstningsfuld end den har været i lang Tid.

(Ribe Stifts-Tidende 7. maj 1864).

Viborg, den 6te Mai. Gaarsdagen (Christihimmelfartsdag) gik temmelig rolig hen, men tidligt idag i Morgenstunden udbredte sig Tidenden om, at flere Indvaaneres Boliger vare omringede af preussisk Militair, der var paa Jagt efter Gidsler; paa denne Maade satte den fjendtlige Magt sig i Besiddelse af 6 Personer og henbragte disse til Hovedvagten, nemlig: Etatsraad, Overretsassessor Bregendahl, Kasserer ved jydske Landejendomsbesidderes Creditforenings - Contoir, Overretsprøveproct. Fasting, Borgerrepræsentanterne Kjøbmand M. Samson, Reebslager Werring, Skræderm. Munch og Skomagerm. Mehlesen, og, som det hedder, har Generalen stillet i Udsigt, at endnu flere Personer ville paa lignende Maade blive annammede, saafremt man ikke giver efter og rykker ud med den forlangte Krigscontributionssum. Hen paa Formiddagen havde man det lidet opbyggelige Syn at see, at vore 6 fangne Medindvaanere under Eskorte saavel af Cavalleri som Infanteri kjørte bort herfra ad Randersvejen; formodentlig gjælder Reisen vel neppe længer end til Aarhuus, hvortil Wrangel siges at være indtruffen, og forhaabentlig see vi dem nok snart her tilbage, eftersom det idag her fortaltes, at de Personer, der for nogle Dage siden af Fjenden som Gidsler var ført fra Hobro, imorges skulle være retournerede til deres Hjem. Ved slige Bortførelser opnaaer Fjenden dog neppe Andet end at vise, at han er i den Besiddelse af den physiske Magt. men som anvendt paa den Maade kun er simpel Raahed og hvorover selv flere hervær. preussiske Officierer have udtalt sig fordømmende. - Imorges gik atter endeel Militair herfra ad Landevejen til Holstebro saavelsom ogsaa til Skive.

- S. D. Kl. 7 Efterm. Det berettes her fra en paalidelig Kilde, at alle af Fjenden hidtil som Gidsler tagne Personer - ogsaa de i længere Tid i Rendsborg hensiddende jydske Amtmand osv. - ere frigivne; og vi kunne saaledes allerede her imorgen vente tilbage vore i Formiddag bortførte Medborgere. - Idag have Preuserne ogsaa snappet en Englænder, en ved Jernbanen ansat Overmaskinmester, ved hvis Hjælp man troer at kunne faae Lokomotiverne istandsatte til Benyttelse, hvad der dog neppe lader sig udføre i kortere Tid; det hedder forøvrigt, at Fjenden har til Hensigt at faae Forbindelsen pr. Jernbane sat igang mellem her og Randers ved Hestekraft.

- Den 7de Mai. Vore 6 Medborgere ere allerede inat vendte her tilbage fra deres Fangenskab; kort efter at være indtrufne til Randers og der indsatte vaa Hovedvagten, blev deres Frihed dem betydet, og det bekræfter sig, at alle i de forskjellige Kjøbstæder af Fjenden som Gidsler tagne Personer ere blevne frigivne. Det lader forresten til at der i flere Retninger er skeet et Omslag i Fjendens Handlemaade; han skal saaledes i Randers have givet tilbage de af ham i Banken røvede 120 Rd. ligesom ogsaa Størstedelen af de af ham der i Byen tagne Heste. Ogsaa i Mariager skal Fjenden have været, piint Indvaanerne af med c. 1100 Rd. og ved Bortgangen derfra medtaget Byens Præst, en Skolelærer tilligemed flere Borgere. - Der var her igaar den paa Eftermiddagen saavelsom iaftes stort Røre iblandt de fjendtlige Tropper, som lod formode en snart forestaaende Afmarsch, men idag er denne behagelige Tanke atter fløiten; den synlige Forandring er imidlertid den, at Fjendens Artilleri, der tidligere var opstillet udenfor Byen nu er pladseret paa Hjultorvet. 

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 9. maj 1864).

- Som et Bidrag til de preussiske Røveriers Historie kunne vi endnu meddele Følgende: Igaar Eftermiddags indfandt der sig paa Kalbygaard en Patrouille c: en Bande paa 10 Mand og en Officeer, der forlangte at see Kreaturerne, "da de havde det ubehagelige Hverv at skulle skaffe Kreaturer". De udtoge derpaa fire af de bedste Stude og efter Sigende en Hest, hvorefter de lod sig indkvartere. Imorges kjørte de videre hertil og eftersaae et Teglværk (som de troede var en Staldbygning) og en Kostald, hvor de gjorde nogle Optegnelser i en Bog. Da Køerne formodentlig ikke vare dem til Behag, forlod de atter Byen og kjørte til Østerkeilstrup, hvor endeel Kreaturer blev taget, hvormange vides endnu ikke. Formodentlig vil nu Banden hjemsøge alle de større Gaarde heri Egnen. - Det hedder, at Preusserne have standset Pengeudpresningen, da de saae, at Ingen vilde betale. Derfor kaste de dem nu over Kvæget, som de sælge til tydske og - som det hedder - danske Prangere. Vi kunne dog ikke troe, at nogen dansk Mand vil nedlade sig til at kjøbe disse Fjendens Tyvekoster, men skulde dette alligevel være Tilfældet, gjøre vi opmærksom paa, at Vedkommende udsætter sig for, naar Freden atter er vendt tilbage, at blive stillet for en Standret og skudt. Dette byder Loven. - For Fuldstændigheds Skyld meddele vi, at Preusserne i Aalborg forlangte 126,000 Rd., i Hobro 21,000 Rd. og i Varde 25,000 Rd. De medtagne Gidsier ere løsladte. - I Veile har Wrangel forlangt 35 Kreaturer daglig, og i Viborg blev der i Løverdags atter forlangt Naturalforpleining til 4000 Mand i 14 Dage. Antallet af de Heste, Preusserne have taget, beløber sig nu til c. 800, der ere og blive førte Syd paa. De tilbageblevne Kanoner i Fredericia ere ligeledes førte Syd paa - af danske Bønder. - Østerrigerne ligge endnu i Fredericia.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 9. maj 1864)

Oversættelse af tysk artikel om 5. maj 1864, se oversættelse nedenfor:

Fra Fredericia. Den 5., skrev Nordd. Z.: De fleste indbyggere havde allerede evakueret byen i begyndelsen af ​​det første bombardement, en rest trak sig tilbage med tropperne, kun de fattigste mennesker, som sandsynligvis manglede midler til at rejse, blev. Selvfølgelig blev de bedste ejendele taget væk, kun de dårlige møbler blev efterladt. Mange huse står helt tomme. I går ankom borgmesteren (August Jørgensen?) igen ad landevejen fra syd, formentlig via Lübeck. I morges fik han meldt noget ud til de borgere, som alligevel ikke er der. En del familier ankom også i går og i dag i vogne. Husenes tilstand er ikke så dårlig, som aviserne har gjort det til. Jeg anslår byen til 10 - 1200 huse - da jeg slet ingen statistiske oplysninger har; af disse er omkring en tyvendedel brændt og delvis nedrevet. De brændte bygninger ligger for det meste tæt bag volden mellem Prinsens og Kongens Porte; færre i centrum af byen. Et af de højeste punkter er vindmøllen beliggende nær Prinsens Thor på volden; Der er i dag opført et observatorium, hvorfra man kan se tre teltlejre og 23 kanoner på Fyns-kysten øst for Strib. På voldene og i kastellets depot blev taget mere end 200 kanoner, de fleste af dem fornaglede; i et arsenal nogle våben, sabler etc. og seletøj; der blev også fundet et proviantmagasin. Ellers var alt ryddet. Ammunition lå selvfølgelig i alle værkernes magasiner.

Ueber Fridericia wird vom 5. der Nordd. Z. geschrieben: Die Einwohner hatten die Stadt schon grösstente4heils beim Beginn des ersten Bombardements geräumt, ein Rest zog mit den Truppen ab, nur das ärmste Volk, dem wahrscheinlich die Mittel zur Reise fehlten, ist geblieben. Die beste Habe wurde natürlich mitgenommen, nur schlechtes Meublement blieb zurück. Viele Häuser stehen gänzlich leer. Gestern ist der Bürgermeister (August Jörgensen?) wieder eingetroffen und zwar zu Lande von Süden, wahrscheinlich via Lübeck. Heute morgen liess er etwas an die Bürger ausrufen, die doch nicht da sind. Auch etliche Familien kamen gestern und heute zu Wagen an. Der Zustand der Häuser ist gar kein so schlimmer, wie ihn die Zeitungen bisher dargestellt. Ich taxire - da mir statistische Angaben gänzlich fehlen - die Stadt auf 10 - 1200 Häuser; von diesen ist ca der zwanzigste Theil verbrannt und theilweise demolirt. Die verbrannten Gebäude liegen zumeist dicht hinter dem Wall zwischen dem Prinzen- und Königsthor; wenige nur in der Mitte der Stadt. Einer der höchsten Punkte ist die in der Nähe des Prinzen-Thors auf dem Wall gelegene Windmühle; dort ist heute ein Observatorium errichtet worden, von wo man ander Fühnschen Küste, östlich von Strüb, drei Zeltlager und 23 Kanonen sieht. Auf den Wällen und im Depot der Citadelle erbeutete man über 200 freilich meist vernagelte Kanonen; in einem Arsenale eininge Waffen, Säbel etc. und Pferdegeschirre; auch ein Proviant-Magazin fand sich. Sonst war alles geräumt. Munition freilich lag in allen Magazinen der Werke.

Incendie de Fredericia par l'artillerie autrichienne. L' illustration: journal universel. 16. april 1864

(Bamberger Zeitung 9. maj 1864)

Det var ikke rigtigt, naar det sidst heri Bladet heed, at den preussiske Patrouille, der iforgaars var paa Studerov, tog endeel Kreaturer med fra Østerkeilstrup; Patrouillen var rigtignok paa denne Gaard, saavelsom paa Vesterkeilstrup, men da der ingen fede Stude fandtes, tog den bort igjen med uforrettet Sag. I Holms Mølle og paa Grauballegaard giorde Studerøverne derimod en bedre Fangst; paa det første Sted tog de nemlig 4 Stude med sig og paa det sidste 2. Endelig tog de hos en uformuende Mand i Resendal begge hans Arbeidsstude, men da Manden fulgte med og tiggede og bad om at faae sine Stude igjen, "rørtes omsider den preussiske Officeers Hjerte", og Manden fik sine Stude udleverede. Patrouillen, der er vendt tilbage til Aarhuus, laae igaar Nat i Linaa Kro, hvor den opførte sig meget vel, men glemte kun at betale, hvad den forlangte. Officeren havde udtrykkelig Ordre til at skaffe 20 Stude, og han var meget ulykkelig over, at han kun kunde skaffe Halvdelen. Paa Spørgsmaal om, hvad der skulde gjøres ved Studene, svarede de Menige, at de fra Aarhuus skulde sendes til Flensborg for at sælges (!).

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 11. maj 1864)