Oversættelse af tysk artikel. Originalen følger nedenfor:
Nyheder fra Nordslesvig vidner om, at spændingen mellem den tyske og den danske befolkning dér er konstant voksende. Lauritz Skau blev den 18. i denne måned begravet med enorm deltagelse af by- og landbefolkningen. "Nordschleswig'sche Zeitung", fra Haderslev, udtrykker sin bitterhed over denne manifestation af dansk stemning; den opfordrer endda myndighederne til at holde nøje øje med ophavsmændene til sådanne demonstrationer, nemlig bondefogederne. I Flensborg, hvor man ventede på prins Friedrich Karls ankomst, og efter at Magistraten var afskediget, rejste man foran husene i dansksindede borgere i den nordlige del med med politiets hjælp 70 flagstænger og dekorerede dem med lange, trefarvede flag; et slesvig-holstensk våbenskjold blev ophængt på rådhuset, og selv på den danske kirke hvis publikum er kendt for sine følelser, blev der under gudstjenesten ophængt et trefarvet flag. Pøbelen smadrede flere borgeres ruder, mens en pro-tysk på Angelbostrasse fik knækket sin flagstang og revet sit flag i stykker.
Nachrichten aus Nordschleswig bezeugen, dass die Spannung zwischen der deutschen und der dänischen Bevölkerung dort fortwährend im Wachsen ist. Lauritz Skau ward am 18. ds. unter ungeheurer Betheiligung des Stadt- und Landvolks bestattet. Die in Hadersleben erscheinende "Nordschleswig'sche Zeitung" spricht sich über diese Kundgebung dänischer Gesinnung mit grösster Erbitterung aus; sie fordert sågar die Obrigkeiten auf, die Urheber solcher Demonstrationen, namentlich die Bauernvögte, in scharfe Beobachtung zu nehmen. In Flensburg, wo man die Ankunft des Prinzen Friedrich Karl erwartete, steckte ein herumziehender Hause nachdem der Magistrat entlassen war, vor den Häusern dänischgesinnter Bürger im Nordertheil unter Mithülfe der Polizei 70 Flaggenstangen auf und zierte sie mit langen dreifarbigen Fahnen; auf dem Rathhaus brachte man ein schleswig-holsteinisches Wappen an, und sogar auf der dänischen Kirche, deren Publikum seiner Gesinnung nach bekannt ist, brachte man während des Gottesdienstes eine dreifarbige Flagge an. Bei mehreren Bürgern warf der Pöbel die Fenster ein, wogegen auch einem Deutschgesinnten auf der Angelbostrasse seine Flaggenstange zerbrochen und die Fahne in Stücke zerrissen ward.
(Bamberger Zeitung 30. maj 1864)
Det fjendtlige Tryk i Nørrejylland. Som et Vidnesbyrd om, hvor overmaade haardt det fjendtlige Tryk føles i mange af Jyllands Egne, kan følgende Brev til "Ab. St." fra en Landmand i Vendsyssel tjene: "Som forpagter af en lille Gaard, hvor jeg holder fire Arbejdskarle, havde jeg alt i Vinter det Uheld at disse alle fire bleve indkaldte til Militærtjenesten, og maatte jeg remplacere dem med et Par gamle Husmænd og tvende Drenge, ved Hjælp af hvilke jeg maatte aftærske Gaardens Afgrøde, der saaledes blev ringe og sent udført; og da nu Vaartiden begyndte, har jeg dagligen maattet forrette lange og besværlige Ægtkjørseler, saa jeg endnu idag, den 16. Maj, er langt tilbage med min Udsæd og min Jord meget forvildet af Mangel paa tilstrækkeligt Arbejde. Men alle disse Onder ere dog for Intet at regne imod de seneste Dages Plager, thi tænk: den 8. ds. fik jeg Ordre af Lægdsmanden til uopholdeligt at møde i Frederikshavn - 10 Mile fra mit Hjem - for at afhente mit Soldaterpas som Frilodsmand fra 1857, og strax derefter en ny Ordre fra Sognefogden om at modtage stærk Indkvartering af Mandskab og nogle Heste, foruden flere Bebudelser, jeg her vil lade forblive unævnte. Jeg maatte nu begive mig paa Vejen til Frederikshavn og overlade min syge Kone Gaarden med alle dens nuværende og truende Sorger, ser saaledes muligvis ved min Hjemkomst at finde det Hele ødelagt og udmarvet. Med disse Tanker vandrede jeg da afsted og modtog mit Pas, der lød paa at møde i Kjøbenhavn den 18. Uden Ro og Hvile ilede jeg da igjen de 10 Mile til Hjemmet, hvor jeg forefandt min endnu mere syge Kone og trende Børn i Halmen paa Loftet, Gaarden og Laden i største Uorden. Kreaturerne drevne i Marken, hvor der endnu Intet er til dem, og vore Fødevarer tildels udtømte, og nu dertil den nedslaaende Efterretning jeg hjembragte, at jeg atter skulde forlade Alt. Ja! det er umuligt med Ord al kunne beskrive den Stemning, hvori jeg og min ulykkelige Kone nu befinde os. Saaledes vandrer jeg atter idag med min Randsel over Nakken til Sundby i vemodig Betragtning over Forholdene, deres Aarsager og sørgelige Virkninger.
(Ribe Stifts-Tidende 30. maj 1864).
Misfornøjelse blandt det hjempermitterede Mandskab. Der hersker, efter "Dbl.", megen Misfornøjelse mellem det Mandskab, som er bleven hjemsendt fra Hæren, og Folkenes Klager synes ikke ugrundede. De maa Alle fra deres Kantonnementer i Jylland, Als, Fyen osv. begive sig til Kjøbenhavn for at aflevere Vaaben og Mundering, og herfra skulle de da foretage Hjemrejsen hvilket især for Jyderne er en meget besværlig Fremgangsmaade. Dertil kommer, at Marschpengene, der skulle bidrage til at dække Omkostningerne ved Tilbagerejsen, først udbetales Folkene, naar de komme hjem, og flere af Jyderne have herved befundet sig i stor Forlegenhed, da de ere uden Bekjendtskab i Kbh. og vanskeligt kunne sætte sig i Forbindelse med deres Slægt i Hjemmet, for ikke at tale om de Omkostninger, som et forlænget Ophold i Hovedstaden medfører. Det maatte dog kunne ordnes saaledes, at Folkene hævede deres Marschepenge i Kjøbenhavn ved Afleveringen af deres Mundering.
(Ribe Stifts-Tidende 30 maj 1864).
De hjemforlovede Forstærkningsmænd. I "Stubbekjøbing Av." meddeles det, at der i Tirsdags dertil Byen med Dampskibet "Falster" ankom 120 hjemforlovede Forstærkningsmænd, Jyder og Slesvigere, som efter et Par Timers Ophold i Byen, hvor de beværtedes med Kaffe og Cigarer, fortsatte Reisen under Udvexling af Hurraraab med Indvaanerne. Bladet klager stærkt over de Klædningsstykker, som man havde givet disse gamle Soldater; Nogle vare iførte islandske Nattrøier, Andre næsten opslidte Stortrøjer, ja Flere endog kun en Lærreds Bluse uden nogetsomhelst Overtøj.
(Ribe Stifts-Tidende 31. maj 1864).
Fotograf ubekendt: Rådhustorvet i Vejle. Tekst bagpå: Hjørnebygningen er Apoteket, min Moders Barndomshjem. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar