Uddrag af brev fra Ullerup 21. februar 1864, skrevet af Carl von Jena (1823-1864), en preussisk major og kommandør for 1. bataljon, 7. brigade. Han døde den 16. april under slaget ved Dybbøl hvor han også blev begravet:
Klokken 7 går vi til præsten for at drikke te med ham, vi spiser vores brød, vores smør og kun hans te og gammel ost, og jeg morer mig med at drille ham, stiller altid spørgsmål, som om jeg anså danskerne for mere uopdyrkede end lapperne, og har medlidenhed med kvinden, at hun ikke engang forstår at lave smør. Enten kan hun ikke, eller også laver hun det så dårligt, at vi ikke vil spise dem. Så spørger jeg om der bor en skomager i Aabenraa, eller om de har fået støvler fra Tyskland. Han svarer: hans skomager Müller er fremragende, og jeg finder det meget forståeligt, fordi Müller er tysker. Fru præsten kan forfærdeligt godt lide at sladre og har så pæne, velopdragne børn, som hun dog slet ikke passer. Forleden nat kom den lille pige på 6 år ind og sad stille på en stol i hjørnet i over en time, klokken var 9 og jeg spurgte hvorfor barnet ikke sov, moren sagde at det gjorde ikke fordi hun ikke havde fået aftensmad endnu, ellers var hun vant til at få det ved 7 tiden og venter nu. Så tog jeg det stille gode barn på skødet og brød hendes chokolade i mælk, og hun spiste med mig meget tillidsfuldt og velopdragen. Fru pastoren er en jysk kvinde fra det fjerne nord, ville endda spille den dannede kvinde og sagde, at hun helst ville tale fransk; Jeg åbnede straks samtalen, men fandt ud af, at hun kendte mindre til det, end jeg gjorde engelsk. Danskerne er lige så berygtede som befolkningen i Slesvig og Holsten. Dum, indbildsk, stædig, svinsk, en stor nation. Orden vil være umulig, medmindre der trækkes en linje fra Flensborg til Tønder og en ny grænse trækkes.
Um 7 Uhr gehen wir zum Pastor, mit ihm den Thee zu Trinken, dazu essen wir unser Brod, unsere Butter, und nur seinen Thee und alten Käse und ich unterhalte mich damit, ihn zu ärgern, indem ich immer Fragen stelle, als hielte ich die Dänen für uncultivirter als die Lappen, und bedaure die Frau, dass sie nicht einmal verstehe, Butter zu bereiten. Entweder kann sie es nicht, oder sie giebt sie so schlecht, damit wir sie nicht essen. Dann frage ich, ob in Apenrade ein Schuster wohne, oder ob sue sich aus Deutschland Stiefeln besorgten. Er antwortet: sein Schuster Müller arbeite vortrefflich und ich finde es sehr begreiflich, weil Müller ein Deutscher ist. Die Frau Pastor schwatzt ganz schrecklich gern und hat so nette artige Kinder, um die sie sich aber gar nicht kümmert. Neulich Abend kam das kleine Mädchen von 6 Jahren herein und sass still über eine Stunde auf einem Stuhle in der Ecke, es war 9 Uhr und ich fragte, warum das Kind nicht schlafe, da meinte die Mutter, dass sie noch kein Abendbrod habe, sonst sei sie gewohnt, es um 7 Uhr zu kriegen, und warte nun. Da nahm ich das stille gute Kind auf den Schootz und brockte ihr Chocolade in Milch und sie ass bei mir ganz zutraulich und artig. Die Frau Pastor ist eine Jütin aus hohem Norden, wollte sogar die Gebildete spielsen und meinte, sie spräche am liebsten französisch; sogleich eröffnete ich die Convarsation, fand aber, dass sie weniger davon wüsste, wie ich Englisch. So prächtig wie die Schleswiger und Holsteiner, so infames Volk sind die Dänen. Dumm, eingebildet, stur, schweinisch, eine tolle Nation. Es ist unmöglich, dass Ordnung wird, wenn nicht von Flensburg nach Tondern ein Strich und neue Grenze gemacht wird.
(Carl Gottfried von Jena: Erinnerungen an einen Heimgegangenen. s. 29).
Oversættelse af artikel på tysk. Originalen, se nedenfor:
Preussernes indtog i Haderslev fredag lignede et triumftog. Milevidt fra var indbyggerne kommet dem i møde med forfriskninger; Piger klædt i hvidt, prydet med blå, hvide og røde farver modtog befrierne i byen. Den danske avis "Danevirke"s kontor i Haderslev er blevet forseglet efter ordre fra det preussiske kommandantkontor, og avisen har fået forbud mod fortsat at udkomme. (Avisen var hovedorganet for daniseringen af Slesvig og var altid præget af en meget voldelig fremtoning.)
Der Einzug der Preussen in Hadersleben am Freitage glich einem Triumphzuge. Meilenweit waren ihnen die Bewohner mit Erfrischungen entgegen gekommen; weissgekleidete Mädchen, geschmückt mit blau-weiss-rothen Schärpen, empfingen die Befrier in der Stadt. Die Officin der Dänischen Zeitung "Danewirke" in Hadersleben ist auf Befehl der preussischen Commandantur versiegelt und das Fortercheinen des Blattes untersagt worden. (Das Blatt war das Hauptorgan für die Danisirung Schleswigs und zeichnete sich stets durch ein sehr heftiges Auftreten aus.)
(Regensburger Morgenblatt 21. februar 1864).
Ved afstemningen 56 år efter, i 1920 var der i Haderslev købstad 9.592 valgberettigede. Heraf stemte 5.209 (54,3 %) for Danmark, 3.275 (34,1 %) for Tyskland og 1.106 (11.6 %) stemte ikke. Hvorvidt dette resultat afspejler fordelingen i 1864 er naturligvis usikkert, men giver måske et fingerpeg.
- Ved et stort Folkemøde i Sønder Brarup i Angel, hvor der var 2 - 3000 Personer tilstede, er Augustenborgeren bleven højtidelig udraabt den 10de Februar. Sjælen i Mødet var den utrøttlige Hansen-Grumbye, der holdt den egentlige Festtale; senere talte den forhenværende Stænderdeputerede Clausen fra Kappel om de Danskes "utaalelige Tyranni". Da det var et forrygende Sneeveir, gik Forsamlingen ind under Tag og forhandlede her Embedsspørgsmaalet; man valgte paa egen Haand en heel Deel nye Embedsmand istedetfor de fordrevne danske, især holsteenste Advokater. Det blev besluttet at sende en stor Deputation til Hertugen, som daglig modtager lignende og desuden fra alle Kanter i Sydslesvig faaer tilsendt Adresser, der endog forsikkre, at Landet er tydsk og tydstsindet lige op til Kongeaaen. - I Aabenraa er Hertug Frederik bleven proklameret den 11te af en Kornhandler Jacobsen; ogsaa der i Byen skulle alle danske Embedsmænd være forjagne (Dagbl.)
(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 22. februar 1864).
Fra Veile skrives den 19de ds. til "Flk. Av.": De fleste Familier her have besluttet at blive og roligt at afvente Begivenhedernes Gang. Flere havde først besluttet at lade Børnene reise til Fyen eller Sjælland, men da Huusmoderen nok kan trænge til Hjælp i de tunge Dage, vi have ivente, og hun kan have denne af voxne Børn, og man ikke kan lade de Smaa reise ene, beholder man dem alle i Guds Navn. De kan ikke troe, hvilket Røre der i denne Tid hersker her. Det Værste ved det Hele er, at vi have saa streng en Vinter, hvor der foruden Føden ogsaa maa skaffes Brændsel til en stærk Indkvartering, og det efter at næsten al Handel og Vandel her saagodtsom har staaet stille, siden Landesorgen indtraf. Dog, Jyden lader sig ikke saa let forknytte, vi ere beredte paa at bære vore Lidelser med Taalmodighed og hellere lide nok saa meget end at opgive Noget af vor gode Ret og Landets Ære; der kommer vel en Hævnens og Frelsens Tid for os.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 24. februar 1864).
Oversættelse af tysk artikel, original følger nedenfor:
Tønder, 20. februar (Schl.-H.Z.) De udviste danske embedsmænd og præster vendte desværre nogle dage senere tilbage sammen med de preussiske tropper, og af hensyn til militæret vovede ingen at udvise dem anden gang. Kun det egentlige fordanskningsapparat, seminarlærerne, kom ikke tilbage. Den berygtede herredsfoged Kjær flyttede som rapporteret, scenen for sine aktiviteter til Møgeltønder (dansk enklave), hvorfra han fra tid til anden kom til Tønder for at fortsætte sit arbejde i gammel ånd. Fx gjorde han forberedelser til rigsrådsvalget valg og uddelte publikationer osv. Senere samlede han en bande af dansksindede for sammen med den at plyndre byen Højer og for at foretage arrestationer, men det mislykkedes. Til sidst blev han for meget, østrigske patruljer blev sendt ud efter ham, men de fangede ham desværre ikke. Det lykkedes ham at flygte til øen Fanø. Borgmester Holm klarede sig næsten lige så dårligt efter hjemkomsten fra sin flugt. To dage efter at de allierede tropper var rykket ind, gik han rundt i dansk uniform og prydet med den danske kokarde og forbød i kongens (!) navn udhængning af nationalflag, og han undlod endda ikke at forbyde et digt som hilste de allierede tropper i Tondernsche Intelligenzblatt, hvis privilegiet mistes (!). Ejeren af privilegiet, bogtrykker Forchhammer, bror til Kiel-professoren, var desværre svag nok til at respektere forbuddet. - - - I Landdistriktet er et par hjemvendte danske præster blevet jaget bort igen.
Tondern, den 20. Februar (Schl.-H. Z.) Die vertriebenen Dänischen Beamten und Pastoren fanden sich leider nach einigen Tagen gleichzeitig mit den Preussischen Truppen wieder ein und mit Rücksicht auf das Militär wagte man nicht, sie zum zweiten male zu vertrieben. Nur der eigentliche Danisirungsapparat, die Seminarlehrer, kamen nicht wieder. Der berüchtigte Hardesvogt Kjär verlegte, wie gemeldet, den Schauplatz seiner Thätigkeit nach Mögeltondern (Dänische Enklave). von wo aus er von Zeit zu Zeit in Tondern erschien, um seine Thätigkeit im alten Geiste fortzusetzen. So z. B. traf er Vorbereitungen für Reichsrathswahlen und vertheilte desfallsige Publicanda etc. Später ward er eine Bande Dänischen Gesindels und überfiel mit dieser den Flecken Hoyer, um Verhaftungen vorzunehmen, was aber misslang,. Endlich wurde er zu arg, man sandte Oesterreichische Patrouillen gegen ihn aus, die ihn indess leider nicht eingefangen haben. Er ist glücklich nach der Insel Fanö entkommen. Fast eben so schlimm hat der Bürgermeister Holm nach der Rückkehr von seiner Flucht gewirtschaftet. Zwei Tage nach dem Einzuge der verbündeten Truppen ging er in Dänischer Uniform und geziert mit der Dänischen Kokarde umher und verbot im Names des Königs (!) das Aushängen der Landesfahnen, ja er hat sich sogar nicht gescheut, die Aufnahme eines zur Begrüssung der verbündeten Truppen verfassten Gedichtes ins Tondernsche Intelligenzblatt zu verbieten bei Verlust des Privilegiums (!). Der Besitzer des Previlegiums, Buchdrucker Forchhammer, Bruder des Kieler Professors, war leider schwach genug, das Verbot zu respectiren. - - - In den Landdistricten hat man ein paar zurückgekehrte Dänische Priester wieder fortgejagt.
(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 24. februar 1864)
Uddrag af brev fra Egernsund 24. februar 1864.
- - - Lige så forfærdelige danskerne er her, lige så flinke er tyskerne, jeg ligger på Krage ved en teglovn, en meget rig og dannet mand. Hvilke klare, rimelige og konservative holdninger folk har her er vidunderligt, man kan se at ulykke gør folk bedre. For at hans børn kan lære tysk, holder manden en meget uddannet guvernante, fordi han ikke kan sende hende i skole; han fortalte os mange ting om danskerne og var glad for, at jeg gav præsterne i Ullerup og Stübeck tørt på.
- - - So schauderhaft die Dänen, so nett sind doch die Deutschen hier, ich liege mit Krähe bei einem Ziegelbrenner, einem sehr reichen und gebildeten Mann. Was die Leute hier für klare vernünftige und conservative Ansichten haben, das ist herrlich, man sieht, dass Unglück die Menschen besser macht. Damit seine Kinder Deutsch lernen, hält der Mann sich eine sehr gebildete Guvernante, denn in die Schule kann er sie nicht schicken; er erzählte uns tolle Sachen von den Dänen und freute sich, dass ich die Pastoren in Ulderup und Stübeck kurz genommen.
(Carl Gottfried von Jena: Erinnerungen an einen Heimgegangenen).
I Haderslev overvælder man det fjendtlige Militair med alle mulige Adresser og komplimenter og især Damerne kappes om at gjøre Officererne Opholdet behageligt. Men der skulde ogsaa i Torsdags være stort Bal i Borgerforeningen, hvortil alle Officererne vare indbudte.
Efter et Brev til Berl. Tid. begyndte Oprørsbevægelsen i Haderslev Torsdag Aften den 11te. I Spidsen for den staaer en Cand. jur. Selig, Sagførerfuldmægtig hos sin Fader, med 3 Doctorer: Hansen, Jansen og Raben, "og disse Herrer vende op og ned paa Byen, saa Gud maa sig forbarme derover". Da Preusserne rykkede ind, modtoge de dem i Spidsen for en just ikke stor Mængde af Byens Pøbel og nogle velklædte Borgere (de Velklædte bagved, men vare egentlig foran), og foretoges derpaa de sædvanlige Ceremonier. Af slesvigholsteenske Flag skal der ialt være udhængt 55 hos Private. "De nævnte Herrer tiltvang sig Adgang til Kirken, Raadhuset og Hospitalet, hvor Forræderflaget blev udhængt. Til Rectoren for Latin- og Realskolen, Professor Thrige, kom en paa Søndretorv boende Kjøbmand. og forlangte i de groveste Udtryk Adgang til at udhænge Flaget, hvortil han efter Sigende havde Ordre fra den preussiske Kommandant. Rectoren maatte bøie sig for Overmagten, men henvendte sig senere til Kommandanten og efter hans (dennes) Ordre fjernedes Flagene fra de offentlige Bygninger. "
Borgemesteren, Etatsr. Hammerich, skal være fængslet i Theaterbygningen, som der siges paa Grund af, at han skal have forfulgt en Kassebeholdning, efter Andre fordi han ikke for Byens Regning vilde udlevere Tømmer til at slaae en Bro over Dammen. Selig jun. skal af Slesvigholstenerne være designeret til hans Eftermand. "Harmonien's Localer ere tagne til Magazin. Den 10de ds. laae i selve Haderslev ca. 6000 Mand Preussere af forskellige Vaabenarter, og forventedes 3000 Mand Østerrigere. Desforuden ligger saavel vest- som sydfor Staden betydelig Indqvartering i alle Byer, og vil vist i de nærmeste Dage en temmelig Styrke være samlet der.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 25. februar 1864)
Oversættelse af tysk notits:
Hvad angår indbyggerne i Nordslesvigs nationalitet og politiske holdning skriver man til "Ham. B.-H.": Tillad mig at komme med en kritisk kommentar til beretningerne fra de tyske avisers såkaldte krigskorrespondenter hvad Nordslesvig angår. Som nordslesviger føler jeg mig mere og mere opfordret til at sige et par ord til de ofte forkerte opfattelser af forholdene der. Hvis det for eksempel oplyses, at nord for Aabenraa "stort set alt tænker og føles dansk", eller at man nord for Haderslev "så at sige er i fjendeland", så har dette synspunkt sine svagheder, men er i forhold til den nordslesvigske befolknings generelle indstilling ikke mindre ensidig og uberettiget. Det ligger i sagens natur at der findes flere danske elementer mod nord, men i det hele taget ønsker indbyggerne der foreløbig at forblive hvad de er: slesvigere. Dette siger også sig selv, da de nyder langt større borgerlig velbefindende end deres naboer hinsides Kongeåen, en bemærkning som snart vil gå op for de tyske tropper i Jylland. I Nordslesvig fandt jeg i øvrigt blandt de ydmygeste bønder og daglejere en viden om statens rettigheder og en iver for dem, som kunne gøre mange mennesker mod syd skamfulde. Ellers er der propagandistiske antydninger, og det faktum at de ikke føler sig tilskyndet til at møde tingenes gang med særlig tillid, selv nu hvor tilfredsstillelsen over det samme er særlig til stede, er så meget desto mere forståeligt som de ser muligheden for en ydmygende tilbageslag hvilket de har oplevet før.
Im Bezug auf die Nationalität und politische Gesinnung der Bewohner Nordschleswigs schreibt man der "Ham. B.-H.": Erlauben Sie mir eine kritische Bemwerkung über die Referate der sogenannten Kriegscorrespondenten Deutscher Blätter, so weit das nördliche Schleswig in Betracht kommt. Als Nordschleswiger fühle ich mich om so mehr aufgefordert, den oft unrichtigen Auffassungen der dortigen Verhältnisse ein Wort zu widmen. Wenn beispielsweise berichtet wird, dass nordwärts von Apenrade "so ziemlich alles Dänisch denkt und fühlt", oder dass man sich im Norden von Hadersleben "so zu sagen in Feindesland befinde", so hat diese Auffassung allerdings ihre Anhaltspunkte, ist aber in Beziehung auf die allgemeine Gesinnung der Nordschleswigschen Bevölkerung darum nich weniger einseitig und ungerechtfertigt. Es liegt in der Natur der Sache, das im Norden mehr Dänische Elemente angetroffen werden, im Ganzen und Grossen aber wollen die Einwohner dort zunächst bleiben, was sie sind: Schleswiger. Es versteht sich dies auch con selbst, da sie sich eines weit grössern bürgerlichen Wohlbefindens erfreuen als ihre Nachbarn jenseits der Königsau, eine Bemerkung, die sich den Deutschen Truppen in Jütland gleich aufdrängen wird. Uebrigens habe ich in Nordschleswig bei den einfachsten Bauern und Tagelöhnern eine Kunde der Landesrechte und einen Eifer fur dieselben angetroffen, womit im Süden mancher beschämt werden könnte. Sonst ist dort propagandistischen Einflüsterungen, und dass sie sich nicht aufgefordert fühlt, jetzt dem Umschwinge der Dinge mit besonderm Vertrauen entgegen zu kommen, auch wo die Befriedigung über denselben mit besondern wirklich vorhanden ist, ist um so begreiflicher, als sie die Möglichkeit eines demüthingenden Rückschlages schon einmal thatsächlich erlebt hat.
(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 25. februar 1864)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar