I tyske aviser florerede nedenstående historie fra slutningen af juni. Den citeredes også i danske aviser, men her kommenteret som en "tendensløgn". Oversættelse af tysk artikel, se original herunder:
I Viborg som nu er forladt af militær, berettede forstanderinden for de grå søstre der arbejder på sygehuset i Randers, at der var en uhøflighed der måske er unik for folk der vil civiliseres. For omkring 14 dage siden tog 2 søstre af næstekærlighed til Viborg for at tage sig af de syge. Da det preussiske militær forlod byen, måtte flere syge der ikke kunne transporteres, blive tilbage i Viborg, og de to barmhjertighedssøstre måtte tage sig af dem. Der blev kastet med sten mod dem af den danske pøbel, da de vendte tilbage til hospitalet fra frokosttid som belønning for den utrættelige pleje, de havde givet de sårede danskere et par uger tidligere.
In Viborg, welches jetzt von Militär entblösst ist, soll, wie die im Lazareth zu Randers beschäftigte Oberin der grauen Schwestern mittheilte, eine Rohheit vorgekommen seyn, welche vielleicht einzig dasteht bei civilisirt seyn wollende Völkern. Vor etwa vierzehn Tagen begaben sich 2 barmherzige Schwestern nach Viborg, um die Kranken zu pflegen. Als das preussische Militär die Stadt verliess, mussten mehrere nicht transportierbare Kranke in Viborg zurückbleiben, und für ihre Pflege auch die beiden barmherzige Schwestern. Diese nun wurden vom dänischen Pöbel, als sie vom Mittagessen in das Lazareth zurückkehrten, mit Steinen geworfen, zum Lohn für die unermüdliche Pflege, welche sie einige Wochen zuvor den verwundteten Dänen haben angedeihen lassen.
(Allgauer Zeitung 14. juli 1864).
Et Brev fra Lemvig af 10de ds. melder, at 250 Md. ankom dertil i Fredags og afreiste igjen om Løverdagen, medtagende Reqvisitioner til Beløb af c. 2500 Rd. og 200 Ægtvogne. Nabobyerne, navnlig Holstebro, tilføies der, ere stærkt belagte, og der gjøres flere store Reqvisitioner.
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 14. juli 1864)
"Randers Avis" for 9de berigtiger Skrivelsen fra Randers til "Kreuzz," om Borttagelsen af et Magazin i Udby ved Randers Fjord og en Brig saaledes: "Meningen maa være den, at det var Statsejendom, man havde faaet Fingre i. Men det er ikke Tilfældet. Der existerer ikke og existerede ikke noget offentligt Magazin ved Udbyhøj, saalidt som deri laae Varer, der tilhørte Staten. Oplagshuset er Privatejendom og de omtr. 1600 Tdr. Rug, Byg og Havre af "Smør" eller "Huder m. m." var der slet Intet - , som forefandtes i Magasinet, vare Privateiendom. Vi vilde kunne nævne Eieren, en Kjøbmand heri Byen. Det forholder sig rigtigt, at det tagne Korn - paa en Deel nær, der skal være gaaet tilspilde - blev bragt hertil paa Vogne. Men Historien om Briggen, der "var i Begreb med at indlade Varerne, men blev tagen og ført fil Randers, hvor den nu henligger i Fjorden", er, efter Alt hvad vi have kunnet erfare, grebet ud af Luften fra først til sidst."
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 15. juli 1864).
Natten mellem Onsdagen den 6te og Torsdagen den 7de Ds. indtraf den beklagelige Ulykke, at Propr. Kjeldsens Karl fra Revsbæk, der havde været i Kjørsel for Preusserne, paa Tilbageveien til sit Hjem blev ramt af et Skud fra disses Forposter ved Aa Mølle. Da Karlen, der var kjørende i Følge med et Par andre Vogne, uden, som han tilligemed de andre Kudske erklærer, at have bemærket noget Tilraab fra Militaire, hørte et Skud, holdt han øieblikkelig stille, men da han efter en kort Tids Forløb endnu ikke hørte noget Tilraab, kjørte han videre, hvorpaa fulgte flere Skud, hvorved Karlen saaredes haardt i Brystet og en af Hestene dræbtes for hans Vogn. (Rand. Av.)
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 15. juli 1864).
- Fra igaar af har vor lille By ogsaa havt sin "Kommandant" og sin "Besætning"; denne er dog heldigviis ikke af de store, thi den bestaaer kun af 20 Mand (Ungarere ) foruden Kommandanten. Et paa Torvet udhængt og af Kommunen anskaffet os østerrigsk Flag, der forøvrigt har en vis Lighed med et Farverskilt, betegner Byens nye Værdighed som "Garnisonsby".
Hvorlænge Besættelsen skal vare, vides ikke; men det hedder, at den først vil ophøre med Krigen, da Silkeborg "er et saare vigtigt Punkt for Kommunikationen mellem Syd og Nord". En ikke ubetydelig Vognpark skal derfor efter Sigende stadig holdt i Beredskab, ligesom Beboerne hvert Øieblik skulle være belavede paa at modtage Indkvartering. De 20 Mand, som til Stadighed ere indkvarterede her, skulle have fuld Forpleinig samt en halv Flaske Viin og et halvt Fjerdingspund Tobak daglig pr. Mand, og Kommandanten, der lader til at være en meget flink ung Mand, stal naturligviis have i Forhold hertil.
- Troppetransporterne herigjennem ere allerede begyndte temmelig godt. Igaar kom saaledes en bøhmist kommando paa 30 Mand hertil og fik friske Vogne til Viborg; idag er der kommen ikke mindre en tre forskjellige Kommandoer (baade Østerrigere. Preussere og Polakker), hvoraf de to ere befordrede videre, medens den tredie skal befordres videre imorgen tidlig; endelig har Feltmarschal v. Gablenz med sin Stab og dennes Oppassere idag erholdt Forspandsheste og Viderebefordring nordpaa. Skal det blive saaledes ved, vil det see galt ud for vore Befordringseiere.
(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 15. juli 1864).
Randers, den 14de Juli. Vor By feirede igaar en smuk Sørgefest, idet der jordfæstedes Støvet af Heinrich Mangels fra Gettorf, Eckernførde Amt, Menig ved 1ste Regiments 2det C., Nr. 19. Haardt saaret i Træfningen ved Lundby bragtes han hertil for at lukke sit Øie. Det var den Første, vi i denne Krig have havt Lejlighed til at bevise den sidste Ære; det var derfor naturligt, at hans Ligbegængelse blev efter vore Forhold storartet. Begravelsen fandt Sted fra Byens Hovedkirke, og baade fra preussisk og dansk Side var der gjort Alt for at give Handlingen en smuk og gribende Charakteer. Kisten, der var omvunden med Dannebrog, bedækket med Krandse og paa hvis Laag hvide Roser paa det røde Underlag dannede det Kors, hvorunder han stred og døde, bares, efter Præstens Tale og Afsyngelsen af et Par Psalmer, af Borgere ud af Kirken og hensattes paa Ligvognen. Sørgetoget aabnedes af det preussiske Musikcorps, hvis smukke Sørgemusik var af en gribende Virkning, nu kom en Deling preussisk Militair og derpaa Ligvognen. Umiddelbart efter denne gik Præsterne, derpaa 6 danske Saarede fra den samme Træfning med Armen i Bind, men dog stærke nok til at gaae den sidste Gang med deres Kammerat; derpaa den derværende preussiske Commandant og flere høiere Officierer, Byens Honoratiores, Embedsmænd, kommunalbestyrelse, og til den sluttede sig da en uoverskuelig Række af Byens Borgere og preussisk Militair i broderligt Følgeskab. Fra Indgangen til Kirkegaarden til Graven bares Kisten atter af Borgere og Embedsmand, og efter Jordspaakastelsen affyrede Militairet 3 Geværsalver. Hele Sørgefesten var smuk. Kjærlige Hænder havde bundet Krandsene paa hans Kiste, kjærlige Hænder bare ham til Graven. Og han fortjente det. Medens Saamange faldt fra, forblev han, Sydslesvigs Søn, til det Sidste tro mod sin Fane og sin Konge. Og derfor ærede baade Venner og Fjender ham i Døden. (Rd. A.)
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 16. juli 1864).
Flere af indslagene på denne blog er af Otto Bache. For at give et indblik i hans arbejde, følgende artikeel:
To Kjøbenhavnere , Portraitmaler Otto Bache og Student Collin ere ifølge "Dagst." paa en Reise i Slesvig blevne arresterede af Preusserne. Med deres Anholdelse er det gaaet til paa følgende Maade: Stax efter deres Ankomst til Flensborg forespurgte de sig hos det preussiske Commandantskab i Byen, om de kunde erholde Tilladelse til at reise til Sønderborg, men bleve her henviste til Politiøvrigheden, der forsynede deres Pas med den fornødne Paategning. Hermed troede de nu at have iagttaget enhver Forsigtighedsregel, og efter forgjæves at have gjennemsøgt Lasaretherne i Flensborg, gik de næste Dag, Onsdag, til Lyksborg, hvor et større Antal, omtrent 120, saarede Danske var bragt hen fra Als. Da de heller ikke paa Lykeborg fandt den, de søgte, vandrede de samme Aften videre til Broagerland. I Broager fik Collin af en derværende Slægtning, en saaret dansk Officeer, at vide, at der paa Broagers 4 Lasarether vel laa flere Saarede af Navnet Jensen, men ikke den Jensen, som de sogte. Hos Gjæstgiveren i Broager, der er en berygtet Slesvigholstener, traf de Forvalteren for Byens Lasarether og fortalte ham, hvorfor de vare komne, men at de næste Morgen vilde videre til Øster-Snogbæk for at søge efter deres Ven, da den fangne dansske Officeer bestemt havde forsikkret, at Vedkommende ikke var i Broager. Næste Morgen gik de ud til Gammelmark. hvor Preusserne tidligere havde havt deres Batterier, men som nu vare flyttede, og paa Tilbagevejen herfra bleve de anholdte af en preussisk Patrouille, der førte dem til den kommanderende "Hauptmann" i Broager. Denne undersøgte deres Pas og sendte dem derpaa under Ledsagelse af en Feldwebel og to Soldater til Oberst von Alwensleben i Nybøl. Obersten tordnede strax løs mod dem og befalede, at de øieblikkelig skulde føres til Graasteen, hvor Overkommandoen var. Eskorterede af to Soldater, der havde Ordre til ved det første Forsøg paa Flugt at nedskyde Arrestanterne, travede de nu afsted til Graasteen, hvor de bleve fremstillede for den kommanderende Overgeneral, Hs. Excell. Generallieutenant Herwarth von Bittenfeld. Den gamle fornemme Mand stammede sig ikke ved at insultere de Fangne, idet han blandt Andet yttrede: "Naar de Danske ere Soldater, saa kaste de Geværerne og løbe deres Vei, og naar de ikke ere Soldater, saa strejfe de Landet rundt". Overgeneralen beordrede dem nu førte for en Major, der skulde søge at faae Nyheder fra Kjøbenhavn at vide. Den brave Mand syntes navnlig at interessere sig for Hærens Stilling, Kjøbenhavns Befæstning osv., men han høstede ingen Fornøielse af sin Spørgen, da det staaende Svar var, al de ikke vidste Noget. Derpaa bleve Arrestanterne førte til Slottets Kommandant, Friherre, Major v. Barrelow, der anviste dem Logis i Slottes 3die Etage, hvor der var redt et Par Senge, bestaaende os et Par Knipper Halm, der vare strøede over Gulvet. Det var det hele Bohave. Han underrettede dem tillige om Beskaffenheden af den Forplejning, de vilde faae. Gratis blev der leveret dem Rugbrød, salt Flæsk og saameget Drikkevand, de ønskede. Som en Naade blev der tilstaaet dem Tilladelse til at maatte kjøbe lidt Smør, Ost og Øl samt til at maatte ryge Tobak. I dette Fangehul sad nu Kjøbenhavnerne fra Torsdag Eftermiddag. Om Fredagen bleve de afhentede til Corpsauditeuren, der optog Forhør over dem om Hensigten med deres Reise, hvor de havde været, hvem de havde talt med osv., og nu bleve de atter hensatte i Arresten til Løverdag Middag, da Slotscommandanten kom op til dem, og leverede dem deres Papirer og Pas tilbage med den Besked fra Overgeneralen, at de øieblikkelig skulde reise sydpaa over Hamborg og Lybæk til Kjøbenhavn. Forgjæves bad de om Tilladelse til at maatte reise til Øster-Snogbæk og Sønderborg, hvilket de meente maatte være et billigt Ækvivalent for den Behandling, der var overgaaet dem. Nei - det kunde der aldeles ikke være Tale om. Efter en Advarsel om ikke at berette deres Hændelser til nogen Avis i Kjøbenhavn, bleve de altsaa under militair Bedækning sendte afsted til Flensborg, for der at afleveres til Civilcommissairen v. Zedlitz. Dennes Secretair lod deres Pas paategne paa Politikamret og gav dem en Politibetjent, en dansk Deserteur, til Ledsager, der skulde passe paa dem, og navnlig sørge for, at de den næste Morgen afreiste med Banetoget til Hamborg. Politibetjenten var dog saa skikkelig at befrie dem for sit generende Selskab den Aften, men afhentede dem næste Morgen paa Hotellet og fulgte dem paa Banegaarden med mange Ønskerr om lykkelig Reise. Havde ikke en høiere Indflydelse gjort sig gjældende for at skaffe de Herrer ud af Arresten, kunde de meget godt have risikeret at maatte sidde en Maanedstid eller længere paa Graasteen uden at være blevne stedte til Forhør, saa at de maatte være glade over, for saa godt Kjøb at slippe ud af "fjendtligt Land", som Hs. Exc. Overgeneralen behagede at kalde Slesvig for.
(Fyens Stiftstidende 16. juli 1864).
- Fra et Øienvidne have vi modtaget følgende Meddelelse om Fjendens "Meriter" her i Egnen :
I Lørdags Nat omtrent Kl. 12 ankom den fjendtlige Rekvisitionspatrouille, der førte de læssede og ledige Vogne fra Lemvig, til Holstebro, og blev anviist Holdeplads paa Sønderland paa en Græs- og Havremark, tilhørende Hr. Proprietair Laursen paa Resenborg og Enkemadame Hansen. Vognene forbleve der, det vil sige de Vogne, der af en Fejltagelse og Uagtsomhed fra Fjendens Lide ikke kjørte øster paa og i Søndags havde seet Lejlighed til at tage hjem, indtil Kl. c. 11, da der beordredes forspændt til Aflæsning ved Magasinet i Østergade. Større og mindre Delinger af Fjendtlige af alle Vaabenarter, Train og c. 145-50 i deels Jern- og deels almindelige Baade, ikke at forglemme 10 Kanoner, ankom nu saavel syd- som østfra. De Fjendtlige vare Over- og Nederøsterrigere, Ungarer, Böhmere, Mährer, Tyrolere og Venetianere. Efterat der var aflæsset, beordredes Vognene tilbage til Holdepladsen, hvor de forbleve til Søndag Eftermiddag Kl. 4, da Hestene beordredes paalagte Seletøiet og førte igjennem Byen til det Sted, hvor der paa Marken var gjort Holdt med Baadene. Man var altsaa bortreven fra egne Vogne, Fourage og medhavende Fødemidler. Efter et Ophold af en Timestid og efterat der var anviist en Bygmark, hvor der kunde tages Foder til Hestene, kom 12-15 Baade afsted til Pinen ved Ottesund, under Eskorte af en Lieutenaut og endeel Pionerer. Underveis ved Huse og Gaarde ranedes Gjæs, Ænder og Høns masseviis, hvilket ikke undgik Officerens Opmærkjomhed. Ankomsten til Pinen var omtrent Kl. 11; Baaedene aflæssede og Overgangen skete pludselig. Det antages, at der har varet c. 100 a 130 Mand paa Thyholm. Medens Røvertoget varede, holdt Vognene paa Marken, og da Toget var endt og et Par Seilskibe vare tagne, (det ene, tilhørende Hr. Møller [i Stuer?], blev udplyndret), blev Baadene ilandtrukne og førte til Kjær i Humlum, formodentlig af Frygt for ikke at udsætte dem for at overrumples af Vore, som Fjenden saa smaat anede vare i Thy. Resten af Mandag og Natten til Tirsdag henlaa den nævnte Deling Fjendtlige uden Bevægelser: Falbydelser og Handel med det røvede Gods skete nu. Lagener, Gangklæder, Sengcklæder og alt Andet falbødes og kjøbtes; et Gulduhr blev falbudt for 1 Rd., en Skrue, brugelig til Skibsbrug og efter Sigende Hr. Møller tilhørende, falbødes for 1 Mk., osv. Den øvrige Deel af Dagen anvendtes af de Fjendtlige nu og da at bruge af Hestene til at streife omkring for at tage et og andet af Fødevarer og hente Forplejning fra Holstebro.
Tirsdag Morgen blev Ejeren af Gottrup, en aldrende Mand, aftvungen 2 Rd. af en fjendtlig Soldat; det samme handles en Mand fra Lemvig Egnen, der havde Heste hos Fjenden, da han vægrede sig ved at afgive en Guldring, som ikke kunde tages af Fingeren. Tilfældig var han ene og var ifærd med at binde Baand om et Knippe Hø. At klage turde han ikke, da Lieutenanten var en brutal Person og nok vidste, hvad der foregik. Hans Tjener havde flere store Guldringe paa Fingrene. Tirsdag Eftermiddag Kl. 4 beordredes atter Baadene til Pinen, efterat en Deling af 100 Mand Infanteri var ankommen; Baadene sattes ud, og sandsynlig er Overgangen skeet om Natten, hvilket ikke af Meddeleren kan siges med Vished, da Heste og Vogne beordredes tilbage til Kjær i Humlum og han strax ester forlod Røverbanden, der havde gjort det broget og besværligt nok for ham. Med Kjød forekom det Meddeleren at der ødsledes og at det blev omgaaedes med paa den meest væmmeligste Maade; kun et af de Maaltider, der blev ham tiideel, forekom ham spiseligt. Meddeleren antager, at Holstebro har været besat i Søndags en Tid af Dagen med en Styrke af 8 a 10,000 Mand, men der formenes ogsaa af Nogle 14 a 15,000.
(Lemvig Avis 16. juli 1864).
- De preussiske Hesterøverier have nu atter taget deres Begyndelse, og denne Gang efter en mere storartet Maalestok. Man gaaer nemlig fra By til By, fra Huus til Huus, og bortslæber hver eneste Hest, der er i nogenlunde god Foderstand. Der er saaledes ikke en eneste By heri Egnen, hvor Preusserne ikke have borttaget en halv eller en Heel Snees Heste, deels imod, deels uden "Kvittering". Imidlertid erfare vi dog nu, at Fribytterne ikke beholde alle de medtagne Heste; de udtage kun de bedste og dem, de have Brug for, Resten sende de tilbage; men at Tabet alligevel ikke er ganske ubetydeligt, fremgaaer deraf, at af et eneste Hold paa 100 Heste bleve de 27 holdte tilbage som brugbare. Naar nu hele Jylland har faaet en saadan Overhaling, ville dHrr. Preussere efter deres eget Sigende til at gjøre Jagt paa Kvæget. Det er glædelige Udsigter.
- - -
- Troppemarscherne herigjennem vedvare. Igaar Morges ankom saaledes hertil over Viborg fra Holstebro 7 østerrigske Officerer med 100 Mand samt 400 keiserlige Heste for do. Vogne med Fødevarer etc., og idetmindste 200 Bøndervogne, ligeledes svært belæssede, samt 400 Stude. Efterat have overnattet her, kjørte hele Toget videre sydpaa imorges. - Idag er her bestilt Kvarteer til 5 Officerer, 10 Underofficerer (Gensdarmer), 50 Menige, 44 Heste, 12 Vogne, og til imorgen til 1 Eskadron Husarer og 1 Feltbalteri, ialt 200 Mand og 300 Heste. Det Mandskab, som kommer idag, medbringer selv sin Forpleining, men om det Samme vil blive Tilfældet med de, der kommer imorgen, vides ikke.
- Vor Byes "Besætning" er bleven forøget med 2 Mand, og imorgen kommer der nok 2 til. Det er altid Noget. - Foruden en Vognpark paa 30 Vogne, er her nu ogsaa beordret oprettet et Lazareth paa 30 Senge, som dog nok kun skal vare til Brug for gjennemreisende Syge.
(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 18. juli 1864).
Reqvisitionerne i Randers ere, efter Beretning derfra af 8de til Dbl., enorme. Ikke alene skal den Troppestyrke, der ligger i Byen og i Omegnen, og som er betydelig, forsynes rigeligt med Alt, deriblandt Viin og Cigarer, men store Reservemagaziner fyldtes og førtes imod Nord. Saaledes blev der den 7de (den værste Dag) udleveret 70,000 Pd. Brød. Det begynder at skorte paa enkelte Artikler, som Riis, Caffe, Cigarer og paa Landet Hø, men saa skal Byen forskrive det Manglende fra Hamborg, hvorfra der allerede er forskrevet Riis og Caffe. En Vognpark af 350 Vogne, der afløses hver tredie Dag, camperede paa Ridebanerne ved Byen og maa Nat og Dag være rede til at befordre Soldater. Desuden blev der udskrevet 150 Vogne til at føre Indholdet af et Magazin ved Udbyhøi til Randers og den 7de blev Vognparkens Størrelse fastsat til 550.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar