Et til Mandfolk forvandlet Fruentimmer. I disse Dage er der fra Vridsløselille Forbedringshus blevet løsladt en Fange ved Navn Niels Pedersen, som er et uægte Barn, der er født i Onsløv paa Falster den 19de April 1815, og altsaa nu er næsten 49 Aar gammel, og som indtil sit 33ie Aar har ført Fruentimmernavn og overalt er gaaet for et Fruentimmer. Han er, som han udtrykker sig, ikke skabt som andre Mennesker, og dette har givet Anledning til, at hans Moder har ladet ham døbe som Pigebarn med Navnet Maren Pedersdatter. Han gik derefter i Skole, blev konfirmeret og kom strax herpaa ud at tjene, Alt som Pige og under det foran førte Navn. Han tjente flere forskjellige Steder i sin Fødeegn og kom derefter i 1846 til at tjene paa en Gaard paa Falster, hvor han efter et halvt Aars Forløb indlod sig i et Kjærlighedsforhold med en af sine Medtjenerinder, hvilket endelig efter et Aars Forløb bevirkede, at han iførte sig Mandfolkeklæder og tog Tjeneste et andet Sted paa Falster under Navnet Niels Pedersen, idet han havde sat sig i Besiddelse af en Skudsmaalsbog, tilhørende en ældre Broder af ham. som var afgaaet ved Døden. I Aaret 1848 tog han til Lolland, hvor han i Østofte Sogn fik Tjeneste som Karl, ligesom hans Kjæreste ogsaa tog til samme By og fik Tjeneste Nærheden af ham. Nogen Tid efter besluttede de at ægte hinanden, men hans Kjærestes Moder gjorde Indsigelser herimod, hvorfor Sagen maatte indstilles til Ministeriet, der, efterat en Lægeerklæring var indhentet, resolverede, at Ægteskabet maatte fuldbyrdes, og at han maatte beholde det antagne Navn. Parret blev derefter gift og har i sit Ægteskab faaet tre Børn (alle Piger), hvoraf de to leve. Konen er senere død i Forbedringshuset, hvori de begge i 1861 bleve inddømte for Faaretyveri. Niels Pedersen er en temmelig lille, undersætsig Mand med et rundt, fyldigt Ansigt uden Spor af Skæg, og har i det Hele et temmelig kvindagtigt Ydre. Han vil nu efter al Rimelighed vende tilbage til sin Hjemstavn.
(Dags-Telegraphen (København) 27. januar 1865).
Ane Margrethe Hansdatter paa Falster nedkom for en 10 Aar siden med et lille Væsen, som hun lod døbe med Navnet Maren Pedersdatter. Den lille Marens Opvæxt var ikke beregnet ved verdenshistoriske Begivenheder. Maren kom i Skole, blev confirmeret, kom ud at tjene og søgte sin sædvanlige Omgang med qvindeligt Tyende. Men i det 30te Aar foregik der en Forvandling med Maren. Den vingede Gud Amor har sin Gang allevegne, og Maren Pedersdatter undgik ikke den Vanskjæbne at blive dødeligt forelsket i Pigen Vilhelmine Marie Lycke. Fra nu af optræder Maren Petersdatter under Navn af Niels Pedersen, hvilket udføres ved Hjælp af en afdød Broders Skudsmaalsbog samt den qvindelige Rundbuestils Ombytning med den mandlige Spidsbue, Beenklæderne. Uagtet Hr. Niels Pedersen forgjæves følte paa Hagen, om ikke Skjæget dog vilde til at komme frem, vænnede han sig saa godt til sin nye Rolle, at han uagtet nogle Bryllupsfataliteter blev af Præsten forenet med sit Hjertes Halvdeel, og - beretter Historien - Bryllupsdagens Glæde forhøiedes ved, at nævnte Halvdeel holdt deres fælleds Kjærlighedspant, en lille Pige, over Daaben. Efter den Elsktes Død skal Kærlighedsguden ikke have ladet ham i Fred, og at ville ønske Hr. Niels Pedersen alt muligt Held paa hans fremtidige Bane. Men Grunden til, at alle disse delicate Omstændigheder ere komne for en Dag, ligger desværre i, at Hr. Niels Pedersen, født Maren Pedersdatter, foruden sine erotiske Tilbøieligheder tillige har havt den, at skele lidt til Næstens Eiendele, først ved at hæle og siden ved at stjæle dem, hvilket som bekjendt, da Proudhons nye Retslære ikke endnu er indført hos os, paadrager Vedkommende, være sig Mand eller Qvinde, nogle yderst tarvelige og lidet krydrede Maaltider med en Arrestforvarer som Opvarter. Fraregnet disse Omstændigheder maa man føle oprigtig Deeltagelse med Hr. Pedersen, hos hvem det maa være et interessant psychologisk Phænomen at kunne see tilbage paa en deels qvindelig deels mandlig Tilværelse, men som forhaabentlig omsider maa antages at være kommen paa den rette Hylde. (Flvp).
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 30. januar 1865).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar