Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:
Slesvig-Holsten. Sønderborg, 22. januar. For noget tid siden blev det bekendtgjort at tysk skoleundervisning skulle genindføres her; på den sidste søndag blev nu, ifølge "Slesvig-Holsten. Z." civilcommissærens bestemmelse offentliggjort. Der står: straks skal som før 1848 al undervisning udføres på tysk, med den eneste undtagelse at religionsundervisningen af dem der skal konfirmeres inden påsken 1866, forbliver i den tidligere form. Danskerne beordrede fx at i Augustenborg skulle konfirmationen gennemføres på dansk, selvom børnene kun havde tre uger til at lære sproget. Fra påske kommer skolens fulde organisering; så får vi folkeskoler, en rektorklasse, et gymnasium, der nyetableres, og også folkeskoler for piger og en støttet pigeskole, der bliver etableret. - I går aftes sendte den civile myndighed et telegram, hvor de fortalte, hvordan de nu godkender: at den manglende tredjedel til de nedbrændte huse for en sikkerheds skyld bliver bevilliget af statens midler. Denne skal alene gøre en fortsættelse af de talrige bygninger mulig; der var allerede opstået alarmerende blokeringer nogle steder. Der er også behov for helt særlige tilskud til os ved store kontanttab. Der mangler stadig 300.000 mark alene til skader på inventar, selvom vi takker for den store opbakning, vi har fået.
Schleswig-Holstein. Sonderburg, den 22. Januar. Schon vor einiger Zeit verlautete, dass der deutsche Schulunterricht wieder hier eingeführt werden solle; am letzten Sonntage ist nun, der "Schleswig-Holstein. Z." zufolge, die desfällige Bestimmung der Civilcommissaire öffentlich bekannt gemacht. Darin heisst es: dass sofort aller Unterricht wie vor 1848 herzustellen sei, in deutscher Sprache, nur mit der Ausnahme, dass der Religionsunterricht der bis Ostern 1866 zu Confirmirenden in früherer Weise verbleibe. Die Dänen ordneten der Zeit an, dass in Augustenborg z. B. die Confirmation dänisch zu vollsiehen sei, obgleich den Kindern nur drei Wochen zur Erlernung der Sprache blieb. Mit Ostern wird die vollständige Organisation der Schule eintreten; wir haben dann Bürgerschulen, eine Rektorklasse, eine Realschule, die neu begründet wird, und für die Mädchen gleichfalls Elementarschulen und eine subventionirte Töchterschule, die eingerichtet wird. - Die Civilbehörde hat gestern Abend telegraphisch hierher melden lassen, wie sie nunmehr genehmige: dass für die abgebrannten Häuser aus Staatsmitteln vorschutzweise das fehlende Drittel hergegeben werde. Diese Hülse macht eine Fortsetzung der zahlreichen Bauten allein möglich; schon waren bedenkliche Stockungen an manchen Stellen eingetreten. Ganz besondere Zuschüsse thun uns bei den grossen baaren Verlüsten auch Noth. Noch fehlen allein 300,000 Mark für Mobiliärschäden, obgleich wir dankbar die grossen Unterschützungen die uns geworden, anerkennen.
(Königlich Preußischer Staats-Anzeiger 26. januar 1865)
Fra Sønderborg (Dtlgr). Naar man nu seer Sønderborg, skulde man undre sig over, hvorledes det er muligt at fremkalde en saa stor Forandring i den Tid, som er gaaet siden Branden, De fleste Huse ere allerede opbyggede igjen, og det er jo en Selvfølge, at Byen er smukkere, end den har varet, da der for var enkelte Gader, som vare meget uheldigt beliggende, f. Ex. den, som førte ned imod Sønderbroen. Blandt Husene i denne Gade falder Bager Langelo's meest i Øinene. Det er opført af gulhvide Steen med røde Striber, og paa et fremspringende Frontespice er Taget belagt med blaa Steen, hvorimod den øvrige Deel af Taget har røde Steen. Det seer temmelig "schleswigholsteinsk" ud, men det Mærkelige ved Tingen er, at Langelo altid har havt Ord for at være en rigtig god dansk Mand, og man undres derfor over hans Adfærd og spørger hinanden, hvad der gaaer af Manden. "Han vil være deputeret Borger" - sige Nogle, "Han vil ikke regnes med blandt "Pöffelen" sige Andre; thi "Pöffelen" er et staaende Udtryk for de Dansksindede i Sønderborg. Kommer der en preussisk Officeer slentrende ned ad Gaden med en af vore Hjemmetydskere under Armen, og de møde nogle Smaaborgere, som tale Dansk, saa er det "Pöffel", og sidder der Folk i Deputeretkollegiet, som forstaae at sige Hr. Paschkowski ("der Burgermeister") Sandheden, saa er det ogsaa "Pöffel", og man man gjøre, hvad man kan, for at rydde den afveien, mener Hr. Paschkowski, og saaledes gik det til, at Slagter Reimers, Bogtrykker Grimm og Brændeviinsbrænder Andreas Mathiesen bleve afskedigede som deputerede Borgere; thi naar Deputeretkollegiet har Magt til at vælge Raadmænd, og der sidder "Pöffel" i Kollegiet, hvor let kunde der saa ikke ogsaa komme "Pöffel" ind i Raadet? Det maa jo Hr Paschkowski forstaae! Reden for de tydske "Probenreutere", Gjæstgivergaarden "Holsteinisches Haus", har faaet en Altan udenfor, og man siger, at Gaarden er bleven opbygget for hamborgske Kjøbmænds Penge, Det er ikke urimeligt, thi i saa Henseende ere Tydskerne langt forud for os.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 24. februar 1865)
Slesvigholsteenske Pøbeloptøier.
(Af et Brev fra Sønderborg til "Dbl.", dateret den 19de Februar:) I Fredags Aftes forefaldt der i Augustenborg et Optrin, som næsten minder om Revolutionens Rædselsnætter i Paris. Der var efter fælles Aftale fra By og Land arrangeret en stor Kanetour, som havde Augustenborg til Endepunkt. Deeltagerne vare Størstedelen af Øens større Landeiendomsbesiddere og Handlende samt flere af Byens bedste Mænd, lutter Dansksindede, hvad der da ogsaa var tydeligt nok at see, idet Kanetæpperne og Tæpperne paa Hestene i Reglen bare de kjære danske Nationalfarver. De kjørte fra Sønderborg i et stort Tog og ankom Kl. 4 til Augustenborg, der paa sin Viis havde smykket sig festlig til de Danskes Modtagelse ved at udhænge alle sine slesvigholsteenske Pjalter. Det havde desuden været paatænkt at lade en Mand med en slesvigholsteensk Klud ride foran Toget, og en Person var allerede leiet til dette Hverv; men Toget kom noget tidligere end ventet, saa at der ikke blev Noget af denne Deel af Forestillingen. Man tog ind paa Gjæstgivergaarden, hvor der indloges et Middagsmaallid, ved hvilket Stemningen var meget gemytlig, uagtet man fra et tilstedende Værelse blev opvartet med Sange som "O, Hannemann" o. desl,, hvilket gaves til Bedste af slesvigholsteensk Pøbel og nogle preussiske Soldater, som beværtedes med Punsch og senere med Champagne af en ilde berygtet Person, en Rebslager i Augustenborg, der selv er saa fattig som en Kirkerotte, men sagtens har havt Andres Pung at holde sig til. Efter Bordet skulde der dandses, og første Dands var i bedste Gang, da der kom en Steen ind ad Vinduet i Salen. Dandsen fortsattes imidlertid trods denne noget uventede Forstyrrelse, og man begyndte paa anden Dands. Men denne blev den sidste, thi lidt efter trængte Pøbelen ind i Salen med en preussisk og en slesvigholsteensk Fane i Spidsen. To Gange joges Urostifterne ud, efter dog at have saaret flere af Selskabet, men den tredie Gang beholdt de Valpladsen, og det skyldes kun de Danskes Rolighed at det ikke gik værre, end det gjorde, skjøndt dette var slemt nok. De preussiske Soldater, som deeltog i Overfaldet paa det værgeløse Selskab, havde dragne Sabler, og i deres Iver for at værge Damerne imod de brutale Voldsmænd, saaredes flere af Herrerne slemt, saaledes Forpagter Rosen paa Rønhave, Raadmand And. Karberg o, A. Næsten Ingen undgik Slag enten af Næver eller Sabler, og selv Damerne have faaet deres Deel med; en af dem fik saaledes flere Slag af en Klinge, en anden Næveslag i Ansigtet og en har faaet en Flagstang med den slesvigholsteenske Pjalt jaget igjennem Kjole og Skjorter. Herredsfoged Lüders viste under Optøierne en Lunkenhed, som man forresten ikke kan undres over, og han holdt snarere med Tumultanterne, end han var imod dem. Der er igaar indgivet Andragende til Civilkommissairerne om Nedsættelse af en Kommission til at undersøge det Passerede, og vi haabe, at den maa gaae tilbunds i Sagen. Slesvigholstenerne glæde sig naturligviis over Historien, men bliver der viist Spor af Retfærdighed, saa vil vel til Slutning deres Glæde blive forvandlet til Sorg, Her i Byen er der i de danske Gjæstgivergaarde ikke Fred om Aftenen for den værdige Gensdarmvagtmester, der frækt trænger ind i alle Værelser, hvor han seer Lys, selv naar de beboes af Fremmede, for at søge efter, Gud veed hvad,
- Den 20de Februar. I dette Øieblik er der her passeret en Historie, som har bragt mig i den meest ophidsede Stemning. Forbi mine Vinduer kom et Optog af endeel tydske Haandværkssvende, i hvis Spidse der naturligviis gik en Karl med det slesvigholsteenske Flag. Han efterfulgtes af et Par Rækker, og derpaa saae man et Syn, der vilde bringe ethvert dansk Hjerte til at banke af Harme. Et Menneske med et røveragtigt Udseende blev trukken af et Par Personer, og paa ham var der hængt et Dannebrog - det kjære gamle Dannebrog - som ved en Jernlænke var fæstet til "Slavens" Fod, medens denne dreves frem med en Stok. Allusionen kunde ikke mistydes! Processionen gik op forbi vor værdige Politimester, forhenværende Stivelsefabrikant Paschkowskys Bolig, og Ordenens Haandhæver stod ganske rolig i sit Vindue og saae til, som om det ikke vedkom ham. Først, da Deeltagerne i Optoget paa Tilbagevejen ind i Byen havde faaet nogle Puf af de faa Danske, der ved høilys Dag vilde indlade sig i et Gadeslagsmaal med det sammenløbne Pak, først da saaes Hs. Høivelbaarenhed paa Gaden. Meget have vi Danske maattet taale, men endnu dog Intet som dette, og kan en slig Forhaanelse af en "venskabelig" Nations Flag gaae uhindret hen i en preussisk Provinds, da forstaaer jeg det ikke. Man siger, at vi iaften skulle have vore Vinduer slaaede ud, men det kunde vel være, at det i saa Fald ikke vilde løbe rolig af, thi vi have taalt saa Meget idag, at vi ikke ere tilsinds al taale Mere. - Idag fortælles det, at en af den slesvigholsteenske Wühler Apotheker Poulsens Døttre, da i Fredags Kanetoget satte sig i Bevægelse, skal have sagt: "Ja, nu ere de glade, men det vil nok være omvendt, naar de komme hjem." Det er slet ikke usandsynligt, at vore lumske Hjemmetydskere her have foranstaltet de ommeldte Spektakler; ialfald er det temmelig afgjort, at Pøbelen i Augustenborg var leiet til at forstyrre de Danskes Glæde, om den end i sin Iver gik noget videre, end dens Beboere havde tænkt sig. - Imorgen er der igjen Uddeling af Penge til Sønderborgs Indvaanere med Undtagelse af Advokat Pingel, Redakteur Grimm, Doktor Gade og Mad. Richter, om hvem Slesvigholstenerne paastaae, at de faae Understøttelse fra Kjøbenhavn, hvilket de desværre for dem selv ikke mærke Noget til. - E. Skr. Som jeg hører nu, ere tre af Urostifterne fra idag arresterede. Den hele Bande skal have faaet Prygl af danske Karle og Svende, der ikke kunde taale at see gamle Dannebrog forhaanet.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 1. marts 1865).
Georgius Thomas Nicolaus Franz v. Paschkowsky (1828-1904) havde deltaget i krigen 1848-1850 og virket som korrespondent til tyske blade. Han blev cand. jur. i Flensborg 1853. Han blev konstitueret 1. juli 1864 som borgmester, stadsfoged, stadssekretær i Sønderborg og som herredsfoged i Als sønderherred, afskediget fra disse stillinger 15. september 1865 da hans konstitution ophørte, og formentlig også fordi han havde gjort sig upopulær hos prøjserne. Han fortsatte som sagfører og notar i Tønder.
En af hans sidste embedshandlinger (slut juni 1865) var at forbyde afspilning og sang af "Den tapre landssoldat" på offentlige steder, flagning med dannebrog og danske kokarder pga demonstrationer. Dette ville medføre en bøde på 2-10 thaler, eller fængsel på vand og brød:
Anden paaskedag den 17. april 1865 brændte købmand Christian Karbergs hørfabrik i Sønderborg. Der var mange til at slukke, men ingen kommando, fordi borgmester Paschkowsky var fraværende. Mandskabet arbejdede, saa godt det kunne, og sang dertil "Den tapre landsoldat“. Imidlertid var borgmesteren, der ogsaa var byens politimester, kommet til stede, og da han hørte ordene: "og den har tysken haanet og traadt den under fod; nej, dertil er vor fane for gammel og for god“, forbød han sangen. Da nedlagde mandskabet arbejdet; drengene kastede vandspandene og løb op paa en nærliggende bakke, hvorfra de vedblev at synge, indtil politiet jog dem bort. Ilden skøttede imidlertid sig selv, og ingen ville tage fat paa arbejdet, før politiet fjernede sig. Da først igen begyndte arbejdet og sangen. Borgmester Paschkowsky havde slet ingen myndighed, og man kaldte ham spottende „amdamsfabrikanten.
(Christian Knudsen samlinger til en familiehistorie, VII bind, side 29-30)
Tidligere sagfører og notar, justitsraad von Paschkowsky, afgik i morges ved døden. Den afdøde har i en menneskealder været sagfører her og har tjent sig en stor formue, som han dog for en del har staaende i badeanstalten paa Amrom. Trods sit polske navn var Paschkowsky en ivrig Slesvig-Holstener og yndede heller ikke prøjserne, hvorfor man ogsaa kunne finde ham i oppositionens rækker som de tyskfrisindedes fører her i byen. I de sidste aaringer havde sygdom lammet den gamle mands virkekraft“. I samme blads nummer 47 af 25. februar fandtes yderligere følgende: "Den afdøde sagfører, justitsraad v. Paschkowskys blev i dag (onsdag) ført til Gelting, hvor hans for to aar siden afdøde hustru ligger begravet. Den afdøde var en søn af oberst Paschkowsky i Altona og deltog som juridisk student i oprøret 1848. Han blev officer i et friskarekorps. Efter krigen fuldendte han sine studier, men da han som deltager i opstanden ikke kunne faa beskikkelse indenfor det danske monarki, købte faderen en stivelsesfabrik til ham i Angel. 1864 blev Paschkowsky borgmester i Sønderborg, indtil han afskedigedes af prøjserne, og grunden er ret betegnende. Paa kong Wilhelm I fødselsdag 22. marts holdt Paschkowsky festtalen og udbragte en skaal for kongen med det ønske, at majestæten ville give Slesvig-Holstenerne deres rettigheder. Denne begrundelse af et leve for monarken tiltalte ikke magthaverne, og Paschkowsky opnaaede ikke sin beskikkelse, hvorefter han nedsatte sig som sagfører her i byen. Medens de saakaldte „Slesvig-Holsteneres“ store masse efter Pragfreden med flyvende faner gik over til Prøjserne og fuldstændig glemte at protestere mod indlemmelsen 1867, var der dog enkelte, der holdt ideens fane højt, og blandt dem var afdøde. - Han efterlod et fælles testamente mellem ægtefællerne, som var uden børn. Dette fælles testamente skal efter forlydende indeholde bestemmelsen om adskillige legater, mest til enligstaaende kvinder her i byen. Men ogsaa byen skal være betænkt med et legat paa 30000 mark.“
(Vestslesvigs Tidende“ nr. 44 af 22. februar 1904. Nekrologen var skrevet af redaktør Peter Skovroy, Tønder.)
Ældre folk i Tønder fortæller, at von Paschkowsky døde som en fattig mand, fordi badeanstalten paa Amrom medførte et større tab for aktionærerne, deriblandt ogsaa bankdirektør, tidligere mellemskolelærer Fast og hotelejer Andresen, „Stadt Hamborg“ (nu Hotel Tønder) i Tønder.
(Oplysningerne om Paschkowsky stammer fra Personalhistorisk tidsskrift 1961, 14. række 3. bind).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar