Slesvig 20de Februar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk notits, original følger nedenfor:

Hertugforkyndelsen som i Flensborg kun skete fra et lille hus, der naturligvis trak en skare nysgerrige, er nu nået til Aabenraa, hvor hovedparten af ​​de dannede indbyggere er tyske og tysksindede ligesom i Haderslev mod nord. Landbefolkningen i Sundeved-området, såvel som i de nordlige dele af hertugdømmet nord for Flensborg, forholder sig tavs; i den nordlige del af Flensborg by, hvor størstedelen af ​​indbyggerne er danske, og blandt dem den største del tilhører de lavere klasser, ses intet slesvig-holstensk flag; et par stykker der havde vist et, fik deres ruder smadret. I det sydlige Angel derimod og i nogle egne af vestkysten var der stor iver både i at fordrive embedsmænd, især gejstlige, og i at sende deputationer for at hylde og udråbe den nye suveræn.

Die Ausrufung des Herzogs, die in Flensburg nur von einem kleinen Häuslein geschehen war, das natürlich eine Menge Neugieriger herangezogen hat, ist nun bis Apenrade vorgedrungen, wo, wie in dem noch nördlicher gelegenen Hadersleben, die Mehrzahl der gebildeten Einwohner deutsch und deutschgesinnt ist. Die Landbevölkerung im Sundewitt'schen, sowie in den hinter Flensburg liegenden nördlichen Theilen des Herzogthums verhält sich schweigend; im nördlichen Theil der Stadt Flensburg, wo die Mehrzahl der Einwohner dänisch ist, und unter dieser der grössere Theil den geringeren Volksklassen angehört, darf sich keine schleswig-holsteinische Fahne sehen lassen; einigen wenigen die eine solche gezeigt hatten sind die Fenster eingeworfen worden. Im südlichen Angeln dagegen und in einigen Gegenden der Westküste hat grosser Eifer sowohl in Verjagung von Beamten, namentlich Geistlichen, als in Absending von Huldigungsdeputationen und Aufrufung des neuen Landesherrn stattgefunden.

(Allgemeine Zeitung 20. februar 1864)

Den 12te ds. blev der paa Kirkegaarden i Flensborg jordet 58 faldne Krigere, Østerrigere, Preussere og Danske mellem hverandre. Den tydske Præsts Liigtale skildres som meget gribende; den holdt sig borte fra al Politik og dvælede navnlig ved den Omstændighed, at disse Døde, der i Live, havde mødtes som Fjender, nu hvilede fredeligt ved hverandres Side. Ogsaa den tilstedeværende danske Pastor Graae holdt en kort Tale, men saasnart han, hvem "Börsenhalle" kalder "et af de meest udskregne Værktøjer for den derværende Daniserings-Propaganda", tog Ordet, forlod de fleste Tilstedeværende Kirkegaarden. De Døde fik deres Hvilested lige i Nærheden af Løven paa de ved Idsted faldne danske Krigeres Grav. (Dgbl.).

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 20. februar 1864).

18. februar 1864 besatte de allierede styrker Kolding. Øverstbefalende Wrangel slog sig ned på Brødsgaards Hotel. Herredsfoged Georg Frederik Saxild (1811-1886) og amtsrådsmedlem Campen blev sat til bestyre magasinerne for rekvisitionerne.

Otto Bache (1839-1927): "Fra gaden" i Slesvig den 6. februar 1864. Byens befolkning var glade for de danske troppers tilbagetog fra Dannevirke. Midt i billedet, bagest har en folk mænd trukket en dansk embedsmand ud på gaden, formentlig for at fjerne ham fra sin post. Fra vinduet hænger det tyske og det slesvigholstenske flag. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Oversættelse af tysk artikel. Original, se nedenfor:

I Flensborg havde overkommandoen og den preussiske civilkommissær, hr. Zedlitz, lejlighed til at starte sit administrative arbejde. De suspenderede kongen af ​​Danmarks regering, men efterlod de danske embedsmænd i embedet som ville love lydighed mod den foreløbige administration, forbød alle politiske sammenslutninger og forbød enhver demonstration som kunne foregribe spørgsmålet om arvefølgen. Det tyske parti i Flensborg var meget ubehageligt påvirket af opretholdelsen af de danske embedsmænd. De danske magthavere havde for det meste regeret landet som småtyranner, og tyskerne havde fået hele skarpheden af ​​bittert nationalhad at mærke. Tyskerne i Flensborg var fast overbevist om at de måtte gå af. Da en energisk mundtlig demonstration med den øverstbefalende ikke førte til det ønskede resultat, blev der indgivet et begrundet andragende, som forhåbentlig vil lykkes. Stemningen i Flensborg var i øvrigt trykket. De derboende danskere viste trodsig modvilje, tyskerne var lammet af usikkerheden om deres fremtidige skæbne. De frygtede for de danskes hævn der måtte vende tilbage, eftersom de danske embedsmænd der blev tilbage, ikke undlod behørigt at notere sig udtryk for tysk stemning, men da den provisoriske administrations opførsel på ingen måde var egnet til fuldstændig tryghed om Slesvigs fremtidige forhold til Danmark. Dog greb man hist og her i den vestlige del af Slesvig til selvhjælp og drev de danske embedsmænd ud. Den provisoriske administration af Slesvig må have stor forsigtighed og visdom, hvis den vil styre sikkert mellem de truende klipper.

In Flensburg haben das Obercommando und der preussische Civil-Commissär, Herr v. Zedlitz, Gelegenheit gefunden, ihre administrative Thätigkeit zu beginnen. Sie suspendirten die Regierung des Königs von Dänemark, liesen aber die dänischen Beamten, welche der provisorischen Administration Gehorsam versprechen würden, im Amte, verboten alle politischen Vereine und untersagten jede Demonstration, welche der Erbfolgefrage vorgreifen könnte. Die deutsche Partei in Flensburg war durch die Aufrechthaltung der dänischen Beamten sehr unangenehm berührt. Die dänischen Herren hatten im Lande meist wie kleine Tyrannen gewirtschaftet und die Deutschen die ganze Schärfe eines erbitterten Nationalhasses empfinden lassen. Dass sie fort müssten, war ein feste Ueberzeugung der Deutschen in Flensburg. Als eine mündliche energische Remonstration beim Oberfeldherren nicht zum Ziele führte, reichte man eine mit Gründen versehene Petition ein, welche hoffentlich Erfolg haben wird. Uebrigens war die Stimmung in Flensburg gedrückt. Die dort wohnenden Dänen zeigten trotzige Erbitterung, die Deutschen waren durch die Ungewissheit über ihr künftiges Schicksal gelähmt. Sie fürchteten die Rache der etwa wiederkehrenden Dänen, da die zurückgebliebenen dänischen Beamten es nicht unterliessen, Aesserungen deutscher Gesinnung gehörig zu notiren, da Benehmen der provisorischen Administration aber keineswegs geeignet war, sich über das künftige Verhältniss Schleswigs zu Dänemark vollkommen zu beruhigen. Doch griff man im westlichen Theile Schleswigs hier und da zur Selbsthülfe und vertrieb die dänischen Beamten. Die provisorische Administration Schleswigs wird grosser Umsicht und Weisheit bedürfen, wenn sie zwischen den ihr drohenden Klippen glücklich hindurchsteuern will.

(Landshuter Zeitung : niederbayerisches Heimatblatt für Stadt und Land 20. februar 1864).

56 år efter - ved afstemningen i 1920 - stemte 90 af de stemmeberettigede i Flensborg. Ca. 75 % stemte for fortsat at tilhøre Tyskland, mens 25 % stemte for Danmark. Hvis man fraregner de tilrejsende, ville tallet have været 28. Intet sted fik danskerne flertal. Tættest på kom Nordischer Hof på Norderstrasse hvor 557 stemte for Danmark, 760 for Tyskland. Så mange årtier efter skal afstemningsresultatet dog tages med et kæmpeforbehold for om det afspejlede situation i 1864.

Oversættelse af tysk artikel, se originalen nedenfor:

Breve fra Slesvig-Holsten.

Itzehoe, 16. februar. Hvis begivenhederne i Flensborg i de sidste par dage holdt hertugdømmernes befolkning i konstant begejstring, blev denne begejstring øget betydeligt her af den nyhed der kom fra Altona - nemlig at general Wrangel fremsatte anmodningen til forbundskommissærerne om at få Altona, Neumünster og Kiel besat af preussiske tropper. Denne nyhed kom så uventet, at alle straks blev overrumplede, da den eneste måde de kunne fortolke dette på, var at Preussen helt ville fordrive Forbundet og også ville tage Holsten i besiddelse. Begrundelsen er at den føderale administration ikke opfylder den allierede hærs faciliteter og forholdsregler på en tilstrækkelig servicevenlig måde. Både general v. Hake og forbundskommissærerne har i øvrigt ved denne lejlighed vist at de er på vagt, når det kommer til at varetage statens og den tyske forbundsregerings interesser. Mens kommissærerne udsendte en energisk protest mod en sådan procedure og rapporterede til den føderale regering, koncentrerede v. Hake alle føderale tropper her i og nær Altona, for at om nødvendigt bruge magt til at modsætte sig at preusserne rykkede ind. Midt om natten blev Hannovers gardekorps i Itzehoe alarmeret og transporteret til Altona med specialtog. Kurerer skyndte sig i alle retninger, og næste morgen marcherede den ene trop efter den anden gennem vore gader, alle med marchen: "Slesvig-Holsten meerumschlungen"; - folk vidste uden tvivl, hvad der kunne ske. Det var lige ved at komme til en konfrontation i Altona. Preusserne blev også kun taget derind under protest af magistrat og borgere, indkvarteret uden kvartersbilletter, de måtte brødføde sig, da deres værter nægtede, og måtte ikke bruge vagten, som blev drevet af Hannoveranergarden og mødte dem med klingende musik og sang: "Slesvig-Holsten". - En preussisk bataljon rykkede også ind i Neumünster søndag eftermiddag ved 4-tiden med samme tog. Myndighederne havde fået ordrer fra regeringen om ikke at indkvartere dem. Kommandøren der gik til grev Rantzaus lejlighed, blev underrettet om sagen og frarådede at bruge magt. For ikke at udsætte enkelte huse for store gener, førte private soldaterne rundt og fortalte dem cirka, hvor mange mand der skulle være i hvert enkelt hus. Stemningen der var også meget ophidset.

I mellemtiden hører man, at der allerede er udstedt en suspensionsordre fra Berlin, og preusserne vil formentlig kun vil gå igennem.

Briefe aus Schleswig-Holstein.

Itzehoe, 16. Februar. Wenn schon die Vorgänge in Flensburg in den letzten Tagen die Bevölkerung der Herzogthümer beständig in Aufregung erhielten, so wurde diese Aufregung hier noch bedeutend besteigert durch de Kunde, welche von Altona kam, - dass nämlich General Wrangel das Verlangen an die Bundescommissäre gestellt, Altona, Neumünster und Kiel durch preussische Truppen besetzen zu lassen. Diese Nachricht kam so unerwartet, dass augenblicklich Alles bestürzt war, da man nichts Anderes denken konnte, als dass Preussen den Bund vollends verdrängen und sich auch in den Besitz Holsteins setzen wolle. Als Grund wird angegeben, dass die Bundesverwaltung den Einrichtungen und Vorkehrungen der verbündeten Armee nicht dienstfreundlich genug entgegenkomme. General v. Hake sowohl, als die Bundescommissäre haben übrigens bei dieser Gelegenheit gezeigt, dass sie auf ihrer Hut send, wenn es gilt, das Interesse des Landes und des deutschen Bundes zu wahren. Während die Commissäre einen energischen Protest gegen ein solches Verfahren erliessen und dem Bund Bericht erstatteten, concentrirte v. Hake sämmtliche hier befindlichen Bundestruppen in und bei Altona, um nöthingenfalls dem Einrücken der Preussen Gewalt entgegenzusetzen. Noch mitten in der Nacht wurde das in Itzehoe liegende hannover'sche Garde-Jägercorps allarmirt und per Extrazug nach Altona befördert. Courire eilten nach allen Richtungen, und am nächsten Morgen zog einen Truppentheil nach dem andern durch unsere Strassen, alle mit dem Marsch: "Schleswig-Holstein meerumschlungen;" - die Leute wussten ohne Zweifel wozu es möglicherweise kommen konnte. Es hat auch nicht viel gefehlt an einem Zusammenstoss in Altona. Die Preussen wurden dort von Magistrat und Bürgerschaft ebenfalls nur mit Protest aufgenommen, ohne Quartierbillets einquartirt, mussten sie sich, falls ihre Wirthe sich weigerten, selbst beköstigen und durften die Wache nicht beziehen, welche von dem hannover'schen Garde-Jägercorps mit klingendem Spiel und Leide: "Schleswig-Holstein" besogen wurde. - Auch in Neumünster rückte am Sonntagnachmittag um 4 Uhr mit demselben Zug ein Bataillon Preussen ein. Den Behörden lagen gemessene Befehle von der Regierung vor, dieselben nicht einzuquartiren. Dem commandirenden Offizier, der sich in die Wohnung des Grafen Rantzau begab, wurden die desfallsigen Mittheilung gemacht und der Rath gegeben, er möge Gewalt gebrauchen. Um nin nicht einzelne Häuser zu grosser Belästigung auszusetzen, führten Privatpersonen die Soldaten herum und sagten ihnen, wie viel Mann etwa auf jedes einzelne Haus zu rechnen seien. Die Stimmung war auch dort eine sehr aufgeregte.

Inzwischen hört man jetzt, dass bereits von Berlin aus Sistirungsordre abgegangen ist, und werden die Preussen wahrscheinlich nur durchmarschiren.

(Straubinger Tagblatt : Straubinger Zeitung ; Straubinger Anzeiger 20. februar 1864)

Straubinger Tagblatt bragte flere gange om ugen breve fra Itzehoe der fortalte om krigen og også om mere hverdagsagtige ting.