N. Pr. Z. indeholder en Beretning fra Vestjylland, dat. Holstebro den 11te. Forfatteren kom, efter at have reist 10 Miil en heel Dag, til "Varde, en venlig lille By med omtrent 1500 Indv. Her var samme Dag Borgemesteren (Byfogden) bleven fængslet, da han vægrede sig ved at udføre Reqvisitioner til Østerrigerne, hvorfor Indvaanerne heller ikke viste Soldaterne venlige Ansigter. Men ialmindelighed finder den phlegmatiske og i Grunden godmodige Jyde sig udvortes ganske roligt i sin Skjæbne, saa haard han end fremstiller den naar man spørger ham derom. For Forstaaelsen imellem Indvaanerne og de Militaire er den Omstændighed meget gunstig, at de enkelte Troppedele i Reglen ikke selv reqvirere deres Fornødenheder paa hvert Sted, hvor de opholde sig, men at de i Form af Contributioner fra Forvaltningen uddeles over hele Landet. Saaledes modtage Troppemagazinerne deres Fornødenheder af Centralmagazinerne. "Forholdet imellem Indvaanerne og Tropperne er i Virkeligheden et saa godt, som det ved en saadan Lejlighed kun kan være. I de større Stæder, som Colding, Veile osv., er naturligviis Pøbelen undertiden tilbøielig til Excesser, men paa Landet veed man slet intet om saadanne Ting. Soldaterne staae paa den anden Side under stræng Mandstugt og det er en Lyst at see paa, hvorledes Ungarerne, Slowakerne osv., som dog just ikke komme fra Europas meest cultiverede Stammer, omgaaes venligt med Jyderne. - "Gode Karl die Østerriig", sagde min Kudsk, "sehr gode Mensk; hav drei Wochen med sie fahren; das is vistnok." "Nutiden synes Folkene vel haard, men den usikkre Fremtid er dog et langt tungere Mareridt for dem. Hvad de iøvrigt af deres Eiendom under Vaabenhvilen have kunnet skaffe ud af Landet, have de som reddende Bier slæbt afsted. Pengene ere borte lige til den sidste Skilling; Heste, Køer, Stude og Faar ere vel for Trefjerdedelen førte ud af Landet. Dog er det saa rigt derpaa, at den tilbageblevne Fjerdedeel vel endnu nogle Maaneder kan holde ud endnu. Rigtignok ere af stort Qvæg kun de magreste og ældste Køer blevne tilbage. Et Træk af jydsk Harmløshed morede mig - Igaar Middags (Søndag) traf jeg et halvt Dusin unge Karle temmelig lystige i en Kro. Jeg opfordrede dem til at synge noget, maaskee "den tappre Landsoldat". De tog da ogsaa strax, rigtignok i meget umusicalske Toner, fat paa at skraale og da de kom til Stedet om "den tydske Røver" og saae mig smile, udbrede de i et almeent Munterhedsbrøl. At jeg var "en Tydsker", havde jeg alt iforveien sagt dem, - dog tilbage til min Reise. Fra Varde kjørte jeg hele Natten til 10de igjennem, til det 8 Mile derfra liggende Ringkjøbing ved Fjorden af samme Navn. Her undrede jeg mig ikke lidet over at finde en meget net reenlig lille By, som med sine Huse af brændte Muursteen, forzirede Gavle og Træværkets lyse brogede Anstrøg ikke lidet mindede mig om de hollandske Stæder. Derfra kom jeg igaar, efter 7 Miles lang Kjørsel, til Holstebro, ligeledes en særdeles venlig By med omtrent 2000 Indv., 2 Mile sydligt for Liimfjorden. Her havde Brigaden Kalik idag samlet sig, bestaaende af Infanterieregimenterne Khevemüller og Ramming, en Escadron Windischgratz-Dragoner, et Batteri riflede 8pundinger og den 22te Jægerbataillon samt en Sanitetsafdeling. Efter at den i 4 Dage var marscheret hertil fra Veile, holdt den idag Rastdag. Men imorgen rykker den til Liimfjorden, hvorhen dens Avantgarde allerede er dirigeret forud og vel ogsaa snart vil overskride den. Der er nemlig en Gjennemstreifning af den nordligst for Liimfjorden beliggende Deel af Jylland iværk, til hvilket Øiemeed den preussiske Afdeling rykker frem i Øst og denne Brigade i Vest. Til dette Øiemeed ankom Feldtmarschallten. v. Gablenz's Hovedqvarteer, som den 9de Kl. 4 om Morgenen havde forladt Colding, ligeledes igaar hertil. Imorges Kl. 10 gik det i nordlig Retning videre."
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 19. juli 1864).
Uddrag af en artikel om et besøg på Als. Original nedenfor:
Sønderborg får nu mere liv hver dag efter at de fleste af beboerne er vendt tilbage og genoptaget det borgerlige liv. En sand velsignelse for den stakkels soldat da han nu i det mindste har bedre støtte fra de kvindelige beboere til at tilberede sine måltider. Nysgerrige mennesker ankommer stadig hver dag og beundrer det preussiske artilleris succeser. Bygherrerne har allerede travlt, og de nyetablerede myndigheder gør en indsats for at sætte sig ind i deres nye kontorer. Det sociale samvær er også blevet bedre, og om aftenen morer en omrejsende flok sangere fra Flensborg den militære og civile verden efter bedste evne i Colosseums sal. Der anmodes om den "tapre soldat" med sit "Hurra" som omkvæd hver aften til morskab og klappes efter gehør.
Sonderburg gewinnt jetzt täglich mehr Leben, nachdem die meisten Einwohner zurückgekehrt und sich wider eingebürgert haben. Ein wahrer Segen für den armen Soldaten, da er nun wenigstens besser in der Bereitung seiner Speisen durch den weiblichen Theil der bewohner unterstützt wird. Neugierigetreffen noch täglich ein, die Erfolge der Preussischen Artilleri bewundernd. Die Bauhandwerker rühren sich schon tüchtig und die neu eingefessten Behördeen sind mit Anstrengung beschäftigt, sich in ihren neuen Aemtern einzuarbeiten. Auch im geselligen Verkehre ist es besser geworden und Abends erheitert eine passable Sängergesellschaft aus Flensburg im Saale des Colosseums die militärische und Civilwelt nach Kräften. Der "tappere Landsoldat" mit seinem "Hurrrah" als Refrain wird zur Ergözung allabendlich verlangt und nach Gehöhr beklatscht.
(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 19. juli 1864)
Sønderborg, 15de Juli. For at forhindre, at den her grasserende Typhus skal gribe videre om sig, ere igaar paa Physicatets Anmodning, endeel af de her Indqvarterede forlagte omkring paa Landet. Iforgaars døde 2 og igaar 3 af Byens Indvaanere af denne farlige Sygdom. Koppesygdommen grasserer i Omegnen af Hørup og Kekenæs. Den stærke Hede bidrager meget til disse Sygdommes Udbredelse.
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 20. juli 1864).
Fra Hjørring tilskrives der "Dgbl." under 15de Juli: Den 14de Juli have Preusserne ved deres Dragoner taget en stor Deel Heste paa Landet i Vendsyssel, og idag Formiddag Kl. 16 have alle Heste af Hjørring By maattet møde for at synes. Fjenden har deraf taget 13 samt desuden 2 Heste fra en Ægtvogn, som skulde kjøre hjem. Her ligge c. 1000 Mand af alle 3 Vaabenarter. Fjenden har reqvireret Forplejning. hvilken efter kommunalbestyrelsens Bestemmelse i de 2 første Dage er given af Qvarteerværterne og senere i Naturalpræftationer. Hestene tages uden videre til at remontere med. Fra en Mand i Hjørring have de taget alle hans 4 Heste, og den ovenmeldte Ægtbonde havde kun de 2 røvede Heste. Forøvrigt ere ingen Reqvisitioner endnu stillede, men Amtmanden har faaet Ordre til den 14de at møde for v. Falkenstein i Frederikshavn og har i sit Sygdomsforfald lade møde ved Byfoged Uttenreiter, som endnu ikke er vendt tilbage.
- Hermed stemmer, hvad der berettes i "Hjørring Avis". Herefter bestaaer Besætningen i Hjørring af 700 Mand Infanteri og c. 200 blaae Husarer. Skagen skal have en Indqvartering af 1000 Mand.
(Fyens Stiftstidende 20. juli 1864).
Kjøbenhavnernes Forskrækkelse. "Fædrelandet' udbreder sig over den Frygt for et Angreb paa Sjælland, som har grebet Københavnerne og som bevæger dem til at ønske Fred. Bladet yttrer blandt Andet: Saa længe Hæren stod ved Dannevirke, var man (i Kjøbenhavn) modig og tapper og kom i den heftigste Bevægelse ved Hærens Tilbagetog. Da Fjenden udbredte sig i Slesvig og Nørrejylland, forblev man ved usvækket Mod, men neppe var AIs taget, neppe havde det viist sig, at Fjenden var istand til at overskride et smalt Sund, saa sank paa eengang Troen paa Øernes Sikkerhed og dermed Modet og Glæden. Paa Ølhusene blev Dødsdommen fældet over de nedrige Sjæle, som skulde have foranlediget Krigen; Tjenestepigerne og Håndværkssvendene ilede til Sparekassernes Kontoirer, for at tage deres Deposita tilbage; de smaa Kapitalister solgte ikke deres Papirer for Sølv, men for Guld, for at de kunde bære det hos sig, og endog Bladene som hidtil havde prædiket Mod og Udholdenhed, fulgte Stemningen og floge ind paa en anden Tour og raabte: "sauve qui peut " (redde sig, hvo der kan!) Og alt dette kom saa hurtigt og overraskende, at det var umuligt at staae imod Strømmen, og prædike Fornuft med nogen Nytte Den der rigtig kjender Kjøbenhavn, har naturligviis ikke kunnet undre sig herover, thi han har længe vidst, at Hovedstaden vel indeslutter Blomsten af det danske Folks Dygtighed og Indsigt men tillige indeholder en god Deel af dets Bærme. Det overfladiske og nydelsesrige Liv i Hovedstaden maa virke slappende ogsaa paa den bedre Deel af Befolkningen, saa at det vil falde den vanskeligt at bestaae en alvorlig Prøve. Og dog er "Fædrelandet" tilbøieligt til at troe, at hvis en virkelig Fare viste sig, vilde Kjøbenhavn opføre sig meget bedre; thi da vilde de bedste Kræfter blive satte i Bevægelse, der vilde blive appelleret til de ædleste Følelser, og Faren vilde virke styrkende og opløftende paa Befolkningen, som nu har ladet sig overvælde af tom Frygt og ugrundede Indbildninger. Men i ethvert Tilfælde har Kjøbenhavns Forskrækkelse havt den faktiske Følge at skaffe et nyt Ministerium. Man kan meget passende kalde det nuværende Ministerium det "kjøbenhavnske", thi det er Kjøbenhavn som har indsat det. Da Hovedstaden saa høit og saa eenstemmig raabte paa Fred, saa troede Hs. Majestæt at opfylde et Folkeønske ved at afskedige de Ministre, som ikke have kunnet forebygge Krigen. Sluttelig formaner Bladet de Kjøbenhavnske Borgere til ikke at kjøbe Freden ved Opgivelse af de dem tilsikrede politiske og personlige Friheder.
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 20. juli 1864).
Land og Folk i det østlige Jylland. Under denne Titel indeholder "N. Pr. Zlg." en Skildring, hvoraf vi uden Bemærkninger hidsætte Følgende: "Dit kjære Brev fik jeg iforgaars (27de), og da vi idag have en saa fortræffelig jydsk Regndag, da Nordsø, Skagerak og Kattegat fra alle Sider hvirvle En deres liflige Vande i Ansigtet, kan jeg intet bedre gjøre end strax besvare det. Siden Søndag er Krigstilstanden nu atter indtraadt. Nu har jeg snart ligget her i denne idylliske Landsby i 5 Uger i bedste Harmoni med de indolente, kun hist og her af Embedsmændene ophidsede Bønder, hvilke vore "flinke" Folks Beskedenhed og Tjenstvillighed har stemt gunstige for os. Som vore Soldaters første Hoveddyd fremhævede altid, at de ere saa "flinke", hvilket rigtignok maa være høist paafaldende for denne klodsede, træskoklædte, dovne, velnærede Nation. Kun min Hr. Pastor, der under Vaabenhvilen gjorde sig udtilbeens (unruhig), ja endog understod sig at kalde en Garde-Husar, som lod sin Officeers Hest græsse paa hans Græsplaine. en "Karl", - han bliver nu drastisk belært om, at vi ere Seierherrerne. Hans Græsplaine lige for hans Vinduer er nu indrettet til Turnplads, og den "flinke" Grenadeer springer, bajonetter, løber nu hver Eftermiddag om derpaa lige for hans Næse. Igaar Aftes lod jeg ham ovenikjøbet overraske med den glade Efterretning, at Als var taget . . . Dette Folks karakteristiske Symbol er den tunge, jernbeslagne Træsko, som hele Landbefolkningen og den lavere Klasse bærer. Træskoen hænger ved alle deres Livsyttringer, ved deres Tænkemaade, ved deres Krigsførelse, ved deres Bedrift. Jeg vil engang beskrive Dig en saadan jydsk Landbedrift. En smuk, stor, firkantet, lukket Gaard; Indkjørselen gjennem Laden, tilhøire Kvægstalden, tilvenstre Hestestalden, ligefor Vaaningshuset, meget stadseligt (mit har 14 Fag Vinduer, Front, Kjælder, 5-6 Værelser, deriblandt en, Sal, godt tapetseret, med forgyldte Lister, malet Loft smukt malede Døre osv.) I disse luxurieuse Værelser lever Familien imidlertid et høist kontrasterende Liv; Fruentimmerne ere dorske og gjerrige, deraf kommer det; den ene Dag spiser de "Mælk med Riis", den næste Dag "Mælk med Byggryn", kun undtagelsesviis et lille Stykke ristet Flæsk. Bondemanden selv er en Original; en stor stadselig Mand, der, om han ogsaa kun gaaer over Gaarden for at vande en Kobbel Kalve stedse bærer en Parisercylinder paa Hovedet; dertil er han naturlig aldrig af Træskoene. Denne Cylinder veed Manden, naar han møder mig, at tage af for mig med en beundringsværdig Høflighed, dybt, dog ikke servilt, men med en isandhed fornem Værdighed. Den Fremmede drager gjerne, naar han er i fremmed Land, almindelige Slutninger af enkelte Billeder. Således forekommer Bonden her mig som Urtype paa Danskheden, en Blanding af Rusticitet (Bondeklodsethed?) og en vis Anstand, som udspringer af Bevidstheden om materiel Uafhængighed; et socialt Demokrati, som kommer af sig selv hvor der intet Høiere eller Lavere gives, men Alt er lige; men som bliver regeret af (kjøbenhavnske?) Embedsmænd og tyranniseres af Kjøbenhavns Demagoger, imod hvem det er værgeløst. Thi det (c: det jydske Demokrati) eier for meget til at lade sig rive ud af sin Indolents (paa Dansk Sovesyge) ved Indgreb (?) i dels materielle Vellevnet, og paa den anden Side for lidt til at "udvikle ud af sig aandige Potentser, som kunde træde op imod et intelligent demagogisk Kjøbstadstyranni".
(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 21. juni 1864)
Tyfus raser i en ikke ubetydelig Grad paa Als blandt de tydske Tropper og har udbredt sig til Indvaanerne, af hvilke den 12te to og den 13de tre døde af Sygdommen. Ogsaa Kopperne grassere, og man frygter meget for at Sygdommene skulle blive værre ved den herskende Varme.
(Dags-Telegraphen (København) 21. juli 1864).
Fra Vendsyssel skrives bl. A. til "Dagstel.": Navnlig vare Kavaleriets Officerer reactionaire i høiste Grad. Understaben og de Menige vare af et bedre Stof. Jeg hørte ikke Klager over Andet, end over den jammerlige kommando. Jeg talte navnlig med Slesvigere og Holstenere. Det kostede naturligvis flere Flasker Brændeviin og Øl, og da man heroppe ikke tracterer Soldater, var jeg i høieste Grad feteret af dem for min tarvelige Gavmildhed. "Hørte vi saadanne Ord af og til", sagde en Kieler, "saa var det ingen Sag", og en Rendsborger tilføiede: "Vore danske Kammerater betragte os Alle som Forrædere, og de betænke ikke, at en Dragon sagtens kan smøre bort, naar han vil glemme Ed og Pligt". Jeg holdt meget af disse Karle - der var et andet Liv over dem end over vore egne jydske Dragoner, jeg tracterede en heel Eskadron med Brændeviin - Gud give, jeg havde kunnet give hele Regimentet. Nu skulde korpset, som var her, føres tilbage. Først sendte man alle Kanonerne ud til Græsholmen og hele kavaleriet til Hørsholmen (begge Øer ere 3 Fjerdingvei fra Frederikshavn), hvor der i 3 Dage laa 1600 Heste og Ryttere. Da de patriotiske Øboere forlangte 1 Mk. for en Kop daarlig Kaffe og 24 Sk. for et Glas ligesaa ildesmagende Punsch, fik de Bank, hvorved Priserne nedsattes i Forhold til de modtagne Bank. Jeg er aldeles vis paa, at Jyderne blive mere forekommende imod vore Fjender end imod vore Egne. Saa kalder en Spasfugl Sognefogdens Kone til Side og besværger hende at tænke paa sin og Børnenes Sikkerhed. Naar hun vilde være taus, skulde han betroe hende en stor Hemmelighed. Hun tilsværger ubrødelig Taushed. "Veed De, hvorfor Artilleriet ligger ovre paa Græsholmen? Derfra er begyndt en Minegang til denne Ø, for komme Tydskerne herover, vil Generalen hellere sprænge os alle i Luften, for Tydskerne skulle have vore Heste. De kan ikke begribe Faren, og vi Ryttere maae finde os i Skjæbnen; men de mange Kvinder og Børn - og navnlig De, gode Kone, som sælger Kaffen 2 Sk. billigere end de andre her paa Øen - nu græd Soldaten - at De og Deres haabefulde Børn skulle omkomme saa ynkelig - Med Lynets Hurtighed var Efterretningen trods den lovede Taushed over hele Øen. De øvrige Soldater greb Ideen, bekræftede Sandheden med de helligste Forsikkringer, og en Officeer maatte til, for ved sit Æresord at berolige den angstfulde Befolkning. Forresten var snart Alt derovre taget i Brug. Barakker laa ved Barakker, og Gaderne havde de kjøbenhavnske Navne: Hjertensfrydgaden, Philosofgaden og Peer Madsens Gang og Malurtgaden, som de alle burde hedde, da hele Øen dufter af Malurt. I Hotel Phønix krøb man ind paa alle Fire. Stadt Berlin var det meest ansete Hotel. Paa en Barak var opslaaet en Auctionsplacat: Paa Grund af hurtig Flytning agtes dette Huus med Bohave snarest muligt bortsolgt, helst underhaanden. Foruden et passende Qvantum Svinefjeder (Halm), tjenligt til Brug for Øens mandlige og kvindelige Beboere, mærkes et antik Steenbord og 4 dito Stole, som især anbefales Besøgendes antike Opmærksomhed.
(Fyens Stiftstidende 21. juli 1864).
Thisted, den 21de Juli. I en Ugestid har vor By nu været besat af Fjenden med en Styrke af 7 a 800 Østerrigere. Der holdes en god Mandstugt, og paa faa Undtagelser nær har de indkvarterede Troppers Opførfel været upaaklagelig. Til det moralske Tryk, en fjendtlig Okkupation alligevel under alle Omstændigheder medfører, bidrager meget Savnet af alle Efterretninger, og der var derfor ønskeligt, at BetingeIserne for Vaabenstilstanden, som vi endnu ikke nærmere kjende, ialfald gjorde en regelmæssig Postgang mulig, samt at der af Postbestyrelsen allerede maatte være truffet de nødvendige Foranstaltninger dertil. Efter Alt at dømme vil den nuværende Strid med Tydstland hurtigt finde en Løsning, udenat vi dog deri see noget glædeligt Tegn for vort Fædrelands Fremtid, men hvad der her end maatte blive vor Lod, hvad enten Okkupationen bliver længere eller kortere, vil Befolkningen i denne Egn sikkert ikke staae tilbage for de jydske Brødre hiinsides Fjorden.
Med den igaar indtraadte Vaabenbvile er, antage vi, Udskrivningernes og Rekvisitionernes Tid forbi. Hvorledes og i hvilket Omfang de af Fjenden have været fremtvungne heri Amtet, skulle vi senere omtale.
(Thisted Amtsavis 21. juli 1864).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar